Brugt fritureolie og gamle flasker: Transportabelt laboratorium sætter spot på genbrug
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I et laboratorium på hjul skal skoleelever omdanne affaldsplast til nye produkter ved hjælp af en 3D-printer og en trykstøber.
Det, der engang var en helt almindelig trailer, skal nu ændre skoleelevers syn på plastikaffald.
Traileren udgør fundamentet for et transportabelt laboratorium, der skal bruges til at omdanne affaldsplast til nye produkter ved hjælp af en 3D-printer og en trykstøber.
Bag projektet står ungdomsskolen i Odense, UngOdense, som har døbt projektet Plastic Lab on Wheels. Efter et års udvikling skulle den tirsdag formiddag stå sin prøve på Risingskolen i Odense, hvor 7. a skulle arbejde med plastikaffald som en brugbar ressource.
Min mening: Sundhedspolitik er klimapolitik
Den vigtigste dagsorden for folketingsvalget er klimaet og klimakrisen. Den gennemsyrer alle andre dagsordener.
Af Line Gessø Hansen, folketingskandidat for Alternativet
Vi står i et dilemma; hvis vi ikke passer på vores jord, så vil vores livsvilkår ændre sig. Hvis ikke vi ændrer os, så bliver vi tvunget til det af omstændighederne. Uanset er vi nødt til at forholde os aktivt til klimaet og alt hvad det medfører.
MIN MENING - PÅ VEJ MOD VALG
Frem mod det kommende folketingsvalg får de fynske folketingskandidater mulighed for at komme til orde med holdninger og meninger. Under rubikken ”Min mening” kan kandidaterne skrive indlæg, som kan danne grundlag for en debat med andre kandidater og vælgerne
Sundhedspolitik er klimapolitik. Forureningen af vores luft, vand og madvarer påvirker vores sundhedstilstand. Verdenssundhedsorganisationen WHO angiver, at klimakrisen er den største trussel mod folkesundheden. Vi kan tale om hvad det koster, men dybest set, har vi ikke råd til at fortsætte som vi gør nu. Hverken økonomisk eller helbredsmæssigt.
Sygdomme der hænger tæt sammen med det miljø vi omgiver os med er stigende. Det kan skyldes forurening, pesticider, sprøjtemidler og ophobning af tungmetaller. Der er et stigende antal borgere der bliver allergiske og får astma. Fertiliteten er faldende, det bliver sværere at få børn. Vi ser desuden en række neurologiske sygdomme, sclerose, ALS, demens, adfærdsforstyrrelser. Disse kan i nogle tilfælde tilskrives ophobninger af tungmetaller i kroppen. En større sag med sygdomstilfælde i og omkring Grindsted værket er ved at blive undersøgt. Vi kan ikke sidde det overhørig, når vi bliver syge af vores mad, vand og luft.
Vi kan gøre det nemt at spise og leve sundere. Derfor mener jeg at vi skal skabe incitamenter til at vælge det sunde. Lad os fjerne moms på frugt og grønt der er økologisk og lokalt produceret. Drikkevand skal være tilgængeligt flere steder i byer og offentlige områder. Man bør kunne fylde sin drikkedunk med rent vand gratis altid. Det er vigtigt at vi monitorerer vores vandboringer, sådan at det vand vi drikker ikke er giftigt. Vi skal begrænse landmændenes brug af sprøjtemidler og lægge om til mere bæredygtigt, økologisk landbrug. Vi skal stoppe med at forurene havene. Biler, fly og andre transportmidler skal gradvist væk fra fossile brændstoffer. Det betyder at vi politisk skal nedsætte afgifterne på de grønne og energivenlige biler, sådan at almindelige mennesker har råd til at købe dem.
Jeg foretrækker klart at vi selv tager styringen, at vi lægger livet om gradvist til en mere grøn og bæredygtig livsstil. At de politiske beslutninger skaber incitamenter til at vælge grønt, sundt og miljørigtigt.
Klimapolitik er sundhedspolitik. Jeg går til valg på rent vand, ren luft og mad uden giftstoffer. Det er helt naturligt.
Idémanden bag projektet er UngOdenses projektmedarbejder Anders Michelsen, som sammen med en ven for halvandet år siden nørdede med, hvordan man med nye læringsmidler kan undervise i plastik. Nu er idéen om et transportabelt laboratorium ført ud i livet og klar til brug.
- Jeg håber, eleverne kommer til at lære mere om energi, for det kan være svært at forstå. Men også at de finder ud af, at plast ikke bare er affald, men også en ressource, som kan genbruges, siger Anders Michelsen.
Fritureolie som energikilde
Plastikken til laboratoriet skal eleverne selv indsamle, sortere og vaske det plastik, de finder.
Gymnasieelever: Hvorfor diskutere pension, hvis jorden går under?
Gymnasieelever på Tornbjerg Gymnasium efterspørger øget fokus på klimaet i valgkampen.
Gymnasieelever på Tornbjerg Gymnasium mener, at klimaet er det vigtigste emne i valgkampen.
- Hvis vi ikke har et fokus på klimaet, så bliver tidshorisonten på alle de andre ting utrolig begrænset, siger 18-årige Markus Maagaard, der snart skal stemme for første gang.
Sammen med de øvrige elever på Tornbjerg Gymnasium var han til valgdebat onsdag, hvor et panel af politikere diskuterede forskellige emner. Blandt andet debatterede politikerne pensionsalder og integration. Men adspurgt om, hvad der er det vigtigste emne i debatten, var miljø og klima suveræn topscorer blandt de unge.
- Jeg synes, miljø er rigtig vigtigt. Mest fordi jeg lever på jorden og godt vil blive ved med at leve på jorden, siger Frederikke Madsen.
Blandet vurdering af klimaambitioner
Mens nogle af gymnasieeleverne kritiserede politikerne for at fokusere for lidt på klima, var andre mere optimistiske.
- Ærligt talt synes jeg, at der er mange politiske partier og partiledere, som er gode til at tage det her emne op til debat, siger Joakim Præst på 17 år.
Han synes dog, det er ærgerligt, når også den bliver koblet sammen med debatten om integration.
- Når man spørger en mand som Rasmus Paludan om hans mening, kan han koble alting op på integration og udlændinge - også det med klima. Det hænger bare ikke sammen. Udlændinge er ikke årsag til, at vi har et dårligt klima, siger han.
Ligesom ham var mange andre glade for, at klimadebatten fylder mere nu end tidligere, mens troen på konkret handling var mindre.
- Det er en af topprioriteterne for de fleste politikere, men jeg ved ikke, hvor meget de vil gøre ved det, når de rent faktisk bliver valgt ind, siger Frederikke Madsen på 18 år.
Svært at forholde sig til pension
For gymnasieeleverne Laura Dalsgaard og Andrea Møller Wehner på henholdsvis 19 og 18 år er pensionsdebatten slet ikke det, der fylder mest.
- Det er super svært for os at forholde os til, fordi det er så langt ude i fremtiden, siger Laura Dalsgaard, inden Andrea Møller Wehner tilføjer:
- Specielt, når vi ikke har været på arbejdsmarkedet endnu og egentlig ikke selv kan mærke, hvornår vi føler, det ville være passende for os at gå på pension. Vi har jo ikke nogen erfaring.
Overrasket over de unges udmelding
At en del af eleverne på Tornbjerg Gymnasium mener, at debatten om pension overskygger den om klimaet, kommer bag på Karsten Hønge (SF), der var blandt deltagerne i paneldebatten.
- Det er jeg oprigtigt overrasket over. Hvis man følger de store diskussioner i medierne, er det i høj grad klimaet. Men der skal da være plads til at diskutere andet end klima, sagde han inden valgdebatten.
Alligevel roste han de unge for deres engagement i klimaet.
- Jeg tror, ungdommen er god til at gå forrest. De ved, at hvis de ikke skal stå i vand til knæene om nogle generationer, er vi nødt til at gøre noget.
- Eleverne kan finde ud af, hvor meget plastik, der egentlig ligger, og hvor lang tid det tager at få det nedbrudt. Og også finde ud af hvor lidt der egentlig kan bruges, fordi det er så beskidt, når det ligger, eller er den forkerte plastik, siger Anders Michelsen.
Energien til processen kommer fra brugt fritureolie, solceller og en vindmølle, som står på traileren. På den måde skal skoleklassernes arbejde med laboratoriet bidrage til mere fokus på både klima, miljø og bæredygtighed.
- I Odense sætter vi Verdensmålene helt frem i første række. Eksemplerne er talrige, når vore børnehuse, skoler og ungdomsskolen drager børnene ind i Verdensmålenes univers af bæredygtighed, siger børn- og ungerådmand Susanne Crawley i en pressemeddelelse.
Ny generation af klimaaktivister
Sofus Magelund Kvols og Laurynas Stonis, der begge går i 7. a på Risingskolen, synes, det er spændende at lære om energi og plastik på en anderledes måde.
- Det har været rigtig spændende at samle skrald. Vi fandt alle mulige ting, som vi ikke troede, vi ville finde, siger Laurynas Stonis.
Borgere demonstrerer inden debatmøde om Åløkkeskoven
Beboere nær Åløkkeskoven i Odense har arrangeret en demonstration for at bevare en del af skoven, som er ejet af et ejendomsselskab.
Tirsdag aften er der paneldebat i Næsbyhallen. Her skal et stykke af Åløkkeskoven drøftes.
En række beboere i kvarteret nær skoven er utilfredse med, at ejendomsselskabet Olav de Linde, som ejer det omtalte stykke, går med planer om at bygge et boligområde i skoven.
Derfor har Charlotte Agergaard Nielsen, der bor i Åløkkekvarteret taget initiativ til en demonstration inden aftenens paneldebat.
- Jeg håber, at Odense Kommune og By- og Kulturudvalget anerkender, at vi er tusindvis af mennesker, der bruger den her skov hver eneste dag. Det er et åndehul og en livline for os, siger Charlotte Agergaard Nielsen til TV 2/Fyn.
Indtil videre har 106 personer tilkendegivet på Facebook, at de deltager i demonstrationen, som vil starte ved Åløkkeskoven/Mogensvej. Derfra vil man i samlet flok gå de 1,7 kilometer, der er til Næsbyhallen.
- Vi er ved at miste håbet
Ifølge Charlotte Agergaard Nielsen har beboerne i kvarteret længe forsøgt at råbe kommunen op. Hun håber derfor, at demonstrationen kan give det sidste skub til, at Olav de Linde ikke bygger et boligområde i skoven.
- Vi er mange i området, som har gjort meget for at råbe op. Vi er nogen, der er ved at miste håbet, for vi kan se, at det er økonomi, der styrer det her, fortæller hun.
Ejendomsselskabet må gerne fælde træerne på deres område, fordi denne del af skoven ikke er fredskov. Men de har endnu ikke fået lov til at bygge boliger i udkanten af skoven, selvom dette er et ønske.
- Vi vil godt ind i det område, fordi det er gamle industri-, grus- og forurenede arealer. Der synes vi, at det kunne være bedre med boliger af god kvalitet, for folk der gerne vil bo i naturen, siger Søren Gørup Christiansen, der er afdelingsdirektør i Olav de Linde i Odense.
Ingen lokalplan
For at ejendomsselskabet får tilladelse til at bygge på området, skal der foreligge en lokalplan. Men på nuværende tidspunkt eksisterer der ikke en lokalplan. Det forsikrer by- og kulturrådmand Jane Jegind (V). Hun er initiativtageren bag aftenens paneldebat.
- Det her handler ikke om en behandling af en lokalplan, for der er ikke igangsat en sådan proces. Det er en forudsætning for, at der overhovedet kan blive drøftet, hvorvidt der skal bygges, lyder det fra politikeren.
Mødet om Åløkkeskoven finder sted tirsdag aften i Næsbyhallen klokken 19. En time før mødes beboerne fra kvarteret til demonstration.
Både han og hans klassekammerat Sophus Magelund Kvols synes, at maskinen er fed. Blandt andet fordi den har et godt formål.
- Det har været en god oplevelse, fordi man sætter fokus på nogle ting, som man ikke tænker så meget over i hverdagen. Både det at vi skal ud at finde alle de mange ting, der ligger på jorden, og at vi bagefter laver det til en 3D model er mega fedt, siger Sophus Magelund Kvols.
Plast Lab on Wheels skal fremover indgå i UngOdenses projekt, "Læring for fremtiden," som handler om forskellige læringsforløb om bæredygtighed, samarbejde med virksomheder og snart Festival for Fremtiden.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her