Besøg forbudt: Beboere på plejehjem skal møde pårørende på iPads
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Beboerne på landets plejecentre er isolerede og må ikke få besøg af pårørende på grund af smittefare fra corona. Derfor vil Kerteminde Kommune nu udstyre borgerne på byens plejehjem med iPads, så de ældre kan opretholde kontakten med pårørende over nettet.
Så længe Danmark er lukket ned, skal borgere på Kerteminde Kommunes plejehjem kunne komme i kontakt med sin familie ved hjælp af programmer som Facetime og Skype.
Det mener kommunens borgmester Kasper Ejsing Olesen (S).
- Vi står i en situation nu, hvor der ikke kan komme besøgende ind på plejecentrene. Det kan gøre beboerne ensomme og pårørende utrygge i forhold til, hvordan det går med deres nærmeste, fortæller han.
Erik frygter coronavirus på plejehjem: - Det er ikke godt med snotklude på bordene
Der passes ekstra godt på de ældre på de fynske plejehjem på grund af coronavirussen. Erik Rasmussen frygter, at han og de andre beboere ikke ville kunne klare det, hvis de bliver smittet.
Coronavirus er farligst for ældre og svage mennesker, viser en rapport fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, og derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at der bliver passet ekstra godt på de ældre på landets plejehjem.
- Jeg er bange for, at de ældre herovre skal få virussen, siger Erik Rasmussen, der bor på Plejecenter Egevang i Ullerslev.
Plejecentret i Nyborg Kommune har som mange andre stillet ekstra meget håndsprit frem, så beboere, personale og besøgende kan mindske risikoen for, at smitten spreder sig.
Besøgende mødes af stopskilt
Sundhedsstyrelsen har siden tirsdag rådet folk, der har rejst i eksempelvis Kina, Norditalien eller andre steder, hvor coronavirussen har spredt sig mest, til at holde sig væk fra sygehuse og plejehjem de første 14 dage efter hjemkomsten.
På Plejecenter Egevang i Ullerslev følger man Sundhedsstyrelsens anbefalinger med et stopskilt ved indgangen.
- Besøgende på plejecentrene bliver mødt med en plakat om, at vi beder dem om ikke at komme ind, hvis de har været i risikoområder inden for de seneste 14 dage, siger Birgitte Toft, der er områdeleder i Sundheds- og Omsorgsafdelingen i Nyborg Kommune.
- Stopskiltet indikerer, at her bør du lige bremse op og læse, og så har vi sat håndsprit inden for døren, tilføjer centerleder Rikke Berg Petersen på Egevang, hvor beboerne har fået gode råd med på vejen til at undgå smitte.
Dårlig idé med klude på bordene
Det glæder Erik Rasmussen, der frygter, at han eller andre på plejehjemmet ikke ville kunne klare at blive smittet med coronavirus.
- Hvis vi får det, er det ikke sikkert, vi kan stå igennem med det, siger Erik Rasmussen.
- Jeg er bange for at få smitten. Derfor passer jeg på, og ligesom de andre sørger jeg for at holde mig ren og desinficere mig. At pudse næse og så lægge alle kludene på bordene, er heller ikke godt, forklarer plejecenterbeboeren.
Statens Serum Institut: Alvorlig sygdom for ældre
Dødsraten for personer over 80 år er ifølge WHO på 21,9 procent i Kina. Det er endnu for tidligt at sige, hvordan en tilsvarende dødsrate ser ud i Europa.
Statens Serum Institut følger nøje udviklingen i spredningen af coronavirus.
Steen Ethelberg, der er afsnitleder på Statens Serum Institut, mener, det er klogt af plejehjemmene at passe ekstra godt på de ældre i disse tider.
- Det er en sygdom, der især er alvorlig for ældre mennesker og folk med anden alvorlig sygdom i forvejen, og derfor vil det naturligvis give mening at prøve at beskytte de mennesker på plejecentre og hospitaler, siger Steen Ethelberg.
Så mange er blevet smittet i Danmark
Yderligere fem personer er i løbet af torsdagen blevet testet positiv for covid-19 i Danmark.
Dermed er antallet af smittede danskere på 20. Samtidig er 286 danskere i karantæne - en stigning på 74 i forhold til torsdag morgen. Den første dansker, der blev smittet, Jakob Tage Ramlyng, er torsdag aften blev meldt rask.
Flere af de smittede er blevet testet positiv efter rejser til Norditalien, som er det område i Europa, hvor coronavirussen på nuværende tidspunkt er mest udbredt.
Hvis du bliver syg
- Covid-19 kan vise sig med feber, hoste eller vejrtrækningsbesvær.
- Symptomerne ses op til 14 dage, efter man er udsat for smitte.
- Hvis du inden for de seneste 14 dage har været i et land med covid-19-smittespredning, eller hvis du har været i tæt kontakt med en person med covid-19, så ring til lægen, hvis du er syg.
- Det er vigtigt, at du ringer først og ikke møder op i venteværelset, da du kan smitte andre.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Derfor har kommunen nu taget initiativ til, at alle borgere på kommunens plejehjem skal have adgang til internettet kvit og frit.
- Fysisk ligger internettet jo derude i forvejen. Indtil nu har det været et tilbud, som kan tilkøbes når man flytter ind på plejecentrene, men nu synes vi som kommune, at det kunne være et godt tiltag, at det bliver tilgængeligt for alle, siger borgmesteren.
Klar til at hjælpe beboerne
På Birkelund Plejecenter i Langeskov synes de, at det er en god idé med gratis internet, og de har nu indkøbt fire iPads til beboerne.
- Vi tænker rigtigt meget i, hvordan vi kan få en mere normal hverdag igen. Lige nu har vi det godt. Vi er underbemandede, men vi er ikke kritisk ramt endnu, så må vi gøre det så godt vi kan for beboerne, fortæller leder af plejecenteret, Mette Bastholm og fortsætter:
Tomme plejecentre skal i brug: Patienter sendes tidligere hjem fra sygehusene
Både Nordfyns Kommune og Odense Kommune arbejder på at frigøre plads til coronasmittede i sygehusene. Det skaber begejstring på OUH.
Først skulle kommunerne løse problemet med lukkede skoler og vuggestuer. Nu gør de sig klar til at tage imod patienter fra sygehusene for at gøre plads til coronasmittede.
Mandag flyttede seks borgere ind på Fredensbo-centeret i Særslev, men det er kun midlertidigt.
- Det, vi gør, helt lavpraktisk, er, at vi arbejder på at udvide vores kapacitet af midlertidige pladser – altså boliger, hvor vi kan have folk boende, mens de er så syge, at de har brug for professionel og sundhedsfaglig hjælp, fortæller Judith Poulsen, der er chef for sundhed og rehabilitering i Nordfyns Kommune.
Nordfyns Kommune forbereder sig på pres på sygehusene, og som et led i den plan, har de lavet midlertidige boliger på Fredensbo i Særslev.
- Dem, der kan være her, kan komme fra sygehuset, hvor man siger, at vedkommende har brug for sundhedsfaglig observation og vedkommende kan ikke være i eget hjem, fortæller Judith Poulsen.
Nordfyn er ikke alene
Det er ikke kun Nordfyn, der forsøger at aflaste sygehusene på Fyn. Også i Odense gør de en indsats for at frigøre plads til coronasmittede på sygehusene.
- Vi forbereder hele vores store drift til at kunne tage sig af situationen både hygiejnemæssigt og med værnemidler, fortæller chef for sundhed i Odense Kommune, Charlotte Scheppan.
Også Odense Kommune vil frigøre pladser på sygehusene ved at tilbyde midlertidige pladser i kommunen.
- Vi har 20 pladser klar ude på et plejecenter, vi nedlagde sidste år. De er klar til at blive taget i brug, fortæller hun.
Det er dog ikke i alle tilfælde, at en ordning som den, de indviede mandag i Særslev, bliver nødvendig. Det kan også gøres på andre måder, forklarer hun.
- Vi kan klare rigtig meget, også hos folk som bor alene, ved at skabe de rette hygiejnemæssige og værnemæssige forhold.
OUH får travlt
Det er initiativer, der bliver brug for.
- Det kan være nødvendigt at flytte nogle af de patienter, vi har i forvejen, hjem til kommunerne lidt tidligere for at frigive plads til den her ekstra mængde syge, vi vil få i den her periode, fortæller lægelig direktør for OUH, Michael Dall.
Derfor er det en god idé at frigøre pladsen. Man skal som patient dog ikke være nervøs for, at man bliver sendt hjem uden at være klar til det, fortæller den lægelige direktør.
- I stedet for at komme hjem på femtedagen, kan det være, at man kommer hjem på fjerdedagen, siger Michael Dall.
Kommunerne er også klar til at gøre endnu mere for at lette presset på sygehusene.
- Vi er i tæt dialog med regionen om, hvad er det, de forventer. Vi er så forberedte, som vi kan være på nuværende tidspunkt med det, vi kender. Så tager vi den derfra, siger Judith Poulsen.
Borgmestrene har kapacitet
Ifølge TV 2/Fyns politiske kommentator, Jesper Buch, er indtrykket, at borgmestrene i de fynske kommuner har styr på situationen.
- I flere kommuner er man nu begyndt at se sig omkring efter ledig kapacitet i form af kommunale boliger og tidligere plejehjem. Det er der for eksempel i Faaborg-Midtfyn Kommune og i Nyborg Kommune. Der er et demenscenter, der er under ombygning, som også kan bruges.
De patienter, der vil blive sendt ind i de midlertidige boliger, vil få brug for behandling i hjemmet, men ifølge borgmestrene skal det nok gå, forklarer Jesper Buch.
- Der er meldingen altså, at det skal vi nok blive i stand til at håndtere.
Det er dog ikke frygten for manglende kapacitet, der fylder hos de fynske borgmestre.
- Den største frygt lige nu er, at sundhedspersonalet bliver smittede. Der skal jo være nogen medarbejdere, sygeplejersker og hjemmehjælpere, der skal tage sig af de patienter, der bliver udskrevet.
Derfor har flere af kommunerne også rakt ud efter hjælp.
- I flere kommuner har man gjort det, at man har rakt ud efter pensioneret sundhedspersonale, for at høre om de vil kunne træde ind. Det, jeg har forstået, det er, at hjælpsomheden er stor, fortæller han.
Se hele Jesper Buchs analyse her:
- Vi er meget opmærksomme på, at de ikke må blive ensomme af at være her. Vi er deres familie lige nu, mens vi er arbejde.
For dem, er det ikke helt fremmed at skulle hjælpe beboerne med at komme i kontakt med deres pårørende.
- Vi bruger det jo faktisk lidt allerede. Der er nogen der har ringet op fra min telefon, hvor de har facetimet mens jeg har holdt mobilen, siger Mette Bastholm.
Det kan skabe gode oplevelser for både beboere og pårørende, men også for det plejepersonale, der passer på de ældre
- Det har været sjovt at stå som mellemmand, når beboerne kigger op på en og smiler. Vi får nogle gode ting med i den her situation, som er specielle for os alle sammen, fortæller hun.
Sættes i gang i løbet af ugen
Beslutningen om at tilbyde plejehjemsbeboerne gratis internet blev truffet i mandag, fortæller borgmester Kasper Ejsing Olesen.
- Jeg ved ikke, om det er nået helt ud på plejecentrene endnu, men nu, hvor Danmark skal være lukket et par uger mere, så giver det endnu mere mening at gøre det, siger han
Selvom de først lige har fået besked, er plejecentrene dog i fuld gang med at forberede sig.
- Vi skal dog lige finde ud af rent praktisk, hvordan vi gør det her, fortæller plejehjemslederen.
Politi kommer med særlig opfordring til ét område efter usædvanligt mange indbrud
kopieret!
Julen er altid forbundet med indbrud. I år har der været exceptionelt mange på Fyn.
- Fyn ligger desværre højt i år, og det er vi selvfølgelig ærgerlige over. Det ser vi med stor alvor på, fortæller vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen.
Det får også politiet til at komme med særlig opfordring til Faaborg-området.
I døgnet den 24. december er der i alt anmeldt 24 indbrud. Det tal forventes at stige i takt med, at fynboerne kommer hjem fra jul.
Indbruddene er spredt rundt på hele øen, men særligt Faaborg har været hårdt ramt. Her er indtil nu anmeldt ti indbrud, der alle er sket i området omkring Falkenbjerg og Svendborgvej.
- Vi er stadig ude på stedet og er ved at lave indledende undersøgelser, hvor vi prøver at sikre de spor, der måtte være. Når patruljerne er færdige med det, kigger vi allerede i eftermiddag videre på sagerne og prøver at få et samlet overblik, fortæller Anders Therkelsen.
Blandt andet skal vicepolitiinspektøren og hans kolleger arbejde videre med forhøringer, videoovervågning og sammenligne juleindbruddene med tidligere indbrud for at finde lignende sager, der stemmer overens med enten valg af tyvekoster, fremgangsmåde eller geografi.
Intet er for småt til 114
Anders Therkelsen understreger, at faaborgensere ikke skal frygte indbrud mere end andre. Han har dog en besked specielt til fynboer i det sydfynske.
- Jeg vil gerne opfordre til, at man særligt i Faaborg-området ringer 114, hvis man har nogle oplysninger eller har set noget mistænkeligt de seneste døgn. Intet er for småt, siger han.
Derudover anbefaler han, at man følger de traditionelle gode råd mod indbrud - også selvom juleindbruddene traditionelt set topper den 24. og 25. december.
- Lad det se beboeligt ud, man skal sørge for, at der ikke er gemmesteder for indbrudstyvene, og så skal man være gode naboer og holde øje med hinanden, siger Anders Therkelsen.
Fyns Politi registrerede i samme periode sidste år 18 indbrud.
Den travleste dag venter: Her er de bedste råd
kopieret!
Julens travleste dag på vejene venter, når mange danskere skal tværs over landet - enten på vej hjem fra jul eller på vej til julefrokost.
- Anden juledag er den travle dag i julen. Den travleste faktisk. Det vil være mellem klokken 11 og klokken 15, man forventer den største trafik på vejene. Det vil gå fra Jyllandsområdet over mod Fyn og videre over mod hovedstaden, fortæller Peter Bruun-Mogensen, der er vagthavende ved Vejdirektoratets Trafikcenter.
I Vejdirektoratets Trafikcenter har Peter Bruun-Mogensen og kollegerne mange års erfaring med at forudse travlheden i trafikken.
Kom tidligt af sted
Oftest holder deres prognoserne, og derfor har den vagthavende også et godt råd, hvis du absolut skal ud at køre anden juledag.
- En rigtig god ide vil være at køre lidt før eller efter, hvis man har mulighed for det. Stå tidligt op, få lidt morgenmad og sætte sig ud i bilen og kom af sted. Så fordeler trafikken sig lidt bedre. Det er til gavn for alle, siger Peter Bruun-Mogensen.
Også på skinnerne forventer man en travl dag. DSB opfordrer derfor til, at man bestiller pladsbillet, inden man tager af sted.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Hærværk på juletræ vækker vrede: - Det er noget svineri
kopieret!
Juleaftensdag vågnede beboerne i Ringe op til et trist syn.
Det er 12 meter høje juletræ ved kirkepladsen i det centrale Ringe lå væltet og splintret.
Meget tyder på, at der er snak om hærværk - Det mener en af de forbigående dagen derpå.
- Jeg synes, det er noget svineri. Det er hærværk af groveste karakter, siger pensionisten Flemming Nielsen.
I 2017 og 2018 var det store juletræ også udsat for hærværk. Denne gang tyder det dog på, at træet har været udsat fyrværkeri eller sprængstof.
Ifølge Flemming Nielsen kunne overvågning løse problemet med den gentagne hærværk.
- Der burde sidde kameraer rundt omkring ved pladsen, men det er der åbenbart ikke, siger Flemming Nielsen.
Person fundet livløs i havn
kopieret!
Klokken 11.54 juledag ringede en forbipasserende 112 fra havnen i Faaborg. I havnebassinet lå en person, som siden skulle vise sig at være afgået ved døden.
- En borger havde fundet en livløs person i vandet. Der er tale om en mand. Mere kan jeg ikke oplyse på nuværende tidspunkt, da de pårørende ikke er underrettet, fortæller vagtchef Bjarne Tykgaard til Ritzau.
Endnu er det for tidligt for politiet at sige noget om baggrunden for, at manden er endt i havnebassinet. Ifølge Bjarne Tykgaard undersøges sagen som en drukneulykke.
Indsatslederen på stedet fortæller til fyens.dk, at manden ifølge beredskabets oplysninger angiveligt har ligget i vandet i nogle timer.
Juleindbrud får Fyn til at skille sig markant ud
kopieret!
Mindst 24 steder har indbrudstyvene slået til på Fyn juleaften.
Det oplyser Fyns Politis vagtchef til B.T.
B.T. har kontaktet samtlige politikredse i landet, og Fyn er uden sammenligning det område, tyvene har haft mest juletravlt. I de øvrige landsdele har der været anmeldt mellem to og fire indbrud.
- Vi har haft 24 anmeldelser om indbrud, og det er mere end på en normal dag, men ret forventet for en juleaften, siger Bjarne Tykgaard, der er vagtchef hos Fyns Politi, til B.T.
Tallet kan nå at stige endnu i takt med, at fynboerne vender hjem fra jul
På dødslejet lovpriste Jim Lyngvilds svigerfar deres kærlighed: - Morten og jeg er hinandens åndedrag
kopieret!
Dette er historien om en stille jyde fra Holstebro, og en vildbasse fra Albertslund, der gik i spagat på første date for at imponere.
Til det allerførste møde var Jim pænt nysgerrig, for han havde altid forestillet sig, at han skulle være sammen med en stor, lys viking.
Og ham der den søde Morten med den gode stemme i telefonen havde ikke noget billede på sin profil.
Da Jim så Morten, fik han noget af en overraskelse.
Første date
Det er præcist 24 år siden i disse dage. Jim og Morten havde mødt hinanden på dating.dk og haft mange, lange og gode telefonsamtaler. Og nu skulle det ske - de skulle mødes for første gang.
- Han så ikke ud, som jeg havde troet. Og det var enormt svært i starten, for jeg havde den her forestilling om en blond viking, og der stod Morten, som var mørk. Så i begyndelsen måtte jeg lukke øjnene og bare lytte til hans stemme for at finde roen fra telefonsamtalerne. Men i dag er jeg enormt glad for, at jeg ikke bare faldt for udseendet, men for hele mennesket, fortæller Jim.
På den første aften satte Jim - efter den første overraskelse - alle sejl til for at gøre indtryk på den stilfærdige købmand fra Holstebro: Han lavede både steg med sovs og gik i spagat for at imponere.
Missionen lykkedes, for parret har været sammen lige siden. I alle 24 år. Fra deres vikingeborg på Sydfyn lever og arbejder de sammen side om side. Det fungerer nærmest overdrevent godt, for deres forskelligheder er en gave.
Dig og mig
I serien Dig og mig fortæller fynske par deres kærlighedshistorie. Hvordan de mødte hinanden, hvad de faldt for, hvad de bliver mest irriterede over og om, hvordan de bare ikke kan undvære hinanden.
Afsnit 1: Jim Lyngvild og Morten Paulsen. "Vi er hinandens åndedrag"
Jim Lyngvild og Morten Paulsen fandt hinanden på dating.dk for 24 år siden. Første date bød på både store overraskelser om Mortens udseende og på spagat fra Jim. Parret har været sammen lige siden.
Afsnit 2: Lasse Helner og Mathilde Bondo. "Mathilde kan være røvirriterende"
Fyn er fin. Den sang har Lasse og Mathilde sunget i evigheder. Deres kærlighed er ligeså fin, den har holdt i 49 år. Selvom de begge kan være vanvittigt irriterende.
Afsnit 3: Rasmus Lyberth og Annette Bogø Lyberth. "Jeg har haft lyst til at slå ham ihjel, men har aldrig overvejet at forlade ham."
Det var kærlighed ved første blik, da den grønlandske sanger og kunstner Rasmus Lyberth i 1991 fik øje på en smuk kvinde og straks inviterede hende ud. Danske Annette Bogø, som hun hed, sagde ja til at gå i byen med ham samme aften, og de har været sammen lige siden.
Vilde Jim og rolige Morten
Det kræver ikke mange sekunder i selskab med Jim og Morten at afkode rollefordelingen mellem de to. Jim taler højt, gestikulerer i vildskab og får konstant nye idéer, mens Morten smiler blidt og taler lavmælt med få ord.
Netop den dynamik er afgørende for, at parret har så stærkt et ægteskab:
- Morten giver mig en tryghed, som jeg ikke kan undvære, siger Jim, som suppleres af Morten: Jeg er den rolige og tålmodige, og jeg har brug for Jims vildskab og energi.
Ved hinandens hjælp løber de langt. For Da Jim engang sagde til Morten, at han havde oplevelsen af at løbe en maraton med deres projekter, svarede Morten roligt: Husk på at jeg løber den ved siden af dig, og samler alt det op, som du taber.
Kærlighedsforbillede
Da Mortens mor var syg, passede Mortens far hende til det sidste med stor ømhed og omsorg. Derfor er det Morten far, der står som det lysende forbillede for både Jim og Morten.
- Få dage inden han døde, sagde han noget af det smukkeste til os. Vi sad i køkkenet hos ham og snakkede, og han kom ud i sin slåbrok, kunne næsten ikke gå, og sagde: Jeg bliver så lykkelig, når jeg hører jer to være så glade sammen. Nu kan jeg lukke mine øjne med ro. Det var det største, vi kunne give ham og det største, han kunne give os.
Mildt vejr giver gode forhold til en gåtur
kopieret!
Ligger julemaden tungt i maven i dag, og har du lyst til en tur på gåben? Så er vejret heldigvis ikke imod dig i dag.
Juledag byder på tørvejr men et gråt skydække dagen igennem. Temperaturerne vil ligge mellem fem og ti grader på hele øen.
I morgentimerne vil der flere steder være tåget, men allerede tidligt på formiddagen vil den være lettet.
Ifølge DMI tyder det på, at vi kommer til at gå gennem december måned uden en eneste dag med snedække.
Julens alkoholvaner frygtes af hver fjerde
kopieret!
Snaps, øl, vin er fast inventar på manges juleborde til sæsonens festligheder. Men alkoholen kommer med en bagside for mange. Faktisk frygter mere end hver fjerde at alkoholen kommer til at ødelægge stemningen.
Samtidig svarer seks procent, at de har oplevet at sige nej til at holde juleaften med et familiemedlem eller ven på grund af vedkommendes alkoholforbrug. Tre procent af de adspurgte har været nervøse for, at deres eget forbrug kunne ødelægge stemningen, skriver TV 2 på baggrund af Alkohol & Samfund.
Hos Alkolinjen modtager rådgivere opkald alle årets dage fra personer, der selv har problemer med alkohol, eller deres pårørende. Juleaften er ingen undtagelse.
Vilde tal for konsultationer - Læge forklarer det med psykisk ustabile unge
kopieret!
I ni måneder har Region Syddanmark undersøgt 107 lægeklinikker for et unormalt højt antal konsultationer.
På baggrund af en aktindsigt til TV 2 Fyn afslører regionen nu de første resultater.
Regionen er nået til bunds i seks navngivne lægeklinikker af de 107 sager, og afvigelserne er til at tage og føle på. En af klinikkerne er beliggende i Odense.
Tre af klinikkerne har på nogle diagnoser foretaget så mange konsultationer, at de ligger på et niveau, der er henholdsvis 1357 procent, 1538 procent og 1985 procent højere end gennemsnittet af deres kollegaer.
I den lave ende er forskellen 116 procent, 144 procent og 402 procent.
Odense-læger får unge med mistrivsel
De seks sager er færdigbehandlet, fordi lægeklinikkerne har afgivet høringssvar, der overbeviser regionen om, at der er en god forklaring på afvigelserne.
En klinik i Odense havde sidste år 402 procent flere patienter til til udredning, behandling og opfølgning på psykiske lidelser end gennemsnittet af deres kollegaer. Klinikken har behandlet 1340 patienter. Honoraret pr. 1. oktober 2023 var på 233 kroner pr. psykometrisk test.
I høringssvaret forklarede lægerne, at de har mange patienter på 20-29 år, der i udpræget grad rammes af mistrivsel. Desuden er de plejehjemslæger, hvor ydelsen kædes sammen med udredning for demens og medicinudskrivning.
Regionen lægger dog ikke skjul på, at der er en forventning om, at klinikken nærmer sig en tilstand, der ligner gennemsnittet.
Mange sygebesøg på bosteder
En læge i Sydjylland har i 2023 haft 1985 procent flere sundhedstjek på et botilbud end regionsgennemsnittet.
Det drejer sig om 20 patienter - halvdelen af bostedets beboere. Ydelsestaksten var på 1500 kroner pr. patient pr. 1. oktober 2023, men dertil kommer tidsforbrugstillæg og evt. kørselsgodtgørelse.
Bostedets beboere er autister, og det er personalet, der har bedt lægen om at komme.
Regionen mener, at antallet af konsultationer er for højt, men har accepteret forklaringen.
En lægeklinik i Trekantområdet i har 120 udviklingshæmmede på to bosteder som patienter. Konsultationsraten 1538 procent over regionsgennemsnittet. Taksten er den samme som i sagen fra Trekantområdet.
Også i den sag forventer regionen, at antallet af konsultationer nedbringes.
For langt til skadestuen
En lægeklinik i det sønderjydske har haft mange konsultationer, der handler om mindre førstegangsbrud og ledskred. I alt drejer det sig om 50 patienter sidste år.
Det er 1357 procent mere end gennemsnittet i regionen. Taksten var sidste år på 214 kroner
Lægerne forklaring er, at der er 62 kilometer til nærmeste skadestue, og mange borgere derfor vælger at køre til lægen.
Den forklaring har regionen accepteret, men også bedt lægerne om at gøre noget ved det.
Vandladning og prostata
En klinik i det sydllige Jylland udfylder lægehuset 144 procent flere skemaer end gennemsnittet for prostata og vandladning til brug hos sygehusets urologer.
Foklaringen er, at lægerne har mange mandlige patienter over 50 år, men også her forventer regionen at se et fald i ydelsen.
Det samme gør sig gældende i en klinik i Vestjylland, hvor et stigende antal ældre patienter har fået brugen af kliniske skemaer til urologiske lidelser til at stige med 116 procent
Regionen forventer først at være færdig med undersøgelsen af de resterende lægeklinikker i det nye år.
Ydelsestaksten var på 156 kroner.
107 læger skal forklare unormale ydelser efter tv-afsløring
40 borgere reagerede på indhold om uregelmæssig afregning i Alles Lægehus. Nu skal 107 lægeklinikker i Region Syddanmark redegøre for deres ydelsesmønster.
107 lægeklinikker i Region Syddanmark skal redegøre for et unormalt ydelsesmønster.
Det sker som led i en undersøgelse, som Region Syddanmark har sat i søen efter DR-programmet Kontant om Alles Lægehus i februar måned. Her reagerede 40 borgere med tip og spørgsmål om uregelmæssigheder.
På den baggrund iværksatte Region Syddanmark en undersøgelse af alle lægeklinikker i regionen.
107 af disse klinikker er blevet bedt om at redegøre for et ydelsesforbrug i 2023, der blandt andet adskiller sig fra gennemsnittet i regionen. Klinikkerne skal redegøre for en eller flere ydelser, der er faldet regionen i øjnene.
Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet, og det er derfor for tidligt at spå om, hvor mange sager, der vil gå videre til behandling i det samarbejdsudvalg, som lægerne i almen praksis har nedsat sammen med regionen og ankeinstansen Landssamarbejdsudvalget.
Tre sager om efterbetaling
Af de 40 sager, som borgerne henvendte sig med, har kun tre sager ført til efterbetaling hos de pågældende læger, og beløbet er så beskedent som 564 kroner.
Sagerne drejer sig om afregning for konsultation, telefonkonsultation og psykometrisk test.
Af de 40 sager var 12 sager vedrørende klinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået hos Region Syddanmark.
Regionen har lukket 14 af de 40 sager, fordi borgerne ikke vendte tilbage med yderligere oplysninger til regionens undersøgelse.
I 10 sager konkluderede regionen, at der var afregnet retmæssigt, i ni sager drejede henvendelserne sig om generelle spørgsmål. To sager fra unavngivne borgere er ikke afsluttet, og to andre sager er fortsat verserende.
TV 2 Fyn kunne for nyligt afsløre, at læge Jette Aaen til september skal i retten i en tilståelsessag omkring svindel for 4,2 millioner kroner i sit eget lægehus i Svendborg, der lukkede i 2022.
Hun er i dag ansat i Alles Lægehus.
Teenager fragtede bombe for rockersøn
kopieret!
En 16-årig dreng blev tidligere på måneden anholdt, da han var ved at fragte en rørbombe fra Køge til Slagelse.
Ifølge Ekstrabladet, som har set sigtelserne, kom bomben fra Odense.
Den skiftede hænder flere gange undervejs, og var blandt andet omkring en 20-årig søn til en tidligere Hells Angels-rocker. Han arrangerede overdragelsen til teenageren.
Bomben skulle angiveligt have været bragt til sprængning ved en unavngiven butik i København.
Social dumping - det er farligt at hedde Piotr eller Jarosław på fynske byggepladser
For tredje år i træk kan Arbejdstilsynet konstatere, at danske arbejdsgivere får flere påtaler, advarsler og påbud end firmaer fra Polen, Rumænien og andre østlande, der hjælper til på danske byggepladser.
Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået. Aktindsigten omfatter 357 danske og udenlandske firmaer. 72 procent inden for bygge- og anlægsbranchen.
Flest danske dumper
Selv om det samlede antal af advarsler, påbud og henstillinger er faldet de seneste år, bliver der grebet ind mod 33 procent af de danske firmaer for social dumping, mens det kun sker i 18 procent af de udenlandske firmaer, der kontrolleres.
De kontrollerede danske firmaer har ansat udenlandsk arbejdskraft i større eller mindre omfang.
Arbejdstilsynet kontrollerer, om firmaerne overholder arbejdsmiljøloven og sikkerheden for de ansatte.
Aktindsigten indeholder også en oversigt over de razziaer, der er udført på fynske byggearbejdspladser mod social dumping i årets løb i et fælles samarbejde mellem Arbejdstilsynet, politi og skat.
Banko hver anden gang på Fyn
På Fyn har der været noget at komme efter i halvdelen af aktionerne i år, oplyser Arbejdstilsynet.
Alle tilfælde inden for byggebranchen.
I langt de fleste tilfælde er der tale om manglende sikkerhed på stilladser, der ikke er skærmet ordentligt af med gelænder eller står på usikker grund.
Strakspåbud på tidligere politistation
Det har bl.a. været årsag til strakspåbud i forbindelse med ombygningen af den tidligere politistation i Assens.
Det danske firma med polske ansatte, der stod for ombygningen, er nu under konkurs.
Andre steder, hvor Arbejdstilsynet har grebet ind med strakspåbud, var mod et lettisk firma under byggeriet af et privatejet dansk luksussommerhus i Hasmark ved Bogense, et dansk ejet firmas etablering af loft-ventilationsrør i et forenings-mødested i Odense med blandt andet polske ansatte og et stort udlejningsbyggeri Agedrup med lettiske ansatte.
Bag byggeriet stod et københavnsk projektfirma.
Af de 500 firmaer, der er kontrolleret i år, er der 20 firmaer, der ikke er registreret med arbejdstilladelse i RUT-registret.
Hver fjerde bryder med gammel juletradition
kopieret!
Mere end hver fjerde regner ikke med at tage en dans om juletræet juleaften, viser en rundspørge foretaget af Epinion for DR. Kun to procent af de adspurgte fejrer slet ikke jul.
- Vores juletraditioner har forandret sig. Det er blevet meget mere fleksibelt. Familier er anderledes – det er dine og mine – og nogle gange er det kun voksenjul, og nogle gange tager vi på skiferie, og skulle vi ikke også prøve at holde jul i New York, siger Kirstine Helboe Johansen, forsker i ritualer ved Aarhus Universitet, til DR.
Dansen om juletræet er ellers, ifølge DR, næsten lige så gammel som selve traditionen med at tage et grantræ indendørs juleaften.