52 dage er der gået, siden Christian Jauch fra Odense sidst befandt sig på Tommerup Efterskole sammen med alle sine venner.

Efter sidste uges nedslående nyhed om at risikoen for smittespredning på efterskoler vurderes til at være 'meget høj', regnede Christian Jauch med, at der ville gå lang tid, før han igen ville se lærere og kammerater.

- Det er lang tid, vi er gået glip af skolen, I starten troede jeg bare, at vi skulle være hjemme i to til tre uger, men nu er der næsten gået to måneder, siger Christan Jauch.

Men så blev han taget godt og grundigt ved næsen.

En hilsen og godter fra skolen

Foran hans hjem stod nemlig Christian Jauchs lærer Mia Zabriskie for at hilse på ham. Og overraskelsen var ikke til at tage fejl af, da Christian Jauch åbnede døren.

- Vi ser dem virtuelt i hverdagen, men det er bare slet ikke det samme som at stå og se hinanden face-to-face. Vi savner vores elever, og så ville vi gerne anerkende dem for deres arbejde her under corona, siger Mia Zabriskie.

På dørtærsklen havde Mia Zabriskie placeret en lille gave til sin elev. I posen lå både syltetøj, cookies fra køkkenet, slik og andre ting fra efterskolen, som skulle varme på en ellers lidt ensom tid.

- Jeg håber virkelig, at vi kan få lavet nogle gode og forsvarlige retningslinjer, så vi igen kan få vores elever tilbage på skolen, siger Mia Zabriskie.

Sang til eleverne på Humble Musikefterskole

Det er ikke kun på Tommerup Efterskole, at savnet er begyndt at fylde en del.

Musikefterskolen Humble på Langeland skriver på Facebook, at de også savner deres elever.

- I er så tæskeseje, at i holder hovedet koldt og klør på, selvom situationen er svær og slutningen på jeres efterskoleophold uvis, skriver efterskolen på Facebook.

Derfor har de skrevet en sang til eleverne.

Afgørende med ny risikovurdering

Men der kan faktisk være lys for enden af tunnelen for Christian Jauch og hans venner.

For selvom efterskolerne er blevet vurderet til at have en meget høj risiko for smittespredning, så har faglig direktør ved Statens Serum Institut Kåre Mølbak oplyst til SF's gruppeformand Jacob Mark, at risikovurderingen er baseret på efterskoler under normale forhold.

- Det vil sige et tæt fællesskab, hvor de unge mennesker er sammen døgnet rundt, dyrker idræt og synger, rykker sengene sammen, holder fester og fællesmøder, samtidig med at de er hjemme cirka hver anden weekend, hvor de møder andre unge og voksne, siger Kåre Mølbak i svaret, som Jacob Mark har delt på Facebook.

Formanden for Efterskoleforeningen, Torben Vind Rasmussen, mener derfor, at det er helt afgørende, at efterskolerne får en ny risikovurdering.

- Den vurdering, der kom i fredags, tog udgangspunkt i, hvordan man traditionelt driver en efterskole, men vi er jo et helt andet sted nu. Som samfund er vi et andet sted, og det er efterskolerne også, siger Torben Vind Rasmussen og fortsætter:

- Vi kan lave rigtig mange forholdsregler, der gør, at man kan være på en efterskole, og samtidig have respekt for smitterisikoen.

- Det vil stadig være det værd at komme tilbage

Spørgsmålet er så bare, om livet på en efterskole vil blive det samme, når der er indført en masse restriktioner.

- Jeg vil selvfølgelig meget gerne tilbage til efterskolen, men det bliver nok meget anderledes, når der kommer en masse restriktioner, siger Christan Jauch og fortsætter:

- Men jeg synes stadig, at det er det værd at komme tilbage. Man er stadig sammen med sine venner, og det er staidg hyggeligt, selvom det er på en anden måde. Jeg tror godt, at vi kan lykkedes med at holde restriktionerne, siger han.

Og spørger man Torben Vind Rasmussen, så mener han heller ikke, at det bliver et problem at genåbne efterskolerne, selvom hverdagen bliver anderledes.

- Efterskolerne arbejder lige nu benhårdt på nogle ting, der gør, at eleverne kan vende tilbage så hurtigt som muligt efter den 10. maj, siger han.

Torben Vind Rasmussen håber meget på, at en ny risikovurdering kan nå politikernes bord i så god tid, at de kan indgå i forhandlingerne om de steder, der skal åbne efter 10. maj.

Efterskoler, natklubber og fitnesscentrer udgør en høj risiko for smittespredning i følge Statens Seruminstitut. Det fremgår af et lækket notat til partilederne.

Efterskolerne er dog ikke blevet hørt i, hvad de kan gøre for at mindske smittespredningen, og ifølge efterskoleeleven Freja Winckler, er eleverne klar, uanset hvilke forholdsregler, der skal tages.

- De kan jo teste os alle sammen, og så kan resten blive hjemme. Vi kan blive der resten af skoleåret. Så kan man tage et valg, om man vil være hjemme eller på skolen. Folk ses alligevel derhjemme, så det kunne blive mere kontrolleret, forklarer hun.

Og hun er langt fra den eneste, der har det sådan.

- Hvis du spørger en hvilken som helst efterskoleelev, er jeg helt sikker på at de vil sige, at hvis bare de får 30, 40 eller 50 procent af det de fik, før marts, så vil de give alt, for at komme tilbage, siger efterskolernes formand, Torben Vind Rasmussen.

Unge samles alligevel

Nu, næsten otte uger efter de blev sendt hjem, har eleverne stadig ikke fået nogen besked om, hvad de kan forvente.

- Jeg har kun det her ene år. Det har været min drøm rigtigt længe, som så gik i opfyldelse, og jeg er rigtigt glad for efterskolen, det betyder rigtig meget for mig, siger hun.

Hun forstår godt, at efterskolerne udgør en høj risiko for smittespredning, og selv har hun da også været påpasselig, da hendes mor har været i risikogruppen efter en operation. Men det er ikke alle, der er lige så påpasselige.

- Det er ikke længe siden, at jeg på snapchat kunne se, at der begyndte at blive holdt fester. Det har været undertrykt et stykke tid, men det er det ikke så meget længere, siger hun og fortsætter:

- Jeg ved jo godt, at det er alvorligt, men nogle unge mennesker er jo bare lidt mere ligeglade. De vil ikke holde afstand mere, forklarer hun og understreger, at der ikke kun er tale om hendes venner fra efterskolen.

Lig i lasten

Selvom håbet har været spinkelt, siden eleverne blev sendt hjem, er det nu begyndt at forsvinde helt.

- Vi er ikke mange, der tror på, at vi får lov at komme tilbage. Vi er mange, der er meget kede af det. Vi får jo ikke tiden tilbage igen. Det er tabt, siger Freja Winckler og uddyber:

- Det er jo ikke, fordi vi er nemmere at smitte, det er jo bare fordi vi er tættere sammen. Det kunne jo være en løsning, at vi bare skulle tilbage på skolen, og bare være der, så vi fik tiden brugt sammen.

Og det kan ende med at få stor betydning for deres videre uddannelsesforløb, at de ikke har kunnet færdiggøre deres efterskoleforløb ordentligt, forklarer formanden for efterskolerne, Torben Vind Rasmussen.

- Jeg tror, det får store konsekvenser. Hvis ikke de kommer tilbage, får de nogle lig med sig i lasten, når de starter på ungdomsuddannelser, siger efterskolernes formand.

Men indtil videre håber han og Freja Winckel bare på en klar udmelding:

- Det er vildt frustrerende, i hvert fald for mig. Vi er mange, der har det sådan, at de bare gerne vil vide noget. Vi vil bare gerne have informationer om, hvad det er, der sker. Vi ved jo ingenting nogen af os, afslutter Freja Winckel.