Overrasket af efterskolen: Håber på at kunne vende tilbage snart
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Tommerup Efterskole har mandag overrasket deres elever på dørtrinnene til deres hjem. Skolen savner eleverne og håber, at de snart kan vende tilbage.
52 dage er der gået, siden Christian Jauch fra Odense sidst befandt sig på Tommerup Efterskole sammen med alle sine venner.
“Jeg vil selvfølgelig meget gerne tilbage til efterskolen, men det bliver nok meget anderledes, når der kommer en masse restriktioner,”
Efter sidste uges nedslående nyhed om at risikoen for smittespredning på efterskoler vurderes til at være 'meget høj', regnede Christian Jauch med, at der ville gå lang tid, før han igen ville se lærere og kammerater.
- Det er lang tid, vi er gået glip af skolen, I starten troede jeg bare, at vi skulle være hjemme i to til tre uger, men nu er der næsten gået to måneder, siger Christan Jauch.
Men så blev han taget godt og grundigt ved næsen.
En hilsen og godter fra skolen
Foran hans hjem stod nemlig Christian Jauchs lærer Mia Zabriskie for at hilse på ham. Og overraskelsen var ikke til at tage fejl af, da Christian Jauch åbnede døren.
- Vi ser dem virtuelt i hverdagen, men det er bare slet ikke det samme som at stå og se hinanden face-to-face. Vi savner vores elever, og så ville vi gerne anerkende dem for deres arbejde her under corona, siger Mia Zabriskie.
Efterskoler er højrisiko: Vil gøre alt for at komme tilbage
Efterskoler er i et fortroligt notat fra Statens Seruminstitut vurderet til at være blandt de mest risikable at åbne. Det er hårdt, forklarer efterskoleelev.
Efterskoler, natklubber og fitnesscentrer udgør en høj risiko for smittespredning i følge Statens Seruminstitut. Det fremgår af et lækket notat til partilederne.
Efterskolerne er dog ikke blevet hørt i, hvad de kan gøre for at mindske smittespredningen, og ifølge efterskoleeleven Freja Winckler, er eleverne klar, uanset hvilke forholdsregler, der skal tages.
- De kan jo teste os alle sammen, og så kan resten blive hjemme. Vi kan blive der resten af skoleåret. Så kan man tage et valg, om man vil være hjemme eller på skolen. Folk ses alligevel derhjemme, så det kunne blive mere kontrolleret, forklarer hun.
Og hun er langt fra den eneste, der har det sådan.
- Hvis du spørger en hvilken som helst efterskoleelev, er jeg helt sikker på at de vil sige, at hvis bare de får 30, 40 eller 50 procent af det de fik, før marts, så vil de give alt, for at komme tilbage, siger efterskolernes formand, Torben Vind Rasmussen.
Unge samles alligevel
Nu, næsten otte uger efter de blev sendt hjem, har eleverne stadig ikke fået nogen besked om, hvad de kan forvente.
- Jeg har kun det her ene år. Det har været min drøm rigtigt længe, som så gik i opfyldelse, og jeg er rigtigt glad for efterskolen, det betyder rigtig meget for mig, siger hun.
Hun forstår godt, at efterskolerne udgør en høj risiko for smittespredning, og selv har hun da også været påpasselig, da hendes mor har været i risikogruppen efter en operation. Men det er ikke alle, der er lige så påpasselige.
- Det er ikke længe siden, at jeg på snapchat kunne se, at der begyndte at blive holdt fester. Det har været undertrykt et stykke tid, men det er det ikke så meget længere, siger hun og fortsætter:
- Jeg ved jo godt, at det er alvorligt, men nogle unge mennesker er jo bare lidt mere ligeglade. De vil ikke holde afstand mere, forklarer hun og understreger, at der ikke kun er tale om hendes venner fra efterskolen.
Lig i lasten
Selvom håbet har været spinkelt, siden eleverne blev sendt hjem, er det nu begyndt at forsvinde helt.
- Vi er ikke mange, der tror på, at vi får lov at komme tilbage. Vi er mange, der er meget kede af det. Vi får jo ikke tiden tilbage igen. Det er tabt, siger Freja Winckler og uddyber:
- Det er jo ikke, fordi vi er nemmere at smitte, det er jo bare fordi vi er tættere sammen. Det kunne jo være en løsning, at vi bare skulle tilbage på skolen, og bare være der, så vi fik tiden brugt sammen.
Og det kan ende med at få stor betydning for deres videre uddannelsesforløb, at de ikke har kunnet færdiggøre deres efterskoleforløb ordentligt, forklarer formanden for efterskolerne, Torben Vind Rasmussen.
- Jeg tror, det får store konsekvenser. Hvis ikke de kommer tilbage, får de nogle lig med sig i lasten, når de starter på ungdomsuddannelser, siger efterskolernes formand.
Men indtil videre håber han og Freja Winckel bare på en klar udmelding:
- Det er vildt frustrerende, i hvert fald for mig. Vi er mange, der har det sådan, at de bare gerne vil vide noget. Vi vil bare gerne have informationer om, hvad det er, der sker. Vi ved jo ingenting nogen af os, afslutter Freja Winckel.
På dørtærsklen havde Mia Zabriskie placeret en lille gave til sin elev. I posen lå både syltetøj, cookies fra køkkenet, slik og andre ting fra efterskolen, som skulle varme på en ellers lidt ensom tid.
- Jeg håber virkelig, at vi kan få lavet nogle gode og forsvarlige retningslinjer, så vi igen kan få vores elever tilbage på skolen, siger Mia Zabriskie.
Sang til eleverne på Humble Musikefterskole
Det er ikke kun på Tommerup Efterskole, at savnet er begyndt at fylde en del.
Musikefterskolen Humble på Langeland skriver på Facebook, at de også savner deres elever.
- I er så tæskeseje, at i holder hovedet koldt og klør på, selvom situationen er svær og slutningen på jeres efterskoleophold uvis, skriver efterskolen på Facebook.
Derfor har de skrevet en sang til eleverne.
Afgørende med ny risikovurdering
Men der kan faktisk være lys for enden af tunnelen for Christian Jauch og hans venner.
“Jeg tror godt, at vi kan lykkedes med at holde restriktionerne”
For selvom efterskolerne er blevet vurderet til at have en meget høj risiko for smittespredning, så har faglig direktør ved Statens Serum Institut Kåre Mølbak oplyst til SF's gruppeformand Jacob Mark, at risikovurderingen er baseret på efterskoler under normale forhold.
- Det vil sige et tæt fællesskab, hvor de unge mennesker er sammen døgnet rundt, dyrker idræt og synger, rykker sengene sammen, holder fester og fællesmøder, samtidig med at de er hjemme cirka hver anden weekend, hvor de møder andre unge og voksne, siger Kåre Mølbak i svaret, som Jacob Mark har delt på Facebook.
Formanden for Efterskoleforeningen, Torben Vind Rasmussen, mener derfor, at det er helt afgørende, at efterskolerne får en ny risikovurdering.
Psykolog om Emmas efterskolesavn: En sorgproces er naturlig
Det har konsekvenser, at mange efterskoleelever er sendt hjem til en tom hverdag på ubestemt tid. Derfor undersøger vi, hvad der bliver gjort for at få eleverne tilbage på skolerne.
I 43 dage har Emma Aagesen nu savnet sine venner, som har betydet alt for hende, siden hun begyndte på Glamsdalens Idrætsefterskole i sommer.
Selvom Emma hverken er syg eller i en økonomisk krise på grund af den uventede corona-situation, kan man godt sige, at hun er i en slags livskrise lige for tiden. Hendes far, Thomas Aagersen, beskriver det i telefonen:
- Jeg har aldrig set hende så ked af det før. For mig virker det som en decideret sorgbearbejdning, hun går igennem, og det påvirker hele familien at se hende så ked af det.
Det er ham, der har skrevet til TV 2/Fyn, fordi han gerne vil vide, hvad der bliver gjort for, at efterskoleelever som Emma kan komme tilbage til fællesskabet igen.
En fynbo får svar
Jeg har en datter der går på efterskole og er blevet sendt hjem på grund af corona. Det ødelægger meget for børnene at være væk fra skolen. Jeg undrer mig over at man ikke gør mere for at undersøge, hvad der skal til for at åbne efterskolerne igen?
Thomas Aagesen
En helt anden pige
For at forstå, hvad det gør ved efterskoleelever som Emma Aagesen at være isoleret fra fællesskabet på den måde, som de er det lige nu, skal man først sætte sig ind i, hvad de får ud af et efterskoleophold. Emmas far, Thomas Aagesen er ikke i tvivl om, hvordan de seneste ni måneder har sat sit præg på hans datter.
- Det er en hel anden pige, vi har fået med hjem allerede. Før var Emma mere introvært og forsigtig, men opholdet har givet hende noget styrke til for eksempel at turde sige noget, selvom vi er mange mennesker samlet, siger han.
Ifølge formand for Efterskoleforeningen, Torben Vind, er det netop det, et efterskoleophold kan.
- Vi har mulighed for at give de unge en unik læringsmulighed, fordi vi kan tilbyde en god balance af fritidsliv og indlæring. Det er tiltalende for mange unge mennesker, fordi de bedre kan kan holde gejsten oppe i matematik og tysk, hvis der er afsat plads til, at de også kan dyrke deres egne interesser og fællesskabet ind i mellem, siger han.
Der bliver gjort noget
Grunden til at en situation, som den mange efterskoleelever står i lige nu, føles svær, er det kontrastfulde skift i hverdagen, de oplever uden at kunne nå at kunne forberede sig, forklarer psykolog Christian A. Stewart-Ferrer.
- Hvis vi vidste, at det her var overstået om tre uger, og så ville verden blive normal igen, ville det være meget nemmere at være i. Men uvisheden gør, at man lige nu mærker, hvad man savner, og ikke ved, om man får det igen, eller om man faktisk har mistet det for evigt, siger han .
Han medgiver, at det er helt naturligt at være i en sorgproces af den grund.
Derfor arbejder Efterskoleforeningen også på at gøre, hvad de kan for, at elevere kan komme tilbage til Efterskolerne den 11. maj, siger Torben Vind, formand for Efterskoleforeningen.
- Lige nu arbejder vi benhårdt på at få en vurdering af smittespredning for efterskoler således, at man kan lave en politisk vurdering af, hvordan det ville være at åbne op igen. Det er vigtigt for os, og det sidder de lige netop nu og diskuterer på Christiansborg.
Sundhedsmyndighederne har allerede lavet én vurdering på området, som blev grundlag for at højskoler, efterskoler og butikker ikke måtte åbne op da Statsministeren åbnede første fase af Danmark. Men denne sundhedsfaglige vurdering er mere specifik, hvilket kan være til efterskolernes fordel, forklarer Torben Vind.
- Den vurdering, der blev lavet i sidste omgang var en samlet analyse af alle områderne, hvilket vi synes er alt for bredt at vurdere ud fra. Derfor har vi efterspurgt, at man laver en mere præcis vurdering af, hvordan en spredning er for et lukket kostskolemiljø, siger han.
Giv plads til små nye glæder
Mens Emma og familien venter på, hvad der sker, når Regeringen efter al sandsynlighed går ind i anden fase af genåbningen den 11. maj, er der råd for, hvordan de kan komme bedre igennem situationen.
- Når man skal igennem en sorgproces, skifter man mellem to poler. Den ene pol koncentrerer sig mest om det triste og alt det, man mister. Her er man naturligvis mest i begyndelsen. Den anden pol er mere fokuseret på, hvordan ens nye verden og hverdag ser ud, og her fylder nysgerrigheden, siger psykolog Christian A. Stewart-Ferrer.
En sorgproces tager tid, men man kommer på den anden side af den.
- Det er derfor klogt både at give plads til at være ked af det, og finde åbninger til at være i kontakt med hinanden. Derudover skal man også prøve at se, om man kan finde små glæder, som ikke har noget med ’det gamle’ at gøre. Det lyder banalt, men i al stilfærdighed har det faktisk en positiv betydning at tackle en situation som denne på den måde, siger han.
- Den vurdering, der kom i fredags, tog udgangspunkt i, hvordan man traditionelt driver en efterskole, men vi er jo et helt andet sted nu. Som samfund er vi et andet sted, og det er efterskolerne også, siger Torben Vind Rasmussen og fortsætter:
- Vi kan lave rigtig mange forholdsregler, der gør, at man kan være på en efterskole, og samtidig have respekt for smitterisikoen.
- Det vil stadig være det værd at komme tilbage
Spørgsmålet er så bare, om livet på en efterskole vil blive det samme, når der er indført en masse restriktioner.
- Jeg vil selvfølgelig meget gerne tilbage til efterskolen, men det bliver nok meget anderledes, når der kommer en masse restriktioner, siger Christan Jauch og fortsætter:
- Men jeg synes stadig, at det er det værd at komme tilbage. Man er stadig sammen med sine venner, og det er staidg hyggeligt, selvom det er på en anden måde. Jeg tror godt, at vi kan lykkedes med at holde restriktionerne, siger han.
Efterskoler vil have elever tilbage:
- Det er deres hjem og familier, der er revet over
Efterskolerne skriger på at få eleverne tilbage, men ikke blot for at få eleverne i skole. - Det er deres hjem og familier, der er blevet revet over, siger formanden for Efterskoleforeningen.
Den 11. marts, hvor landet lukkede ned, måtte samtlige efterskoleelever også sendes hjem. Selvom efterskolerne har fået en hjælpepakke, som skal holde hånden økonomisk under dem, så skriger efterskolerne stadig på elever. Det er nemlig ikke bare deres skolegang, der er stoppet. Det er også samværet med nye kammerater og deres hjem, som er revet over, mener formanden for Efterskoleforeningen.
Før den 11. marts var der liv på efterskolerne. Undervisning, snak og latter på gangene, og i nogle tilfælde sikkert også natterend under lærernes radar. Men nu står lokalerne på alle efterskolerne tomme, og skriger på at få eleverne og livet tilbage.
Men det er ikke uden risiko i disse coronatider, hvor vi skal undgå at smittespredningen for alvor tager fart.
I coronatiden kan vi også lave efterskole
Smitte med coronavirus kan heller ikke undgåes helt, mener Torben Vind Rasmussen, der er formand for Efterskoleforeningen.
- Det kan vi jo ikke undgå. Ligesom folkeskoler og vuggestuer heller ikke kan. Men på efterskolerne kan vi sikre en kontrolleret skolegang, sådan at vi også i coronatiden kan lave efterskole, siger Torben Vind Rasmussen.
Han mener, at man godt kan lave forhold på efterskolerne, som gør risikoen mindre.
- Det kan vi gøre ved at lave mindre familier, sådan at vi ligesom med familierne derhjemme, kan lave et mere lukket system end ude i det store samfund, siger Torben Vind Rasmussen.
Kåre Mølbak, der er faglig direktør ved Statens Serum Institut har udmeldt at smittespredningen kan risikere at eksplodere, hvis højskoler og efterskoler åbnes. Det er umiddelbart ikke en god nyhed for efterskolerne, men det glæder alligevel Torben Vind Rasmussen.
- Jeg er glad for, at han er kommet med en udtalelse. Det er første gang, der er kommet en sundhedsfaglig udtalelse om efterskolerne. Det næste skridt må så være, at vi ikke bliver slået i hartkorn med caféer og restauranterne. Jeg tror, det er vigtigt, at vi får en vurdering, der går på efterskolerne - måske sammen med højskolerne - alene. Sådan at vi kan se lige præcis, hvad det er for en smittespredning, der er på vores skoler - og hvordan vi så kan komme det i møde, sådan at vi kan sikre en god og kontrolleret skolegang i coronatiden.
Hjem og familier revet over
Med hjælpepakkerne på plads, er det ikke økonomien der står til last for efterskolerne lige nu. Det er relationerne, som der skal værnes om ifølge Torben Vind Rasmussen.
- Vi skal bare regne med, at det her er ikke bare kun deres skolegang. Det er deres hjem. Det er deres familier. Her er deres venner og kammerater. Efterskole er en bobbel. Det er én stærk identitet. Derfor er det det hele, der blev revet over for efterskoleeleverne den 11. marts, hvor vi måtte lukke, siger Torben Vind Rasmussen.
Efterskoleforeningen håber på og regner med, at de senest den 10. maj kan få eleverne tilbage på skolerne.
Og spørger man Torben Vind Rasmussen, så mener han heller ikke, at det bliver et problem at genåbne efterskolerne, selvom hverdagen bliver anderledes.
- Efterskolerne arbejder lige nu benhårdt på nogle ting, der gør, at eleverne kan vende tilbage så hurtigt som muligt efter den 10. maj, siger han.
Torben Vind Rasmussen håber meget på, at en ny risikovurdering kan nå politikernes bord i så god tid, at de kan indgå i forhandlingerne om de steder, der skal åbne efter 10. maj.
Mand med motorsav amok i bymidte
kopieret!
Fyns Politi måtte rykke ud med flere patruljer, efter de modtog adskillige alarmopkald om en mand, der gik amok med en tændt motorsav ved Vesterbro i Odense C torsdag aften.
Det oplyser vagtchef hos Fyns Politi Sten Nyland til TV 2 Fyn.
- Manden har nogle meget nærgående udfald med motorsaven mod en gruppe af mennesker, siger vagtchefen, der ikke vil komme mandens identitet nærmere.
Konkret drejede det sig om en konflikt mellem manden og en ikke nærmere bestemt gruppe af mænd.
Motorsav versus koben
I gruppen var en anden mand bevæbnet med et koben, og andre bar forskellige typer af slagvåben.
Både manden med motorsaven og manden med kobenet blev anholdt, oplyser vagtchefen, der hverken kan komme optakten eller selve optrinnet nærmere. Det skal Fyns Politi nu undersøge.
- Ham med motorsaven ligger hos os endnu, siger Sten Nyland og tilføjer, at han er blevet sigtet for forsøg på grov vold. Manden skal nu afhøres, inden Fyns Politi vil vurdere, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.
Manden med kobenet er blevet løsladt igen, men er sigtet for vold.
Flere vidner overværede optrinnet og kontaktede ordensmagten, fortæller vagtchefen.
- En mand med en motorsav i bymidten påkalder sig en del opmærksomhed, lyder det.
Fyns Politi modtog første anmeldelse klokken 23.34 og var på stedet kort tid efter. Ingen personer kom til skade i forbindelse med optrinnet.
"Goddag, det er fra politiet": Video af ransagning udstiller stort problem for danske håndværkere
kopieret!
Ved en fynsk villa banker politiet på døren kort før jul. En mand åbner døren.
- Goddag. Det er fra politiet.
Scenen i videoen ovenfor er et klassisk eksempel på et problem - og en løsning - som er et grundvilkår for håndværkere og politi i hele landet.
En håndværker uden værktøj virker nytteløst, men det er ikke desto mindre blevet virkeligheden for en fjerdedel af brancheforeningen Tekniqs medlemmer.
Over tusind af landets håndværkerfirmaer har det seneste år oplevet, at værktøj er forsvundet i nattens mulm og mørke, eller i fuldt dagslys på byggepladser, fra varebiler eller på virksomhedens egen adresse.
Et problem der ikke er blevet mindre det seneste år, hvor 4.000 varebiler er blevet brudt ind i. Det er en stigning på 20 procent i forhold til året før, beretter Gjensidige Forsikring, som også fortæller der er tale om tab for millionbeløb.
Men det kan nærmest være umuligt at opspore, når først det er væk og dermed også finde frem til mulige gerningsmænd.
Forkert adresse
Men det lykkedes kort før jul Fyns Politi i en ransagning på Fyn. Virksomheden Unisecure Nordic i Espergærde hjalp politiet med at finde frem til en adresse på Fyn.
Fra en byggeplads på Nordsjælland forsvandt der i slutningen af året et stykke værktøj. Og en sporingsmekanisme i værktøjet placerede det pludselig i en villa på Fyn.
- Vi lever primært af at forebygge tyveri, men når det så alligevel sker, kan vi tage ud og finde tyvekosterne. Det foregår ved, at vi med forskelligt udstyr kan finde frem til den eksakte lokation på udstyr, som der er sporing indbygget i, forklarer Henrik Olsen, direktør i Unisecure Nordic.
I det konkrete tilfælde tog han sammen med en patrulje fra Fyns Politi til adressen, hvor værktøjet befandt sig. Med et bodycam dokumenterede han sekunderne op til ransagningen og selve ransagningen på adressen.
Ved hjælp af en pejler udpegede han det præcise hus hvor politiet skulle rykke ind.
Pejleren er en hjørnesten i forhold til at fange hæleren på fersk gerning. Kan man ikke udpege præcis hvilken husstand tyvegodset er i, må politiet ikke foretage en ransagning på øjemed, og skal i stedet afvente en ransagningskendelse.
- Det er politiet
En mand åbner døren til villaen, og inviterer politiet indenfor, da patruljen gør det klart at de mener der befinder sig tyvegods på adressen.
At han selv skulle være tyv, benægter han dog, fremgår det af optagelserne, som Unisecure Nordic har delt med TV 2 Fyn.
Derfor bringer vi optagelserne
Optagelserne stammer fra et kropskamera optaget af virksomheden Unisecure Nordic.
TV 2 Fyn optagelserne for at dokumentere, hvordan politiet arbejder på at efterforske og opklare en form for kriminalitet, der udgør et stort problem for landets håndværkerfirmaer.
TV 2 Fyn har taget hensyn til de medvirkende i videoen ved at sløre både deres identitet, deres stemmer og omgivelserne på videoen.
Men midt i husets garage står en plasticpose med netop den genstand, som har sporingsudstyr installeret. Han forklarer, at han har fundet den efterladt, og taget den med hjem.
Efterhånden som patruljen kigger videre i garagen finder de flere interessante ting. Elektrisk værktøj med afslebne mærkninger, som manden fortæller han har fundet rundt omkring eller købt brugt.
Meget af værktøjet må dog efterlades på adressen, da det ikke entydigt kan bevises, at værktøjet er tyvegods. Det er nemlig et krav for, at politiet kan beslaglægge værktøjet, og det mener Henrik Olsen er helt galt.
- Ting der ikke er mærkede er guf for de kriminelle, for så har politiet ikke nogen muligheder, da det er dem som har bevisbyrden. Det er også det, vi ser i det her tilfælde, forklarer han.
Fyns Politi bekræfter til TV 2 Fyn at manden er sigtet for hæleri efter ransagningen.
Dyrt og bøvlet
Hos brancheforeningen Tekniq, der repræsenterer over 4.000 virksomheder indenfor håndværkerfagene, udtrykker man frustration over det der overgår deres medlemmer, når værktøjet forsvinder. Det forklarer underdirektør Maria Schougaard Berntsen.
- Den helt åbenlyse konsekvens er, at man er nødt til at købe noget nyt værktøj, men det er den mindste del af problemerne. Det er et meget større problem, at man så ikke har det værktøj, som man skulle bruge den dag. Det betyder man må udskyde aftaler hos kunder, og bruge tid på at melde det til politi og forsikring.
Hun genkender billedet med, at politiet ikke har nok muligheder for at slå ned på tyveknægte og hælere, og få tyvekosterne tilbage til de retmæssige ejere.
- Vores medlemmer forsøger at sikre deres varebiler med alarmer og røgkanoner, som går af hvis bilen bliver brudt op. De forsøger også at parkere steder, hvor der ikke er så let adgang. Noget vi dog godt kunne tænke os er, at få hurtigere adgang til tyveridata. Så kan man som virksomhed tage sine forhåndsregler, hvis der er en bølge af tyverier i et bestemt område, siger underdirektøren.
Foreløbigt er håndværkerne overladt til løsninger som Henrik Olsens, hvor sporings- og mærkningsudstyr placeres på særligt værdifuldt værktøj. Men pejler og sporing har været et gennembrud i forhold til at opspore tyvekosterne.
- Og så har vi også lidt andre overraskelser, for de kære banditter. Men pejleren er helt klart den, der gør, at vi kan pege politiet i retning af det præcise kælderlokale, etageejendommen eller villaen, hvor de stjålne varer er, fortæller han.
Virksomheden har allerede bistået politiet i et større antal ransagninger, oplyser Henrik Olsen.
Nu skal kønsanbefaling i fodbold til skelsættende afstemning
kopieret!
Skal en person, der biologisk er født som dreng, men som ikke identificerer sig som dreng eller mand, kunne spille med i breddefodboldens pige- eller kvinderækker?
- Ja, lyder essensen i et forslag, der lørdag er til afstemning i den største af de seks lokalunioner i Dansk Boldspil-Union (DBU): DBU Jylland.
De øvrige fem lokalunioner i DBU - herunder DBU Fyn - vil senere skulle tage stilling til emnet. Derfor er lørdagens afstemning noget, de andre lokalunioner og mange andre i dansk fodbold holder øje med.
Helt konkret lyder forslaget, at det fremover i breddefodbolden skal være muligt for en transkønnet, interkønnet eller nonbinær person selv at vælge, hvilket køn vedkommende spiller med.
Fredag byder på perioder med både sol og lokale snebyger
kopieret!
Fredag bliver en løjerlig dag, hvor der både kan kom sol og snebyger hist og pist. Det er særligt den østlige del af Fyn, der kan forvente at se snefnug som dagen skrider frem.
Temperaturen vil svinge mellem frysepunktet og 3 graders varme, og efterhånden vil vinden gå over i en let til frisk vind fra nord og nordvest. Det kan gøre, at det føles koldere, end det reelt er.
I weekenden strømmer kold luft fortsat ned over Danmark fra nord, og vi kan nyde et par dage med tørvejr de allerfleste steder og nogen eller en del sol, skriver DMI.
Fyns Politi kimet ned i december - så mange fyrværkerisager fik de
kopieret!
2024 var året, hvor en ny fyrværkerilov skulle stå sin prøve. Tilladelsen til at affyre fyrværkeri galt nemlig kun fra 31. December til og med 1. Januar klokken 24.
Men noget kunne tyde på, at det ikke var helt let at overholde loven for alle.
Med forbehold for at der kan være sager, som ikke omhandler affyring af fyrværkeri, så har Fyns Politi i perioden 1. - 30 december 2024 for nu registreret 196 sager om fyrværkeri.
Det svarer til 6,5 henvendelser om dagen i den periode.
Politiet oplyser til TV 2 Fyn, at der blandt registreringerne kan være flere, som relaterer sig til samme episode. Det skyldes, at en anmeldelse ikke nødvendigvis er rettet mod en person eller en adresse, men et område.
Speedwaykongen nægter at bøje sig for alderen - så længe drømmer han om at blive ved
kopieret!
For mange atleter er sporten ikke bare en karriere – den bliver en livsstil, en identitet og en drivkraft.
Men hvad sker der, når alderen presser på, og kroppen siger fra?
For den 47-årige speedwaylegende Nicki Pedersen, der har brækket over 30 knogler, er svaret klart: Han fortsætter. Fordi han kan, og fordi speedway er en del af ham.
Fra farmors marker til verdensscenen
Nicki Pedersens rejse ind i speedwayens verden startede, som mange store eventyr gør: med små skridt.
Han voksede op i en lille by, hvor han og hans storebror brugte timer på motocross og knallertræs på farmors marker.
- Det hele startede jo i 1988. Det er Fjelsted Speedwaybane, hvor man har gjort sine rødder igennem årene. Så det har jo et specielt bånd, ingen tvivl om det, fortæller Nicki Pedersen.
Han husker tydeligt, hvordan hans far og mor støttede ham – på deres egne måder.
- Min far smed mig tit af på den store bane for at køre nogle cylindre til. Min mor satte mig af med en dunk benzin og en cykel og sagde, at jeg skulle køre 100 omgange. Når jeg var færdig, kunne jeg ringe hjem og blive hentet, griner han.
Som 11-årig var han grebet. Og det skulle vise sig at være starten på en spektakulær karriere, der inkluderer syv danske mesterskaber, fire verdensmesterskaber for hold og tre individuelle verdensmesterskaber.
At være verdens bedste
At vinde et verdensmesterskab er enhver sportsudøvers ultimative drøm, og for Nicki Pedersen var det svært at begribe.
- Man håber jo på at blive verdensmester en skønne dag, men det er så stor en bedrift og et livsværk at få ført ud i livet. Det er ikke bare en aften, hvor du kører et godt løb, at du så bliver verdensmester. Vi kører 11 runder fra marts til oktober, hvor du skal være stabil, forklarer han.
Hans første titel i 2003 var en milepæl, men det tog tid at forstå, hvad det egentlig betød.
- Det tog mig nogle år, inden jeg rigtig forstod det der med at være verdensmester. Men når det endelig lykkedes, er du ikke i tvivl. Så er du den bedste, siger han.
Mere end bare en sport
Selvom Nicki Pedersen har vundet alt, hvad der er at vinde, er speedway stadig mere end bare en sport for ham.
- Der er ingen tvivl om, at speedway er i mit dna. Det er den identitet, den har givet mig, siger han.
Men sporten har også haft sin pris. To brækkede nakker og utallige andre skader har sat sine spor.
- Jeg har drejet på ventilknappen alt, hvad jeg overhovedet kunne. Drejet den helt i bund og fået det bedste ud af det i min karriere og min sport, forklarer han.
Alligevel nægter Nicki Pedersen at trække sig tilbage, selvom mange måske ville sige, at han har bevist sig.
- Jeg synes også bare, at det var for nemt at bare trække sig tilbage og sige, “nu har jeg vundet det hele, så nu er det det”. Jeg synes stadigvæk, det er fedt. Så det er derfor, jeg egentlig bare fortsætter, siger han.
Fremtiden banker på
Nicki Pedersen ved godt, at karrieren ikke kan vare evigt, men han tager én dag ad gangen.
- Jeg har jo et eller andet inde i mit lille hoved, der siger, det kunne være sjovt at slutte som 50-årig, men jeg tager en dag ad gangen. Jeg er meget ydmyg over, at jeg stadig kan sidde på cyklen og køre, trods alle de skader jeg har været igennem.
I dag arbejder Nicki Pedersen også som landstræner for det danske speedwayhold, men han ved, at han på sigt skal finde en ny vej.
- Jeg er landstræner til dagligt. Det er sådan et overlap, men det er ikke det, der vil blive min enlige indkomst – der skal jeg jo lave et eller andet, men hvad det er, har jeg ingen anelse om.
Ifølge sportspsykolog Andreas Küttel er det ikke unormalt, at atleter som Nicki Pedersen fortsætter længe i sporten.
- Folk udefra tænker måske, hvorfor gør du det stadigvæk? Hvad er meningen? Du har jo opnået det hele. Men for nogle er sporten en del af deres identitet, og de forbliver ofte en del af sporten i en eller anden rolle, forklarer Andreas Küttel.
Fuldende i Fjelsted
For Nicki Pedersen er Fjelsted Speedwaybane ikke bare stedet, hvor det hele begyndte. Det er også her, han håber, det hele kan slutte en dag.
- Jeg har jo altid sagt, at det kunne være sjovt at slutte sin karriere her. Det er der absolut ingen tvivl om, men jeg har kastet bolden op i luften, så må andre gribe den, siger han.
Indtil da fortsætter Nicki Pedersen med at leve i nuet og nyde det, han stadig kan.
- Jeg lever virkelig i nuet. Jeg er ikke verdens højeste eller verdens flotteste, men jeg får det bedste ud af livet, siger han med et smil.
Se hele serien i TV 2 Fyns app
Se hele serien i TV 2 Fyns app og oplev historierne om dem, der har sat alt på spil for sporten – og dem, der stadig kæmper for at finde sig selv bagefter.
Fagforening afvist af politiet - ingen sag på giftgrund
kopieret!
Det var en stor sag, da medarbejdere på den såkaldte Lynfrosten-grund i Nyborg blev syge af at arbejde på den tidligere giftgrund.
Kvalme, hovedpine og ondt i maven var blot nogle af symptomerne.
Sagen havnede hos beskæftigtigelsesministeren, der opfordrede Arbejdstilsynet om at være på dupperne.
Men der er ikke grundlag for at rejse en straffesag mod projektfirmaet Innovater eller det rådgivende ingeniørfirma Arne Elkjær, har Fyns Politi afgjort.
Ingen ulovligheder
Det var 3F Østfyn, der anmeldte de to projektfirmaer, fordi det haglede ned med påbud fra Arbejdstilsynet over flere firmaer på byggepladsen.
Påbud, som kunne være undgået, mener 3F, hvis de øverst ansvarlige for byggeriet havde sørget for, at de indhyrede firmaer havde været bedre informeret om risikoen for at støde på fenoler og andre ildelugtende giftstoffer under arbejdet.
Det ansvar svigtede Innovater og Arne Elkjær, mener 3F Østfyn.
Fyns Politi skriver i sin afgørelse, at de anmeldte rådgiveres ansvar netop begrænser sig til rådgivning og oplysning, men at de ikke direkte har noget ansvar for arbejdets udførelse.
Byggearbejdere med hovedpine og ondt i maven: Hovedentreprenør meldt til politiet efter stribe af påbud
Projektfirmaet Innovater, der opfører storcenter på giftgrund i Nyborg, har negligeret vigtig viden om voldsom forurening. Det gik ud over betonarbejderne, fastslår Arbejdstilsynet. Nu er Innovater meldt til politiet af 3F.
Artiklen er opdateret med svar fra bygherren Innovater tirsdag den 20. februar klokken 8.30
Der er igen ballade om Lynfrostgrunden i Nyborg, hvor det aarhusianske byggefirma Innovater er i gang med at opføre et nyt storcenter på den forurenede grund. Denne gang er omdrejningspunktet en politianmeldelse af bygherren og deres rådgivende ingeniørfirma, som 3F har sendt.
Byggeriet har været ramt af en byge af påbud. Det viser aktindsigter TV 2 Fyn har fået. Der er givet i alt 16 strakspåbud. De fleste til underleverandører, der ikke har beskyttet medarbejdere mod forureningen af jorden på byggepladsen.
Men nu slår en afgørelse fra Arbejdstilsynet fast, at det er bygherren Innovater, og deres rådgivende ingeniørfirma, der har haft ansvaret for at informere underleverandørerne om "risici med betydning for sundheden". Men det har de ikke gjort.
Det fastslår Arbejdstilsynet i hidtil ikke offentliggjorte kontrolbesøg hos centrets bygherre Innovater og selskabets rådgivende ingeniørfirma Arne Elkær A/S Rådgivende Ingeniører, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.
I to opsigtsvækkende afgørelser fra januar måned afleverer Arbejdstilsynet kritik af de to selskabers håndtering af arbejdsmiljøet, hvor medarbejdere er blevet udsat for sundhedsskadelige og kræftfremkaldende stoffer, fordi Innovater ikke i det udbudte projektmateriale har oplyst, hvilke særlige risici medarbejderne blev udsat for på Lynfrosten-grunden.
“Flere af de ansatte på byggepladsen havde symptomer på hovedpine og ondt i maven,"”
Det gælder for eksempel påvirkning af det klorerede opløsningsmiddel trichlorethylen (TCE), som er kræftfremkaldende, fenoler og totalkulbrinter.
"Derfor har der været risiko for, at arbejdet med opførelsen af bygningerne bliver udført på sådan en måde, at de ansatte kan blive udsat for unødige påvirkninger fra sundhedsskadelige og kræftfremkaldende stoffer under arbejdets udførelse. En vurdering, der underbygges af, at flere af de ansatte på byggepladsen har haft symptomer på hovedpine og ondt i maven," hedder det.
Hovedpine og ondt i maven
Lige så skarp kritikken er, lige så overraskende er sanktionerne.
Arbejdstilsynet har valgt ikke at give Innovater og ingeniørfirmaet et strakspåbud, selv om tilsynet konkluderer, at arbejdsmiljøloven er overtrådt.
Det skyldes, at byggeprojektet under tilsynsbesøgene den 31. november og 11. december 2023 var nået så langt, at byggeprocessen ikke længere kunne ændres.
Man var færdig med jordarbejdet.
Vidste ikke bedre
Innovater og deres rådgiver, der har haft afgørelserne i høring, har oplyst til Arbejdstilsynet, at man ikke var vidende om sit ansvar for det samlede projekt, herunder angivelsen af hvilke særlige risici, der var forbundet med projektet. Samt at projektet var planlagt, så man ikke regnede med, at der skulle arbejdes i selve jorden under opførelsen af bygningerne – herunder jord-, lednings- samt fundamentsarbejdet.
Men det blev der.
I forbindelse med Arbejdstilsynets besøg på byggepladsen den 31. november 2023 og den 11. december 2023 konstaterede tilsynet, at der som forarbejde til støbningen af fundamenter blev gravet render i den forurenede jord imellem og langs med piloteringspæle.
Og at jorden i og omkring renderne over en periode var blotlagt cirka én til halvanden time, inden de blev tildækket med knuste byggematerialer.
"I den forbindelse havde de ansatte flere gange oplevet lugtgener, og flere af de ansatte på byggepladsen havde symptomer på hovedpine og ondt i maven," noterer Arbejdstilsynet.
Rødt vand med film
Et tilsyn den 30. november 2023 hos struktørfirmaet Runøe og Theil på pladsen, der affødte et strakspåbud, konkluderede tilsvarende, at der var observeret rødt forurenet vand med olieagtig film i udgravningen til soklerne, hvor medarbejderne arbejdede.
"Der blev ikke anvendt personlige værnemidler, hverken når de ansatte arbejdede i renderne hvor der var vand, eller når der var risiko for at komme i kontakt med den blotlagte jord. Der blev ikke anvendt detektor som beskrevet i risikovurderingen," skriver Arbejdstilsynet.
Anton Halland Christensen, der er miljøkonsulent hos 3F i København, oplyser, at fagforeningens medlemmer på pladsen har taget jord og vandprøver på pladsen, men at det koster cirka 100.000 kroner at få prøverne analyseret, og at det under alle omstændigheder kan opfattes som et partsindlæg.
Fagforeningen har derfor valgt ikke at bruge penge på analyser. Til gengæld har 3F opfordret medlemmer, der har arbejdet på pladsen, til at besøge Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital og få et helbredstjek. En forbyggende foranstaltning, der kan komme dem til gode, hvis de i fremtiden bliver syge, og der er mistanke om, at det skyldes en arbejdsskade.
Var advaret
Sammenlagt har Arbejdstilsynet givet 16 strakspåbud og truffet yderligere tre afgørelser uden vejledning i forbindelse med byggeriet i Nyborg.
Det seneste strakspåbud på Lynfrosten-grunden blev givet den 15. januar i år, hvor montagefirmaet PH Montage blev sanktioneret for ikke at have udarbejdet en skriftlig vurdering for arbejdets udførelse og instrueret medarbejderne i, hvordan de skal forholde sig i forhold til mulig afdampning af gasser fra jordforureningen.
Når der graves i jorden eller jorden blotlægges, vil der være risiko for store lugtgener fra de stoffer, som findes i jorden, fordi de klorerede opløsningsmidler samt fenoler og klor fenoler, vil blive frigivet til luften, fastslog rådgivningsfirmaet.
"Der er generelt på grunden konstateret kraftig jordforurening af en karakter, der gør at jorden generelt ikke må berøres. I forbindelse med nedrivningen af bygningerne på grunden skal anvendes metoder, hvor der ikke graves i eller flyttes rundt på jorden, samt at fundamenter, kældre terrænbelægninger m.v. i højest mulig grad skal efterlades," hedder det blandt andet.
Når der i strid med Innovaters oprindelige planer blev udført gravearbejde på byggepladsen, var Innovater og deres rådgiver blevet advaret om de faremomenter, det kunne medføre, konkluderer Arbejdstilsynet. Det har boreprøver og rapporter udført for ejeren af grunden af Dansk Miljørådgivning afdækket.
Morten Lykke, CEO i Innovater, har svaret skriftligt på kritikken:
3F i Nyborg melder nu Innovater til politiet for at sætte andre menneskers liv og førlighed på spil, fordi I ikke har informeret underentreprenører om, ”hvilke særlige risici i form af jordforurening med phenoler, totalkulbrinter, chlorerede opløsningsmidler, der har betydning for sundheden ved projektets gennemførelse”. Hvorfor har I ikke informeret om risici?
Projektet er fuldt belyst og alle forundersøgelser, miljørapporter er tilgængelige for alle entreprenører, samt er de del af deres kontrakt. Desuden er der udarbejde retningslinjer for arbejder i og omkring forurening.
Det har resulteret i en række påbud til underleverandører, der som følge af det ikke har klædt deres medarbejdere rigtigt på til opgaven. Hvordan har du det med det?
Vi har fuld tillid til at vores underentreprenører følger de retningslinjer som er når der arbejdes i og omkring forurening.
Arbejdstilsynet har givet 16 strakspåbud til de forskellige firmaer ifm. med byggeriet. Senest har I altså selv fået en ”Afgørelse uden handlepligt”. Den går netop på, at I ikke har informeret underentreprenører om, ”hvilke særlige risici i form af jordforurening med phenoler, totalkulbrinter, chlorerede opløsningsmidler, der har betydning for sundheden ved projektets gennemførelse”. Hvad gør I ved det nu?
Som tidligere nævnt er projektet fuldt belyst og alle underentreprenører har fuldt kendskab til omfanget af forurening, samt retningslinjer for arbejde i og omkring forurening. Påbud omkring forurening skyldes vores underentreprenørens manglende udarbejdelse af risikovurdering. Det har vi selvfølgelig fået fokus på og har indskærpet overfor vores underentreprenører.
Har I optrådt ansvarligt i forbindelse med byggeriet på den forurenede grund?
Ja vi har fra start haft tæt dialog med vores miljørådgiver og Nyborg Kommune, ligesom Arbejdstilsynet afholder tilsyn på byggepladsen ugentligt, så det er sikret, at arbejdet udføres efter og overholder alle gældende regler og retningslinjer.
Ville Innovater gøre noget anderledes i dag ifm. et byggeri som det i Nyborg?
Set i lyset af den store opmærksomhed, projektet har fået, skulle vi nok have været bedre til at informere omkring projektets faser og fremdrift, så det kunne skabe mere tryghed ved naboer og borgere omkring byggepladsen.
Politiets jurister skriver efter at have forhørt sig hos Arbejdstilsynet, at en sag mod Innovater og Arne Elkjær højst kunne tænkes som supplement til en retssag mod en arbejdsgiver på grunden, der har udsat medarbejderne for fare, men ikke ikke som en selvstændig sag.
Klage faldet ned mellem to stole
Arbejdstilsynet har overfor politiet oplyst, at man siden maj 2023 adskillige gange var på byggepladsen, og at man ikke mener, poltiet ved en efterforskning vil kunne afdække ulovligheder.
Politiet traf allerede sin afgørelse i sommerferien 2024, men hos 3F er den faldet ned imellem to stole, ellers ville man have klaget over afgørelsen inden for tidsfristen, siger Tonny Fejerskov, formand for 3F Østfyn.
- Vi er slet ikke tilfredse med afgørelsen, men klagefristen var på fire uger, mens både jeg og næstformanden var på sommerferie, siger Tonny Fejerskov.
Centerbyggeriet, hvor medarbejderne arbejdede, forventes færdig i slutningen af næste måned, hvorefter de 10 boxbutikker åbner for kunderne.
Populær attraktion slår rekord igen, igen
kopieret!
For tredje år i træk kan en af Fyns mest populære attraktioner fejre en rekord.
Odense Zoo har nemlig slået besøgsrekord. I 2024 var over 554.000 gæster forbi dyrene i Dalum, hvilket er 28.500 flere gæster end året forinden.
Og man har i havens 95 år lange historie aldrig haft flere besøgende.
Det er en rekord, der selvfølgelig glæder havens direktør, Bjarne Klausen.
- Det føles fuldstændig fantastisk. Vi havde håbet på det, men ikke regnet med det, siger han til TV 2 Fyn.
Nemt at købe ulovligt fyrværkeri på Facebook - dybt forkasteligt, siger politiet
kopieret!
Det er nemt at skaffe ulovligt og livsfarligt fyrværkeri. Det kan TV 2 Fyn dokumentere.
På under en time blev TV 2 Fyn via en falsk profil tilbudt 20 krysantemumbomber fra én sælger på en facebookside.
Fyns Politi er udmærket klar over, at der foregår ulovligt salg af fyrværkeri på sociale medier.
- Det er dybt forkasteligt. Det tager politiet meget alvorligt. Vi efterforsker imod de personkredse, som vælger at stille denne ydelse til rådighed, siger vicepolitiinspektør hos Fyns Politi Søren Frederiksen.
- Vi har et tæt samarbejde med Politiets Online Patrulje, som monitorerer området og laver samme søgninger og efterforsker mod siderne, forsikrer han.
Får lukket siderne med
I facebookgruppen “Kanonslag”, der har næsten 10.000 medlemmer, reklameres der for salg af alt fra mindre kanonslag til livsfarlige krysantemumbomber, som endte med at koste en 24-årig mand livet i Odense nytårsnat.
- Salg af ulovligt fyrværkeri skal man holde sig fra. Man ved ikke, hvad man får i hænderne. Man ved ikke, hvad man køber. Man skal kun købe fyrværkeri ved godkendte forhandlere, siger Søren Frederiksen.
Ulovligt fyrværkeri sælges i stor stil på Facebook - blev tilbudt 20 livsfarlige bomber på en time
Ulovligt fyrværkeri florerer i stor stil i en åben salgsgruppe på Facebook. Det kan TV 2 Fyn dokumentere efter en gennemgang af gruppen "Kanonslag", som har næsten 10.000 medlemmer.
Her reklameres der for alt fra mindre kanonslag, overskudslagre af lovligt fyrværkeri til hjemmelavet krudt. Men der annonceres også for de farlige krysantemumbomber, som endte med at koste en 24-årig mand livet kort efter midnat nytårsnat.
TV 2 Fyn besluttede sig derfor for at undersøge, hvor nemt en købsaftale med en sælger kan komme i stand.
På under en time blev vi tilbudt i alt 20 krysantemumbomber fra én sælger. Fyrværkeriet kunne afhentes allerede samme eftermiddag i Esbjerg.
Sådan gjorde vi
På TV 2 Fyn satte vi os for at undersøge markedet for ulovligt fyrværkeri for at afdække, hvor nemt og tilgængeligt det er at fremskaffe.
Under falsk navn på Facebook kontaktede vi flere sælgere på Messenger. Sælgere som er aktive i gruppen ”Kanonslag”, hvor de har lavet salgsopslag.
TV 2 Fyn har ikke på noget tidspunkt haft til hensigt at købe ulovligt fyrværkeri, og redaktionen har tilkendegivet os og vores formål over for sælgerne, så snart vi er blevet tilbudt det ulovlige fyrværkeri.
TV 2 Fyn har tilbudt sælgerne at svare på spørgsmål om det ulovlige fyrværkeri. Det har de enten ikke ønsket eller ikke svaret på.
Fire minutter
En anden person reklamerede i Facebook-gruppen, at han havde såkaldte FP3-kanonslag til salg i Odense. En type fyrværkeri, som er ulovligt i Danmark, men i stor stil bestilles hjem fra hjemmesider i blandt andet Polen.
Mange af disse postordrer fanges i tolden, men nogle slipper igennem, ligesom andre af disse stykker pyroteknik afhentes af sælgerne selv i udlandet og smugles over grænsen.
Fra en falsk Facebook-profil kontaktede TV 2 Fyn sælgeren, som efter få sekunder svarede, at han kun havde fire af kanonslagene tilbage. Han var villig til at sælge dem for 50 kroner.
For at være sikker på, at det ikke var det pure opspind, bad redaktionen sælgeren sende et billede af kanonslagene. Billedet kom prompte, og efter blot fire minutter var sælgeren klar til at lave en handel.
Efter at TV 2 Fyn fortalte sælgeren, at vi ikke havde i sinde at købe hans produkter, men høre ham, hvorfor han sælger ulovligt krudt, ophørte kontakten.
Mængderabat
Den krysantemumbombe, som nytårsnat slog en 24-årig mand ihjel i Odense, blev af Fyns Politi omtalt som en “meget stor bombe”. Politiet har efterfølgende sigtet tre mænd for uagtsomt manddrab.
Og netop krysantemombomber er der også til salg flere steder i Facebook-gruppen. Onsdag middag reklameres der for fyrværkeri af denne type i både København og Esbjerg. Bomberne bliver i opslagene omtalt som “kugler”.
En sælger reklamerede eksempelvis med fem-tommer-kugler til 4.000 kroner for ti styk - eller 400 kroner per potentielt dødbringende eller invaliderende stykke sprængstof.
Ifølge Peter Hald, der er kemiker og sikkerhedsleder ved institut for kemi på Aarhus universitet, er ingen former for krysantemumbomber ufarligt.
- Krysantemumbomber laves i alle størrelser. Deres størrelse opgives ofte som deres diameter i tommer, og typiske størrelser går fra to til ti tommer. Jo større de er, jo kraftigere er effekten også. Der er ikke noget fyrværkeri, som er ufarligt, når man bruger det forkert.
“Har du stadig kugler til salg,” spurgte TV 2 Fyn sælgeren i Esbjerg i en besked på Messenger.
39 minutter efter svarede manden, og få minutter efter tilbød han ti fire-tommer krysantemumbomber for 2.500 kroner, og så ville der medfølge en gratis kasse kanonslag.
Yderligere ti 2,5-tommer bomber kunne vi få for 700 kroner, men allerede inden TV 2 Fyn får svaret, begyndte sælgeren selv at prutte prisen ned. Ti af de store bomber skulle nu kun koste 2.200 kroner og afhentes samme eftermiddag i Esbjerg.
Igen ophørte kontakten efter at TV 2 Fyn meddelte sælger, at vi ikke havde i sinde at købe hans varer. Han er ikke vendt tilbage på vores ønske om at stille spørgsmål.
Stor interesse
I København viste en tredje sælger på Facebook en papkasse indeholdende fem krysantemumbomber.
Opslaget var oprettet under et døgn, efter den 24-årige mistede livet. Opslaget havde fået 71 kommentarer, hvoraf hovedparten viste interesse for at købe.
Denne sælger har TV 2 Fyn ikke kontaktet, men opslaget viser alligevel tydeligt, hvor nemt det er at komme i kontakt med sælgerne af de farlige sprængstoffer. Fælles for alle salgsannoncerne er, at ingen af dem kræver medlemskab af gruppen for at kunne se dem og kontakte sælgerne.
Det lader dog ikke til, at myndighederne bare lader stå til. 10. december blev der eksempelvis beslaglagt 10.000 kanonslag og 5-600 krysantemumbomber under en ransagning i Måløv.
I hele 2023 tilbageholdt Toldstyrelsen 2,2 ton ulovligt fyrværkeri, som var på vej ind over grænsen. I de første tre kvartaler af 2024 blev der beslaglagt yderligere et halvt ton.
I samarbejde med Rigspolitiet og de sociale medier forsøger Fyns Politi at komme kriminalitet på internettet til livs.
- Vi gør det, vi kan, dels for at efterforske mod dem og dels for at få siderne lukket ned, siger Søren Frederiksen.
- Borgerne er heldigvis også rigtig gode til at anmelde det til os, siger han.
Når den ene facebookgruppe lukker, åbner en ny. Har I ressourcer til at følge med?
- Det er en jagt, vi løbende har i gang. I det omfang vi får lukket noget ned, er der andre, der vil forsøge at åbne noget nyt. Der er desværre stadig et marked, og der er desværre stadig en efterspørgsel på de her effekter, siger Søren Frederiksen.
Hvad laver Politiets Online Patrulje?
Politiets Online Patrulje patruljerer sociale medier og gamingplatforme, hvor politiet kan indgå i dialog med særligt børn og unge, forebygge uhensigtsmæssig adfærd og kriminalitet samt gribe ind, hvis der foregår lovovertrædelser.
Du kan kontakte Politiets Online Patrulje via Messenger, Instagram, Discord og på e-mail, hvis du har tips om mistænkeligt adfærd på internettet eller har brug for gode råd til at færdes sikkert online.
Kilde: Rigspolitiet
Hvad sker der, hvis man sælger ulovligt fyrværkeri som eksempelvis krysantemumbomber?
- Farligheden i forhold til det, man sælger, er selvfølgelig afgørende for, hvilken påstand (sigtelse, red.) vi kommer med. I fyrværkerisager vil udgangspunktet være bøde. Når vi taler krysantemumbomber, vil vi kunne gå i retning af fængselsstraf, siger Søren Frederiksen.
Krysantemumbomben, som nytårsnat slog en 24-årig mand ihjel i Odense, blev af Fyns Politi omtalt som en “meget stor bombe”. Politiet har efterfølgende sigtet tre mænd for uagtsomt manddrab.
Sådan gjorde TV 2 Fyn
På TV 2 Fyn satte vi os for at undersøge markedet for ulovligt fyrværkeri for at afdække, hvor nemt og tilgængeligt det er at fremskaffe.
Under falsk navn på Facebook kontaktede vi flere sælgere på Messenger. Sælgere som er aktive i gruppen ”Kanonslag”, hvor de har lavet salgsopslag.
TV 2 Fyn har ikke på noget tidspunkt haft til hensigt at købe ulovligt fyrværkeri, og redaktionen har tilkendegivet os og vores formål over for sælgerne, så snart vi er blevet tilbudt det ulovlige fyrværkeri.
TV 2 Fyn har tilbudt sælgerne at svare på spørgsmål om det ulovlige fyrværkeri. Det har de enten ikke ønsket eller ikke svaret på.
Stemmesluger stopper i politik - glæder sig til at slippe for trusler og chikane
kopieret!
I politik kan bølgerne af og til gå højt.
Mens diskussioner til udvalgsmøder, byrådsmøder og vælgermøder hører sig til som en del af det politiske arbejde, så følger der også noget andet med, som det formentlig er de færreste politikere, der synes om.
Trusler og chikane. Og netop de to ting er en af årsagerne til, at Cæcilie Crawley (S) melder sig ud af politik, når de igangværende kommunalvalgsperiode udløber.
-Det er ikke, fordi det fylder i hverdagen, men det er en lettelse, at det forsvinder, det ville være løgn at sige noget andet.
Vil have mere tid med familien
Den primære årsag til, at hun ikke genopstiller, er, at hun ønsker mere tid til familien. Det forklarer hun selv i et facebookopslag onsdag - og gentager over for TV 2 Fyn:
- Jeg har gennem længere tid tænkt over, at jeg gerne vil have mere tid med min familie og børn, og jeg tror, at når man begynder at tænke over, hvor meget tid byrådet tager, så er det et tegn på, at gejsten og lysten, der skal drive en, ikke er til stede mere.
Tanken om at bruge mere tid med familien, der tæller hendes mand og deres to børn, begyndte at rumstere efter en tur til Grønland for halvandet år siden.
Tre måneder sammen og med en arbejdstid på “kun” 37 timer om ugen var “enormt rart”.
- Vi har fået det til at fungere som familie, men jeg tror, der er kommet nogle tanker om, hvorvidt jeg skal arbejde 80 timer om ugen, mens mine børn er små.
Cæcilie Crawley blev første gang valgt ind i byrådet i Odense i 2013, før hun fik børn. Dengang stemte 864 på hende. I 2021 fik hun femteflest stemmer i kommunen med 1.691 stemmer.
Studiemiljøet er blevet bedre
Nu er det slut, men ikke nødvendigvis for altid:
- Politik har været så stor en del af mit liv, og det har ikke været en nem beslutning (at stoppe, red.). At sige det er definitivt slut med politik, kan jeg ikke, men der er ikke tid til det nu.
Fik du opnået det, du ville?
- Jeg synes, jeg nåede rigtig mange af de ting, jeg ville. Jeg stillede op for at gøre Odense til en bedre studieby. Det var før studenterhuset og Tinderbox. De er der nu, og jeg synes, der er sket meget for Odense som studieby.
Cæcilie Crawley nævner også de forskellige klimatiltag, der er taget i Odense som en stor sejr.
Der er dog stadig ting, som hun ville ønske, der var blevet gjort mere ud af.
- Jeg tror ikke, man bliver helt færdig med at opnå noget i politik, og der er stadig mange udsatte børn og familier, hvor vi kan hjælpe dem endnu bedre, slutter Cæcilie Crawley.
OB vil være færre men stærkere: - Vi er klar til at investere
kopieret!
Selvom der ikke spilles turneringsfodbold for OB i disse uger, er der rigeligt at lave i Ådalen. Foruden forberedelserne på træningsbanen er der travlt på transferkontoret hos sportsdirektør Troels Bech.
Frem til og med den såkaldte "deadline day" 3. februar kan OB købe spillere i det danske transfervindue, og som alle andre klubber ønsker OB at øge kvaliteten i truppen.
- Med den nødvendige respekt vi skal have for økonomien, og jeg gentager gerne, at det er dyrt at være i 1. division, vil vi selvfølgelig gøre den størst mulige indsats for at forstærke holdet. Kan det gøres gratis? Det kan det sgu nok ikke, siger Troels Bech til TV 2 Fyn.
Selvom OB skal passe på økonomien, peger Troels Bech på, at klubben er klar til at bruge penge på mulige forstærkninger.
- Nu har vi jo allerede med købet af Adam Sørensen vist, at vi godt vil handle og investere solidt - også for OB-standarder og især for 1. divisionsstandarder - når vi kan se en spiller, der kan forstærke truppen, siger Troels Bech.
Ny OB-spiller er hurtig og voldsomt ivrig
OB har skrevet kontrakt med venstrebacken Adam Sørensen, der er tiltrådt på en kontrakt frem til sommeren 2029. TV 2 Fyn har spurgt Troels Bech om hans vurdering af Adam Sørensen.
- Adam er en godt uddannet venstre bak. Han har høj fart og er voldsomt ivrig efter at deltage, også frem ad banen. Og så har han faktisk også prøvet at vinde seniortitler. Og evnen til at fortsætte, når man fører, er en af de kvaliteter, vi gerne vil have tilført vores hold, siger Troels Bech, der også peger på Adam Sørensens vindermentalitet.
-Både i sin person, men også i den erfaring, han har samlet fra Bodø/Glimt - umiddelbart Skandinaviens stærkeste fodboldhold målt på internationale resultater - har han også noget at byde på.
Flere tilgange på vej?
Adam Sørensen er foreløbigt den eneste tilgang i OB denne vinter, og der venter et puslespil for Troels Bech og kompagni de kommende uger, hvor der både kan komme til- og afgange.
- Vi møder ind hver dag, og vi arbejder på at se, om vi kan være heldige at finde en tilgang mere. Men det er jo også en kabale, og vi skal også sørge for, at vi ikke stiller så mange i vejen for de unge, så de ikke har en chance for at spille.
Samtidig skal vi også vurdere på, hvad de bedste unge har brug for, og hvad de næstbedste unge har brug for. Så det kunne også godt være, at der er nogen, der skal ud, siger Troels Bech.
- Jeg tror, vi bliver færre, når vi slutter transfervinduet end vi er nu, tilføjer han.
OB truppen tæller lige nu 25 spillere. Transfervinduet er åbent frem til og med 3. februar. OB spiller første kamp i forårssæsonen i 1. division den 21. februar, hvor modstanderen er Hillerød på udebane.
Herunder bringer TV 2 Fyn en liste over tre potentielle tilgange og tre potentielle afgange i OB.
Hvad skal ind og hvad skal ud i OB's transfervindue?
Tre potentielle tilgange
OB råder over 25 spillere, og selvom Troels Bech taler om at have færre spillere i truppen, kan OB være på udkig efter forstærkninger. TV 2 Fyn vurderer, at disse positioner er de mest oplagte at forstærke sig på:
Central midtbane
Med Jakob Bondes skade er OB sårbar på denne position.Central forsvar
Hele tre midterforsvarer har kontraktudløb til sommer og OB bør gardere sig her.Offensivspiller
OB savner offensive muligheder, og man kunne godt forestille sig, at klubben kigger efter en kantspiller eller angriber.
Tre potentielle afgange
OB kan sige farvel til flere spillere i dette transfervindue.
TV 2 Fyn peger her på tre spillere, der kan være på vej væk fra OB her i januar.
Don Deedson
Kantspilleren har scoret pænt med mål i efteråret og har tiltrukket sig interesse fra andre klubber.Tobias Slotsager
Med kontraktudløb til sommer er det sidste chance for OB, hvis man vil tjene penge på et salg af Slotsager. En forlængelse virker usandsynlig.Johannes Selvén
Den svenske kantspiller er meget langt fra spilletid i OB, og det vil være bedst for alle parter, hvis han finder et andet sted at spille.
Brud på gasledning fik politiet til at spærre landevej
kopieret!
Opdateret klokken 18.38: Vejen er åbnet igen.
Skal man mod Nørre Aaby skal man være opmærksom på, at Assensvej torsdag eftermiddag er spærret i begge retninger mellem til/afkørsel 57 på motorvejen
Det skyldes, at politiet har spærret vejen som følge af et brud på en gasledning. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi Henrik Strauss til TV 2 Fyn.
- Hvis man kommer fra vest mod øst, kan man stadig komme af, men man kan ikke køre mod Nørre Aaby.
Henrik Strauss kan ikke fortælle, hvor længe det forventes, at der er spærret, da indsatslederen kun lige er kommet til stedet.
Motorvejen kan tilgås og forlades via Hovedvejen fra nord og Nørre Aaby sydfra via Assensvej fra syd eller via Margaardvej.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her