21. mar. 2020 kl. 16:40
Claus Fisker / Ritzau Scanpix

Sygeplejeformand om manglende coronatest:
  • Det er dybt bekymrende 

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Det skaber stor bekymring blandt sygeplejerskerne, at Region Syddanmark ikke længere har de fornødne reagenser til at teste personalet for corona, siger kredsformand i Dansk Sygeplejeråd.

Opdatering:

  1. I Sundhedsstyrelsens opdaterede retningslinjer for personale i sundhedsvæsnet står der, at medarbejdere ved symptomer eller mistanke om coronasmitte skal blive hjemme indtil 48 timer efter, at symptomerne er ophørt. Derefter kan den ansatte møde på arbejde igen.

Lørdag formiddag meddelte Region Syddanmark, at sundhedspersonale i regionen ikke længere kan blive testet for corona.

Læs også: Mangel på udstyr: Region Syddanmark stopper coronatest af sundhedspersonale
Gå tilbage Del
21. mar. 2020 kl. 12:57
Fyn

Mangel på udstyr: Region Syddanmark stopper coronatest af sundhedspersonale

Masoud Pouia

Mangel på reagenser til test har fået Region Syddanmark til at stoppe alle coronatest af sundhedspersonale.

På grund af flere forhold kan regionerne ikke love alle medarbejdere inden for sundhedsvæsenet at blive testet for coronavirus.

Det skyldes midlertidige forsyningsproblemer og et stort pres på kapaciteten, skriver Danske Regioner i en pressemeddelelse.

I en anden pressemeddelelse oplyser Region Syddanmark, at de bliver nødt til midlertidigt at stoppe for test af sundhedspersonalet på grund af mangel på reagenser til test.

Meldingerne kommer, efter at Sundhedsstyrelsen forleden opdaterede sine retningslinjer om håndtering af Covid-19, som er den sygdom, man får af at være smittet med coronavirus.

I retningslinjerne lød det, at medarbejdere i sundhedsvæsenet, der varetager kritiske funktioner og udviser let til moderate symptomer på Covid-19, kan blive udredt og eventuelt testet for coronavirus, hvis arbejdsgiver og læge vurderer, at der er brug for en hurtig raskmelding.

Men på grund af situationen kan det være nødvendigt for en region at prioritere at teste de danskere, som er mest alvorligt syge, og ikke medarbejdere i sundhedsvæsenet, ældreplejen og i indsatser for socialt udsatte, der har let til moderate symptomer.

Formand for Danske Regioner, Stephanie Lose (V), finder det helt forståeligt, hvis man som medarbejder er bekymret og ønsker at blive testet.

Men hun understreger, at det er nødvendigt for sundhedsvæsenet at bruge testressourcerne med omtanke.

- Jeg har fuld forståelse for, at medarbejdere på både hospitaler og plejehjem kan føle sig usikre og nervøse over, om de bliver smittet eller kan smitte andre, når de er på arbejde.

- Det er dog langtfra alle af dem, der ønsker at blive testet, som lever op til kriterierne for test af medarbejdere, siger Stephanie Lose.

Hos Region Syddanmark forklarer man, at reagenser er en mangelvare i hele landet.

Det skyldes, at leverancen fra producenten Roche Diagnostics, som ellers var stillet i udsigt, ikke kommer.

- Der arbejdes på højtryk for at sikre nye leverancer til landet snarest muligt, skriver regionen i pressemeddelelsen.

Det skyldes mangel på reagenser til at teste for virusset. Det bekymrer sygeplejerskerne i regionen, siger John Christiansen, der er kredsformand for Dansk Sygeplejeråd i Syddanmark.

- Det er dybt bekymrende. Der er ikke særlig meget positivt at sige, andet end det er godt, at regionen melder ærligt ud, siger John Christiansen.

Manglende test presser bemandingen

At sundhedspersonalet ikke kan testes for corona, før der kommer nye forsyninger hjem til at foretage testene med, kan skabe store udfordringer for bemandingen på sygehuse og plejehjem.

Læs også: Politi og kommune i fælles opsang: Det er alles ansvar at undgå italienske tilstande 
Gå tilbage Del
21. mar. 2020 kl. 12:22

Politi og kommune i fælles opsang: Det er alles ansvar at undgå italienske tilstande 

Ole Holbech / TV 2/Fyn

Det er sidste chance for at undgå italienske skrækscenarier i Danmark, advarer Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel. Fyns Politi er klar til at dele bøder ud.

Denne weekend er sidste chance for at undgå, at coronasmitten i Danmark ikke spreder sig lige så meget, som det er sket i det nordlige Italien. Og det er alles ansvar, at vi overholder retningslinjerne.

Det var budskabet, da Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), sammen med politidirektør fra Fyns Politi, Arne Gram, lørdag formiddag holdt pressemøde på Flakhaven i Odense.

- Skal vi have en chance for at undgå scenarier som i Norditalien, så er det nu vi skal handle. Vi skal overholde de regler, og vi skal holde afstand. De unge, drop festen og bliv hjemme. Forældre, hold øje med jeres børn, også selvom de har rundet 18 år, lød det blandt andet fra borgmesteren.

Frygten i Odense er, at situationen kommer ud af kontrol, som det er sket i Norditalien. I byen Bergamo, der har lidt færre indbyggere end Odense, bliver de afdøde kørt ud af bilen i militærlastbiler, fordi byens krematorie ikke længere kan følge med.

Politiet klar til at dele bøder ud

For at undgå et sådant scenarie er det danske politi blevet instrueret i at dele bøder ud, hvis folk ikke kan holde afstand til hinanden, eller hvis der er forsamlinger med mere end ti personer. Det gælder både indendørs og udendørs.

- Vi skal have stoppet smittespredningen. Den lille gruppe, der stadig ikke har forstået det: lad mig sige det tydeligt og med alvor. Vi går ind i en fase, hvor vi i Fyns Politi og i politiet i det hele taget vil håndhæve de forbud, som folketinget har vedtaget.

- Det betyder, at vi vil uddele bøder til dem, der ikke efterkommer de nye regler, som opfører sig uansvarligt, usolidarisk og uforsigtigt og dermed er respektløse i forhold til vores fællesskab og vores sårbare borgere, siger Arne Gram.

Offentlige fitnessredskaber lukkes ned

I Odense Kommune er der 12 offentlige fitnesspladser, hvor alle kan bruge maskinerne til at træne. Men for at undgå yderligere smittespredning bliver de lukket ned nu.

- Vi beder folk om at lade være med at bruge dem. Det øger risikoen for smittefare, så det er lukket, siger borgmesteren.

Det er stadig tilladt at gå eller løbe en tur, men gå steder, hvor der ikke er mange andre mennesker, opfordrer Arne Gram fra Fyns Politi.

- Hold afstand til hinanden og lad være med at søge derhen, hvor der er flest. Søg de steder, hvor der er færrest mennesker. Der vil der også potentielt være mindst mulig smitte, siger politidirektøren.

Forbud mod at samles mere end ti personer 

Onsdag den 18. marts blev der indført et forbud mod at afholde eller deltage i arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende, hvor flere end 10 personer er samlet.

 

Forbuddet gælder både indendørs og udendørs og omfatter både offentlige og private arrangementer.

 

Forbuddet gælder foreløbigt frem til den 30. marts 2020.

 

Bødestraffen for privatpersoner er på 1.500 kroner. For beværtninger m.m. er bødestraffen 5.000 kroner. 

 

Kilde: coronasmitte.dk

Derudover bliver der også ophængt skilte på omkring 100 legepladser i kommunen, hvorpå de nye retningslinjer er skrevet. Det skal hjælpe særligt børnefamilierne med at undgå smittespredning, når børnene opholder sig på legepladserne.

Samtidig har Odense Kommune weekenden over sendt kommunale medarbejdere på gaden for at hjælpe og rådgive borgere med at overholde retningslinjerne.

Fynske borgmestre med fælles opfordring

Fredag udsendte de ti fynske borgmestre en fælles erklæring, hvor de opfordrer fynboerne til at respektere sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

- Vi vil gerne opfordre alle til at huske på at stå sammen ved at holde afstand samt følge de sundhedsfaglige anbefalinger. Det gælder inde som ude.

- Borgmestrene i Danmark har netop holdt møde med Statsministeren, der havde det stærke ønske, at vi sammen hjælper hinanden med, at holde afstand samt følger de sundhedsfaglige anbefalinger. Det vil vi gerne bakke Statsministeren kraftigt op i, lyder det blandt andet i erklæringen fra de fynske borgmestre.

De seneste tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at der fredag i Region Syddanmark var 22 personer indlagt. Heraf var fem personer indlagt på en intensivafdeling - alle fem personer i respirator. I Italien er 47.021 personer registreret som smittet med corona og 4.032 personer har mistet livet, viser en opgørelse.

- Det betyder konkret, at hvis man som sygeplejerske ikke kan testes og frikendes for smitte, skal man blive hjemme i 14 dage. Det vil udfordre personalesituationen i den nærmeste fremtid, forklarer kredsformanden.

Stigende bekymring blandt sygeplejersker

John Christiansen forklarer, at han oplever en stigende bekymring blandt sygeplejerskerne i Region Syddanmark, som lige nu forsøger at forberede sig bedst muligt på det forventede indtog af coronapatienter på sygehusene.

- Det er en bekymrende situation. Vi er sandsynligvis et godt stykke fra at toppe smittespredningen, og når vi allerede er løbet tør for testmidler på nuværende tidspunkt, og at der går fortællinger om, at der er knaphed på værnemidler rundt omkring på sygehusene, så er det stærkt bekymrende, siger kredsformanden.

Ifølge en opgørelse fra Sundhedsstyrelsen er der lørdag indlagt 26 personer på sygehus i Region Syddanmark - heraf er seks personer indlagt på en intensiv afdeling. Alle seks personer er lagt i respirator.

Læs også: Svendborg Hospital: Forbereder sygeplejersker på muligt pres
Gå tilbage Del
21. mar. 2020 kl. 9:19

Svendborg Hospital: Forbereder sygeplejersker på muligt pres

TV 2

På Svendborg Sygehus er sygeplejerskerne i gang med kurser, der skal ruste dem til at assistere på intensivafdelingerne, så man er klar til det mulige pres, coronasmittede patienter kan skabe.

Flere sygeplejersker fra forskellige afdelinger på Svendborg Sygehus er i øjeblikket ved at gennemføre et kursus på fire dage, der skal ruste dem til at håndtere patienter på en intensiv afdeling.

Den nye undervisning sker, så sygehuset er forberedt på det mulige pres, coroasmittede patienter kan skabe.

“Vi bliver nødt til at se lidt positivt på det”

— Tanja Rasmussen, uddannelsesansvarlig, Svendborg Sygehus

Susanne Ravn Jørgensen har været sygeplejerske i 33 år, og hun er én af dem, der lige nu er ved at blive omskolet til at kunne varetage opgaver på en intensiv afdeling.

- Det er os med en sundhedsfaglig uddannelse, der kan træde til og virkelig gøre en forskel. Så selvfølgelg skal jeg træde til, mener Susanne Ravn Jørgensen.

En krævende sygeplejeropgave

Mange af de sygeplejersker, der lige nu er ved at blive omskolet, har ligesom Susanne Ravn Rasmussen mange års erfaring fra faget, men derfor har de stadig brug for en indføring i, hvad det vil sige at arbejde med patienter på en intensiv afdeling.

- At varetage plejen af en intensiv patient er en specialiseret og krævende sygplejeroppgave, fortæller den uddannelsesansvarlige på Svendborg Sygehus Gro Kjær og uddyber:

- Derfor er det vigtigt at omskole de sygeplejersker, der kan risikere at skulle træde til på et tidspunkt, så vi ikke ender med at stå i nogle uhensigtsmæssige situationer for patienter eller personale, siger hun.

Der kan blive brug for dem

På Svendborg Sygehus er det mellem 75 og 90 procent af sygeplejerskerne i Gro Kjærs afdeling, der har været gennem omskolingen.

- Vi kan træde til, hvis andre sygeplejersker skulle blive syge. På den måde kan vi også opretholde en normal bemanding, siger Gro Kjær.

Det er dog endnu uvist, om der overhovedet bliver brug for de ekstra sygeplejersker, men ser man på situationen i andre lande er det ikke utænkeligt.

- Jeg håber, at vi til sommer kan se tilbage på den her omskoling og sige, at det var godt, at vi var rustede til det, men at der slet ikke var brug for det i et lige så stort omfang. Men det tør jeg ikke tro på, fortæller Susanne Ravn Rasmussen.

God erfaring

For operationssygeplejerske Tanja Rasmussen er den vigtigste opgave også at være i stand til at kunne bistå sine kollegaer, skulle de få brug for hende en dag.

- Til daglig arbejder jeg med planlagte operationer, men det er ikke det, vi skal lave lige nu. Nu har vi en anden vigtig opgave, mener Tanje Rasmussen.

Hun har været ansat som sygeplejerske på Svendborg Sygehus i 17 år. Og selv hvis der i sidste ende ikke skulle blive brug for hende, ser hun omskolingen som en god mulighed for at suge læring og erfaring til sig.

- Det er rart at vide, at man har nogle faglige kompetencer, så man på længere sigt ved, at man kan hjælpe hinanden selv i anderledes situationer. Vi bliver nødt til at se lidt positivt på det, siger Tanja Rasmussen.

22. dec. 2024 kl. 17:49
Sine-Maria Holt Fabricius

Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader

LYT
Del
Link
kopieret!

Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.

Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.

Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.

22. dec. 2024 kl. 16:57
Pernille Gram

Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid

LYT
Del
Link
kopieret!

Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.

Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.

Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?

Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.

- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.

Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.

Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.

- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.

En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.

Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.

Svært at handle bæredygtigt

- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.

- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.

For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.

- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.

22. dec. 2024 kl. 16:03
Fyn
Kristian Wraae

Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.

Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.

- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.

Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.

Læs også: Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
Gå tilbage Del
10. dec. 2024 kl. 6:00

Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer

Kristian Wraae

De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.

Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.

Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.

- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.

Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.

Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.

 - Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.

 En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.

 - Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.

Rotterekord alle steder

Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.

I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.

I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.

Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.

Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.

- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.

Fem fede dyr - og et nyt besøg

Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.

Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.

Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.

- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.

Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.

Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.

Mangler hænder

I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.

Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.

Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.

Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.

- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.

Læs også: Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Gå tilbage Del
6. okt. 2024 kl. 13:56

Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre

Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.

Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.

Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.

Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.

Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale. 

Sød musik

Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.

De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.

Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.

Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.

Læs også: Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
Gå tilbage Del
19. nov. 2024 kl. 20:48

Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig

Linda Kastrup/NF/Ritzau Scanpix

I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.

Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.

Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.

Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren

  • Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte. 

  • Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.

  • Skru metalriste i gulvafløb fast

  • Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter

  • Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen

  • Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.

Listen er fra Videncenteret Bolius.

Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.

- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.

Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.

De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.

- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.

Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.

22. dec. 2024 kl. 15:05
Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix

Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene

LYT
Del
Link
kopieret!

Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.

Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.

Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.

Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.

Fyns Politi er også behjælpelige med et råd.

22. dec. 2024 kl. 14:08

Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert

LYT
Del
Link
kopieret!

Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.

Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.

Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.

Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.

22. dec. 2024 kl. 13:09

Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det

LYT
Del
Link
kopieret!

Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.

Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.

Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.

Krav på at komme hjem

Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.

Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.

- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.

Mange slags gudstjenester

Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.

For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.

- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.

Musik og foredrag i massevis

Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.

- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.

22. dec. 2024 kl. 12:19
Frederik Kibsgaard

En person omkommet i arbejdsulykke

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.

Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.

Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.

De pårørende er underrettet.

Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.

Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.

22. dec. 2024 kl. 11:14
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv

LYT
Del
Link
kopieret!

Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".

Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.

Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.

Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.

Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe

Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.

- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:

- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.

Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.

Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.

22. dec. 2024 kl. 10:12
Nyborg Kommune

Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?

LYT
Del
Link
kopieret!

Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.

Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.

Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.

Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.

Nyborg Kommune

Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.

Hilser debatten velkommen

Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.

Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.

- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.

Nyborg Kommune

Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.

Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:

- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.

Nyborg Kommune

Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.

22. dec. 2024 kl. 9:18

Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag

LYT
Del
Link
kopieret!

Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.

Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.

Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.

- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.

- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.

Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her