Værn skal beskytte naboer til Fynske Motorvej
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Bekymrede naboer til udvidelsen af Fynske Motorvej blev onsdag aften lovet støjvolde, støjskærme og støjdæmpende asfalt.
- Jeg frygter, at der ikke bliver lavet den rigtige løsning første gang, og vi dermed skal blive ved med at leve med for meget støj.
Sådan lyder det fra Niels Drejergaard, der er formand for Skallebølle beboerforening, der ligger tæt op ad Fynske Motorvej.
Han var én af de mange bekymrede naboer og interesserede, der var mødt op til informationsmødet onsdag aften i Vissenbjerg, hvor man kunne blive klogere på Vejdirektoratets udbygning af Fynske Motorvej fra fire til seks spor mellem Nørre Aaby og Odense V. - en strækning på cirka 24 kilometer.
Projektet er gennem 2018 i sin forberedende fase, men anlægsarbejdet på første etape mellem Odense V. og Aarup forventes at gå i gang i begyndelsen af 2019, og er planlagt til at blive afsluttet i efteråret 2020.
“Jeg frygter, at der ikke bliver lavet den rigtige løsning første gang, og vi dermed skal blive ved med at leve med for meget støj.”
Anden etape mellem Nørre Aaby og Aarup forventes at gå i gang i starten af 2021 og afsluttes i efteråret 2022.
Beboere kan ikke leve med støjen
En af de ting, der kom frem på mødet onsdag aften, var, at der bliver lagt støjdæmpende asfalt og opsat støjvolde og støjskærme på udsatte områder.
Niels Drejergaard var til mødet for at tale Skallebølles sag og sikre, at hans by ville få den bedste støjløsning.
Køkaos koster vognmand over en million kroner om året
Vestfynsk køkaos koster vognmand kassen. Informationsmøde onsdag aften om det tredje spor er første håndgribelige bevis på, at regeringen agter at holde, hvad den lovede sidste år.
I september 2017 kom en nyhed, som fik de fleste fynboer til at klappe i hænderne.
“Og så kommer alle følgevirkningerne oveni. Mine folk, der ikke kan nå hjem og hente deres børn i børnehave, og kunder, der ikke får deres varer til tiden. Det har store omkostninger.”
Regeringen valgte at sætte udvidelsen af Fynske Motorvej på Finansloven. Med et budget på 2,4 milliarder kroner var det tredje spor hen over vestfyn en realitet.
Siden er løftet dog næsten gået i glemmebogen. Men kun i offentligheden. I kulissen har der været travlt.
- Vi har brugt tiden på besigtigelser, ekspropriationer, myndighedsbehandling, trafiktællinger og genbesøg, fortæller Robin Højen Madsen, den ene af motorvejsbyggeriets to projektledere.
Og onsdag aften afholder de to projektledere så det første håndgribelige bevis på, at et det tredje motorvejsspor ikke bare er tal i en finanslov, men et løfte om bedre fremkommelighed på tværs af Fyn.
Det gør de ved et informationsmøde om det store anlægsprojekt. Mødet bliver afholdt i Vissenbjerg Idræts- & Kulturcenter og alle er velkomne.
Sætter over en million til om året
En af dem, der i særdeleshed sætter ser frem til det ekstra motorvejsspor, er Birger Nielsen. Han ejer en 130 mand stor vognmandsforretning i Ejby.
- Der går ikke en eneste dag, hvor vi kan sige, at vi ikke har en forsinkelse på grund af motorvejssituationen, siger Birger Nielsen.
Tid og sted
Onsdag 16. maj klokken 19.00 til 21.00.
Vissenbjerg Idræts- & Kulturcenter,
Idrætsvej 3, 5492 Vissenbjerg
Og det koster faktisk vognmanden en formue. Han har regnet ud, at kø og forsinkelser på Vestfyn hver dag koster virksomheden 4.000 kroner i tabte lønkroner.
- Det er lønkroner, der bare bliver brændt af på at holde stille på motorvejen.
Med 45 lastbiler på vejene hver dag, giver det virksomheden en årlig ekstraudgift på 1,4 millioner kroner.
- Og så kommer alle følgevirkningerne oveni. Mine folk, der ikke kan nå hjem og hente deres børn i børnehave, og kunder, der ikke får deres varer til tiden. Det har store omkostninger, siger Birger Nielsen.
Første stræk færdigt i 2020
Den fulde motorvejsudvidelse fra Nørre Aaby til Odense V skal stå færdig i efteråret 2022.
“Vi har brugt tiden på besigtigelser, ekspropriationer, myndighedsbehandling, trafiktællinger og genbesøg.”
Men Birger Nielsen på Vestfyn kan forhåbentlig allerede i efteråret 2020 se ende på en del af sine kvaler. For udvidelsen sker nemlig i to etaper.
Den første etape er strækningen mellem Odense V og Aarup. Den skal stå færdig i 2020. I begyndelsen af 2021 begynder anlægsarbejdet på strækningen Aarup-Nørre Aaby, og den skal altså efter planen stå klar i 2022.
- Der bliver to store udfordringer undervejs. Den ene er, at vi skal bygge en ny bro ved Spedsbjergvej (Ved Blommenslyst, red). Og så bliver trafikafviklingen, mens vi bygger, en kæmpe udfordring. Der kører mellem 60.000 og 70.000 biler på strækningen i døgnet. Det betyder, at vi skal forsøge at fylde mindst muligt, og det kan godt være en udfordring, fortæller Robin Højen Madsen.
- Vi har sommetider set i medierne, at trafikudvidelser ikke får den rigtige løsning i form af støjbekæmpelse, siger han til TV 2/Fyn.
Hvis der ikke bliver gjort noget ved støjgenerne, når Fynske Motorvej bliver udvidet, så mener formanden for Skallebølle Beboerforening, at det kan få stor betydning for beboerne.
- Det betyder at vi skal leve i støj i frygtelig mange år frem over, og det kan vi ikke være tilfredse med.
Støjvold er løsningen
Robin Højen Madsen, der er projektleder på en af strækningerne på Fynske Motorvej, er ikke i tvivl om, at udvidelsen af motorvejen vil give mere støj til naboerne.
“Ud for Skallebølle, der overvejer vi at sætte en fem meter høj støjskærm op på en strækning, der sammen med støjvolden, bliver på cirka 1.600 meter lang”
- Som udgangspunkt skal man jo nok regne med, at der kommer mere støj, fordi vi jo får sat trafikmængden op og hastigheden op. Og det er hele to ting, der er med til at generere mere støj, fortæller han.
Men der er ifølge projektlederen helt klare planer for, hvad der skal ske med støjen ved blandt andet Skallebølle.
- Vi går ind og bruger den overskudsjord, som vi har, til støjvolde, fortæller han til TV 2/Fyn.
Men støjvolde er ikke det eneste værn, som skal beskytte beboerne i Skallebølle mod støjen.
- Ud for Skallebølle, der overvejer vi at sætte en fem meter høj støjskærm op på en strækning, der sammen med støjvolden, bliver på cirka 1.600 meter lang.
Ser frem til udvidelsen
Men for langt de fleste fynboer er udvidelsen af Fynske Motorvej en god ting og noget, som de ser frem til.
En af dem, der i særdeleshed ser frem til det ekstra motorvejsspor, er Birger Nielsen. Han ejer en 130 mand stor vognmandsforretning i Ejby.
- Der går ikke en eneste dag, hvor vi kan sige, at vi ikke har en forsinkelse på grund af motorvejssituationen, siger Birger Nielsen.
Og det koster faktisk vognmanden en formue. Han har regnet ud, at kø og forsinkelser på Vestfyn hver dag koster virksomheden 4.000 kroner i tabte lønkroner.
- Det er lønkroner, der bare bliver brændt af på at holde stille på motorvejen.
Se hele indslaget fra mødet onsdag aften:
Hamas havde underjordisk våbenlager ved Nyborg
Terrorbevægelsen Hamas havde et underjordisk våbenlager nær Nyborg. Det oplyser
Ines Peterson fra pressetjenesten for forbundsanklageren i Tyskland til TV 2 Fyn.
- Vi kan ikke afsløre den nøjagtige placering, men vi ved, at depotet mindst har indeholdt ét håndvåben, som blev bragt til Tyskland. Vi antager, depotet er blevet nedlagt for omtrent to år siden og ikke længere eksisterer, oplyser forbundsanklageren.
Tirsdag kom det frem, at forbundsanklageren mener, at Hamas har haft flere underjordiske våbenlagre i Europa. Det fremgik af et anklageskrift. I sagen er fire formodede medlemmer af terrorbevægelsen tiltalt.
Ville angribe jøder
Forbundsanklageren mener, at Hamas “for lang tid siden” etablerede våbendepoterne, og at de skulle bruges til at angribe jødiske institutioner i Europa.
Bag våbenlagrene stod en række såkaldte udenlandske operatører, som ifølge forbundsanklageren dækker over personer med opholdstilladelse i Europa.
Operatørerne blev ifølge anklageskriftet aktiveret i forbindelse med forberedelserne til terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023, men hvordan aktiveringen foregik er uklart.
Fyns Politi vil ikke kommentere oplysningerne fra den tyske forbundsanklager og henviser til Politiets Efterretningstjeneste (PET), som oplyser at man “ikke har nogle kommentarer til operative forhold”.
Borgmesteren i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs (V), var overrasket over TV 2 Fyns opkald, om det formodede tidligere våbenlager.
- Det er ikke noget, jeg har fået nogen orientering om, men jeg antager, at det er noget, PET ville være orienteret om, hvis der har været en sag her i Nyborg.
Foruden våbenlageret i Danmark, formodes det, at Hamas også har haft våben liggende i Bulgarien og Polen.
Kendis-delfin er muligvis skizofren: Det forskerne hørte var "mærkeligt"
Svømmer Delle rundt og taler med sig selv?
Det spørgsmål måtte hvalforsker i lyd og adfærd ved SDU, Olga Filatova, stille sig selv, da hun hørte lydoptagelser fra delfinen Delle.
Det viste sig nemlig, at delfinen svømmede rundt ved Svendborg og lavede det, forskere betegner som kommunikationslyde. Selvom den svømmede alene.
Opdagelsen betyder, at lydene måske tjener et helt andet formål end kommunikation, som man ellers troede.
- En af hypoteserne er, at det er lyde baseret på følelser. Ligesom når mennesker griner, når de hører noget sjovt, siger Olga Filatova.
Skizofren delfin?
Olga Filatova er flere gange blevet spurgt, om Delle har skizofrene træk, hvis den svømmer rundt og taler med sig selv.
- Jeg tror, det er muligt. Men vi ved det ikke, fordi det er meget svært at diagnosticere skizofreni i dyr. Særligt de mere komplicerede dyr som delfiner.
Fordi delfiner normalt opholder sig i grupper, har man ikke før optaget lydene fra en enlig delfin.
Derfor ved Olga Filatova og de andre forskere ikke, om Delles lyde er et særtilfælde, eller om lydene altså slet ikke er nogle, delfiner bruger til at kommunikere.
Ikke mere forskning i Delle for nu
Optagelserne blev lavet mellem 2022 og 2023, fordi forskerne ville finde ud af, hvordan Delles tilstedeværelse påvirkede havlivet.
I april 2023 forsvandt Delle fra Svendborg Havn og blev efterfølgende spottet i Tyskland.
- Vi ville elske at fortsætte med at forske i Delle, men det er et problem, når han er i Tyskland. Vi kan ikke bare sende folk derned, fordi vi har brug for en særlig tilladelse.
- Der er være nødt til at finde nogle tyske forskere, der ville have lyst til at lave alt papirarbejdet. Og det er ikke så nemt.
Politiet forlader snart Flemløse - men efterforskningen fortsætter
Beredskabet er færdige med indsatsen i forbindelse med arbejdsulykken i Flemløse. Det skriver Fyns Politi, som selv fortsat vil være på stedet i løbet af fredag eftermiddag.
Når Fyns Politi er helt færdige med undersøgelserne, bliver afspærringen ophævet.
Fyns Politi fortsætter nu efterforskningen af arbejdsulykken i samarbejde med relevante myndigheder, skriver det.
Hundredevis vil tjene penge på sne
De søgte otte, men over 800 bød sig til, da DMI ville rekrutterer nye sneobservatører.
Opgaven går kort sagt ud på at måle sneen, når den er der, og så sende data ind til DMI. Derfra er det bare at hæve pengene.
- Vi havde slet ikke forventet den utrolig store søgning på hvervet som sneobservatør, så vi er både meget overraskede og glade, siger klimatolog Mikael Scharling i en pressemeddelelse.
Sidste hovednavn afsløret til fynsk festival
Når Olympen Live løber af stabelen næste år, så bliver det med den fynske popstjerne Andreas Odbjerg på scenen. Festivalen har netop afsløret kunstneren som sidste hovednavn for 2025. Festivalen finder sted i Ollerup på Sydfyn.
Udover Andreas Odbjerg kan man opleve Aqua, TV-2, Queen Machine, Pil og Prisma, skriver festivalen i en pressemeddelelse.
Olympen Live afholdes 23. august.
Louise har indpakket 528 gaver – og der er en helt særlig årsag
ADD, ængstelig personlighedsforstyrrelse og angst.
Louise Rasmussen fra Faaborg lider af flere psykiatriske diagnoser, og de mørke måneder plejer at være de allersværeste at komme igennem.
I år har hun dog fundet et lyspunkt. På eget initiativ har hun lavet pakkekalendere til børn fra økonomisk pressede familier.
- Jeg føler mig lidt mere som andre mennesker. At jeg også kan byde ind med noget, selvom jeg har mine diagnoser at kæmpe med, siger den 38-årige førtidspensionist.
528 små kalendergaver giver hun videre til udsatte børn – men faktisk lå det slet ikke i kortene.
Vil give særlig følelse videre
Louise Rasmussen elsker jul, men bryder sig egentlig slet ikke om gaveindpakning. Alligevel opstod ideen, da hun sad og lagde sidste hånd på årets pakkekalendere til sine egne døtre.
Hun følte sig privilegeret over at have muligheden. For på Facebook havde hun set flere opslag fra folk, der søgte hjælp til decembers mange udgifter.
- Så tænkte jeg: ”Det vil jeg gerne hjælpe med”. Både for børnenes skyld og for forældrenes. For det kan altså noget at se ens børn sidde spændte i nattøj og åbne gaver. Det er en skøn følelse, smiler Louise Rasmussen.
Greb om sig
I starten var Louise Rasmussens mål at lave pakkekalendere til to børn ud over sine egne.
Men da familien og andre fra lokalområdet hørte om hendes initiativ, voksede projektet hurtigt
I sidste uge kunne hun aflevere 22 pakkekalendere á 24 gaver til den frivillige forening Faaborg Restvarer, der året rundt uddeler mad og tøj til udsatte familier.
- Jeg håber at kunne inspirere andre til at gøre noget lignende – måske særligt dem, der kæmper med de samme udfordringer som mig, siger Louise Rasmussen.
Julehjælp slår rekord
Hos den sociale hjælpeorganisation Blå Kors melder de igen i år om rekordmange ansøgninger om julehjælp.
I år har 2.074 fynske familier ansøgt om hjælp til julemad og gaver.
Sidste år søgte 1.846 fynske familier om samme hjælp.
Kilder: Blå Kors Danmark og Ritzau
Arbejdstilsynet besøgte biogas-byggeri inden ulykke - fandt ingen problemer
Da der tirsdag skete en voldsom ulykke, som kostede tre mennesker livet, på Flemløse Biogas, var byggetilladelsen på plads. Men den blev først givet 8. oktober mens byggeriet havde været i gang siden foråret.
I perioden har Arbejdstilsynet været på byggepladsen to gange, og det fandt ikke anledning til at give anmærkninger.
Trods den manglende byggetilladelse har Flemløse Biogas haft anmeldt et byggeri i følge Arbejdstilsynet, som har betydet, at Arbejdstilsynet har været på byggepladsen ad to omgange i perioden, inden ulykken indtraf tirsdag. Begge besøg var uden anmærkninger, har TV 2 Fyn fået oplyst.
Tilladelse på bagkant
Det er dog stadig problematisk at byggeriet er begyndt uden en tilladelse, siger advokat og direktør hos Knudsgaard Advokater, Mads Knudsgaard, der har speciale i entreprise- og byggeret.
- Det, der er problemet, er, at der er andre myndigheder, der måske ikke kommer i spil. Eksempelvis Arbejdstilsynet eller andre miljømæssige forhold bliver ikke bragt på banen, fordi man simpelthen ikke kender sagen, før der er indsendt en byggeansøgning.
I dette tilfælde har Arbejdstilsynet dog været vidende om at et byggeri fandt sted på grund af virksomhedens egen anmeldelse.
Byggetilladelse bidrager til sikkerhed
Når der gives en byggetilladelse til et byggeri, følger der ofte en række vilkår med, som skal være opfyldt for den pågældende byggeplads. Det kan dreje sig om arbejdstid og sikkerhed, lyder det fra Mads Knudsgaard.
- Man ved jo strengt taget ikke, om det er et lovligt byggeri, og om der potentielt er farligt på byggepladsen. Er der nogle ting, der gør, at man ikke må fortsætte på den her måde. Og det skal jo afgøres fra sag til sag fra kommunens side(Når der gives byggetilladelse, red.).
Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse
Opførelsen af den reaktortank, der tirsdag kostede to rumænere livet og kvæstede seks i Flemløse blev i næsten et halvt år opført uden byggetilladelse. Det viser dokumenter TV 2 Fyn er besiddelse af.
Karin Jensen, der er nabo til Flemløse Biogas, er rystet over ulykken på biogasanlægget, men hun er lige så rystet over at byggeriet er foregået uden tilladelse.
Frem til 8. oktober i år var ejerne af anlægget nemlig allerede i fuld gang med at opføre den nu kollapsede reaktortank uden byggetilladelse og med kommunens vidende.
Byggetilladelsen fik Flemløse Biogas først den 8. oktober i år. Året forinden havde Flemløse Biogas søgt om dispensation til at bygge reaktortanken i 18 meters højde i stedet for de 15 meter, lokalplanen foreskrev. En dispensation man fik.
Byggeriet foregik altså uden tilladelse, og i en mailkorrespondance den 16. april i år gjorde Assens Kommunes Miljøafdeling opmærksom på, at man skulle søge byggetilladelse til det byggeri, biogasanlægget allerede havde påbegyndt i marts måned.
Her gør Miljøafdelingen også opmærksom på, at der skal søges byggetilladelse til en teknikhal, som allerede er opført.
Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemlæst.
Gjort lovligt senere
Først den 19. juni søgte Nordic Green Engineering fra Silkeborg på vegne af Flemløse Biogas om byggetilladelse til tanken, og den 8. oktober meddelte Assens Kommune en lovliggørelse – ikke alene af tanken – men også af gyllenedkøling, pumpehus og varmevekslerhus.
- Ethvert byggeri, der kræver en byggetilladelse, skal have en byggetilladelse inden det går i gang. Det er hævet over en hver tvivl, siger Martin Albertsen, der er direktør i By, Land og Kultur i Assens Kommune.
- Vi kan enten bede om, at det bliver revet ned, eller vi kan bede om en juridisk lovliggørelse. Vi har en forpligtelse til at vælge den mindst indgribende. Vi vurderede, at man her ville opnå en byggetilladelse.
Oplysningerne bekræftes af nabo Karin Jensen og hendes mand, der fra adressen Langgade 15 har direkte udsyn til anlægget.
- Min mand og jeg er enige om, at byggeriet startede allerede i marts. Det fremgår jo også af aktindsigten fra Assens Kommune, siger Karin Jensen.
Satellitbilleder fra Miljøstyrelsen taget i sommeren 2024, hvor byggeriet er i fuld gang og synligt fra luften. Altså længe før byggeriet blev lovliggjort.
Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2022Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2024 - opførelsen afHelt forkert at bygge uden tilladelse
Mads Knudsgaard, advokat og direktør i Knudsgaard advokater, der har speciale i entreprise- og byggeret kalder det helt forkert at bygge inden, der ligger en tilladelse.
- Det er i strid med den byggeretlige lovgivning at begynde byggeri inden tilladelsen foreligger, siger Mads Knudsgaard.
Samtidig peger han dog på, at det ofte er set før, at der bliver tilgivet frem for tilladt, når det gælder byggesager i kommunerne.
- Det er ikke usædvanligt at få en lovliggørelse, fordi man ”glemmer” at ansøge om byggetilladelse. Nogle gange skal man rose kommunen for at være samarbejdsvillige.
Et af de spørgsmål, der fortsat mangler at blive besvaret efter ulykken er, om sikkerheden på arbejdspladsen har været i orden – og om Arbejdstilsynet har været vidende om det store byggeri på biogasanlægget. Noget som Mads Knudsgaard vurderer usandsynligt.
- De (Arbejdstilsynet, red.) har helt sikkert ikke vidst det, før der har ligget en ansøgning om byggeriet. Det kan være bagsiden ved, at kommunen vil være flinke, så er der information, der kan gå tabt til diverse myndigheder.
Det er ikke lykkedes TV 2 Fyn at få en kommentar fra Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogas.
Kommunen gjorde i april selv opmærksom på, at Flemløse Biogas skulle ansøge om byggetilladelsen, når nu det allerede var i gang med opførelsen.
- Man prøver langt hen ad vejen at være en god samarbejdspartner som kommune, man prøver at få tingene til at lykkes i stedet for at bremse projekterne, siger Mads Knudsgaard.
Udover tre omkomne, kom seks personer alvorligt til skade.