20. nov. 2019 kl. 7:45

73-årig fynbo opfinder pølserobot til verdensmarkedet

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

73-årige Jan Pedersen har udviklet en robot , der kan sortere naturtarme efter størrelse. Fredag kan opfindelsen blive kåret med Iværksætter Odense-prisen 2019.

Når du kigger ned i køledisken, så har medisteren eller den bayerske pølse en helt præcis størrelse. Slagterierne har i produktionen et skarpt øje for, at naturtarmene har den afmålte diameter.  Arbejdet med at sortere tarmene fra europæiske slagterier udføres i Kina af tusindvis af kinesere.

Læs også: Salget stagnerer:
  • Virksomheder investerer alt for lidt i robotter
Gå tilbage Del
14. nov. 2019 kl. 7:44

Salget stagnerer:
  • Virksomheder investerer alt for lidt i robotter

Salget af robotter stagnerer i Danmark. Det vil man være med til ændre på Teknologisk Institut i Odense, der åbner op for deres tredje nye robothal.

Salget af industrirobotter i Danmark stagnerer, mens det buldrer derudad i lande som Kina og Rumænien. Sådan lyder konklusionen i den nyeste opgørelse fra IFR, International Federation of Robotics.

På Teknologisk Institut i Odense vil man være med til at vende den udvikling. Onsdag åbner dørene til instituttets tredje nye hal med bud på fremtidens robotter. 60 udstillere demonstrerer den nyeste teknologi, og flere end 1.000 mennesker ventes at deltage.

- Særligt små og mellemstore virksomheder investerer alt for lidt i robotter. Derfor er det rigtig godt, når man på Fyn åbner et nyt cobot-lab (laboratorium for samarbejdende robotter, red.), siger Henrik Aarestrup, der er erhvervspolitisk chef hos Dansk Metal.

Men hos virksomheden Metalpres i Haarby er en robotarm blevet en integreret del af værkstedet, hvor flere medarbejdere har været på robotkursus.

- Det er spændende, og det er en ny verden, der er under udvikling. Det er bare med at hoppe på, siger Bjørn Hansen, der er industritekniker hos Metalpres.

Blandet modtagelse

Henrik Aarestrup fra Dansk Metal frygter, hvordan stagnationen i salget af robotter vil påvirke økonomien.

 Det er rigtig, rigtig skidt. Danmark er en lille, åben økonomi, og vi lever af at kunne sælge vores produkter ude i verden. Skal vi kunne gøre det til en god pris, skal vi hele tiden sørge for at blive mere produktive, siger han.

Ifølge Henrik Aarestup er især manglende kendskab til robotteknologien medvirkende til, at viksomhederne holder sig tilbage.

- Robotter er en af de væsentligste løsninger til at øge vores produktivitet, siger han.

Frygt for job

“Vi skal helt sikkert lytte til folks bekymringer, men vi ved fra en række undersøgelser, at robotter kommer til at skabe nye og flere arbejdspladser”

— Henrik Aarestup, erhvervspolitisk chef, Dansk Metal

En af Metalpres andre medarbejdere, operatør Karen Carlsen, har et lidt mere køligt forhold til den computerstyrede kollega. Svaret er klart, når man spørger, om hun skal lære at betjene den:

- Helst ikke, men det ender det jo nok med, siger hun med et smil.

Men hun har det fint med, hvis den tager det mest belastende arbejde.

- Jeg synes, den er ganske udmærket, så længe den ikke tager arbejdet fra os andre, siger hun.

Ifølge Henrik Aarestrup er det dog ikke noget, hun skal frygte.

- Vi skal helt sikkert lytte til folks bekymringer, men vi ved fra en række undersøgelser, at robotter kommer til at skabe nye og flere arbejdspladser, siger han.

Spørger man Metalpres' direktør, Joachim Buck, er der ikke nogen tvivl om, at robotterne er kommet for at blive.

- Vi bliver nødt til at lægge os lidt mere i selen for at komme fremad, ellers falder vi så langt bagud, at vi endnu en gang ser, at dansk produktion rykker til udlandet. Og det ville sgu være sørgeligt, siger han.

I Odense har Jan Pedersen og hans start-up virksomhed Proxima Centauri opfundet den første robot i verden, som kan sortere tarmene automatisk efter størrelse.

- Det var møgirriterende at skulle sende den ene container efter den anden over på den anden side af jorden - bare for at få fyldt lidt vand i, få målt størrelsen og få dem tilbage igen, fortæller han.

Han er en af iværksætterne, som er i finalen til Iværksætter Odense-prisen 2019.

Vil kunne trække arbejdspladser hjem

Det er trykket, som er den store udfordring. I dag tester den iderige pensionist en ny belægning på en af rullerne, der skal føre tarmen rundt.

Robotten står på Teknologisk Institut i Odense, og teknologien er den eneste af sin art i verden. Robotten kan sortere tarme automatisk, og det er der et stort potentiale i, som kan betyde danske arbejdspladser.

- Perspektivet i teknologien er, at man vil kunne flytte opgaven med forarbejdningen tilbage igen til der, hvor forbrugerne er, og hvor pølserne bliver produceret, siger forretningschef i Odense Robotics, Mikkel Christoffersen.

Blev iværksætter som pensionist

Tarmen brister og vandet plasker ud på metalbordet. Opfinderen er ikke tilfreds, men innovation tager tid. Han er 73 år gammel og blev først iværksætter, da han gik på pension. Efter et helt arbejdsliv i slagteribranchen, besluttede han sig for at gøre noget ved tarmenes lange forarbejdningstid.

- Jeg skulle måske bare have nydt livet som pensionist derhjemme. Men det kunne jeg bare ikke. Jeg må indrømme, at jeg nyder min pensionisttilværelse her, smiler han.

Hvert år bliver tarme fra omkring 250 millioner svin sendt fra Europa til Kina for at blive saltet og sorteret manuelt.

I dag sorteres naturtarme manuelt som her i Portugal. Der går op mod seks måneder, fra de er afsendt fra Danmark, til de kommer retur til slagterierne. Privatoptagelser: Jan Pedersen

Kinesiske arbejdere måler diameteren på naturtarmene i hånden. Det er vigtigt for slagterierne for at sikre den rigtige størrelse på pølserne.

Pakning af tarmene sker også i hånden, og først efter op mod seks måneder er tarmene retur på slagterierne i Europa. Det er dyrt, og det tager tid.

- Den her kan gøre det på en måde, så vi stadig sparer penge, selvom vi gør det i Europa, siger Jan Pedersen.

Anlægget får senere monteret to robotarme med gribere, der samler skindet op automatisk. Planen er, at hele anlægget skal stå klar til sommer og testes i slagterierne.

Udviklet i Odense

Robotten er udviklet i startup-hub'en på Teknologisk Institut i Odense, hvor Jan Pedersen og Proxima Centauri har fået støtte fra tekniske eksperter til at færdigudvikle prototypen. Via netværket har de fået råd om finansieringsmuligheder.

Læs også: Teknologisk Institut åbner nyt laboratorium for samarbejdende robotter
Gå tilbage Del
22. okt. 2019 kl. 8:00
Fyn

Teknologisk Institut åbner nyt laboratorium for samarbejdende robotter

Masoud Jafari Pouia

En ny hal til udvikling af robotter skal give Teknologisk Institut i Odense bedre mulighed for at imødekomme efterspørgsel.

De samarbejdende robotter kan allerede slå sine folder på 2.800 kvadratmeter på Teknologisk Institut i Odense, og snart tildeles robotterne også et nyt laboratorum, så deres potentiale for alvor kan udnyttes.

Det såkaldte Cobot Lab vil virksomheder kunne besøge for at få inspiration til, hvordan man kan anvende de nye typer samarbejdende robotter.

- Man kommer til at kunne gå ind og få præsenteret en masse ny teknologi inden for collaborative robotter. Det kan både være robotarmene selv, men det kan også være udstyr, der relaterer sig til robotterne, sikkerhedsudstyr og gribere og lignende, siger Mads Mathiesen, der er forretningsleder hos Teknologisk Institut.

Fokus på sikkerhed

Målet med det nye laboratorie er, at man får inviteret en masse virksomheder ind til at opleve den nyeste teknologi inden for de samarbejdende robotter.

- Vi kommer som en uvildig rådgiver i markedet og er på den måde med til, at vise hele bredden af mulige teknologier inden for collaborative robotter. Det er der, hvor vi adskiller os fra mange andre, siger Mads Mathiesen.

Når virksomhederne kommer kan de blandt andet få viden om, hvordan udstyret bruges. Blandt andet vil der være særligt fokus på sikkerhed.

- Vi har meget fokus på sikkerhed af collaborative robotter, fordi det bryder med den vanlige tankegang om, hvordan man håndterer robotsikkerhed. Hvor de traditionelle robotter er hegnet ind i de lukkede sikkerhedsbure, siger Mads Mathiesen.

14. november vil Teknologisk Institut officielt indvie det nye laboratorium, Cobot Lab. Nysgerrige virksomheder er velkomne fra klokken 9.30, og der bliver åbnet for offentligheden fra klokken 14.00.

Innovationsfonden ser et stort potentiale i automation indenfor slagteribranchen. Fonden har i alt givet halvanden million kroner til udvikling af den nye robot.

- Risikoen er stadig til at få øje på. Men de lykkes med de ting, som Jan har sagt. Det har han kørt igennem. De sidste detaljer, dem tror jeg også, han skal få på plads, siger Regional Programrådgiver Mads Stubbegaard-Schmidt.

Investering fra Holland

Fra industrien er virksomheden Van Hessen med som investor. Virksomheden ligger i Holland og er verdens største indenfor forarbejdning af svinekød. De ejer nu 10 procent af Proxima Centauri og håber at kunne automatisere en stor del af produktionen med robotten.

- Det er i Kina, men også i Marokko og i Sydamerika. Der laver vi processerne, det er alt sammen manuelt arbejde. Denne robot kunne måske erstatte det i fremtiden - eller dele af det. Så behøver vi ikke fragte produkterne hele verden rundt med skib. Det ville være ideelt. Så det er en slags drøm for os, siger direktør Christian Stehmann.

Læs også: Banebrydende: Fynsk robotfirma åbner samarbejde med dansk stjernearkitekt
Gå tilbage Del
21. okt. 2019 kl. 21:15

Banebrydende: Fynsk robotfirma åbner samarbejde med dansk stjernearkitekt

Ken Petersen Stillfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix/arkiv

Den lille fynske robotvirksomhed Odico indgår samarbejde med stjernearkitekten Bjarke Ingels. Målet er at få flere robotter og mere træ ind i byggeriet.

Den danske stjernearkitekt Bjarke Ingels og det fynske robotfirma Odico har mandag offentliggjort et samarbejde, som meget vel kan blive banebrydende.

Det 30 mand store Odico på Oslogade i Odense vil sammen med Bjarke Ingels' tegnestue udvikle en ny måde at tegne og bygge komplicerede trækonstruktioner ved hjælp af avanceret software og robotter.

- Det her system bruger vi til tidligt i designfasen at få høj kontrol over geometrien. Men på samme tid kan vi også have en forståelse af, hvordan det skal fabrikeres og faktisk bygges, fortæller Anders Bundsgaard, administrerende direktør hos Odico.

Fakta om Bjarke Ingels

Bjarke Ingels står bag en række betydningsfulde og præmierede bygningsværker i ind- og udland.
 

Han har blandt andet tegnet Odense Aqua Center, som blev færdigt i 2009.

 

Af andre betydelige bygninger i Danmark kan nævnes 8tallet i Ørestad. Bygningsværket vandt World Architecture Festival-pris for bedste bedste boligbyggeri.

 

Bjarke Ingels har også tegnet M/S Museet for Søfarts nye bygninger i Helsingør.

Når først konstruktionen er tegnet, er det bare at sende den ned i robotten og få den skåret. Og det vil skære omkostningerne ned.

- Alle kan jo lave det samme som en robot. Det er der ingen tvivl om. Men det er ikke rentabelt at få en tømrer til at lave fem forskellige snit i en træklods, før den bliver monteret. Det er simpelthen for dyrt, konstaterer Anders Bundsgaard.

Bedre miljøprofil end beton

Udover at idéen vil give nye muligheder og kunne ses på udgifterne, så er der også kontant afregning i forhold til udledningen af CO2.

- Det er ikke os, der kommer og siger, at der skal en masse træ ind i byggeriet, men det er interessant, fordi det binder CO2 i byggemassen på en helt anden måde.

- Og det har en langt bedre miljøprofil end alt det beton vi går og bruger, siger Anders Bundsgaard.

Ifølge DTU står cement for fem procent af verdens samlede udledning af CO2 - hvilket er mere end alle verdens fragtskibe tilsammen.

- Hvis vi så samtidig med, vi gør verden til et bedre sted og et grønnere sted, kan give arkitekterne nogle friheder, de ikke har haft før, så er det noget mere end en almindelig win-win, siger Anders Bundsgaard.

Det har ikke været muligt, at få en kommentar fra Bjarke Ingels.

Teknikken er et samspil mellem kamera, sensorer, følsomt vandudstyr og komprimeret luft. En tarm brister og gulvet sejler igen i vand. Der er stadig mange timers arbejde og et stykke vej, før det hele spiller sammen optimalt.

Andre virksomheder i både Danmark og Holland har forsøgt sig med at finde en løsning, men uden held.

- Jeg har selv mange gange fået lyst til at smide det i brokkassen. Men jeg har bundet for mange penge i det, og det skal nok komme til at køre. Jeg har hele tiden troet på ideen, siger Jan Pedersen.

Opfinderen har indsendt to patentansøgninger. Iværksætter Odense-Prisen 2019 bliver uddelt fredag.

26. dec. 2024 kl. 13:01
Tophistorie
Fyn
Ida Alstrup

Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien

LYT
Del
Link
kopieret!

31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.

Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.

Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.

Tak for tilbuddet, men nej tak

Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.

Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.

Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.

Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.

- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.

Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.

- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.

Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.

Jeg rejser tilbage, hvis …

Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.

- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.

Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.

- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.

Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.

- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.

Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.

Et land han hellere vil være i.

26. dec. 2024 kl. 8:33
Tophistorie
Fyn
Svante Lyngsie

Følg juletrafikken her - video viser meget tæt trafik på Storebæltsbroen

LYT
Del
Link
kopieret!

Mange rejser torsdag hjem fra julebesøg og -frokoster, og derfor ventes der tæt trafik og kødannelser flere steder.

Særligt fra Kolding mod København ventes der 2. juledag mange trafikanter på vejene. Det siger Lasse Andersen, der er vagthavende i Vejdirektoratet.

- Vi forventer at se et juletrafikpres ude på vejene, og det er mellem klokken 11 og 15, at der vil være det største pres.

- Det er hovedsageligt på den fynske motorvej E20 og så hen over Vestmotorvejen, altså fra Koldingområdet mod København, at vi forventer flest trafikanter, siger han.

Du kan følge den trafikale situation direkte herunder.

Juletrafikken topper 2. juledag

Følg opdateringerne herunder

25. dec. 2024 kl. 12:00
Tophistorie
Fyn
TV 2, Robert Wengler/Ritzau Scanpix, Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv

LYT
Del
Link
kopieret!

Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?

Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.

Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.

Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.

Regler og betingelser:

Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.

Din besked er sendt 👍
Beklager! Noget gik galt 😞
26. dec. 2024 kl. 13:57

Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024

LYT
Del
Link
kopieret!

Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.

Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.

- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.

Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.

26. dec. 2024 kl. 11:58
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt

LYT
Del
Link
kopieret!

1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.

Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.

Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.

26. dec. 2024 kl. 10:40
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen

LYT
Del
Link
kopieret!

Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.

Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.

- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Negativt pres på folkeskolen

Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.

- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.

Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.

Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.

26. dec. 2024 kl. 9:47

Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet

LYT
Del
Link
kopieret!

Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.

Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.

2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:

- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.

Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.

26. dec. 2024 kl. 9:07
Presse-fotos.dk

Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen

LYT
Del
Link
kopieret!

Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.

- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.

Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.

Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.

Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.

26. dec. 2024 kl. 8:10
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Bil er kørt i havnen - dykkere på vej til stedet

LYT
Del
Link
kopieret!

Dykkere skal torsdag på arbejde i Svendborg Havn, hvor en bil endte i vandet torsdag morgen.

Det oplyser Henrik Strauss, som er vagtchef ved Fyns Politi til Ritzau.

- Vi er lige ved at undersøge sagen, siger Strauss.

Han fortæller, at anmeldelsen indløb hos politiet klokken 05.07 torsdag morgen.

- En bil er kørt i havnen. Det ligger fast. Da den første patrulje lander, kan de se, at lyset på bilen slukker, mens de står der.

- Lige nu er vi ved at undersøge, hvad forholdet indebærer - herunder at få nogle dykkere til at undersøge, om der er nogen i bilen.

- Og så er der en del vidner, som vi lige skal have talt med, siger Henrik Strauss.

26. dec. 2024 kl. 7:00

Dan Jørgensen vil stramme regler for AirBnB efter turistpres på populære rejsemål

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er nemt og bekvemt, og mange bruger muligheden for at leje ferieboliger via AirBnB og andre tjenester, når de skal på ferie i europæiske storbyer.

Men nu kan der komme opstramning på området for korttidsleje af boliger, det varsler den nyslåede fynske energi- og boligkommissær, Dan Jørgensen.

- Jeg tror det kommer til at betyde mindre, ikke markant mindre, men mindre, specielt i nogle af de byer, hvor det nok er gået lidt amok, siger Dan Jørgensen.

I flere sydeuropæiske byer som Barcelona, Rome og Athen har indbyggerne protesteret over det store antal turister, som de mener belaster byen og øger presset på boligmarkedet.

I starten af december satte fynboen sig i stolen i Bruxelles som ny fynsk EU-kommissær for energi- og boligområdet, hvor energi er langt den største del af hans portefølje.

Det er første gang, at en EU-kommissær har fået ansvar for boligområdet. En af de opgaver, som Dan Jørgensen vil kaste sig over, er kortidsudlejning af boliger. I flere europæiske turistbyer betyder udlejningstrykket, at lokale borgere protesterer, fordi det presser boligpriserne.

Beskatning kan regulere tjenester

I et stort interview med TV 2 Fyn, fortæller Dan Jørgensen, at han vil sikre sig, at udlejningstjenesterne bliver reguleret, så de blandt andet får pligt til at indberette, hvor meget de omsætter og udlejer for, så firmaerne bag kan beskattes.

- Det er store multinationale firmaer, og der har vi altså nogle redskaber vi kan bruge. Det er at sige, at det skal være lovpligtigt at indlevere data, så man ved hvor mange penge de tjener. Hvis ikke ved det, så kan man heller ikke beskatte, og lige nøjagtig beskatning er en af de måder, man kan regulere det på.

Den nye EU-kommissær erkender dog også, at en regulering af området er en balancegang, da nogle boligejere også bruger udlejning som en måde at få råd til at bo i deres bolig.

- Vi skal have tungen lige i munden, for det er på den ene godt at flere har mulighed for at komme ud og opleve andre lande, og så er det også godt for dem, der faktisk kan udbyde deres hjem, som kan være det, der gør, at de overhovedet har råd til at bo, hvor de bor. Men vi bliver også nødt til at have for øje, at det nogle steder er blevet til spekulation, hvor store virksomheder og firmaer, går ind og opkøber boliger til at leje ud via AirBnB eller en anden platform, så almindelige mennesker ikke længere har råd til at bo i byer, hvor de måske har boet i generationer, siger Dan Jørgensen.

Ambitionen for Dan Jørgensen er at sikre, at hvis nogle lande eller regioner ikke vil have korttidsudlejning, så skal EU-reglerne ikke stå i vejen for, at landene kan bruge skrappere midler til at regulere området.

Vil bruge EU-midler til socialt boligbyggeri

Selvom boligpolitik bliver reguleret medlemslandene, så har Dan Jørgensen også andre planer på boligområdet. Den fynske kommissær vil også åbne døren for, at EU kan hjælpe med boligmangel, som er et stort problem i flere EU-lande.

- Vi er i gang med at grave ud, hvad vi kan gøre i EU. Og der er allerede nogle gode muligheder. For eksempel har vi nogle EU-midler, som vi nogle gange har givet til infrastrukturprojekter, men vi kan også vurdere, at det i nogle lande måske var bedre at hjælpe med at bygge socialt boligbyggeri med de penge, siger Dan Jørgensen.

Udover boliger er Dan Jørgensen også kommissær for energi. Her er den helt store opgave at sikre, at Europa bliver uafhængig af russisk gas og sikre klimavenlig og billig energi til EUs knap 500 millioner indbyggere.

Dan Jørgensen er ny EU-kommissær for energi og boliger
26. dec. 2024 kl. 6:00

Vejrtendens fortsætter 2. juledag

LYT
Del
Link
kopieret!

Juledagene har budt på meget lidt julevejr. Faktisk nok snarere det omvendte med temperaturer, der minder meget lidt om vinter.

Den tendens fortsætter anden juledag.

I løbet af dagen sniger temperaturen sig op på syv til otte grader over Fyn. Samtidig er der ikke særlig meget vind, der rører sig over landet. Til gengæld vil dagen byde på lidt finregn og i det hele taget bliver det en fugtig dag.

- Jeg vil påstå, at det stadig er fint vejr til at komme ud at gå en tur, siger meteorolog ved TV 2 Vejret Jacob Mouritzen.

25. dec. 2024 kl. 18:47
Fyn

Den travleste dag venter: Her er de bedste råd

LYT
Del
Link
kopieret!

Julens travleste dag på vejene venter, når mange danskere skal tværs over landet - enten på vej hjem fra jul eller på vej til julefrokost.

- Anden juledag er den travle dag i julen. Den travleste faktisk. Det vil være mellem klokken 11 og klokken 15, man forventer den største trafik på vejene. Det vil gå fra Jyllandsområdet over mod Fyn og videre over mod hovedstaden, fortæller Peter Bruun-Mogensen, der er vagthavende ved Vejdirektoratets Trafikcenter.

I Vejdirektoratets Trafikcenter har Peter Bruun-Mogensen og kollegerne mange års erfaring med at forudse travlheden i trafikken.

Kom tidligt af sted

Oftest holder deres prognoserne, og derfor har den vagthavende også et godt råd, hvis du absolut skal ud at køre anden juledag.

- En rigtig god ide vil være at køre lidt før eller efter, hvis man har mulighed for det. Stå tidligt op, få lidt morgenmad og sætte sig ud i bilen og kom af sted. Så fordeler trafikken sig lidt bedre. Det er til gavn for alle, siger Peter Bruun-Mogensen.

Også på skinnerne forventer man en travl dag. DSB opfordrer derfor til, at man bestiller pladsbillet, inden man tager af sted.

25. dec. 2024 kl. 16:45
Kasper Alfredo Knudsen

Politi kommer med særlig opfordring til ét område efter usædvanligt mange indbrud

LYT
Del
Link
kopieret!

Julen er altid forbundet med indbrud. I år har der været exceptionelt mange på Fyn.

- Fyn ligger desværre højt i år, og det er vi selvfølgelig ærgerlige over. Det ser vi med stor alvor på, fortæller vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen.

Det får også politiet til at komme med særlig opfordring til Faaborg-området.

I døgnet den 24. december er der i alt anmeldt 24 indbrud. Det tal forventes at stige i takt med, at fynboerne kommer hjem fra jul.

Indbruddene er spredt rundt på hele øen, men særligt Faaborg har været hårdt ramt. Her er indtil nu anmeldt ti indbrud, der alle er sket i området omkring Falkenbjerg og Svendborgvej.

- Vi er stadig ude på stedet og er ved at lave indledende undersøgelser, hvor vi prøver at sikre de spor, der måtte være. Når patruljerne er færdige med det, kigger vi allerede i eftermiddag videre på sagerne og prøver at få et samlet overblik, fortæller Anders Therkelsen.

Blandt andet skal vicepolitiinspektøren og hans kolleger arbejde videre med forhøringer, videoovervågning og sammenligne juleindbruddene med tidligere indbrud for at finde lignende sager, der stemmer overens med enten valg af tyvekoster, fremgangsmåde eller geografi.

Intet er for småt til 114

Anders Therkelsen understreger, at faaborgensere ikke skal frygte indbrud mere end andre. Han har dog en besked specielt til fynboer i det sydfynske.

- Jeg vil gerne opfordre til, at man særligt i Faaborg-området ringer 114, hvis man har nogle oplysninger eller har set noget mistænkeligt de seneste døgn. Intet er for småt, siger han.

Derudover anbefaler han, at man følger de traditionelle gode råd mod indbrud - også selvom juleindbruddene traditionelt set topper den 24. og 25. december.

- Lad det se beboeligt ud, man skal sørge for, at der ikke er gemmesteder for indbrudstyvene, og så skal man være gode naboer og holde øje med hinanden, siger Anders Therkelsen.

Fyns Politi registrerede i samme periode sidste år 18 indbrud.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her