Millioninvestering: Thorborg investerer i robotjobs
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
L'easymilliardær Niels Thorborg er blandt investorerne, der skyder knap 51 millioner kroner i Blue Ocean Robotics.
Den fynske milliardær Niels Thorborg udvider nu sit forretningsimperium med robotter. Sammen med Jørn Tholstrup Rohde har han valgt at investere i Blue Ocean Robotics. Hvor mange penge, de har investeret, forbliver dog en forretningshemmelighed.
-Det er nu teknologien er moden, og der er et kæmpe marked i hele verden for de små samarbejdende robotter, siger Niels Thorborg til TV2 Fyn.
“Odense har de seneste år arbejdet sig til en position som verdens førende inden for robotteknologi, og derfor er det et område, jeg har fulgt med stor interesse”
Niels Thorborg er koncernchef i 3C Groups, og meget aktiv i Odenses udvikling og i flere bestyrelser, blandt andet er han medlem af SDU’s bestyrelse. Jørn Tolstrup Rohde er tidligere blandt andet Senior Vice President for Carlsberg Group med ansvar for Europa og CEO for KiMS A/S.
- Jeg har haft en positiv dialog med ejerne bag Blue Ocean Robotics igennem nogen tid, og jo mere indsigt, jeg fik i virksomheden, desto mere overbevisende fremstod den, siger Jørn Tolstrup Rohde.
Manglende millioner
Blue Ocean Robotics stod og manglede kapital til at udvikle robotter og satse på de globale markeder. Koncernen havde overvejelser om en børsnotering på Nasdaq OMX First North i Stockholm. Men ved at vælge at fortsætte som privat selskab, er der mulighed for en tættere dialog med en lille gruppe af dedikerede investorer. Virksomheden har derfor i samråd med Fundamental Fondsmæglerselskab A/S valgt at sætte børsnoteringen på pause på ubestemt tid.
I begyndelsen af august kunne Blue Ocean Robotics melde at første investeringsrunde var afsluttet med “verdens bedste investor” Michael Voss fra Fundamental Fondsmæglerselskab A/S.
I alt har en lille gruppe af investorer og samarbejdspartnere foruden medarbejderne i koncernen - heriblandt altså Niels Thorborg og Jørn Tolstrup Rohde - tilsammen investeret 50,72 millioner kroner. Penge, der blandt andet skal bruges til at konsolidere den globale vækst, styrke udviklingen af egne robotter og udklække flere succesfulde spin-out virksomheder. Så investeringen gør det muligt at udvikle virksomheden på markeder som USA, Kina, Sydøstasien og Europa.
- Blue Ocean Robotics er baseret på en stærk kompetence og kombineret med et kommercielt perspektiv har virksomheden udviklet en unik forretningsmodel, der rummer et enormt potentiale. Det glæder os derfor, at vi nu har fået mulighed for at være med, forklarer Niels Thorborg.
Rugekasse for nye robotvirksomheder
Ved at etablere tætte strategiske partnerskaber med nøgleaktører inden for en bred vifte af brancher udvikler Blue Ocean Robotics nye robotløsninger gennem RoBi-X.
Robot-jobs: 800 stillinger skal besættes de næste par år
Robot-branchen i Odense forventer kraftig vækst i de kommende år. 500 nye job forventes slået op de næste par år. 300 stillinger mangler ansøgere.
Robot-branchen er i fuld gang med et jagte de gode hoveder og hænder. Men kendskabet til de mange muligheder indenfor robot-branchen er beskedent. Det vil man nu gøre noget ved.
Derfor lancerer klyngeorganisationen Odense Robotics nu en jobportal, Odense Robotics Job Bank, hvor kandidater kan få et samlet overblik over de opslåede job, der findes blandt klyngen af virksomheder i Odense.
- Vi har spurgt virksomhederne i klyngen, hvad de oplever som den største udfordring for at følge med den efterspørgsel på automatiseringsløsninger, de oplever i disse år. Og svaret var entydigt: De mangler folk – både højtuddannede udviklingsingeniører, sælgere og faglærte teknikere, siger Mikkel Christoffersen i en pressemeddelelse.
Han er forretningschef i klyngeorganisationen Odense Robotics.
Risiko for at tabe ordrer
En af de virksomheder, der søger medarbejdere lige nu er Jorgensen Engineering. Virksomheden er en stor spiller på det globale marked og specialiserer sig i komplette håndteringsløsninger til alle former for emballager i blandt andet fødevare- og pharmaindustrien.
- Vi oplever så stor efterspørgsel på det internationale marked i øjeblikket, at vi kan komme i en situation, hvor vi bliver nødt til at sige nej til ordrer – simpelthen fordi vi ikke kan være sikre på at kunne skaffe de folk, vi skal bruge, siger Jens Nyeng, direktør for Jorgensen Engineering.
- Og selv om mange af virksomhederne her i området søger samme type medarbejdere, er det jo i vores fælles interesse at få nye medarbejdere hertil, frem for at kæmpe om dem, vi allerede har.
Jorgensen Engineering søger netop nu fire ingeniører og en tekniker.
500 job på vej
En frisk analyse viser, at de fynske virksomheder er vokset med 500 nye medarbejdere det seneste år. Og det forventes at 500 nye stillinger vil blive tilgængelige det kommende år - heraf cirka 350 højtuddannede. Lige nu står 300 stillinger ledige i robotklyngen.
Lancering i København
Odense Robotics Job Bank lanceres i forbindelse med en jobmesse, som afholdes i København på søndag, 4. september.
Jobmessen holdes hos Djøf i Gothersgade og er arrangeret af den syddanske organisation work-live-stay, som har til formål at tiltrække og fastholde talentfulde kandidater til syddanske vækstvirksomheder.
Foruden Odense Robotics deltager også Lego, Danfoss, Linak og Universal Robots.
Når løsninger er blevet designet, udviklet og gjort klar til markedet, så de kan stå på egne ben, trækkes løsninger ud i spin-out selskaber med selvstændig ledelse, men stadig med en nær tilknytning til Blue Ocean Robotics. Gennem denne model består Blue Ocean Robotics gruppen i dag af 22 virksomheder og mindst 8 nye er på vej i indeværende år.
- På få år er virksomheden etableret med partnere i mere end 10 lande, og Blue Ocean Robotics har et stort potentiale for at skabe meget interessante spin-out selskaber. Så jeg ser et betydeligt internationalt vækstpotentiale, og jeg ser frem til aktivt at tage del i bestyrelsesarbejdet, siger Jørn Tolstrup Rohde, der bliver ny bestyrelsesformand.
Børnotering på pause
Næsten 100 investorer har vist deres interesse, nu er det endt med flere grupper af investorer, der passer til de behov, selskabet har. Det er dels en række kinesiske virksomheder, der kan være en indgang til det asiatiske marked og en gruppe virksomheder under Fundamental Fondsmæglerselskab A/S. Niels Thorborg og Jørgen Tolstrup Rohde repræsenterer en meget stærkt industriel tyngde.
- De har en stor erfaring med at drive større industriselskaber. Og vi er kommet fra at være en lille spiller til at blive mellemstor. Vi har brug for deres hjælp til at drive en større virksomheder, siger en af grundlæggerne af Blue Ocean Robotics, Claus Risager, til TV2 Fyn
Kapitaltilførslen og ikke mindst de samarbejdsmuligheder det har givet, giver også koncernen mulighed for at realisere planer, der hidtil har været uden for rækkevidde. Valget af investorer har mindst af alt haft noget at gøre med penge, siger Claus Risager:
- Det mindste spørgsmål har handlet om penge, det vigtiste for os har været at finde de rigtige personer for at matche de behov, vi har, for at udvikle os videre, fortæller han.
International ekspert jagter fynsk roboteventyr
En amerikansk investor og redaktør af det globalt anerkendte The Robot Report er i dag rejst til Odense for at kigge nærmere på robotklyngen
Frank Tobe var manden, der fik den ide, at det var en dansk robotarm fra Universal Robots, der skulle ringe med klokken på Nasdaq-børsen. Som den første robot nogensinde.
I de kommende tre dage vil han researche på en række artikler om Danmarks robotmiljø. Han vil beskrive Danmarks voksende rolle på verdensscenen for robotter, og han er begejstret for det, RoboCluster og Odense Robotics har opnået.
-Jeg er en fast tilhænger af at samfund producerer bedre end individer, og disse to samfund har haft succes med at slå forskellige interessenter sammen i vores nye robotteknologi industri. Lige fra iværksættere, væksthuse, investorer, til venturekapitalselskaber, virksomheder, brugere, den akademiske verden, og universitetsstuderende, siger han.
I Odense skal han møde centrale personer og virksomheder i robotklyngen. Han skal besøge SDU, Teknologisk Institut, Dronecenteret i lufthavnen, UR, MiR, Gibotech, Egatec, OnRobot, Startup Hub’en, og Invest In Odense.
Robotvirksomheder samarbejder
Frank Tobe er især interesseret i det samarbejde, der er imellem virksomhederne i robotklyngen på Fyn. Evnen til at dele viden og teknik og det at fejre hinandens succeser gørman i højere grad i den danske robotklynge, end man ser andre steder. Virksomhederne er ikke ret tit konkurrenter, for de har hver deres fokusfelter.
-Der er en naturlig lyst til at lære af og blive inspireret af fagfæller og industri-stjerner. Klyngegrupper som disse to danske kan man sammenligne med dem i Pittsburgh, Boston / Cambridge og Silicon Valley, siger Frank Tobe.
Større global synlighed
Han har stor viden indenfor robotverdenen og er dybt respekteret internationalt. I RoboCluster forventer Clusterchef Bjarke Nielsen, at artiklerne i The Robots Report kan give en større global synlighed.
-Det er et magasin, der bliver læst globalt - både af købere og udviklere og forskere i robotter. Det kan betyde, at omverdenen får øje på, hvad der sker i Odense. Jeg og andre kan få nye kontakter. Yderligere underbygger det, at vi rent faktisk er et centrum for udvikling af robotteknologi, siger han.
Roboteventyr i USA
Formidling med amerikansk perspektiv er også interessant, fordi mange af de fynske robotvirksomheder er i fuld gang med at etablere sig i USA. Det gælder bl.a. Egatech, Mir, der nyligt har oprettet kontor i New York, Universal Robots, som er i fuld gang i USA og Effimat, der altid har haft store kunder i USA.
-Jeg har aldrig mødt ham før, men jeg forventer, at han er nysgerrig og gerne vil vide, hvad vi går og laver. Jeg har fulgt ham og hørt om ham, og ved, at han brænder for robotmiljøet. Så jeg glæder mig til at møde ham, siger Bjarke Nielsen.
Når Frank Tobe rejser hjem på torsdag, får han et eksemplar af Carsten Stenos robotbog "En klynge, der virker" med sig hjem.
Efter at have afsluttet 2. investeringsrunde ejes 28,3 procent af virksomheden nu af eksterne investorer. De sidste 66,7 procent ejes fortsat af de tre grundlæggere, Co-CEOs og Partnere, Claus Risager, Rune K. Larsen og John Erland Østergaard. De tre stiftere forventer at føre selskabet videre uden afgørende ændringer i den daglige drift eller organisation.
Tæt dialog med investorerne
- Med den etablerede gruppe af investorer på plads er vi klar til, at sætte fart på flere projekter som indgår i vores RoBi-X program og vores internationale udvidelse med Joint Ventures franchises i USA, Europa og Asien. Det afgørende for os i investeringsprocessen er de menneskelige ressourcer, der kommer med og som bliver en del af bestyrelsen og den tætte dialog vi nu kan have med vores investorer i forhold til yderligere ekspansion og kommercialisering af vores robotteknologi, siger Claus Risager til TV2 Fyn.
Den nyoprettede bestyrelse består foruden de tre grundlæggere af Jørn Tolstrup Rohde, der bliver ny bestyrelsesformand, Jacob Bro Eriksen fra Fundamental Fondsmæglerselskab A/S, samt Henrik I. Christensen, formand for President Obama’s styregruppe for robotteknologi.
-Det er en udviklingsforretning, der skal udvikles og der skal kommercialiseres. Der vil gå en overrække før man ser et gennembrud, men indenfor en 3-5 år så skal man kunne begynde at se resultater, siger Jørn Tolstrup Rohde.
Om Blue Ocean Robotics
- Blue Ocean Robotics udvikler og kommercialiserer robotter. Selskabet anvender robotteknologi til at skabe innovative løsninger til slutbrugere og nye forretningsmuligheder gennem partnerskaber.
- Blue Ocean Robotics blev etableret i 2013 af de nuværende Co-CEOs og Partnere, Claus Risager, Rune K. Larsen og John Erland Østergaard.
- Blue Ocean Robotics blev anerkendt blandt de 20 mest lovende udbydere af robotløsninger i verden af amerikanske CIO Review. Det er denne udvikling, man ønsker at fortsætte med kapital fra nye investorer.
- Koncernen har været 3 år på markedet, og i dag har Blue Ocean Robotics mere end 110 medarbejdere på verdensplan, fordelt i 11 lande og tæller endvidere mere end 29 salgspartnere verden over, i blandt andet Danmark, Finland, Mexico, USA, Qatar, UAE og Singapore.
- Koncernen omsætter for ca. 60 millioner kroner om året og forventer en kraftig stigning på omsætningen i de kommende år.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.