Efter dødsfald på botilbud: Politiker kræver systematisk afdækning af medicinhåndtering
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En 50-årig kvinde er sandsynligvis død af medicinforgiftning på et botilbud i Odense. Politiker og forvaltning er uenige om, hvor ansvaret skal placeres.
Medlem af Ældre- og Handicapudvalget i Odense Kommune Sanne Skougaard Andersen (V) har bedt forvaltningen om en systematisk afdækning af medicinhåndteringen på de kommunale bosteder.
Hun er rystet efter at have hørt om sagen fra Botilbuddet Fangelvej i Odense, hvor en 50-årig kvinde døde, sandsynligvis af medicinforgiftning.
“Det er ikke et ansvar, som ligger ved den enkelte medarbejder.”
- Det her må ikke kunne forekomme. Når man bor på et bosted, så er det, fordi man ikke selv kan håndtere sin hverdag og har brug for, at der er andre til at hjælpe til med det, siger Sanne Skougaard Andersen.
Tre ansatte fyret: Mor fandt sin datter død på botilbud
En mor fandt i maj sin 50-årige datter død på et botilbud i Odense. Kvinden er sandsynligvis død af medicinforgiftning. Trods flere sygdomstegn greb personalet ikke ind, og nu er tre personer blevet fyret.
Trods klare retningslinjer valgte personalet på et botilbud i Odense af flere omgange i ugen op til kvindens død den 20. maj ikke at kontakte stedets læge. En ekspert kalder ellers retningslinjerne for kvindens medicin for elementær børnehaveviden for ansatte på bosteder. Odense Kommune er uden en god forklaring.
“Det er forfærdeligt, at en borger ligger og dør for sig selv, på den måde her.”
Kvinden blev fundet død den 20. maj af sin mor og personalet på Botilbuddet Fangelvej i det sydlige Odense. Hun fik medikamentet Leponex, et lægemiddel, som gives til psykisk syge, hvor anden behandling har vist ikke at virke. Leponex indeholder stoffet Clozapin, som kan være livsfarligt, hvis instrukserne for medicinen ikke bliver fulgt.
TIP OM MEDICINHÅNDTERING
TV 2/Fyn sætter fokus på medicinhåndteringen på bosteder.
Har du et tip eller vigtige oplysninger, så kontakt journalist Allan Spangsberg på mail alsp@tv2fyn.dk eller pr. tlf.: 24795046.
Alligevel blev bostedets læge ikke kontaktet, da medarbejderne på botilbuddet to gange på en uge registrerede, at kvinden havde det dårligt. Begge situationer er klart beskrevet i medicininstrukserne for Leponex. Her står der med fed skrift, at man straks skal kontakte en læge, hvis man har det, som medarbejderne beskrev det i journalen.
Seks dage før sin død, fortalte kvinden til personalet, at hun havde kvalme og havde kastet op. Og igen dagen inden, at hun blev fundet død, registrerede personalet, at hun så dårlig og bleg ud og at hendes øjne var matte. De noterede også, at hun ‘har ikke hentet aftensmad et stykke tid og har været sløj lige så længe.’
Ekspert: - Ingen undskyldninger
“Folk, der passer de her borgere på bosteder, skal kende til bivirkningerne ved Leponex. Det er børnehaveviden indenfor det her område.”
TV 2/Fyn har gennemgået kvindens journal med Maija Bruun Haastrup, afdelingslæge i psykiatrien i Region Syddanmark og på afdelingen for klinisk biokemi og farmakologi på OUH. Hun kalder blandt andet personalets håndtering for foruroligende.
- Der er ikke nogen undskyldninger for ikke at holde øje med en borger på et bosted der har det dårligt på den måde, som kvinden havde det, siger afdelingslægen til TV 2/Fyn.
STPS: Bosteder mangler basal forståelse for medicin
Sagen fra Botilbuddet Fangelvej kommer under ét år efter at Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) beskrev en række udfordringer på botilbud i hele landet. I 2017 lavede STPS tilsyn på 132 bosteder, og her viste det sig, at der var problemer på 124 af disse.
36 bosteder fik efterfølgende et påbud, fordi STPS fandt 'større problemer', og en af de store syndere var medicinhåndteringen på bostederne. I en erfaringsopsamling fra de mange tilsyn konkluderer STPS følgende: "Alt i alt peger fundene fra tilsynet på, at der på mange bosteder er en basal mangel på forståelse for medicinering og der er derfor fortsat grund til at arbejde med tiltag, der kan styrke medarbejdernes kompetencer på området og dermed sikkerheden i forbindelse med håndteringen af beboernes medicin på bostederne."
Hvad står der i indlægssedlen?
Her er et uddrag af hvad der står i indlægssedlen til Leponex. Dét der nedenfor er fremhævet med fed skrift er på samme måde fremhævet med fed skrift i indlægssedlen.
Fortæl det straks til din læge, inden du tager den næste Leponex-tablet:
- hvis du får tegn på forkølelse, feber, influenza-lignende symptomer, ondt i halsen eller anden infektion. Du skal hurtigst muligt have taget en blodprøve for at få kontrolleret, om dine symptomer er forbundet med din medicin.
- hvis du oplever kvalme, opkastning og/eller appetitløshed. Din læge vil kontrollere dine levertal.
- Børnehaveviden
TV 2/Fyn har talt med flere eksperter, der alle slår fast, at der ikke er tvivl om retningslinjerne for, hvad personalet på et bosted skal gøre, hvis en beboer på Leponex får de sygdomstegn, som kvinden på Botilbuddet Fangelvej udviste.
Gitte Ahle, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab og overlæge ved Retspsykiatrisk Afdeling i Region Hovedstaden, vil ikke udtale sig om den konkrete sag, men hun kalder det retningslinjerne 'elementær viden' for ansatte på landets bosteder.
“Der er opstået en eller anden kultur omkring denne her borger, som gør, at de her medarbejdere ikke har handlet på de afvigelser, der har været og de jo skal handle på.”
- Hvis beboere er alment utilpasse, så skal man være helt sikker på, at det ikke er på grund af bivirkninger ved medicinen. Folk, der passer de her borgere på bosteder, skal kende til bivirkningerne ved Leponex. Det er børnehaveviden indenfor det her område, siger Gitte Ahle.
Døden antages at skyldes medicinforgiftning
Det har ikke været muligt for TV 2/Fyn selv at se obduktionsrapporten, da end ikke familien kan få den udleveret. Men en ven af den afdødes moder, som TV 2/Fyn er i kontakt med, har via en fuldmagt fået lov til at læse obduktionsrapporten og tage notater imens. Det er denne oplysning, som TV 2Fyn vælger at viderebringe, og her står der:
“Dødsårsag antages at være en dødelig for(t)løbende forgiftning med Clozapin.”
Maija Haastrup, afdelingslæge i psykiatrien i Region Syddanmark og på afdelingen for klinisk biokemi og farmakologi på OUH, har svært ved at forstå, at personalet på Botilbuddet Fangelvej ikke reagerede undervejs.
- Det er forfærdeligt, at en borger ligger og dør for sig selv, på den måde her, uden at være under opsyn. Det er svært at sige, om man kunne have forebygget noget, hvis der havde været mere kontakt med kvinden, men man tænker det da, siger Maija Bruun Haastrup.
Tre er fyret, men Odense Kommune har ingen forklaring
Ifølge TV 2/Fyns oplysninger er tre medarbejdere på Botilbuddet Fangelvej blevet afskediget på baggrund af denne sag. Men hvorfor en beboer ikke fik den hjælp, som hun burde, har ikke Odense Kommuns ældrechef, Kim Bøg-Jensen, ikke noget svar på.
- Der er opstået en eller anden kultur omkring denne her borger, som gør, at de her medarbejdere ikke har handlet på de afvigelser, der har været og de jo skal handle på. Det er helt klart og tydeligt.
Hvordan kan opstå en sådan kultur?
- Det er også lidt uforståeligt for mig. Det er også derfor, det har haft nogle ret alvorlig personalemæssige konsekvenser på Botilbuddet Fangelvej. For der ikke nogen forklaring eller nogen undskyldning for ikke at agere, på de her ting. Det er så klart, at man skal agere, og det har medarbejderne valgt ikke at gøre. Hvorfor de ikke har gjort det, har jeg ikke kunnet få noget svar på, siger Kim Bøg-Jensen, ældrechef i Odense Kommune.
Moderen til den afdøde kvinde ønsker ikke at stå frem. Men det er efter aftale med hende, at TV 2/Fyn har fået adgang til kvindens journal. Moderen har givet os adgang til journalen for at hjælpe til, at andre sindslidende på bosteder ikke oplever det samme, som skete for hendes datter.
Nu vil hun tage sagen op overfor Ældre- og Handicapforvaltningen.
- Efter at have set sagen på TV 2/Fyn har jeg bedt forvaltningen om, at vi får en systematisk afdækning af medicinhåndtering på samtlige af vores bosteder her i Odense, samt at vi til vores næste møde i Ældre- og Handicapudvalget får medicin op som et punkt, og hvordan medicinhåndtering generelt foregår. Og i forhold til eventuelle fejl og mangler, hvordan det afdækkes, siger Sanne Skougaard Andersen.
Mor fandt datter død på botilbud
Tirsdag fortalte TV 2/Fyn, at en mor i maj fandt sin datter død på Botilbuddet Fangelvej i Odense. Kvinden døde sandsynligvis af medicinforgiftning. Trods flere sygdomstegn greb personalet ikke ind.
Den 50-årige kvinde fik medikamentet Leponex, som indeholder stoffet Clozapin, der kan være livsfarligt, hvis instrukserne for medicinen ikke bliver fulgt.
SIND-formand efter dødsfald:
- Jeg er rystet og vred på vores medlemmers vegne
Landsformanden for foreningen SIND, Knud Kristensen, er chokeret over behandlingen af den 50-årige kvinde, der i maj blev fundet død på et botilbud i Odense.
- Jeg er både chokeret og vred. En borger, der er så syg, at man er anbragt på et botilbud, skal selvfølgelig ikke behandles så dårligt og ende med at dø af det, siger Knud Kristensen, landsformand for foreningen SIND til TV 2/Fyn.
Reaktionen fra landsformanden kommer af historien om en mor, der i maj fandt sin 50-årige datter død på botilbuddet Fangelvej i Odense, som TV 2/Fyn kunne fortælle om tirsdag. Kvinden er sandsynligvis død af medicinforgiftning, men trods flere sygdomstegn greb personalet ikke ind. Kvinden fik medikamentet Leponex, som indeholder stoffet Clozapin, der kan være livsfarligt, hvis instrukserne for medicinen ikke bliver fulgt.
SIND-formand: Kulturen er et ledelsesansvar
“Hvis de er meget vanskelige, måske vredladne og ikke særligt imødekommende, så kan der hos personalet opstå sådan en tilbøjelighed til at handle dårligt, selvom det ikke er det, man vil. Så kan man risikere, at man vælger ikke at handle på sådan nogle symptomer, som der er beskrevet.”
I dagene op til kvindens død havde hun både haft kvalme og kastet op, hvilket hun fortalte personalet på botilbuddet. Det var også blevet registreret, at hun så dårlig og bleg ud og ikke havde hentet aftensmad i et stykke tid. Alligevel blev der ikke taget kontakt til en læge.
Odense Kommune fastholder, at det er den enkelte medarbejder, der har ansvaret og ikke ledelsen. Den opfattelse er Knud Kristensen ikke enig i.
- Det er klart, at den enkelte medarbejder har et ansvar for at følge retningslinjerne, men når der bliver sagt, at det har udviklet sig en kultur, så vil jeg sige at kulturen på en arbejdsplads i min optik klart er et ledelsesansvar, fastslår han.
Desværre er en kultur som på botilbuddet Fangelvej et problem, Knud Kristensen har kendskab til fra andre sager.
- Vi har set eksempler på, at meget syge borgere bliver dårligt behandlet, fordi de opfattes som vanskelige, som kan være et resultat af sygdommen. Hvis de er meget vanskelige, måske vredladne og ikke særligt imødekommende, så kan der hos personalet opstå sådan en tilbøjelighed til at handle dårligt, selvom det ikke er det, man vil. Så kan man risikere, at man vælger ikke at handle på sådan nogle symptomer, som der er beskrevet her, forklarer Knud Kristensen.
Tre fyret på botilbud
Knud Kristensen slår fast, at ansvaret for kulturen på en arbejdsplads ligger hos ledelsen, og er derfor meget rystet over, at det kan komme så langt ud, at det medfører dødsfald. Også Odense Kommune er uforstående og mener ikke, at der er nogen forklaring eller undskyldning for ikke at reagere på kvindens symptomer op til hendes død. Den manglende reaktion på botilbuddet Fangelvej har derfor ført til en fyring af tre ansatte.
Ifølge flere eksperter, som TV 2/Fyn har talt med, er der ingen tvivl om retningslinjerne for, hvad personalet på et bosted skal gøre, hvis en beboer på Leponex får de sygdomstegn, som kvinden fik kort før hun døde. Nu er Knud Kristensen bange for, om lignende episoder kan ske andre steder.
- Det vil måske kunne ske andre steder, men jeg håber da ikke, at vi ser noget så grelt igen, siger han.
Se hele interviewet med Knud kristensen fra foreningen SIND:
I dagene op til kvindens død, fortalte hun til personalet, at hun havde kvalme og havde kastet op. Det blev også registreret, at hun så dårlig og bleg ud, og at hendes øjne var matte. Alligevel blev bostedets læge ikke kontaktet.
Uenig om placering af ansvar
Kommunens Ældre- og Handicapchef Kim Bøg-Jensen frifandt tirsdag ledelsen på botilbuddet og sagde, at ansvaret ligger hos medarbejderen.
Den opfattelse er Sanne Skougaard Andersen ikke enig i.
- Det er ikke et ansvar, som ligger ved den enkelte medarbejder, siger hun og uddyber:
- Vi har en masse rigtig dygtige medarbejdere her i Odense Kommune, som gør et fantastisk stykke arbejde hver dag, og dem skal vi fortsat sikre tilliden til. Men vi skal også sikre, at der ikke er medarbejdere, der bliver sat til opgaver, som de ikke har kompetencer til. Og det er udelukkende ledelsens ansvar at sikre, at de har det. Der ligger et ansvar hos ledelsen, siger Sanne Skougaard Andersen.
Kommune frifinder ledelse efter dødsfald på bosted
I slutningen af maj afgik en beboer ved døden på botilbuddet Fangelvej, efter flere sygdomstegn blev ignoreret af personalet. Odense Kommune mener ikke, at ledelsen har et ansvar.
Fejl på fejl. Sådan kan flere medarbejderes handlinger i ugen op til en psykisk syg kvindes dødsfald beskrives.
En række symptomer og bivirkninger hos kvinden blev forbigået af medarbejderne på botilbuddet Fangelvej. Noget som Formand for Dansk psykiatrisk Selskab, Gitte Ahle, ellers kalder for 'børnehaveviden'.
Alligevel mener Odense Kommune ikke, at ledelsen på botilbuddet har noget ansvar i den mangelfulde behandling af den nu afdøde kvinde.
- For mig er det et ansvar, der ligger hos den enkelte medarbejder. Medarbejderne har på intet tidspunkt drøftet deres usikkerhed omkring borgerens symptomer med ledelsen eller en lægekonsulent, siger ældre- og handicapchef i Odense Kommune, Kim Bøg-Jensen.
Den 50-årige kvinde fik et medikament mod skizofreni, som hedder Leponex. Det indeholder stoffet clozapin, hvilket kan være livsfarligt, hvis de medfølgende retningslinjer ikke bliver fulgt korrekt.
Personalet fulgte ikke medicininstrukserne
Personalet registrerede i løbet af ugen op til kvindens død flere sygdomstegn, som er tydeligt i indlægssedlen for hendes medicin. Her står det klart beskrevet, at man straks skal kontakte en læge, hvis man blandt andet har kvalme, opkast og/eller appetitløshed.
Det var lige akkurat sådan, at kvinden havde det. Men botilbuddets læge og psykiater blev ikke kontaktet, og den 20. maj blev kvinden fundet død. Efter alt at dømme er årsagen medicinforgiftning.
- Der er opstået en eller anden kultur omkring denne her borger, som gør, at de her medarbejdere ikke har handlet på de afvigelser. Det er helt klart og tydeligt, siger Kim Bøg-Jensen.
De grundlæggende retningslinjer for bosteder er, at det er ledelsens ansvar at sikre, at arbejde bliver planlagt og udført, så den enkelte beboer får den opmærksomhed, der er behov for.
Han mener alligevel ikke, at det er ledelsens ansvar, at der i en uge ikke bliver reageret på kvindens symptomer.
- Ledelsen har et ansvar for at tilrettelægge arbejdet, så medarbejderne kan udføre det. Men det er medarbejderens ansvar at gøre det. Så ledelsens ansvar fratager ikke medarbejderen for det faglige ansvar ude hos borgeren, forklarer ældre- og handicapchefen.
- Vi har kigget på, om ledelsen har haft nok opmærksomhed på dokumentation og medicinhåndtering. Her kan vi konstatere, at det i de sidste fire år har været et helt gennemgående tema, hvor det har været oppe på temamøder og personalemøder.
Tre er fyret – Styrelsen for Patientsikkerhed tager over
I følge TV2/Fyns oplysninger er tre af bostedets medarbejdere blevet afskediget efter hændelsen.
Odense Kommune har nu indberettet sagen til Styrelsen for Patientsikkerhed.
- Når borgere dør på vores boinstitution, så går vi rutinemæssigt i gang med at kigge på forløbet op til. Her finder vi ud af, at personalet har haft oberservationer, de ikke har reageret på, og så slår vores alarmklokker til. Vi har undersøgt forholdene og sendt oplysningerne til Styrelsen for Patientsikkerhed for at høre, om der er yderligere, vi kan gøre, siger Kim Bøg-Jensen.
Han tilføjer, at det har fået alvorlige personalemæssige konsekvenser, fordi det hverken kan forklares eller undskyldes, at der ikke er blevet reageret på noget så åbenlyst.
Ifølge Kim Bøg-Jensen havde der udviklet sig en kultur omkring den 50-årige kvinde på arbejdspladsen i Fangel. Og det bekymrer Sanne Skougaard Andersen.
- Kultur er jo ikke noget, der opstår over en nat. Så hvis man har den oplevelse, og det vil jeg mene, at man må opdage ledelsesmæssigt, hvis man er tæt på medarbejderne, så må man sætte ind og klart få ridset op, hvordan retningslinjerne er, tilføjer hun.
Hændelsen på Botilbuddet Fangelvej har ført til fyring af tre ansatte.
S: Vi skal have spurgt videre ind til det her
Kasper Ejlertsen fra Socialdemokratiet kalder Sanne Skougaard Andersens forslag yderliggående, men han anerkender fuldt ud, at man skal til bunds i sagen.
- Vi skal selvfølgelig have spurgt videre ind til det her. Hvad er det helt konkret, der er sket i den her sag, og hvordan er håndteringen andre steder i forhold til den konkrete sag, siger han.
Bunker af skrald hober sig op i populær bydel: - Forfærdeligt svineri
kopieret!
Synet af skrald, der ligger og flyder, er næppe en fryd for øjet. Lugten er nok heller ikke til stor behag.
Men for beboere i Gartnerbyen er det mere eller mindre hverdag.
Mere ofte end sjældent står der skraldeposer, pap og ting, der hører genbrugspladsen til, rundt omkring i bydelen, der kan huse mere end 3.000 beboere.
- Det var ikke det, jeg regnede med, da jeg flyttede herind, siger Lise Marie Jensen.
- Jeg synes, det er noget forfærdeligt svineri. Og viceværten har også haft det oppe at vende, for det er tit, det ser sådan ud, siger Lise Marie Jensen, der er pensionist og har boet i Gartnerbyen i fire år.
Skrald er - og har længe været - et stort problem i Gartnerbyen. Men hverken mails fra udlejer, initiativer til fællesoprydning eller opslag i beboernes egen Facebookgruppe har kunnet sætte en stopper for “svineriet”.
Attraktivt kvarter behandles som losseplads
Det er beboerne selv, der roder.
I bydelen er der fælles molokker. Sommetider er de fyldt til randen, så man skal bevæge sig til en anden container for at komme af med sit affald. Andre gange er affaldet for stort til at komme i molokkerne.
- De smider det bare ved siden af, hvis der ikke er plads, siger Lise Marie Jensen om de beboere, der efterlader deres skrald.
Og det er, selvom genbrugsstationen Odense Renovation er nabo til Gartnerbyen.
En beboer har undersøgt, hvor lang tid det tager at gå hen til genbrugsstationen med sit affald. I Facebookgruppen “Beboere i Gartnerbyen” har hun delt sine erfaringer - for venligt at oplyse de, der måske ikke vidste, at der lå en genbrugsstation lige ved siden af.
Det tog hende 10 minutter at gå de 800 meter til genbrugsstationen med en flyttekasse i armene.
TV 2 Fyn er i besiddelse af en mail fra KD Selskaberne, der er et af udlejningsselskaberne i Gartnerbyen. I den står, at selskabet har oplevet mange henvendelser vedrørende affald og storskrald omkring molokkerne. Selskabet skriver videre, at det ikke er meningen, at man som beboer efterlader blandt andet flyttepap og ødelagte møbler.
Odense vinder 10-0 uden kamp
kopieret!
Der bliver ikke nogen kamp mellem Odense Håndbold og Vipers Kristiansand i kvindernes Champions League.
Den norske klub er nemlig gået konkurs og bliver taberdømt i de resterende kampe. Klubben er således ikke længere at finde i det prestigefyldte Champions League-selskab.
Det oplyser Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) torsdag på sin hjemmeside.
På grund af udelukkelsen vinder Odense Håndbold 10-0 og får to point uden kamp. Sidst, de to klubber tørnede sammen, var i oktober. Her trak nordmændene sig sejrrigt ud af opgøret med 26-24.
EHF oplyser, at beslutningen kun vedrører det sportslige omkring afviklingen af Champions League-turneringen.
Afgørelsen kan appelleres inden for syv dage.
Vilde planer afsløret til møde om ny kæmpehavn
kopieret!
Der er brændende interesse for, hvad der skal ske i Nyborg Fjord de kommende år.
Og interessen rækker helt til Baltic Pipe, Meta og Fermern-forbindelsen, der allerede har brugt havnen i den igangværende anlægsfase.
Snart forventes Novo Nordisk også at bruge havnen til den nye fabrik i Odense, fortalte Morten Højrup, direktør hos Associated Danish Ports, torsdag eftermiddag på et borgermøde på Hotel Nyborg Strand,
Og der er i det hele taget stor interesse for at bruge havnen i Nyborg, der har pæn havnedybde.
Associated Danish Port (ADP), der ejer industrihavnen i Nyborg, har planer om en udvidelse af havnen i Nyborg med 130.000 kvadratmeter.
Massiv interesse
Et par hundrede nyborgensere var mødt op for at høre om de store planer.
ADP har allerede haft formøder med nogle af de græsrødder, naturfredningsfolk, naboer, erhvervslivet og andre stakeholders, som har en interesse i havnens og fjordens udvikling.
En af de ideer, der er kommet på bordet er en fugleø, plantning af ålegræs, anvendelse til opfyldning af udvidelsen med overskudsjord, stensætninger til dyreliv og ynglepladser, vindmøller, forureningsbekæmpelse, øget vandskifte, men også mere erhverv.
Havneselskabet overvejer blandt andet at bruge forurenet jord fra Avernakke-området, der også skal udvides, med en pier, rense og indkapsle og isolere det i den nyanlagte industrihavn.
Ifølge ADP-direktøren skal selskabet selv rejse de 60 procent af finansieringen til havneudvidelsen, og det vil ikke komme til at belaste kommunekassen i Nyborg.
En beskæftigelsesanalyse fra ADP omtaler en forventning om 400 arbejdspladser og 30 millioner kroner i skatteindtægter.
For at kystsikre havnen hæves den 1,5 meter i forhold til de to meter fra kajkant til havoverfladen i dag.
Til borgermødet blev der spurgt ind til, om havneudvidelsen går ud over ålegræsset i området og fladfisk-ynglen. Desuden var der frygt for, at en kunstig ø ville fremme skarvens tilstedeværelse.
På mødet blev lystfiskerne inviteret til en tættere dialog med havneselskabet.
Anlæggelsen af havnen har dog forholdsvis lange udsigter. Først i 2030-2032 forventes den nye storhavn at kunne tages i brug, hvis alt går efter planen.
I mellemtiden skal der blandt andet afholdes en høring og udarbejdes miljøredegørelse - en såkaldt VVM-undersøgelse - for projektet.
Nu skal borgmester stå skoleret overfor utilfreds minister
kopieret!
Der er nu sat dato på, hvornår Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF), skal stå skoleret på social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersens (S) kontor.
Mødet finder sted mandag 20. januar og handler om "samarbejdet mellem kommuner om sager på børneområdet", skriver DR.
Sophie Hæstorp Andersen gjorde det i december klart, at hun "bestemt ikke er tilfreds" med udviklingen i Langeland Kommune, når det blandt andet kommer til tvangsfjernelser af børn.
Et notat fra en task force, der siden slutningen af 2022 skulle have hjulpet kommunens familieafdeling til at blive bedre til at overholde loven, viser nemlig, at kommunen stadig ikke overholder loven, hvilket kommunen erkender.
En kæmpesten er fundet på Fyn - og nu kan du navngive den
kopieret!
En kæmpesten er blevet opdaget i Dalum i Odense.
Egentlig har den ligget der de seneste godt 16.000 år, altså siden sidste istid, men den har været gemt bag et hegn i nonnernes have på Dalum Kloster. Der har ikke været adgang til stedet i flere århundreder.
Og sammen med TV 2 Fyn kan du nu være med til at navngive stenen, der bliver den niende af sin slags på Fyn.
Danmarks største sten er fynsk
Nu er det ikke ligefrem sådan, at Fyn mangler store sten.
Danmarks største - Damestenen, et par kilometer fra Hesselager - er med sine næsten 1.000 tons landets største. Og kigger man ud over Fyn og øerne, er der i alt ni sten, der opfylder kravet om at være kæmpesten.
De otte har navne som Rødjyde, Kjellestenen og Grydestenen. Men stenen fra Dalum er ikke døbt endnu.
Skriv dit forslag i boksen herunder, så samler vi alle forslag og giver dem videre. Og hvem ved? Måske er det dig, der navngiver Danmarks (næsten) 150. kæmpesten.
I mange år lå den gemt i lukket have, men nu har ægtepar fundet en af Fyns største sten
kopieret!
Cirka 20 ton.
Det er, hvad en nyopdaget, men meget gammel kæmpesten vejer.
Den røde sten ligger i Dalum Klosterhave, som indtil for nylig har været lukket for offentligheden. På den måde har den kunnet ligge uforstyrret og ubemærket nærmest midt inde i byen.
Opdagelsen har fået geolog hos GEUS Henrik Granat, der også driver siden kæmpesten.dk under GEUS, til at lægge vejen forbi Odense for med egne øjne at se og med målebånd at registrere, hvor stor stenen egentlig er.
Syv store
På det længste led er den 4,3 meter lang, og i omkredsen måler den 10,6 meter. Det betyder, at den opfylder kravene for at være en såkaldt ”kæmpesten” på kæmpesten.dk. Dem er der nu syv af på Fyn og omkring 150 af i hele Danmark.
- Hold kæft en flot rød sten, siger Henrik Granat, da han ser den.
Det var ægteparret Anita og Peder Pedersen, der så stenen og i første omgang blev overrasket over dens størrelse. Anita Pedersen tænkte også, at den var så stor, at der måske kunne være yderligere interesse for den.
Og det var der.
- Der går mellem et halvt og et helt år, i mellem at der dukker sådan en sten op. Og den her historie er ekstra sjov med en klosterhav,e og den har ligget gemt herinde. Så der er ikke nogen, der har opdaget den før, siger Henrik Granat.
Men hvad skal den hedde?
Danmarks største sten ligger også på Fyn. Ved Hesselager finder man Dammestenen, som vejer omkring 1.200 ton. Den er så stor, at Christian den 8. i 1845 fik dens nordøstlige side gravet fri for at finde ud af, om den var en del af grundfjeldet.
Den nyfundne sten ved Dalum Kloster skriver sig ind som den syvende største sten på Fyn. Men hvad den skal hedde, er endnu ikke besluttet. Du kan komme med dit bud her:
Risikerer at gå fra hus og hjem - nu skal initiativ løse samfundsproblem
kopieret!
Nu kan borgere i og omkring Vollsmose tage forbi det lokale bibliotek og få hjælp til digitalisering.
Et nyt samarbejde mellem borgerservice, Vollsmose Bibliotek og Den Frie Rådgivning skal hjælpe borgere med at få MitID, tjekke sin e-Boks, komme i kontakt med det offentlige og meget andet.
- Digitaliseringen er steget enormt hurtigt, men der er bare rigtig mange, vi ikke har fået med på det her tog. Og det er efterhånden alt, der foregår digitalt, siger Kirstine Busk Folkmann, der er sekretariatsleder i Den Frie Rådgivning.
- Der er et kæmpe behov. Vi oplever, at mange bliver tabt, fordi de ikke får søgt de ting, de har brug for hjælp til, og de får ikke svaret på de breve, de får, siger Kirstine Busk Folkmann.
Hun fortæller, at de har borgere, der bliver udsættelsestruet - altså truet med at blive sat ud af deres lejlighed, fordi der er ting, de ikke får svaret på.
Ingen tidsbestilling
Der er ingen tidsbestilling - man kan bare droppe ind.
Mandag fra klokken 15-18 vil frivillige fra Den Frie Rådgivning være til stede - de kan også hjælpe de, der oplever sprogbarrierer.
Torsdag fra klokken 10-13 er både Den Frie Rådgivning og borgerservice til stede.
- Alle borgere skal have samme muligheder, så der har vi en forpligtigelse til at hjælpe hele vejen rundt, og jeg føler projektet her kan være med til at skubbe i den rigtige retning, siger borgerservicemedarbejder Jan Larsen.
Uheld på motorvej skaber kø og forlænget rejsetid
kopieret!
Opdatering klokken 17.33
Uheldsstedet er nu ryddet, og trafikken glider normalt igen.
Der er sket et færdselsuheld på E20 Fynske Motorvej ved afkørsel 51 Odense S i vestgående retning, hvilket forårsager kødannelse
Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort, og Fyns Politi uddyber over for TV 2 Fyn.
- To biler er kørt sammen, med var i stand til at køre over i nødsporet, siger vagtchef Johni Müller og tilføjer, at der udelukkende er tale om materiel skade. Ifølge vagtchefen er der kødannelse i begge retninger.
Sammen med redningsmandskab har Fyns Politi en indsatsleder på stedet.
Bilister på strækningen kan forvente forlænget rejsetid på mellem 10 og 30 minutter.
Der vil blive ryddet op i løbet af torsdag eftermiddag, og normal trafikafvikling forventes efter myldretiden.
Lukning af Skibhusvej og nedsat hastighed på store veje kan stoppes - nyt lovforslag er en bombe
kopieret!
En kommende lukning af et af Odenses største trafikknudepunkter - Skibhusvej - kan blive tvunget til at blive rullet tilbage, inden den er sat i værk. Det samme gælder en lang række planlagte hastighedsnedsættelser på Odenses større veje.
Det skyldes et nyt lovforslag fra regeringen, som netop er sendt i høring. Forslaget betyder kort sagt, at kommunerne får lov at bestemme, hvad de vil med deres veje - så længe de overholder en række nye grænser, som staten nu bestemmer.
Det er at indskrænke selvstændigheden og kan blive et stort problem for mobilitetsplanen i Odense Kommune, siger rådmand.
Lovforslaget vil indskrænke det kommunale selvstyre og retten til, at kommunerne selv kan bestemme over hastighedsnedsættelser på veje, lukning af veje og ensrettelse af veje ifølge klima- og miljørådmand i Odense, Tim Vermund (S).
- Jeg er voldsomt bekymret over det lovforslag. Det er en kæmpe indskrænkning for os kommuner, og hvad vi kan gøre og beslutte om vores veje, om hvor vi kan sænke hastighed og omdirigere trafik, siger han.
Dermed er lovforslaget også en gigantisk bombe under Odense Kommunes mobilitetsplan, der skal reducere Odenses CO2-forbrug med 100.000 ton i 2030.
- Det er rigidt
Den konservative by- og kulturrådmand, Søren Windell, synes også, forslaget er problematisk.
- Det er godt for Skibhusvej, men skidt for det kommunale selvstyre. Det her lovforslag begrænser jo kommunens muligheder for byudvikling. Det er rigidt, og jeg er imod det selvom det er et godt forsvar mod venstrefløjens antibilisme, siger han og tilføjer.
- Det ville være bedre, hvis den sunde fornuft indfandt sig hos partierne i Odense Byråd, og vi selv fandt ud af, at Skibhusvej ikke skal lukkes.
Hver dag kører 8.000 biler gennem den sydlige del af Skibhusvej. Det er planen, at den i foråret lukkes og omdannes til cykelgade. Men i regeringens lovforslag lægges der op til, at kun veje med under 1.000 bilister i døgnet kan afspærres - og dermed ikke Skibhusvej.
Cykelgaden er en del af Odense Kommunes såkaldte mobilitetsplan, der har to mål: At flere skal bo og færdes i bymidten, og at CO2-forbruget reduceres.
Kommunen har planer om, at fartgrænsen skal sænkes til 30 kilometer i timen på hele vejnettet inden for Ring 2. Det vil reducere CO2-forbruget med 17.000 ton årligt. Mobilitetszoner, hvor man lukker for gennemkørende trafik såsom med Skibhusvej, oppebærer 33.000 ton per år.
Dermed er to væsentlige elementer i mobilitetsplanen potentielt sat ud af spil.
En bombe under mobilitetsplanen
I Københavns Kommune har man allerede udfærdiget et notat, der beskriver konsekvenserne af det nye lovforslag. Konsekvenser, som efter al sandsynlighed også vil gælde i Odense Kommune.
Lovforslaget giver kommunerne mulighed for at træffe færdselsmæssige beslutninger om vejes indretning og udnyttelse, men indfører samtidig en række nye objektive betingelser for blandt andet hastighedsgrænser, ensretninger og vejafspærringer. Noget, som begrænser kommunerne i høj grad, mener Tim Vermund.
- Forslaget vil gøre det umuligt for os selv at bestemme, hvilke veje vi vil sætte hastigheden ned på. Det vil have en vidtgående betydning for alle kommunernes mulighed for at gøre noget ved trafik. Det er vi rigtig bekymret for.
Han kalder det et indgreb i kommunernes selvstyre og muligheder for selv at bestemme. Og han stiller sig uforstående overfor, hvis regeringen virkelig mener, at det er en god ide.
- Jeg håber virkelig, at de besinder sig, fordi det har meget meget vidtrækkende konsekvenser, hvis ikke det bliver standset.
Tim Vermund er nu bekymret for, hvordan det stiller kommunens mobilitetsplan.
Ifølge forslaget er det blandt andet veje, hvor der i gennemsnit kører 4.000 biler i døgnet, som kommunen med forslaget ikke må sænke hastigheden på. I forslaget lyder det også, at der på 88 procent af Odense Kommunes veje kører under 4.000 biler i døgnet, hvorfor de i princippet gerne må reguleres med hastighedsnedsættelser af kommunen selv.
Minister tager til genmæle
Men den køber rådmand Tim Vermund ikke. For det ikke nødvendigvis de veje, som kommunen vil lave ændringer på. Han mener, det er logik, at kommunerne bedst ved, hvor der er behov for lukning af veje, hastighedsnedsættelser og andet.
- Det er jo os, der bor her i byen, der ved noget om, hvordan trafikken påvirker vores hverdag. Det vil være meget klogere at få gennemgående trafik rundt om byen. Vi har klimaambitioner og mål for, hvordan vi skaber en grønnere by. Det er noget, de vil tage fra os.
TV 2 Fyn har foreholdt transportminister Thomas Danielsen (V) kritikken fra de to rådmænd.
- Forslaget fjerner en række bureaukrater i det offentlige, mens målet er det samme: At sikre vigtige færdselsårer holdes åbne og sikre fremkommelighed. Jeg glæder mig til at læse høringssvarene, skriver ministeren i en kommentar til TV 2 Fyn.
OB ydmyget i lunken sæsonoptakt
kopieret!
Selvom spydspids Luca Kjerrumgaard bragte OB foran efter 24 minutters spil, kunne det ikke afholde dagens modstander AGF fra at ydmyge fynboerne.
Træningskampen, der blev spillet torsdag eftermiddag, endte 4-1 til jyderne, der scorede to mål i hver halvleg. AGF huserer til daglig i landets bedste fodboldrække, så på papiret var klubben fra Aarhus favoritter inden opgøret.
Der er derfor ikke tale om den mest optimale optakt til anden halvsæson af NordicBet Liga, der begynder 21. februar klokken 19, hvor OB gæster Hillerød Fodbold.
Øens hold har dog endnu et par kampe til at opbygge momentum. 24. januar gæster fynboerne Silkeborg IF, og 30. januar gælder det FC Fredericia på udebane.
Serieforbryder stoppet efter 37 butikstyverier og røverier
kopieret!
En 37-årig mand fra Odense Kommune har ikke siddet på hænderne de seneste måneder. Fra midt i oktober har han nemlig begået svimlende 37 butikstyverier og røverier i Odense.
Det oplyser kommunikationsrådgiver hos Fyns Politi Mads Boel til TV 2 Fyn.
- Der er primært tale om dagligvarebutikker, og i går blev han så anholdt i en butik i det vestlige Odense, siger Mads Boel og tilføjer, at manden nu er blevet varetægtsfængslet frem til 6. februar.
Truende og fysisk
Varetægtsfængslingen sker på baggrund af de seneste 17 tilfælde af butikstyverier og røverier.
De første 20 tilfælde er ifølge Mads Boel håndteret af Fyns Politi, som er ved at udarbejde et anklageskrift mod manden. Sagen bliver taget op senere i år.
- Efter de tilfælde har han begået 17 nye tilfælde, siger Mads Boel.
- Han har været både truende og fysisk, og derfra udviklede nogle af tyverierne sig til røverier, siger Mads Boel, der oplyser, at manden ikke har benyttet sig af våben i forbindelse med røverierne.
Fyns Politi vil ikke komme det nærmere, om manden er gået efter bestemte varer, om han var påvirket i gerningsøjeblikkene, eller hvordan røverierne mere specifikt udspillede sig. De oplysninger indgår nu som en del af efterforskningen, lyder det.
Anholdelsen onsdag foregik i god ro og orden, oplyser Mads Boel, der ikke vil komme det nærmere, hvilken dagligvarebutik der var tale om.
Når den tre uger lange varetægtsfængsling er overstået, skal der tages stilling til, om den skal forlænges, eller om der kan rejses tiltale mod manden.
37-årig mand varetægtsfængslet for butikstyveri og røveri #politidk https://t.co/inC6QwRpHw
— Fyns Politi (@FynsPoliti) January 16, 2025
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her