Du bestemmer: Hvem skal have forskningsmillioner?
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Nu kan du være med til at bestemme, hvilket forskningsprojekt der skal have del i en millionpulje fra Region Syddanmark.
Skal der forskes i nye behandlingsmetoder til gigt, eller hvorfor svangerskabsforgiftning opstår?
Det spørgsmål kan du være med til at besvare, når TV 2/Fyn og TV Syd i samarbejde med Region Syddanmark og Syddansk Universitet fredag åbner for sms-afstemningen til "Et sundere Syddanmark".
Du kan læse meget mere om projektet her.
Forskning skal være til at fatte:
- Nu skal jeg øve punchlines foran spejlet
Fem forskere har været igennem medietræning for at lære at kommunikere klart, når de skal kæmpe om to millioner sundhedskroner
Til dagligt arbejder Niels Bilenberg som professor professor i Børne- og Ungdomspsykiatri, hvor han jonglerer med ord som hyperaktivitet og opmærksomhedsforstyrrelse.
I forskerkredse gælder det om at være meget præcis og betyder ofte lange grundige forklaringer. I dag er han på skolebænken for at vende den tankegang på hovedet og skære alle overflødige formuleringer fra.
Han er på medietræningsdag i Regionshuset i Vejle og skal sammen med de øvrige forskere stille sig op direkte foran kameraet og forklare sit projekt.
“- Det er grænseoverskridende, men jeg synes, vi har lært rigtig meget”
- Det er grænseoverskridende, men jeg synes, vi har lært rigtig meget af det, siger han til TV 2/Fyn.
Medietræningen står Journalist og læge Charlotte Strøm for. Hun er konsulent i Sharpen og skal lære forskerne at gøre op med frygten for ikke at være præcise nok.
Borgerne i Region Syddanmark kan til september stemme om fordelingen af to millioner forskningskroner. Pengene fordeles med en million kroner til førstepladsen og henholdsvist 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og en tredjepladsen.
I kampen om stemmerne gælder det om at fange borgernes interesse, og det skal ske med så få ord som muligt.
Niels Bilenberg vil forske i hvordan, man kan lave et bedre samarbejde mellem kommune, psykiatri, patienter og pårørende for at hjælpe børn og unge med ADHD. Her er ord som tværsektorielt samarbejde no go.
- Det svære at kommunikere er lige præcist - hvad er det, vi vil opnå? Det er vigtigt i sådan en konkurrence at få fortalt folk, hvad det egentligt er, vi vil opnår
De er fem forskere, som skal dyste om 2 millioner kroner og to af dem er fynske.
Maja Skov Kragsnæs er læge og phd-studerende på OUH's gigtafdeling. Hun vil undersøge, om patienter med gigt får det bedre, hvis man giver dem sunde tarmbakterier.
For hende er det sværeste at nå ind til kernen af budskabet lunhurtigt.
- Når jeg kommunikerer med mine kolleger og holder foredrag har vi længere tid til at nå ned i dybden og det er i et mere kompliceret sprog. Her skal vi nå konklusionen med det samme og vi lærer, hvordan man kan gøre det kort, så budskabet når ud, siger hun.
Fem finalister
- Psykiatrien i Region Syddanmark: Samarbejde mellem kommune, psykiatri, patienter og pårørende for at hjælpe børn og unge med ADHD
- Odense Universitets Hospital: Tarmfloraens effekt på og gigtsygdomme
- Sygehus Sønderjylland: Samarbejde mellem kommuner, plejehjem, praktiserende læge og sygehus ved akutsygdomme for ældre
- Sygehus Lillebælt: Hudkræft
- Sydvestjysk Sygehus: Årsagen til svangerskabsforgiftning
Forskerne ved sygehuset i Esbjerg deltager med et projekt om svangerskabsforgiftning, Sygehus Sønderjylland er med i konkurrencen med et projekt om samarbejde mellem plejehjem, kommune, praktiserende læge og sygehus hos ældre patienter. Sygehuset i Vejle deltager med et projekt om hudkræft.
Stor interesse fra borgerne
Projektet startede i 2017 på Fyn hvor over 12.000 borgere var med til at stemme om vinderen af en million kroner. Efter to år med stor interesse besluttede regionsrådet at udbrede projektet til Syd- og Sønderjylland og fordoble puljen til to millioner kroner.
- Det der med at få så mange som muligt til at stemme det vil vi jo allesammen gerne have, og jeg synes også, det er sjovere, hvis der er rigtig mange med. Så vi er jo også et hold, mener Niels Bilenberg.
Læge og journalist Charlotte Strøm står som konsulent i virksomheden Sharpen for dagens medietræning. Hun har brugt formiddagen på teori og over middag kommer forskerne i ilden bag kameraet. Hun er godt tilfreds med dagens resultat.
- Jeg synes faktisk, de er kommet ret langt. Nogle af dem er blevet superskarpe til at formidle lige præcist, hvad deres projekter handler om. Jeg mener, de er klar til kampen, vurderer hun.
Projektet bliver skudt igang efter sommerferien, men forskerne er allerede igang med at involvere patienter og samarbejdspartnere i deres projekter.
Vinderne bliver kåret til finaleshowet på SDU i Kolding den 2. oktober.
Maja Skov Kragsnæs er klar til at kæmpe for sit projekt.
- Jeg skal da hjem foran spejlet og så skal jeg øve mig og få nogle gode punhclines. Og så har vi et supergodt projekt, der ikke er svært at formidle og som rigtig mange kan relatere sig til, så jeg er jeg er meget fortrøstningsfuld, smiler hun.
I alt er to millioner forskningskroner på højkant, og det er borgere som dig, der er med til at afgøre hvilke projekter, der skal belønnes.
Hvad er "Et sundere Syddanmark"?
"Et sundere Syddanmark" er et samarbejde mellem Region Syddanmark, Syddansk Universitet, TV 2/Fyn og TV Syd, hvor du kan være med til at belønne den forskning, som du synes er mest nødvendig. I alt to millioner kroner er i spil.
Fem projekter ud af 405 står tilbage. De fem projekter vil forske i:
Sammenhængende forløb i ældreplejen
ADHD
Hudkræft
Gigt
Svangerskabsforgiftning
To millioner på højkant
I alt er to millioner forskningskroner fra Region Syddanmark stillet på højkant ved "Et sundere Syddanmark". Det projekt, der får flest SMS-stemmer bliver belønnet med én million kroner. Anden- og tredjepladsen får henholdvis 600.000 og 400.000 kroner til deres forskning.
Du kan stemme på dit favoritprojekt med en SMS til 1999 med teksten "sund X". Vil du eksempelvis stemme på gigt-projektet, sender du en SMS med teksten "sund 4" til 1999.
Du kan læse mere om alle projekter her.
De er i finalen i Et sundere Syddanmark: Det skal der forskes i
To fynske projekter med i finalen. ADHD-ramte skal have bedre hjælp og gigtpatienter kan hjælpes med transplantation af sundere tarmbakterier.
Hvad skal der forskes i på Fyn og i det syddanske område?
Det skal fynboerne og jyderne være med til at bestemme i projektet Et sundere Syddanmark.
I dag valgte forskningsrådet i Region Syddanmark, hvilke fem projekter seerne kan vælge imellem. I alt ti projekter var med i udvælgelsen.
Et af de projekter, der kom igennem nåleøjet, er projektet REHAB inden for børne- og ungdomspsykiatrien på OUH.
Projektet skal undersøge, hvordan man kan hjælpe børn og unge med ADHD ved et bedre samarbejde mellem kommunerne og psykiatrien. Forbilledet er en model, der hedder REHAB, der bruges overfor selvmordtruede børn og unge.
- Tre procent af alle børn i Danmark rammes af ADHD, og mange har det skidt, selv om de er i behandling.siger Niels Bilenberg, der er professor ved ADHD-centret på OUH.
Generelt klarer de sig også dårligere end søskende, der ikke har ADHD, viser undersøgelser.
Syptomerne er blandt andet koncentrationsbesvær, impulsivitet og hyperaktivitet.
Tre af de fem projekter er indstillet af sygehusene i Vejle, Esbjerg og Sønderjylland, mens de to sidste er fra Fyn.
Forskerne ved sygehuset i Esbjerg deltager med et projekt om svangerskabsforgiftning, Sygehus Sønderjylland er med i konkurrencen med et projekt om samrbejde mellem plejehjem, kommune, praktiserende læge og sygehus hos ældre patienter, mens sygehuset i Vejle deltager med et projekt om hudkræft.
Det andet projekt fra Fyn hedder Flora. Det går ud at hjælpe gigtpatienter ved flytte tarmbakterier fra sunde tarme til patienterne med dårlig tarmflora. Det mindsker gigtsmerterne, viser allerede gennemførte behandlinger.
Projektet skal omfatte 80 patienter, hvor halvdelen af patienterne ikke får behandlingen, men rent vand i stedet for.
Derefter sammenlignes patienternes oplevelse og symptomer efter behandlingen.
De nye forskningsprojekt, som forsker og Ph.d-studerende Maja Skov Kragsnæs, involverer samarbejde med bl.a. Københavns Universitet og blodbanken på OUH og har allerede været afprøvet i praksis i et mindre set-up.
Et sundere Syddanmark er et citizen science-projekt, hvor man bruger patenternes viden og medvirken til at forbedre forskningen. TV 2/Fyn, SDU og OUH startede projektet for to år siden, og sidste år vandt samarbejdet
Ud over TV 2/Fyn, SDU og sygehusene i Region Syddanmark deltager også TV 2/Syd for første gang. De projekter, som seerne i Region Syddanmark vælger skal vinde de to millioner, får henholdsvis 1 million for en førsteplads og 600.000 og 400.000 kroner for en anden og en tredjeplads.
Først efter sommerferien går præsentationen af projekterne og selve konkurrencen i gang. Udskydelsen skyldes det kommende folketingsvalg.
Du kan dog allerede nu læse ansøgningerne fra de deltagende finale-projekter her:
Første-, anden- og trejdepladsen bliver fundet ved et stort finaleshow hos SDU i Kolding den 2. oktober klokken 18.20. Showet bliver også sendt på Facebook samt TV 2/Fyn og TV Syd.
Det koster almindelig sms-takst at stemme. Du kan kun stemme på ét projekt. Sms-afstemningen lukker onsdag den 2. oktober kl. 19.15.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her