Bosted for sindslidende og hjerneskadede kræves lukket
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Socialtilsyn Midt har valgt at fratage botilbuddet Solskrænten dets godkendelse som socialt tilbud. Det undrer Faaborg-Midtfyn Kommune, der vil klage over afgørelsen.
Botilbuddet Solskrænten risikerer at lukke, og 41 sindslidende og hjerneskadede personer kan ende med at skulle flytte fra det socialpsykiatriske botilbud i Korinth.
Det uafhængige tilsyn Socialtilsyn Midt vil inddrage botilbuddets godkendelse som socialt tilbud og kræver stedet lukket.
Det skriver Faaborg-Midtfyn Kommune i en pressemeddelelse.
Pædagoger sagde op efter hån af børn: Deres kritik bliver ignoreret
Socialtilsyn Syd godkender døgninstitutionen Langebyhus i en rapport, efter tidligere ansatte havde underrettet tilsynet om kritiske forhold. De tidligere ansatte genkender ikke beskrivelsen i rapporten.
Jens Sørensen bladrer en rapport igennem. Den handler om Langebyhus - en døgninstitution for børn i Søndersø, hvor han arbejdede i cirka et halvt år i 2017.
Dengang skrev han og en række andre ansatte indberetninger om Langebyhus til Socialtilsyn Syd, som er den myndighed, der fører tilsyn med den slags institutioner. Underretningerne handlede om børnenes forhold på institutionen.
Ifølge Jens Sørensen og tre andre tidligere pædagoger fra Langebyhus, blev børnene på stedet hånet, nedgjort, råbt af og holdt fast i deres problemer i stedet for at blive behandlet med den omsorg, de havde brug for.
- Vi underrettede jo Socialtilsynet på grund af vores bekymringer, og så synes jeg, det er enormt frusterende, at det bare bliver slået hen. Som du kan læse, står der for det meste, at alt er, som det skal være. Det er virkelig frustrerende, siger Jens Sørensen.
Kopieret og forkert indhold i rapport
Efter Jens Sørensen og hans tidligere kollegaer har sendt deres indberetninger til Socialtilsyn Syd, kommer tilsynet på uanmeldt besøg på Langebyhus. Efter besøget bliver der lavet en tilsynsrapport i august 2017, som slår fast, at stedet lever op til kravene.
“- Det overrasker mig, at der blandt andet står, at børnene bliver integreret i lokalsamfundet.”
De fleste afsnit i rapporten er kopieret fra en rapport, der blev lavet tidligere på året - inden Jens Sørensen og hans kollegaer havde kontaktet Socialtilsynet med deres bekymringer. I den nye rapport kan de ikke se, at Socialtilsynet har undersøgt den kritik og de konkrete eksempler på dårlig behandling af børn, som han og de andre pædagoger har sendt ind.
- Jeg tænker, at de ikke har læst vores underretninger. Det virker sådan, fordi alle de ting, vi har fremhævet og kommer med af konkrete eksempler og så videre, synes jeg ikke, bliver berørt, siger Jens Sørensen.
Desuden står der flere ting i rapporten, som er direkte forkerte, mener Jens Sørensen og Carsten Esager, som er en af de andre pædagoger, der skrev til Socialtilsynet.
- Det overrasker mig, at der blandt andet står, at børnene bliver integreret i lokalsamfundet. Det gør de ikke. De må ikke forlade institutionen, eller det måtte de ikke for et år siden i hvert fald. Det gjorde så, at de tit stak af mange af dem, for man kan jo ikke lukke dem inde på den måde, fortæller Carsten Esager.
Også Jens Sørensen finder uovernesstemmelser.
- Beboerne fortæller, at de går til fritidsaktiviteter. Ja, jeg kunne godt tænke mig at vide, hvilke beboere de egentlig har talt med, eller om de har talt med nogen, siger han.
Både Jens Sørensen, Carsten Esager og to andre tidligere ansatte kan finde flere eksempler, hvor deres oplevelse af Langebyhus strider imod det indtryk, man får i rapporten.
Børnene tør ikke sige sandheden
Carsten Esager forstår ikke, hvordan Socialtilsynet er nået frem til deres postive vurdering af Langebyhus.
- Jeg synes, det er tankevækkende, at vi kan være seks eller syv tidligere ansatte, der ser noget så vidt forskelligt (i forhold til Socialtilsynet, red.), men det gjorde vi så åbenbart. Jeg har ellers været pædagog i 20 år på diverse børneinstitutioner, og jeg ved da, at nogle af de andre også har et par år på bagen.
“Det er klart, at hvis de vælger de rigtige at tale med, så får de jo et positivt svar.”
Han mener, at børnene ikke tør sige sandheden, og den opfattelse deler to af de andre tidligere pædagoger. Jens Sørensen er i tvivl om, hvorvidt de har undersøgt sagen grundigt nok.
De har talt med medarbejdere, ledelsen og også med børn, skriver de?
- Jamen, det er klart, at hvis de vælger de rigtige at tale med, så får de jo et positivt svar. De har ikke henvendt sig til nogen af os for at høre, hvordan vi ser tingene. Det er jo klart, at hvis de tager en ansat, som er tilfreds med at være der, et barn, som er tilfreds med at være der, og en leder, som jo aldrig nogensinde vil sige noget dårligt om stedet, så får man jo sådan en raport, som ligner den, der blev lavet nogle måneder inden, siger han.
Ingen kommentar fra Socialtilsyn Syd
TV 2/Fyn har i dag talt med tilsynschef Peter Bjerregaard fra Socialtilsyn Syd. Han ønsker ikke ønsker at stille op til interview og har i øvrigt ingen yderligere kommentarer til den kritik, som tidligere ansatte, tidligere anbragte børn og forældre har rejst af forholdene på Langebyhus.
Mads på 13 var anbragt halvandet år på Langebyhus. Læs om hans historie og om pædagogernes oplevelser på stedet her.
Ifølge fyens.dk konkluderer tilsynet i sin afgørelse, at beboerne på Solskrænten "ikke i tilstrækkeligt omfang bliver hørt, respekteret og anerkendt". Samtidig er der "manglende nødvendig opmærksomhed på overgreb og krænkelse borger og borger imellem".
Det forstår Faaborg-Midtfyn Kommunes koncerndirektør, Siggi W. Kristoffersen, ikke. Han er ikke enig i tilsynets afgørelse og meget overrasket.
- Jeg er meget overrasket over, at det er det skridt, som man vælger at tage. Vi har haft meget vanskeligt ved den rapport, som ligger til grund for afgørelsen, siger han til TV 2/Fyn og fortsætter:
- Men vi tager altid de anbefalinger alvorligt.
Han mener ikke, at der er tale om noget direkte kritisabelt.
- Der er ikke tale om noget kritisabelt. Det er jo en type tilbud og en målgruppe, hvor der altid er noget at arbejde med. Og så kommer tilsynet hvert år med nogle nye ting, som er gode at arbejde med, og det har vi arbejdet med sammen med dem. Og de har sagt, at nu er de tilfredse med det, siger koncerndirektøren.
- Men nu får vi lige ro på, og får beroliget beboerne i, at det ikke kommer til at ske i morgen, og hvis du spørger mig, så kommer det slet ikke til at ske.
Kan ende i Ankestyrelsen
I april i år fik Solskrænten tre påbud og kom under skærpet tilsyn. Socialtilsyn Midt fulgte botilbuddet tæt, og i juli ophævede man både påbuddene og det skærpede tilsyn.
En uge efter fik Faaborg-Midtfyn Kommune besked om, at tilsynet overvejer at ophæve Solskræntens godkendelse.
- Det er meget forvirrende, når vi først får at vide, at vi har løst problemerne, og så kort tid efter bliver mødt med krav om lukning, siger Siggi W. Kristoffersen.
Faaborg-Midtfyn Kommune vil i første omgang klage over Socialtilsyn Midts afgørelse. Fastholder tilsynet sin beslutning, vil Faaborg-Midtfyn Kommune anke sagen til Ankestyrelsen. Her er sagsbehandlingen op til et år, og Solskræntens beboere vil blive på botilbuddet, inden Ankestyrelsen træffer sin afgørelse.
Stadfæster Ankestyrelsen tilsynets afgørelse, vil Solskrænten lukke med tre måneders varsel.
Kom med ind bag murene til en af landets mest sikrede institutioner
Der er plads til 19 unge i alderen 15 til 18 år på Egely. Udover en kriminel baggrund har de unge ofte også andre ting at slås med.
Der er plads til 19 unge i alderen 15 til 18 år på Egely. Udover en kriminel baggrund har de unge ofte også andre ting at slås med.
Der er plads til 19 unge i alderen 15 til 18 år på Egely. Udover en kriminel baggrund har de unge ofte også andre ting at slås med.
Der er plads til 19 unge i alderen 15 til 18 år på Egely. Udover en kriminel baggrund har de unge ofte også andre ting at slås med.
Der er plads til 19 unge i alderen 15 til 18 år på Egely. Udover en kriminel baggrund har de unge ofte også andre ting at slås med.
Der er plads til 19 unge i alderen 15 til 18 år på Egely. Udover en kriminel baggrund har de unge ofte også andre ting at slås med.
Der er plads til 19 unge i alderen 15 til 18 år på Egely. Udover en kriminel baggrund har de unge ofte også andre ting at slås med.
Der er plads til 19 unge i alderen 15 til 18 år på Egely. Udover en kriminel baggrund har de unge ofte også andre ting at slås med.
Der er plads til 19 unge i alderen 15 til 18 år på Egely. Udover en kriminel baggrund har de unge ofte også andre ting at slås med.
Der er plads til 19 unge i alderen 15 til 18 år på Egely. Udover en kriminel baggrund har de unge ofte også andre ting at slås med.
Der er plads til 19 unge i alderen 15 til 18 år på Egely. Udover en kriminel baggrund har de unge ofte også andre ting at slås med.
Der er plads til 19 unge i alderen 15 til 18 år på Egely. Udover en kriminel baggrund har de unge ofte også andre ting at slås med.
Ungdomsinstitution Egely ved Middelfart har fået alvorlig kritik fra Ombudsmandens Børnekontor. Ledelse og medarbejdere har taget kritikken til sig, men fortæller samtidig, at der vil opstå situationer, hvor pædagogikken kommer til kort.
Umiddelbart ligner det en moderne efterskole. Værelserne er forsynet med fladskærmsfjernsyn samt eget wc og brusebad.
Her er veludstyrede skolelokaler, hyggelige køkken-alrum, idrætshal, metal-, træ- og kreativ-værksteder, motionsrum og gamer-maskiner.
Men værelserne bliver låst af om natten og hele området er omkranset at en syv meter høj massiv betonmur.
Vi er på Ungdomsinstitutionen Egely lidt uden for Nørre Aaby i Middelfart Kommune. En sikret døgninstitution for blandt andet varetægtsfængslede unge.
Egely er en af landets mest sikrede ungdomsinstitutioner.
Kritiseret af ombudsmanden
Egely er blevet kritiseret for at bryde både dansk og international lovgivning. Kritikken kommer fra Ombudsmandens Børnekontor, der efter et tilsynsbesøg kritiserer personalet for at bruge ulovlig magtanvendelse og isolation af de indsatte unge.
- Det, der er omtalt i Ombudsmandens rapport, er en stigning i brug af sikringsceller og isolation, og det har været i forhold til en enkelt person, der virkelig har haft store vanskeligheder og udfordringer, at det i virkeligheden er den mindst indgribende sanktion, der er gjort brug af for at sikre hendes ve og vel, at placere hende i en sikringscelle, fortæller Jonas Nordklitgaard, der er afdelingsleder på Egely.
Jonas Nordklitgaard har svært ved at se, hvad de eller kunne gøre. Der vil opstå situationer, hvor pædagogikken kommer til kort.
- Sikringscellen er selvfølgelig indgribende. Vi kunne have brugt hendes værelse, men det var splittet fuldstændigt ad. Hun havde ødelagt alt, hvad der var derinde. Det har virkeligt været en udfordring for personalet, siger Jonas Nordklitgaard.
Efteruddannelse og nye procedurer
Egely tager kritikken fra Ombudsmandens Børnekontor til sig og er i gang at med ændre procedurer og efteruddanne personalet.
- Vi skal blive bedre, men det skal vi altid, uanset om Ombudsmanden kommer eller ej. Men det er klart, at når der kommer noget kritik, så opper man sig, og får bragt de ting til ende, der har være forkerte. For lovgivningen skal overholdes, siger Jonas Nordklitgaard.
Er varetægtsfængslede i surrogat
Der er plads til 19 unge i alderen 15 til 18 år på Egely. I enkelte tilfælde kan de være ned til 12 år. De 14 er anbragt på sikrede afdelinger og fem på en særligt sikret afdeling.
- Der er forskellige grundlag for, at de unge er anbragt på Egely. Men størstedelen af dem sidder varetægtsfængslede i surrogat, mens deres sager bliver opklaret, fortæller Jonas Nordklitgaard.
Udover en kriminel baggrund har de unge ofte også andre ting at slås med.
- Det, der kendetegner de unge, er en dyssocial adfærd og forskellige misbrugsproblemer, siger Jonas Nordklitgaard.
Isolerer de unge på værelser
Ombudsmandens Børnekontor har også kritiseret Egely for at isolere en gruppe unge på deres værelser efter en episode, hvor de unge rottede sig sammen mod personalet.
- Fem unge i alderen 15 til 18 år på en afdeling kan være nogle ordentlige drenge en gang i mellem. Hvis de får den ide at rotte sig sammen mod personalet - der vil ofte være to eller tre ansatte på arbejde på afdelingen - så er der store udfordringer. Og i den forbindelse handler det måske mere om muskelkraft, selv om det er det, vi ønsker allermindst. For det er den den pædagogiske tilgang vi ønsker, siger Jonas Nordklitgaard.
Rasmus Kristensen er ansat som pædagog på Egely, og de voldsomme situationer skræmmer ham ikke.
- Det er vigtigt, at man har sine kollegers opbakning og tillid til, at de gør deres arbejde og er der for en, når man står i de her situationer, for det er meget krævende at stå alene i sådan en situation. Så det er vigtigt, at der er opbakning, og det synes jeg, der generelt er hele vejen rundt, siger Rasmus Kristensen.
Et skub i en ny retning
Men konflikterne er undtagelser, lyder det fra Egely. Målet er gennem skolegang, aktiviteter og en struktureret dagligdag at give de unge et skub i en ny retning.
- Mit arbejde går ud på at at danne en relation til de unge, så jeg kan gå ind og påvirke dem. Påvirke deres meninger og holdninger til det miljø, som de kommer fra, og forhåbentligt plante et lille frø, som gør, at de kan gå en anden vej end det, som de har gang i nu, siger Rasmus Kristensen.
De unge er i gennemsnit to måneder på Egely, men i praksis kan det være fra nogle få dage og op til rekorden på 23 måneder.
Modsat fængslerne, som er underlagt kriminalforsorgen, er Egely en del af Socialcenter Lillebælt ved Region Syddanmark.
Normalt er Egely lukket land for offentligheden, men TV 2/FYN har har fået mulighed for at komme indefor og kan her givet et lille indblik i en helt anden verden.
Da de unge på Egely er under 18 år, har det ifølge institutionens regler ikke været muligt at tale med de unge eller lave optagelser af dem.
Se indslaget her:
Læs mere om Egely her.
Fakta om Egely
- Ungdomsinstitutionen Egely er en sikret døgninstitution, der tilbyder botilbud og skole-dagtilbud til unge mellem 15 og 18 år. Der kan dispenseres for alderskravet for unge helt ned til 12 år.
- Målgruppen er kendetegnet ved at have vanskeligheder som udadreagerende og kriminel adfærd, misbrugsproblematikker og psykiatriske problemstillinger.
- Kerneopgaven består af forskellige former for socialpædagogisk behandling.
- De unge tilbydes skole og værkstedsaktiviteter i et struktureret dagsprogram, der også indeholder tilbud om screening for psykiatriske vanskeligheder, hjælp til vredeshåndtering, forbehandling af misbrug og bo-træning. Kodeordene er motivation, støtte og omsorg.
- Målet er, at de unge træffer klogere valg, så de står bedre rustede efter opholdet.
- Egely er en del Socialcenter Lillebælt ved Region Syddanmark.
- Egely modtager unge fra hele landet.
Medicinkaos på odenseansk hjerneskade-botilbud
Hjerneskadede beboere Lille Glasvej i Odense har flere gange om ugen oplevet, at medarbejdere enten medicinerer dem forkert, på forkerte tidspunkter, eller helt glemmer at give dem medicin.
Der er massive problemer med medicineringen af de cirka 45 hjerneskadede borgere, som bor på Odense Kommunes botilbud Lille Glasvej. Det viser en rapport fra Arbejdstilsynet, som TV 2/Fyn har fået aktindsigt i.
I rapporten beskriver medarbejdere, at "der flere gange om ugen sker fejl i forhold til medicin, medicin bliver givet forkert, på forkert tidspunkt eller glemt."
Ydermere beskriver rapporten blandt andet, at der dagligt bliver dokumenteret forkert, og at "der ugentligt er utilsigtede hændelser som eksempelvis fald, magtanvendelser og fejl i medicin, der ikke bliver indberettet korrekt."
“...der flere gange om ugen sker fejl i forhold til medicin, medicin bliver givet forkert, på forkert tidspunkt eller glemt."”
Hjerneskadeforeningen: Riv-rav-ruskende galt
Rapporten bygger på et uanmeldt besøg på Lille Glasvej i december 2016 og et anmeldt besøg i marts 2017. Arbejdstilsynet har talt med både ledere og medarbejdere. TV 2/Fyn har bedt Hjerneskadeforeningen læse rapporten igennem, og direktøren lægger ikke fingre imellem.
Beboerne på Lille Glasvej
Målgruppen er fortrinsvis voksne mennesker med en erhvervet hjerneskade. Som udgangspunkt skal skaden være sket efter det 15. år. Ved visitationen skal ansøgeren være fyldt 18 år.
Kilde: Odense Kommune
- Man kan ikke undgå at blive rystet over rapporten, som på alle områder fortæller, at der er noget riv-rav-ruskende galt på Lille Glasvej, siger Morten Lorenzen, direktør i Hjerneskadeforeningen.
Han er ikke i tvivl. De kritisable forhold går ud over de hjerneskadede beboere.
- Folk bliver utrygge og usikre og livskvaliteten falder til et meget lavt niveau. Det er jo ikke det, der er meningen, når man er under offentlig pleje. Der skal man have ro og fred og man skal kunne komme sig og blive bedre i forhold til sin sygdom eller skade. Og det sker ikke, når man ikke er medicineret rigtigt, siger Morten Lorenzen til TV 2/Fyn.
Lille Glasvej
På Lille Glasvej bor 45 borgere i alderen 18-69. Alle bor i egen lejlighed.
Lejlighederne er fordelt på tre etager med elevator i mellem.
Odense Kommune: Ikke godt nok
Rapporten fra Arbejdstilsynet tegner et billede af en medarbejdergruppe, der har meget travlt.
Blandt andet står der, at medarbejderne "flere gange om ugen ikke når at udføre udviklende arbejde i forhold til borgerne" og at "der ugentligt er utilsigtede hændelser som eksempelvis fald, magtanvendelser og fejl i medicin, der ikke bliver indberettet korrekt."
- Det er ikke godt nok. Det må simpelthen ikke ske, siger Dorthe Rokkedal, forløbschef for erhvervet hjerneskade i Odense Kommune.
Hun fortæller, at der bliver sat fokus på problemet:
Vi er nødt til at intensivere vores tiltag i forhold til borgerne, så de får den rette medicinering. Det arbejder vi meget, meget hårdt på.
“Der ugentligt er utilsigtede hændelser som eksempelvis fald, magtanvendelser og fejl i medicin, der ikke bliver indberettet korrekt. ”
Kommunens eget tilsyn retter også kritik
Kritikken af Lille Glasvej kommer ikke kun fra Arbejdstilsynet. I en tilsynsrapport fra Odense Kommunes eget tilsyn, BDO, fra oktober 2016 får Lille Glasvej vurderingen "mindre tilfredsstillende". Det er den andenlaveste vurdering, og det er, når forholdene på flere områder kan karakteriseres som utilstrækkelige, og der er konstateret en del 'og/eller væsentlige mangler'.
Blandt andet skriver BDO at: "Lille Glasvej har en udfordring i at sikre, at alle beboere får den nødvendige hjæp til pleje og praktisk bistand" og "...at, pleje omsorg og praktisk bistand i højere grad bør tage afsæt i en rehabiliterende tankegang."
Mand med motorsav amok i bymidte
kopieret!
Fyns Politi måtte rykke ud med flere patruljer, efter de modtog adskillige alarmopkald om en mand, der gik amok med en tændt motorsav ved Vesterbro i Odense C torsdag aften.
Det oplyser vagtchef hos Fyns Politi Sten Nyland til TV 2 Fyn.
- Manden har nogle meget nærgående udfald med motorsaven mod en gruppe af mennesker, siger vagtchefen, der ikke vil komme mandens identitet nærmere.
Konkret drejede det sig om en konflikt mellem manden og en ikke nærmere bestemt gruppe af mænd.
Motorsav versus koben
I gruppen var en anden mand bevæbnet med et koben, og andre bar forskellige typer af slagvåben.
Både manden med motorsaven og manden med kobenet blev anholdt, oplyser vagtchefen, der hverken kan komme optakten eller selve optrinnet nærmere. Det skal Fyns Politi nu undersøge.
- Ham med motorsaven ligger hos os endnu, siger Sten Nyland og tilføjer, at han er blevet sigtet for forsøg på grov vold. Manden skal nu afhøres, inden Fyns Politi vil vurdere, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.
Manden med kobenet er blevet løsladt igen, men er sigtet for vold.
Flere vidner overværede optrinnet og kontaktede ordensmagten, fortæller vagtchefen.
- En mand med en motorsav i bymidten påkalder sig en del opmærksomhed, lyder det.
Fyns Politi modtog første anmeldelse klokken 23.34 og var på stedet kort tid efter. Ingen personer kom til skade i forbindelse med optrinnet.
"Goddag, det er fra politiet": Video af ransagning udstiller stort problem for danske håndværkere
kopieret!
Ved en fynsk villa banker politiet på døren kort før jul. En mand åbner døren.
- Goddag. Det er fra politiet.
Scenen i videoen ovenfor er et klassisk eksempel på et problem - og en løsning - som er et grundvilkår for håndværkere og politi i hele landet.
En håndværker uden værktøj virker nytteløst, men det er ikke desto mindre blevet virkeligheden for en fjerdedel af brancheforeningen Tekniqs medlemmer.
Over tusind af landets håndværkerfirmaer har det seneste år oplevet, at værktøj er forsvundet i nattens mulm og mørke, eller i fuldt dagslys på byggepladser, fra varebiler eller på virksomhedens egen adresse.
Et problem der ikke er blevet mindre det seneste år, hvor 4.000 varebiler er blevet brudt ind i. Det er en stigning på 20 procent i forhold til året før, beretter Gjensidige Forsikring, som også fortæller der er tale om tab for millionbeløb.
Men det kan nærmest være umuligt at opspore, når først det er væk og dermed også finde frem til mulige gerningsmænd.
Forkert adresse
Men det lykkedes kort før jul Fyns Politi i en ransagning på Fyn. Virksomheden Unisecure Nordic i Espergærde hjalp politiet med at finde frem til en adresse på Fyn.
Fra en byggeplads på Nordsjælland forsvandt der i slutningen af året et stykke værktøj. Og en sporingsmekanisme i værktøjet placerede det pludselig i en villa på Fyn.
- Vi lever primært af at forebygge tyveri, men når det så alligevel sker, kan vi tage ud og finde tyvekosterne. Det foregår ved, at vi med forskelligt udstyr kan finde frem til den eksakte lokation på udstyr, som der er sporing indbygget i, forklarer Henrik Olsen, direktør i Unisecure Nordic.
I det konkrete tilfælde tog han sammen med en patrulje fra Fyns Politi til adressen, hvor værktøjet befandt sig. Med et bodycam dokumenterede han sekunderne op til ransagningen og selve ransagningen på adressen.
Ved hjælp af en pejler udpegede han det præcise hus hvor politiet skulle rykke ind.
Pejleren er en hjørnesten i forhold til at fange hæleren på fersk gerning. Kan man ikke udpege præcis hvilken husstand tyvegodset er i, må politiet ikke foretage en ransagning på øjemed, og skal i stedet afvente en ransagningskendelse.
- Det er politiet
En mand åbner døren til villaen, og inviterer politiet indenfor, da patruljen gør det klart at de mener der befinder sig tyvegods på adressen.
At han selv skulle være tyv, benægter han dog, fremgår det af optagelserne, som Unisecure Nordic har delt med TV 2 Fyn.
Derfor bringer vi optagelserne
Optagelserne stammer fra et kropskamera optaget af virksomheden Unisecure Nordic.
TV 2 Fyn optagelserne for at dokumentere, hvordan politiet arbejder på at efterforske og opklare en form for kriminalitet, der udgør et stort problem for landets håndværkerfirmaer.
TV 2 Fyn har taget hensyn til de medvirkende i videoen ved at sløre både deres identitet, deres stemmer og omgivelserne på videoen.
Men midt i husets garage står en plasticpose med netop den genstand, som har sporingsudstyr installeret. Han forklarer, at han har fundet den efterladt, og taget den med hjem.
Efterhånden som patruljen kigger videre i garagen finder de flere interessante ting. Elektrisk værktøj med afslebne mærkninger, som manden fortæller han har fundet rundt omkring eller købt brugt.
Meget af værktøjet må dog efterlades på adressen, da det ikke entydigt kan bevises, at værktøjet er tyvegods. Det er nemlig et krav for, at politiet kan beslaglægge værktøjet, og det mener Henrik Olsen er helt galt.
- Ting der ikke er mærkede er guf for de kriminelle, for så har politiet ikke nogen muligheder, da det er dem som har bevisbyrden. Det er også det, vi ser i det her tilfælde, forklarer han.
Fyns Politi bekræfter til TV 2 Fyn at manden er sigtet for hæleri efter ransagningen.
Dyrt og bøvlet
Hos brancheforeningen Tekniq, der repræsenterer over 4.000 virksomheder indenfor håndværkerfagene, udtrykker man frustration over det der overgår deres medlemmer, når værktøjet forsvinder. Det forklarer underdirektør Maria Schougaard Berntsen.
- Den helt åbenlyse konsekvens er, at man er nødt til at købe noget nyt værktøj, men det er den mindste del af problemerne. Det er et meget større problem, at man så ikke har det værktøj, som man skulle bruge den dag. Det betyder man må udskyde aftaler hos kunder, og bruge tid på at melde det til politi og forsikring.
Hun genkender billedet med, at politiet ikke har nok muligheder for at slå ned på tyveknægte og hælere, og få tyvekosterne tilbage til de retmæssige ejere.
- Vores medlemmer forsøger at sikre deres varebiler med alarmer og røgkanoner, som går af hvis bilen bliver brudt op. De forsøger også at parkere steder, hvor der ikke er så let adgang. Noget vi dog godt kunne tænke os er, at få hurtigere adgang til tyveridata. Så kan man som virksomhed tage sine forhåndsregler, hvis der er en bølge af tyverier i et bestemt område, siger underdirektøren.
Foreløbigt er håndværkerne overladt til løsninger som Henrik Olsens, hvor sporings- og mærkningsudstyr placeres på særligt værdifuldt værktøj. Men pejler og sporing har været et gennembrud i forhold til at opspore tyvekosterne.
- Og så har vi også lidt andre overraskelser, for de kære banditter. Men pejleren er helt klart den, der gør, at vi kan pege politiet i retning af det præcise kælderlokale, etageejendommen eller villaen, hvor de stjålne varer er, fortæller han.
Virksomheden har allerede bistået politiet i et større antal ransagninger, oplyser Henrik Olsen.
Storebæltsbroen får igen permanent fartkontrol
kopieret!
Det gik ikke videre godt sidst, Sund & Bælt forsøgte sig med at installere en permanent fartkontrol på Storebæltsbroen.
Men nu gøres forsøget igen - denne gang på initiativ fra politiet.
- Vores første forsøg med fartkontrol på broen i 2024, viste en markant effekt. Antallet af fartoverskridelser faldt med 90 procent nærmest fra den ene dag til den anden. Politiet har nu ønsket strækningsbaseret fartkontrol, der anvender de samme stærekasser (ATK), som politiet bruger i resten af Danmark, skriver Sund & Bælt i en mail til TV2 ØST.
Kan give gener for landsdelstrafikken
Sund & Bælt skriver videre, at indførelsen af trafikkontrollen også hænger sammen med, at Storebæltsbroen er en helt central færdselsåre i Danmark.
- Vi har desværre set en del meget farlige situationer, hvor bilister kører alt for hurtigt på broen, særligt i perioder med vindrestriktioner eller uheld. Dermed bringer de ikke bare dem selv og andre trafikanter i alvorlig fare, men et uheld på broen kan også give store gener for trafikken mellem Øst- og Vestdanmark, lyder det fra Sund & Bælt.
Forsøget med den strækningsbaserede fartkontrol på broen i 2024 førte ikke til udskrivelse af en eneste bøde. Sund & Bælt stoppede i januar 2024 med at sende fotomaterialet videre til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Ordningen medførte dengang kritik fra blandt andet bilejernes interesseorganisation, FDM.
- Så har vi lige pludselig en privat enhed, der synes, de skal lave fartkontrol og anmelde folk på baggrund af det. Og det er dog i dansk kontekst en noget mærkværdig måde at gøre tingene på. Det er jo trods alt politiet herhjemme, der laver fartkontrol – og ikke du og jeg eller et eller andet tilfældigt aktieselskab, lød det dengang fra FDM's chefjurist Dennis Lange.
Det kom dog også frem, at der intet juridisk var galt med ordningen. Men hvis man havde forventet, den ville være en indtægtskilde for statskassen, blev man slemt skuffet.
31 kørte for stærkt, men ingen fik bøde
I februar sidste år tjekkede TV 2 Fyn via en aktindsigt om der blev udskrevet bøder på baggrund af kontrollen.
31 bilister havde kørt for stærkt, men ikke en eneste fik en bøde efterfølgende. Det skyldtes ifølge politiet, at billedmaterialet var af så ringe beskaffenhed, at det ikke kunne anvendes til en sikker identifikation af førerne af bilen.
Sund & Bælt oplyste efterfølgende til TV 2, at politiet og Transportministeriet barslede med en permanent løsning til fartkontrol på Storebælt.
- Vi ser frem til, at denne løsning snarest muligt bliver implementeret, så vi kan sikre alle bilister en tryg overfart. Indtil da vil vi fortsætte vores fartkontrol, lød det dengang.
Det er altså denne løsning, der nu er kommet.
Det er endnu ikke afgjort hvor mange stærekasser, der skal sættes op og ej heller præcist hvor, de skal placeres. Det er Vejdirektoratet, der står for den opgave.
Det er forventningen, at opsætningen sker i løbet af de kommende måneder.
Nu skal kønsanbefaling i fodbold til skelsættende afstemning
kopieret!
Skal en person, der biologisk er født som dreng, men som ikke identificerer sig som dreng eller mand, kunne spille med i breddefodboldens pige- eller kvinderækker?
- Ja, lyder essensen i et forslag, der lørdag er til afstemning i den største af de seks lokalunioner i Dansk Boldspil-Union (DBU): DBU Jylland.
De øvrige fem lokalunioner i DBU - herunder DBU Fyn - vil senere skulle tage stilling til emnet. Derfor er lørdagens afstemning noget, de andre lokalunioner og mange andre i dansk fodbold holder øje med.
Helt konkret lyder forslaget, at det fremover i breddefodbolden skal være muligt for en transkønnet, interkønnet eller nonbinær person selv at vælge, hvilket køn vedkommende spiller med.
Fredag byder på perioder med både sol og lokale snebyger
kopieret!
Fredag bliver en løjerlig dag, hvor der både kan kom sol og snebyger hist og pist. Det er særligt den østlige del af Fyn, der kan forvente at se snefnug som dagen skrider frem.
Temperaturen vil svinge mellem frysepunktet og 3 graders varme, og efterhånden vil vinden gå over i en let til frisk vind fra nord og nordvest. Det kan gøre, at det føles koldere, end det reelt er.
I weekenden strømmer kold luft fortsat ned over Danmark fra nord, og vi kan nyde et par dage med tørvejr de allerfleste steder og nogen eller en del sol, skriver DMI.
Fyns Politi kimet ned i december - så mange fyrværkerisager fik de
kopieret!
2024 var året, hvor en ny fyrværkerilov skulle stå sin prøve. Tilladelsen til at affyre fyrværkeri galt nemlig kun fra 31. December til og med 1. Januar klokken 24.
Men noget kunne tyde på, at det ikke var helt let at overholde loven for alle.
Med forbehold for at der kan være sager, som ikke omhandler affyring af fyrværkeri, så har Fyns Politi i perioden 1. - 30 december 2024 for nu registreret 196 sager om fyrværkeri.
Det svarer til 6,5 henvendelser om dagen i den periode.
Politiet oplyser til TV 2 Fyn, at der blandt registreringerne kan være flere, som relaterer sig til samme episode. Det skyldes, at en anmeldelse ikke nødvendigvis er rettet mod en person eller en adresse, men et område.
Speedwaykongen nægter at bøje sig for alderen - så længe drømmer han om at blive ved
kopieret!
For mange atleter er sporten ikke bare en karriere – den bliver en livsstil, en identitet og en drivkraft.
Men hvad sker der, når alderen presser på, og kroppen siger fra?
For den 47-årige speedwaylegende Nicki Pedersen, der har brækket over 30 knogler, er svaret klart: Han fortsætter. Fordi han kan, og fordi speedway er en del af ham.
Fra farmors marker til verdensscenen
Nicki Pedersens rejse ind i speedwayens verden startede, som mange store eventyr gør: med små skridt.
Han voksede op i en lille by, hvor han og hans storebror brugte timer på motocross og knallertræs på farmors marker.
- Det hele startede jo i 1988. Det er Fjelsted Speedwaybane, hvor man har gjort sine rødder igennem årene. Så det har jo et specielt bånd, ingen tvivl om det, fortæller Nicki Pedersen.
Han husker tydeligt, hvordan hans far og mor støttede ham – på deres egne måder.
- Min far smed mig tit af på den store bane for at køre nogle cylindre til. Min mor satte mig af med en dunk benzin og en cykel og sagde, at jeg skulle køre 100 omgange. Når jeg var færdig, kunne jeg ringe hjem og blive hentet, griner han.
Som 11-årig var han grebet. Og det skulle vise sig at være starten på en spektakulær karriere, der inkluderer syv danske mesterskaber, fire verdensmesterskaber for hold og tre individuelle verdensmesterskaber.
At være verdens bedste
At vinde et verdensmesterskab er enhver sportsudøvers ultimative drøm, og for Nicki Pedersen var det svært at begribe.
- Man håber jo på at blive verdensmester en skønne dag, men det er så stor en bedrift og et livsværk at få ført ud i livet. Det er ikke bare en aften, hvor du kører et godt løb, at du så bliver verdensmester. Vi kører 11 runder fra marts til oktober, hvor du skal være stabil, forklarer han.
Hans første titel i 2003 var en milepæl, men det tog tid at forstå, hvad det egentlig betød.
- Det tog mig nogle år, inden jeg rigtig forstod det der med at være verdensmester. Men når det endelig lykkedes, er du ikke i tvivl. Så er du den bedste, siger han.
Mere end bare en sport
Selvom Nicki Pedersen har vundet alt, hvad der er at vinde, er speedway stadig mere end bare en sport for ham.
- Der er ingen tvivl om, at speedway er i mit dna. Det er den identitet, den har givet mig, siger han.
Men sporten har også haft sin pris. To brækkede nakker og utallige andre skader har sat sine spor.
- Jeg har drejet på ventilknappen alt, hvad jeg overhovedet kunne. Drejet den helt i bund og fået det bedste ud af det i min karriere og min sport, forklarer han.
Alligevel nægter Nicki Pedersen at trække sig tilbage, selvom mange måske ville sige, at han har bevist sig.
- Jeg synes også bare, at det var for nemt at bare trække sig tilbage og sige, “nu har jeg vundet det hele, så nu er det det”. Jeg synes stadigvæk, det er fedt. Så det er derfor, jeg egentlig bare fortsætter, siger han.
Fremtiden banker på
Nicki Pedersen ved godt, at karrieren ikke kan vare evigt, men han tager én dag ad gangen.
- Jeg har jo et eller andet inde i mit lille hoved, der siger, det kunne være sjovt at slutte som 50-årig, men jeg tager en dag ad gangen. Jeg er meget ydmyg over, at jeg stadig kan sidde på cyklen og køre, trods alle de skader jeg har været igennem.
I dag arbejder Nicki Pedersen også som landstræner for det danske speedwayhold, men han ved, at han på sigt skal finde en ny vej.
- Jeg er landstræner til dagligt. Det er sådan et overlap, men det er ikke det, der vil blive min enlige indkomst – der skal jeg jo lave et eller andet, men hvad det er, har jeg ingen anelse om.
Ifølge sportspsykolog Andreas Küttel er det ikke unormalt, at atleter som Nicki Pedersen fortsætter længe i sporten.
- Folk udefra tænker måske, hvorfor gør du det stadigvæk? Hvad er meningen? Du har jo opnået det hele. Men for nogle er sporten en del af deres identitet, og de forbliver ofte en del af sporten i en eller anden rolle, forklarer Andreas Küttel.
Fuldende i Fjelsted
For Nicki Pedersen er Fjelsted Speedwaybane ikke bare stedet, hvor det hele begyndte. Det er også her, han håber, det hele kan slutte en dag.
- Jeg har jo altid sagt, at det kunne være sjovt at slutte sin karriere her. Det er der absolut ingen tvivl om, men jeg har kastet bolden op i luften, så må andre gribe den, siger han.
Indtil da fortsætter Nicki Pedersen med at leve i nuet og nyde det, han stadig kan.
- Jeg lever virkelig i nuet. Jeg er ikke verdens højeste eller verdens flotteste, men jeg får det bedste ud af livet, siger han med et smil.
Se hele serien i TV 2 Fyns app
Se hele serien i TV 2 Fyns app og oplev historierne om dem, der har sat alt på spil for sporten – og dem, der stadig kæmper for at finde sig selv bagefter.
Fagforening afvist af politiet - ingen sag på giftgrund
kopieret!
Det var en stor sag, da medarbejdere på den såkaldte Lynfrosten-grund i Nyborg blev syge af at arbejde på den tidligere giftgrund.
Kvalme, hovedpine og ondt i maven var blot nogle af symptomerne.
Sagen havnede hos beskæftigtigelsesministeren, der opfordrede Arbejdstilsynet om at være på dupperne.
Men der er ikke grundlag for at rejse en straffesag mod projektfirmaet Innovater eller det rådgivende ingeniørfirma Arne Elkjær, har Fyns Politi afgjort.
Ingen ulovligheder
Det var 3F Østfyn, der anmeldte de to projektfirmaer, fordi det haglede ned med påbud fra Arbejdstilsynet over flere firmaer på byggepladsen.
Påbud, som kunne være undgået, mener 3F, hvis de øverst ansvarlige for byggeriet havde sørget for, at de indhyrede firmaer havde været bedre informeret om risikoen for at støde på fenoler og andre ildelugtende giftstoffer under arbejdet.
Det ansvar svigtede Innovater og Arne Elkjær, mener 3F Østfyn.
Fyns Politi skriver i sin afgørelse, at de anmeldte rådgiveres ansvar netop begrænser sig til rådgivning og oplysning, men at de ikke direkte har noget ansvar for arbejdets udførelse.
Byggearbejdere med hovedpine og ondt i maven: Hovedentreprenør meldt til politiet efter stribe af påbud
Projektfirmaet Innovater, der opfører storcenter på giftgrund i Nyborg, har negligeret vigtig viden om voldsom forurening. Det gik ud over betonarbejderne, fastslår Arbejdstilsynet. Nu er Innovater meldt til politiet af 3F.
Artiklen er opdateret med svar fra bygherren Innovater tirsdag den 20. februar klokken 8.30
Der er igen ballade om Lynfrostgrunden i Nyborg, hvor det aarhusianske byggefirma Innovater er i gang med at opføre et nyt storcenter på den forurenede grund. Denne gang er omdrejningspunktet en politianmeldelse af bygherren og deres rådgivende ingeniørfirma, som 3F har sendt.
Byggeriet har været ramt af en byge af påbud. Det viser aktindsigter TV 2 Fyn har fået. Der er givet i alt 16 strakspåbud. De fleste til underleverandører, der ikke har beskyttet medarbejdere mod forureningen af jorden på byggepladsen.
Men nu slår en afgørelse fra Arbejdstilsynet fast, at det er bygherren Innovater, og deres rådgivende ingeniørfirma, der har haft ansvaret for at informere underleverandørerne om "risici med betydning for sundheden". Men det har de ikke gjort.
Det fastslår Arbejdstilsynet i hidtil ikke offentliggjorte kontrolbesøg hos centrets bygherre Innovater og selskabets rådgivende ingeniørfirma Arne Elkær A/S Rådgivende Ingeniører, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.
I to opsigtsvækkende afgørelser fra januar måned afleverer Arbejdstilsynet kritik af de to selskabers håndtering af arbejdsmiljøet, hvor medarbejdere er blevet udsat for sundhedsskadelige og kræftfremkaldende stoffer, fordi Innovater ikke i det udbudte projektmateriale har oplyst, hvilke særlige risici medarbejderne blev udsat for på Lynfrosten-grunden.
“Flere af de ansatte på byggepladsen havde symptomer på hovedpine og ondt i maven,"”
Det gælder for eksempel påvirkning af det klorerede opløsningsmiddel trichlorethylen (TCE), som er kræftfremkaldende, fenoler og totalkulbrinter.
"Derfor har der været risiko for, at arbejdet med opførelsen af bygningerne bliver udført på sådan en måde, at de ansatte kan blive udsat for unødige påvirkninger fra sundhedsskadelige og kræftfremkaldende stoffer under arbejdets udførelse. En vurdering, der underbygges af, at flere af de ansatte på byggepladsen har haft symptomer på hovedpine og ondt i maven," hedder det.
Hovedpine og ondt i maven
Lige så skarp kritikken er, lige så overraskende er sanktionerne.
Arbejdstilsynet har valgt ikke at give Innovater og ingeniørfirmaet et strakspåbud, selv om tilsynet konkluderer, at arbejdsmiljøloven er overtrådt.
Det skyldes, at byggeprojektet under tilsynsbesøgene den 31. november og 11. december 2023 var nået så langt, at byggeprocessen ikke længere kunne ændres.
Man var færdig med jordarbejdet.
Vidste ikke bedre
Innovater og deres rådgiver, der har haft afgørelserne i høring, har oplyst til Arbejdstilsynet, at man ikke var vidende om sit ansvar for det samlede projekt, herunder angivelsen af hvilke særlige risici, der var forbundet med projektet. Samt at projektet var planlagt, så man ikke regnede med, at der skulle arbejdes i selve jorden under opførelsen af bygningerne – herunder jord-, lednings- samt fundamentsarbejdet.
Men det blev der.
I forbindelse med Arbejdstilsynets besøg på byggepladsen den 31. november 2023 og den 11. december 2023 konstaterede tilsynet, at der som forarbejde til støbningen af fundamenter blev gravet render i den forurenede jord imellem og langs med piloteringspæle.
Og at jorden i og omkring renderne over en periode var blotlagt cirka én til halvanden time, inden de blev tildækket med knuste byggematerialer.
"I den forbindelse havde de ansatte flere gange oplevet lugtgener, og flere af de ansatte på byggepladsen havde symptomer på hovedpine og ondt i maven," noterer Arbejdstilsynet.
Rødt vand med film
Et tilsyn den 30. november 2023 hos struktørfirmaet Runøe og Theil på pladsen, der affødte et strakspåbud, konkluderede tilsvarende, at der var observeret rødt forurenet vand med olieagtig film i udgravningen til soklerne, hvor medarbejderne arbejdede.
"Der blev ikke anvendt personlige værnemidler, hverken når de ansatte arbejdede i renderne hvor der var vand, eller når der var risiko for at komme i kontakt med den blotlagte jord. Der blev ikke anvendt detektor som beskrevet i risikovurderingen," skriver Arbejdstilsynet.
Anton Halland Christensen, der er miljøkonsulent hos 3F i København, oplyser, at fagforeningens medlemmer på pladsen har taget jord og vandprøver på pladsen, men at det koster cirka 100.000 kroner at få prøverne analyseret, og at det under alle omstændigheder kan opfattes som et partsindlæg.
Fagforeningen har derfor valgt ikke at bruge penge på analyser. Til gengæld har 3F opfordret medlemmer, der har arbejdet på pladsen, til at besøge Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital og få et helbredstjek. En forbyggende foranstaltning, der kan komme dem til gode, hvis de i fremtiden bliver syge, og der er mistanke om, at det skyldes en arbejdsskade.
Var advaret
Sammenlagt har Arbejdstilsynet givet 16 strakspåbud og truffet yderligere tre afgørelser uden vejledning i forbindelse med byggeriet i Nyborg.
Det seneste strakspåbud på Lynfrosten-grunden blev givet den 15. januar i år, hvor montagefirmaet PH Montage blev sanktioneret for ikke at have udarbejdet en skriftlig vurdering for arbejdets udførelse og instrueret medarbejderne i, hvordan de skal forholde sig i forhold til mulig afdampning af gasser fra jordforureningen.
Når der graves i jorden eller jorden blotlægges, vil der være risiko for store lugtgener fra de stoffer, som findes i jorden, fordi de klorerede opløsningsmidler samt fenoler og klor fenoler, vil blive frigivet til luften, fastslog rådgivningsfirmaet.
"Der er generelt på grunden konstateret kraftig jordforurening af en karakter, der gør at jorden generelt ikke må berøres. I forbindelse med nedrivningen af bygningerne på grunden skal anvendes metoder, hvor der ikke graves i eller flyttes rundt på jorden, samt at fundamenter, kældre terrænbelægninger m.v. i højest mulig grad skal efterlades," hedder det blandt andet.
Når der i strid med Innovaters oprindelige planer blev udført gravearbejde på byggepladsen, var Innovater og deres rådgiver blevet advaret om de faremomenter, det kunne medføre, konkluderer Arbejdstilsynet. Det har boreprøver og rapporter udført for ejeren af grunden af Dansk Miljørådgivning afdækket.
Morten Lykke, CEO i Innovater, har svaret skriftligt på kritikken:
3F i Nyborg melder nu Innovater til politiet for at sætte andre menneskers liv og førlighed på spil, fordi I ikke har informeret underentreprenører om, ”hvilke særlige risici i form af jordforurening med phenoler, totalkulbrinter, chlorerede opløsningsmidler, der har betydning for sundheden ved projektets gennemførelse”. Hvorfor har I ikke informeret om risici?
Projektet er fuldt belyst og alle forundersøgelser, miljørapporter er tilgængelige for alle entreprenører, samt er de del af deres kontrakt. Desuden er der udarbejde retningslinjer for arbejder i og omkring forurening.
Det har resulteret i en række påbud til underleverandører, der som følge af det ikke har klædt deres medarbejdere rigtigt på til opgaven. Hvordan har du det med det?
Vi har fuld tillid til at vores underentreprenører følger de retningslinjer som er når der arbejdes i og omkring forurening.
Arbejdstilsynet har givet 16 strakspåbud til de forskellige firmaer ifm. med byggeriet. Senest har I altså selv fået en ”Afgørelse uden handlepligt”. Den går netop på, at I ikke har informeret underentreprenører om, ”hvilke særlige risici i form af jordforurening med phenoler, totalkulbrinter, chlorerede opløsningsmidler, der har betydning for sundheden ved projektets gennemførelse”. Hvad gør I ved det nu?
Som tidligere nævnt er projektet fuldt belyst og alle underentreprenører har fuldt kendskab til omfanget af forurening, samt retningslinjer for arbejde i og omkring forurening. Påbud omkring forurening skyldes vores underentreprenørens manglende udarbejdelse af risikovurdering. Det har vi selvfølgelig fået fokus på og har indskærpet overfor vores underentreprenører.
Har I optrådt ansvarligt i forbindelse med byggeriet på den forurenede grund?
Ja vi har fra start haft tæt dialog med vores miljørådgiver og Nyborg Kommune, ligesom Arbejdstilsynet afholder tilsyn på byggepladsen ugentligt, så det er sikret, at arbejdet udføres efter og overholder alle gældende regler og retningslinjer.
Ville Innovater gøre noget anderledes i dag ifm. et byggeri som det i Nyborg?
Set i lyset af den store opmærksomhed, projektet har fået, skulle vi nok have været bedre til at informere omkring projektets faser og fremdrift, så det kunne skabe mere tryghed ved naboer og borgere omkring byggepladsen.
Politiets jurister skriver efter at have forhørt sig hos Arbejdstilsynet, at en sag mod Innovater og Arne Elkjær højst kunne tænkes som supplement til en retssag mod en arbejdsgiver på grunden, der har udsat medarbejderne for fare, men ikke ikke som en selvstændig sag.
Klage faldet ned mellem to stole
Arbejdstilsynet har overfor politiet oplyst, at man siden maj 2023 adskillige gange var på byggepladsen, og at man ikke mener, poltiet ved en efterforskning vil kunne afdække ulovligheder.
Politiet traf allerede sin afgørelse i sommerferien 2024, men hos 3F er den faldet ned imellem to stole, ellers ville man have klaget over afgørelsen inden for tidsfristen, siger Tonny Fejerskov, formand for 3F Østfyn.
- Vi er slet ikke tilfredse med afgørelsen, men klagefristen var på fire uger, mens både jeg og næstformanden var på sommerferie, siger Tonny Fejerskov.
Centerbyggeriet, hvor medarbejderne arbejdede, forventes færdig i slutningen af næste måned, hvorefter de 10 boxbutikker åbner for kunderne.
Populær attraktion slår rekord igen, igen
kopieret!
For tredje år i træk kan en af Fyns mest populære attraktioner fejre en rekord.
Odense Zoo har nemlig slået besøgsrekord. I 2024 var over 554.000 gæster forbi dyrene i Dalum, hvilket er 28.500 flere gæster end året forinden.
Og man har i havens 95 år lange historie aldrig haft flere besøgende.
Det er en rekord, der selvfølgelig glæder havens direktør, Bjarne Klausen.
- Det føles fuldstændig fantastisk. Vi havde håbet på det, men ikke regnet med det, siger han til TV 2 Fyn.
Nemt at købe ulovligt fyrværkeri på Facebook - dybt forkasteligt, siger politiet
kopieret!
Det er nemt at skaffe ulovligt og livsfarligt fyrværkeri. Det kan TV 2 Fyn dokumentere.
På under en time blev TV 2 Fyn via en falsk profil tilbudt 20 krysantemumbomber fra én sælger på en facebookside.
Fyns Politi er udmærket klar over, at der foregår ulovligt salg af fyrværkeri på sociale medier.
- Det er dybt forkasteligt. Det tager politiet meget alvorligt. Vi efterforsker imod de personkredse, som vælger at stille denne ydelse til rådighed, siger vicepolitiinspektør hos Fyns Politi Søren Frederiksen.
- Vi har et tæt samarbejde med Politiets Online Patrulje, som monitorerer området og laver samme søgninger og efterforsker mod siderne, forsikrer han.
Får lukket siderne med
I facebookgruppen “Kanonslag”, der har næsten 10.000 medlemmer, reklameres der for salg af alt fra mindre kanonslag til livsfarlige krysantemumbomber, som endte med at koste en 24-årig mand livet i Odense nytårsnat.
- Salg af ulovligt fyrværkeri skal man holde sig fra. Man ved ikke, hvad man får i hænderne. Man ved ikke, hvad man køber. Man skal kun købe fyrværkeri ved godkendte forhandlere, siger Søren Frederiksen.
Ulovligt fyrværkeri sælges i stor stil på Facebook - blev tilbudt 20 livsfarlige bomber på en time
Ulovligt fyrværkeri florerer i stor stil i en åben salgsgruppe på Facebook. Det kan TV 2 Fyn dokumentere efter en gennemgang af gruppen "Kanonslag", som har næsten 10.000 medlemmer.
Her reklameres der for alt fra mindre kanonslag, overskudslagre af lovligt fyrværkeri til hjemmelavet krudt. Men der annonceres også for de farlige krysantemumbomber, som endte med at koste en 24-årig mand livet kort efter midnat nytårsnat.
TV 2 Fyn besluttede sig derfor for at undersøge, hvor nemt en købsaftale med en sælger kan komme i stand.
På under en time blev vi tilbudt i alt 20 krysantemumbomber fra én sælger. Fyrværkeriet kunne afhentes allerede samme eftermiddag i Esbjerg.
Sådan gjorde vi
På TV 2 Fyn satte vi os for at undersøge markedet for ulovligt fyrværkeri for at afdække, hvor nemt og tilgængeligt det er at fremskaffe.
Under falsk navn på Facebook kontaktede vi flere sælgere på Messenger. Sælgere som er aktive i gruppen ”Kanonslag”, hvor de har lavet salgsopslag.
TV 2 Fyn har ikke på noget tidspunkt haft til hensigt at købe ulovligt fyrværkeri, og redaktionen har tilkendegivet os og vores formål over for sælgerne, så snart vi er blevet tilbudt det ulovlige fyrværkeri.
TV 2 Fyn har tilbudt sælgerne at svare på spørgsmål om det ulovlige fyrværkeri. Det har de enten ikke ønsket eller ikke svaret på.
Fire minutter
En anden person reklamerede i Facebook-gruppen, at han havde såkaldte FP3-kanonslag til salg i Odense. En type fyrværkeri, som er ulovligt i Danmark, men i stor stil bestilles hjem fra hjemmesider i blandt andet Polen.
Mange af disse postordrer fanges i tolden, men nogle slipper igennem, ligesom andre af disse stykker pyroteknik afhentes af sælgerne selv i udlandet og smugles over grænsen.
Fra en falsk Facebook-profil kontaktede TV 2 Fyn sælgeren, som efter få sekunder svarede, at han kun havde fire af kanonslagene tilbage. Han var villig til at sælge dem for 50 kroner.
For at være sikker på, at det ikke var det pure opspind, bad redaktionen sælgeren sende et billede af kanonslagene. Billedet kom prompte, og efter blot fire minutter var sælgeren klar til at lave en handel.
Efter at TV 2 Fyn fortalte sælgeren, at vi ikke havde i sinde at købe hans produkter, men høre ham, hvorfor han sælger ulovligt krudt, ophørte kontakten.
Mængderabat
Den krysantemumbombe, som nytårsnat slog en 24-årig mand ihjel i Odense, blev af Fyns Politi omtalt som en “meget stor bombe”. Politiet har efterfølgende sigtet tre mænd for uagtsomt manddrab.
Og netop krysantemombomber er der også til salg flere steder i Facebook-gruppen. Onsdag middag reklameres der for fyrværkeri af denne type i både København og Esbjerg. Bomberne bliver i opslagene omtalt som “kugler”.
En sælger reklamerede eksempelvis med fem-tommer-kugler til 4.000 kroner for ti styk - eller 400 kroner per potentielt dødbringende eller invaliderende stykke sprængstof.
Ifølge Peter Hald, der er kemiker og sikkerhedsleder ved institut for kemi på Aarhus universitet, er ingen former for krysantemumbomber ufarligt.
- Krysantemumbomber laves i alle størrelser. Deres størrelse opgives ofte som deres diameter i tommer, og typiske størrelser går fra to til ti tommer. Jo større de er, jo kraftigere er effekten også. Der er ikke noget fyrværkeri, som er ufarligt, når man bruger det forkert.
“Har du stadig kugler til salg,” spurgte TV 2 Fyn sælgeren i Esbjerg i en besked på Messenger.
39 minutter efter svarede manden, og få minutter efter tilbød han ti fire-tommer krysantemumbomber for 2.500 kroner, og så ville der medfølge en gratis kasse kanonslag.
Yderligere ti 2,5-tommer bomber kunne vi få for 700 kroner, men allerede inden TV 2 Fyn får svaret, begyndte sælgeren selv at prutte prisen ned. Ti af de store bomber skulle nu kun koste 2.200 kroner og afhentes samme eftermiddag i Esbjerg.
Igen ophørte kontakten efter at TV 2 Fyn meddelte sælger, at vi ikke havde i sinde at købe hans varer. Han er ikke vendt tilbage på vores ønske om at stille spørgsmål.
Stor interesse
I København viste en tredje sælger på Facebook en papkasse indeholdende fem krysantemumbomber.
Opslaget var oprettet under et døgn, efter den 24-årige mistede livet. Opslaget havde fået 71 kommentarer, hvoraf hovedparten viste interesse for at købe.
Denne sælger har TV 2 Fyn ikke kontaktet, men opslaget viser alligevel tydeligt, hvor nemt det er at komme i kontakt med sælgerne af de farlige sprængstoffer. Fælles for alle salgsannoncerne er, at ingen af dem kræver medlemskab af gruppen for at kunne se dem og kontakte sælgerne.
Det lader dog ikke til, at myndighederne bare lader stå til. 10. december blev der eksempelvis beslaglagt 10.000 kanonslag og 5-600 krysantemumbomber under en ransagning i Måløv.
I hele 2023 tilbageholdt Toldstyrelsen 2,2 ton ulovligt fyrværkeri, som var på vej ind over grænsen. I de første tre kvartaler af 2024 blev der beslaglagt yderligere et halvt ton.
I samarbejde med Rigspolitiet og de sociale medier forsøger Fyns Politi at komme kriminalitet på internettet til livs.
- Vi gør det, vi kan, dels for at efterforske mod dem og dels for at få siderne lukket ned, siger Søren Frederiksen.
- Borgerne er heldigvis også rigtig gode til at anmelde det til os, siger han.
Når den ene facebookgruppe lukker, åbner en ny. Har I ressourcer til at følge med?
- Det er en jagt, vi løbende har i gang. I det omfang vi får lukket noget ned, er der andre, der vil forsøge at åbne noget nyt. Der er desværre stadig et marked, og der er desværre stadig en efterspørgsel på de her effekter, siger Søren Frederiksen.
Hvad laver Politiets Online Patrulje?
Politiets Online Patrulje patruljerer sociale medier og gamingplatforme, hvor politiet kan indgå i dialog med særligt børn og unge, forebygge uhensigtsmæssig adfærd og kriminalitet samt gribe ind, hvis der foregår lovovertrædelser.
Du kan kontakte Politiets Online Patrulje via Messenger, Instagram, Discord og på e-mail, hvis du har tips om mistænkeligt adfærd på internettet eller har brug for gode råd til at færdes sikkert online.
Kilde: Rigspolitiet
Hvad sker der, hvis man sælger ulovligt fyrværkeri som eksempelvis krysantemumbomber?
- Farligheden i forhold til det, man sælger, er selvfølgelig afgørende for, hvilken påstand (sigtelse, red.) vi kommer med. I fyrværkerisager vil udgangspunktet være bøde. Når vi taler krysantemumbomber, vil vi kunne gå i retning af fængselsstraf, siger Søren Frederiksen.
Krysantemumbomben, som nytårsnat slog en 24-årig mand ihjel i Odense, blev af Fyns Politi omtalt som en “meget stor bombe”. Politiet har efterfølgende sigtet tre mænd for uagtsomt manddrab.
Sådan gjorde TV 2 Fyn
På TV 2 Fyn satte vi os for at undersøge markedet for ulovligt fyrværkeri for at afdække, hvor nemt og tilgængeligt det er at fremskaffe.
Under falsk navn på Facebook kontaktede vi flere sælgere på Messenger. Sælgere som er aktive i gruppen ”Kanonslag”, hvor de har lavet salgsopslag.
TV 2 Fyn har ikke på noget tidspunkt haft til hensigt at købe ulovligt fyrværkeri, og redaktionen har tilkendegivet os og vores formål over for sælgerne, så snart vi er blevet tilbudt det ulovlige fyrværkeri.
TV 2 Fyn har tilbudt sælgerne at svare på spørgsmål om det ulovlige fyrværkeri. Det har de enten ikke ønsket eller ikke svaret på.
Stemmesluger stopper i politik - glæder sig til at slippe for trusler og chikane
kopieret!
I politik kan bølgerne af og til gå højt.
Mens diskussioner til udvalgsmøder, byrådsmøder og vælgermøder hører sig til som en del af det politiske arbejde, så følger der også noget andet med, som det formentlig er de færreste politikere, der synes om.
Trusler og chikane. Og netop de to ting er en af årsagerne til, at Cæcilie Crawley (S) melder sig ud af politik, når de igangværende kommunalvalgsperiode udløber.
-Det er ikke, fordi det fylder i hverdagen, men det er en lettelse, at det forsvinder, det ville være løgn at sige noget andet.
Vil have mere tid med familien
Den primære årsag til, at hun ikke genopstiller, er, at hun ønsker mere tid til familien. Det forklarer hun selv i et facebookopslag onsdag - og gentager over for TV 2 Fyn:
- Jeg har gennem længere tid tænkt over, at jeg gerne vil have mere tid med min familie og børn, og jeg tror, at når man begynder at tænke over, hvor meget tid byrådet tager, så er det et tegn på, at gejsten og lysten, der skal drive en, ikke er til stede mere.
Tanken om at bruge mere tid med familien, der tæller hendes mand og deres to børn, begyndte at rumstere efter en tur til Grønland for halvandet år siden.
Tre måneder sammen og med en arbejdstid på “kun” 37 timer om ugen var “enormt rart”.
- Vi har fået det til at fungere som familie, men jeg tror, der er kommet nogle tanker om, hvorvidt jeg skal arbejde 80 timer om ugen, mens mine børn er små.
Cæcilie Crawley blev første gang valgt ind i byrådet i Odense i 2013, før hun fik børn. Dengang stemte 864 på hende. I 2021 fik hun femteflest stemmer i kommunen med 1.691 stemmer.
Studiemiljøet er blevet bedre
Nu er det slut, men ikke nødvendigvis for altid:
- Politik har været så stor en del af mit liv, og det har ikke været en nem beslutning (at stoppe, red.). At sige det er definitivt slut med politik, kan jeg ikke, men der er ikke tid til det nu.
Fik du opnået det, du ville?
- Jeg synes, jeg nåede rigtig mange af de ting, jeg ville. Jeg stillede op for at gøre Odense til en bedre studieby. Det var før studenterhuset og Tinderbox. De er der nu, og jeg synes, der er sket meget for Odense som studieby.
Cæcilie Crawley nævner også de forskellige klimatiltag, der er taget i Odense som en stor sejr.
Der er dog stadig ting, som hun ville ønske, der var blevet gjort mere ud af.
- Jeg tror ikke, man bliver helt færdig med at opnå noget i politik, og der er stadig mange udsatte børn og familier, hvor vi kan hjælpe dem endnu bedre, slutter Cæcilie Crawley.
OB vil være færre men stærkere: - Vi er klar til at investere
kopieret!
Selvom der ikke spilles turneringsfodbold for OB i disse uger, er der rigeligt at lave i Ådalen. Foruden forberedelserne på træningsbanen er der travlt på transferkontoret hos sportsdirektør Troels Bech.
Frem til og med den såkaldte "deadline day" 3. februar kan OB købe spillere i det danske transfervindue, og som alle andre klubber ønsker OB at øge kvaliteten i truppen.
- Med den nødvendige respekt vi skal have for økonomien, og jeg gentager gerne, at det er dyrt at være i 1. division, vil vi selvfølgelig gøre den størst mulige indsats for at forstærke holdet. Kan det gøres gratis? Det kan det sgu nok ikke, siger Troels Bech til TV 2 Fyn.
Selvom OB skal passe på økonomien, peger Troels Bech på, at klubben er klar til at bruge penge på mulige forstærkninger.
- Nu har vi jo allerede med købet af Adam Sørensen vist, at vi godt vil handle og investere solidt - også for OB-standarder og især for 1. divisionsstandarder - når vi kan se en spiller, der kan forstærke truppen, siger Troels Bech.
Ny OB-spiller er hurtig og voldsomt ivrig
OB har skrevet kontrakt med venstrebacken Adam Sørensen, der er tiltrådt på en kontrakt frem til sommeren 2029. TV 2 Fyn har spurgt Troels Bech om hans vurdering af Adam Sørensen.
- Adam er en godt uddannet venstre bak. Han har høj fart og er voldsomt ivrig efter at deltage, også frem ad banen. Og så har han faktisk også prøvet at vinde seniortitler. Og evnen til at fortsætte, når man fører, er en af de kvaliteter, vi gerne vil have tilført vores hold, siger Troels Bech, der også peger på Adam Sørensens vindermentalitet.
-Både i sin person, men også i den erfaring, han har samlet fra Bodø/Glimt - umiddelbart Skandinaviens stærkeste fodboldhold målt på internationale resultater - har han også noget at byde på.
Flere tilgange på vej?
Adam Sørensen er foreløbigt den eneste tilgang i OB denne vinter, og der venter et puslespil for Troels Bech og kompagni de kommende uger, hvor der både kan komme til- og afgange.
- Vi møder ind hver dag, og vi arbejder på at se, om vi kan være heldige at finde en tilgang mere. Men det er jo også en kabale, og vi skal også sørge for, at vi ikke stiller så mange i vejen for de unge, så de ikke har en chance for at spille.
Samtidig skal vi også vurdere på, hvad de bedste unge har brug for, og hvad de næstbedste unge har brug for. Så det kunne også godt være, at der er nogen, der skal ud, siger Troels Bech.
- Jeg tror, vi bliver færre, når vi slutter transfervinduet end vi er nu, tilføjer han.
OB truppen tæller lige nu 25 spillere. Transfervinduet er åbent frem til og med 3. februar. OB spiller første kamp i forårssæsonen i 1. division den 21. februar, hvor modstanderen er Hillerød på udebane.
Herunder bringer TV 2 Fyn en liste over tre potentielle tilgange og tre potentielle afgange i OB.
Hvad skal ind og hvad skal ud i OB's transfervindue?
Tre potentielle tilgange
OB råder over 25 spillere, og selvom Troels Bech taler om at have færre spillere i truppen, kan OB være på udkig efter forstærkninger. TV 2 Fyn vurderer, at disse positioner er de mest oplagte at forstærke sig på:
Central midtbane
Med Jakob Bondes skade er OB sårbar på denne position.Central forsvar
Hele tre midterforsvarer har kontraktudløb til sommer og OB bør gardere sig her.Offensivspiller
OB savner offensive muligheder, og man kunne godt forestille sig, at klubben kigger efter en kantspiller eller angriber.
Tre potentielle afgange
OB kan sige farvel til flere spillere i dette transfervindue.
TV 2 Fyn peger her på tre spillere, der kan være på vej væk fra OB her i januar.
Don Deedson
Kantspilleren har scoret pænt med mål i efteråret og har tiltrukket sig interesse fra andre klubber.Tobias Slotsager
Med kontraktudløb til sommer er det sidste chance for OB, hvis man vil tjene penge på et salg af Slotsager. En forlængelse virker usandsynlig.Johannes Selvén
Den svenske kantspiller er meget langt fra spilletid i OB, og det vil være bedst for alle parter, hvis han finder et andet sted at spille.
Brud på gasledning fik politiet til at spærre landevej
kopieret!
Opdateret klokken 18.38: Vejen er åbnet igen.
Skal man mod Nørre Aaby skal man være opmærksom på, at Assensvej torsdag eftermiddag er spærret i begge retninger mellem til/afkørsel 57 på motorvejen
Det skyldes, at politiet har spærret vejen som følge af et brud på en gasledning. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi Henrik Strauss til TV 2 Fyn.
- Hvis man kommer fra vest mod øst, kan man stadig komme af, men man kan ikke køre mod Nørre Aaby.
Henrik Strauss kan ikke fortælle, hvor længe det forventes, at der er spærret, da indsatslederen kun lige er kommet til stedet.
Motorvejen kan tilgås og forlades via Hovedvejen fra nord og Nørre Aaby sydfra via Assensvej fra syd eller via Margaardvej.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her