Counter-Strike: Russiske hackere stjal 20.000 kroner fra 12-årige Tristan
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Dyrt digitalt udstyr til computerspillet Counter-Strike er blevet stjålet fra 12-årige Tristan fra Faaborg af russiske hackere. Firmaet bag det populære spil har afslået at hjælpe den sønderknuste dreng.
En nervøs hånd glider henover musen, og 12-årige Tristan Greve klikker på det link, der giver ham adgang til at se hans nye skin i computerspillet Counter-Strike.
Det er en drøm, der går i opfyldelse.
Han har købt en sjælden udgave af det Counter-Strike skin, der hedder Dragon Lore Awp Field Tested. Det koster 12.800 kroner. Pengene har han sparet op gennem sit job som hjælpetræner i e-sportsforeningen i Faaborg.
“Det er måske det samme, som hvis en Ferrari bliver stjålet, og ingen vil gøre noget ved det. Det er bare nederen, fortæller Tristan Greve. ”
Men glæden varer ikke længe. Tristan Greve bliver nemlig kort efter scammet og frarøvet skins for i alt 20.000 kroner.
- Jeg havde en skin, der forestillede en drage. Det er måske det samme, som hvis en Ferrari bliver stjålet, og ingen vil gøre noget ved det. Det er bare nederen, fortæller Tristan Greve.
Sådan kan du blive snydt
Der er mange måder at blive snydt på. Overordnet set kan man tale om to forskellige scams.
Hvad er Skins?
Skins er kosmetiske ændringer til det standardindhold, som for eksempel Counter-Strike tilbyder. Man kan med andre ord pynte sine handsker, sit gevær eller sin kniv. Skins har ingen funktionel indflydelse på spillet, men de kan være unikke og udgivet i et begrænset antal, og derfor kan de være mange penge værd.
Skins kan enten ”optjenes” ved at spille kampe, ellers kan de købes eller vindes gennem gambling.
Kilde: Scammed.dk
Den ene er en helt almindelig handel med en anden bruger, som enten ikke sender de varer, man har købt eller undlader at sende betalingen for et skin.
Den anden form for scam er at blive hacket. Der er flere måder, man kan blive hacket på. Hackeren får ved hjælp af kode og de ting man klikker på på internettet adgang til ens computer, og herfra får hackeren adgang til ens inventar, hvor de værdifulde skins bliver opbevaret. Herfra bytter hackeren ens skins videre til en anden profil, og man opdager det som regel først, når det er for sent.
Uanset hvordan man bliver ramt, gør det ondt.
Kæmpe interesse: Finale i counter-strike udsolgt
Den kommende store gamer-event i Arena Fyn i Odense, Pro League Season Six Finals, er udsolgt.
Når counter-strike-eliten fra hele verden indtager Arena Fyn, bliver det for fuldt hus, oplyser arrangørerne.
Omkring 5.000 tilskuere følge med i hovedbegivenhederne fra den 8. - 10. december. Arrangementet begynder dog allerede tirsdag den 5. december.
Hertil kommer, at millioner ventes at følge med hjemmefra på streaming. Tidligere finaler blev set af omkring 27 millioner unikke seere.
I alt deltager 12 hold fra hele verden i sæsonfinalen, hvor der bliver spillet om omkring en million dollar - svarende til mere end seks millioner danske kroner.
Arrangøren af finalestævnet er ESL, Electronic Sports League, der tidligere har været ude og sige, at Danmark har fostret nogle af verdens allerbedste CS:GO-spillere.
Udover turneringen afholder Odense Kommune en gaming expo, Odincon, fans kan få skrevet autografer hos deres favoritter og meget andet.
- Vi ser frem til at se entusiatiske fans hylde deres favorithold i den udsolgte Arena Fyn, når vi lukker den sjette sæson af CS:GO Pro League, skriver Ulrich Schulze, der er senior vicepræsident for ESL, i en pressemeddelelse, og han tilføjer:
- Det skandinaviske publikum er kendt for dets store passion for esport. Det kommer ikke som nogen overraskelse, eftersom to af de bedste CS:GO-hold, North og Astralis, kommer fra Danmark.
- Jeg sad og spillede med mine venner. Pludselig så jeg mine skins forsvinde, og så trak jeg headsættet ud. Jeg havde bare lyst til at gå udenfor og lægge mig ned på jorden. Jeg fattede det ikke, fortæller Tristan Greve og fortsætter:
- Man gider ikke rigtig at spille, og man føler sig ret nede, fordi man har brugt lang tid på at få skinsne. Der er en historie bag dem alle. Man kan godt købe nogle nye, men det er ikke det samme. Det er det, der gør mig mest ked af det, sukker han.
Tristan bruger i gennemsnit fem timer om dagen på at spille, og her benytter han sine i alt 200 skins. I tirsdags var han til turnering, og også her spillede de stjålne skins en rolle, trods deres manglende tilstedeværelse.
- Man kan mærke, at han er lidt knækket indeni. Han kunne slet ikke ramme og koncentrere sig. Han var helt modløs. Så det påvirker ham rigtig meget, fortæller Stina Greve, som er mor til Tristan.
Et udbredt fænomen
Lars Esmarch er redaktør på Scammed.dk, som rådgiver børn, unge og forældre, når de er blevet snydt med skins. Ifølge ham er scamming meget udbredt.
- Vi ser det mega meget. På scammed.dk handler mindst to ud af tre af alle henvendelser fra børn og unge om, at ofrenes konti bliver overtaget, og skinsne bliver sendt væk. Vi ser dagligt børn og unge poste i Facebook-grupper, at de er blevet udsat for scam. I en test med over 4.000 deltagere på scammed.dk svarer 68 procent, at de har prøvet at blive snydt, fortæller Lars Esmarch.
Vilde tal: CS:GO-finale havde kæmpe effekt
Rapport viser store tal for mediedækningen af finalen i Counter-Strike-turneringen ESL Pro League. Amerikanske ESPN nåede ud til 424 millioner modtagere.
Stor tilfredshed er vendt til glæde. Det kan konstateres efter Odense Kommune har fået målt medieeffekten af decembers store e-sportsarrangement i Arena Fyn.
Her mødtes nogle af verdens allerbedste gamere i en dyst om titlerne i skydespillet Counter-Strike - eller i gamer-munde bare CS:GO.
I nærheden af 5.000 tilskuere så det brasilienske hold SK Gaming vinde finalen i ESL Pro League Final. Her slog de efter en match på fem en halv time FaZe Clan, som blandt andre havde danske Finn "karrigan" Andersen ved skærmen.
Netop den store tilstrømning til hallen på Lille Tornbjerg Vej i Odense, direkte tv på blandt andet DR 3 og streaming på blandt andet den Amazon-ejede online gamerkanal Twitch sendte signaler om og fra Odense ud i den store verden.
Vilde tal
Nu foreligger der en rapport fra ESL om, hvor megen omtale arrangementet, som officielt hed ESL CS:GO Pro League Finals S6 Odense 2017, opnåede.
Der er registreret 3.400 artikler i 50 lande siden finalen i Odense blev annonceret i august. Med 80 journalister var der mere end det dobbelte antal journalister til stede i Arena Fyn end der var, da finalerne blev afviklet i Dallas, USA, i 2016, noterer rapporten.
Oven i kommer, at viften af medier var bred og talte de traditionelle medier og gamernes specialmedier som for eksempel Gamereactor.
Rapporten viser også, at arrangementet har haft stor gennemslagskraft i Rusland og USA.
ESPN ramte 424 millioner
TV 2/Fyns dækning med artikler, livedækning og tv nåede ud til i omegnen af én million modtagere, mens den velrenommerede franske sportsavis L'Équipe nåede ud til ni millioner modtagere.
Amerikanske ESPN præsterede ifølge rapporten vilde tal og nåede via dets net af satellit- og kabel-tv-stationer i USA, Storbritianien, Canada og Brasilien ud til ikke færre end 424 millioner (!) modtagere.
Venter på flere rapporter
Selvom rapporten alene beskæftiger sig med mediedækningen, er der hos Odense Kommune stor tilfredshed og glæde over de flotte tal:
- Vi er rigtig glade for at eksponeringen har været så stor, som den har været, siger kontorchef hos Vækst i Odense Kommune, Louise Hansen, til TV 2/Fyn.
Hun har endnu et par rapporter om arrangmentet tilgode, og venter på tal på den turismeøkonomiske effekt og en rapport om rekruttering.
- Eksponeringen i sig selv er ikke det vigtigste. Det væsentlige er jo, hvad det betyder for rekrutteringen af medarbejdere fra Fyn, og hvad turisterhvervet har fået ud af eventen. Det mangler vi stadig data på, siger Louise Hansen.
Og det er ikke kun børn og unge som Tristan , der udsættes for at blive snydt.
- Det er sket for op til flere professionelle spillere. Og det siger noget om, at det er mega komplekst, udspekuleret og organiseret. Derfor er det ekstremt vigtigt hele tiden at være opmærksom på, hvilke sider, man logger ind på, og at man aldrig skal lade nogen narre sig til at logge ind på et site, man ikke kender, fortæller Lars Esmarch.
Særlig samling af skins
På Tristans profil er der mange skins i hans samling. Nogle af dem er små og billige, andre er dyre og sjældne. På sin 11-års fødselsdag fik han handsker af sin farmor på 79 år. En af knivene er købt for penge, som han har tjent ved et støtteshow, han lavede for den lokale radio under corona. Og et af hans våben har et af de første skins, han købte med navn på.
“Skinsne betragtes som lige så værdifulde som nye sneakers eller andet modetøj.”
- Skinsne gjorde mig meget motiveret til at spille. Hvis man har skins bliver man af nogle opfattet som en bedre spiller. Nogle vil også tænke, at man er farligere i spillet, forklarer Tristan.
Blandt gamere har skins en særlig affektionsværdi. Det er en samling, man gerne vil vise frem, nøjagtig som det gælder for andre ting med en særlig betydning.
- Skinsne betragtes som lige så værdifulde som nye sneakers eller andet modetøj. Man måler sig med andre, og man kan se de professionelle spille med skins. Det svarer til, at en fodboldspiller gerne vil have de samme fodboldstøvler som Cristiano Ronaldo, forklarer Lars Esmarch.
Ingen hjælp at hente
Tristan var sikker på, at han var beskyttet af sikkerhedssystemet, Steamguard, som er en to-faktor-godkendelse, men ifølge familien har et avanceret hack givet adgang til hans skins. Derfor har de henvendt sig til Steam, som er firmaet bag spillet.
Men Steam har I deres betingelser indskrevet en klausul, der gør, at de ikke tilbagefører stjålne skins. Derfor har Steam allerede lukket sagen, selvom Tristan ikke har fået sine ting tilbage.
Fynske Michelle spiller Counter-Strike: Det er også for piger
22-årige Michelle bryder med normen og deltager i konkurrencer sammen med sine holdkammerater i det mandsdominerede skydespil Counter-Strike.
E-sport er på rekordtid blevet en sportsgren, som samler spillere og publikum. Computerspil på konkurrenceplan tordner frem over hele verden, og nye spillere kommer hele tiden til. I Danmark vinder e-sport også frem, men det er ofte lukket land for piger.
Et nyt hold bestående af 22-årige Michelle Østergaard Nielsen fra Odense og fire andre unge piger har nu set dagens lys, og deres mission er at få endnu flere piger til at interessere sig for skydespillet Counter-Strike (CS).
Pigerne elsker at spille Counter-Strike, men har haft meget svært ved at finde andre piger, der deler deres hobby.
Mands- og drengedomineret verden
Det er et sjældent syn at se piger dyste i computerspil på konkurrenceplan og i al almindelighed. Det er svært for mange piger at blive en del af fællesskabet, mener pigeholdet fra Girls' Legion, som udover Michelle består af holdkammeraterne Laura, Charlotte, Sertap og Kimmi.
Og det er noget der har fået computergiganten Lenovo til at støtte pigerne. Men har nemlig givet dem muligheden for at dyrke deres interesse og tilbyder dem derfor træning og udstyr, så de kan blive endnu bedre og deltage i konkurrencer.
En helt stor prøvelse for pigerne bliver, at skulle deltage på lige fod med drengene til eSport-stævnet Copenhagen Games, som udspiller sig den 28. til 31. marts i Bella Centeret.
- Det er nok en ret udbredt opfattelse, at piger ikke synes, at det er sjovt at spille computer. Måske er det derfor, at det kan være så svært at finde andre at spille med. Derfor er jeg superglad for at have mulighed for at spille i et organiseret hold med nogle superseje piger. Vi træner intensivt op mod Copenhagen Games for at vise, at piger også sagtens kan spille Counter-Strike, siger Michelle Østergaard Nielsen, der i eSport-verden også er kendt under gamer-navnet ”M1chelle”.
Fordomme om piger
Lenovo har en oprigtig interesse i at dygtiggøre pigerne og bryde med de fordomme, de kan herske omkring piger i computerverden.
- Vi har oplevet, at flere af pigerne udgiver sig for at være drenge, simpelthen fordi de oplever at dengene ikke vil spille imod dem, når de er piger. Det vil vi naturligvis gøre op med, så de eventuelle fordomme kan nedbrydes, siger Maiken Stenild, der er marketingchef i Lenovo Danmark.
Derfor betaler de holdets træning og stiller gaming-udstyr til rådighed. Hos Lenovo Danmark er de begejstret for samarbejdet og lægger ikke skjul på, at de håber, at flere piger får lyst til at spille computer.
- Vi synes, at det er et vigtigt budskab at fortælle, at eSport ikke udelukkende er forbeholdt drenge. Det er en global målsætning for os at få flere kvinder i tech, og derfor er vi stolte af projektet, som har skabt Girls’ Legion. Vi tror, at pigerne har et stort potentiale, og der venter dem mange spændende oplevelser. Forhåbentligt kan det være startskuddet på et lille skridt i den rigtige retning, hvor flere piger begynder at spille computer, siger Maiken Stenild.
Counter-Strike turneringen afholdes den 28.-31. marts i Bella Centeret, hvor Michelle og de fire piger deltager.
- Det er jo et eller andet sted fjollet. Med tre klik i en kodning ville man kunne føre de her skins tilbage til Tristans konto. Man kan tydeligt se, det er hans skins, da han har navneskilte på. Hvorfor skal de stå i en lukket boks, når nu vi har nøglen til at åbne den og give den tilbage til den rette ejermand, som rigtig gerne vil have sine skins og faktisk har sparet op til dem, spørger Stina Greve.
Familien har meldt sagen til politiet, men ifølge Lars Esmarch er det ikke nemt at efterforske sager, hvor kontoen er blevet overtaget.
- De bliver ofte udført at udenlandske gerningsmænd, der maskerer sig og bruger falske profiler på Facebook, ligesom der ikke er mange oplysninger at hente på deres computerspilskonti, der ofte ikke har navne eller billeder tilknyttet. Det kræver, at politiet har kontakt til Euro-eller Interpol. Samtidig er der ikke mange, der anmelder scams, og derfor er det ikke en prioritet i politiet, siger Lars Esmarch.
En vigtig lektie
Det kan være til stor frustration at blive scammet. Nogle unge skammer sig og føler sig dumme - selvom de er uden skyld. Derfor er det vigtigt, at forældrene forholder sig til, at det er meget nemt at blive snydt i skin-handler, forklarer Lars Esmarch.
- Det er en rigtig god idé at tage en åben snak med børnene om skins, om værdien af dem, og om hvordan de passer på sig selv, når de handler. Også selvom det kan være svært at forstå for mange forældre - det er bedre at forsøge at forstå, end at undlade at gøre noget, fordi det er en fremmed verden, siger han.
Hvorfor lader I en dreng på 12 år bruge så mange penge, når I ved, det her kan ske?
- Vi stoler på det firma, Steam, som sælger de her skins. Steam har en steamguard, som passer på vores ting. Dels var det en god investering. De ting vi havde købt, var allerede steget ret meget i værdi. Det er lidt som aktier. Og så har vi en tillid til vores eget barn. Vi har snakket meget om digital dannelse med Tristan. Han trykker ikke bare på et tilfældigt link, eller køber noget han ikke har fået lov til. Vi har altid været med i processen.
Counter-Strikefinale hjemme i kælderen:
- Det er fedt, at vi i det mindste kan spille sammen
Siden 2017 har DGI afholdt et årligt LAN-party i Vejle. I år blev arrangementet holdt hver for sig, og i et rækkehus i Faaborg sad fem drenge i u-14 finalen i Counter-Strike.
Søndag eftermiddag i et rækkehus i Faaborg gik bølgerne højt. Her sad nemlig fem drenge fra Faaborg E-sport og spillede u-14 finale i Counter-Strike.
“Det er godt, at vi stadig kan spille online, og at vi kunne mødes i dag og spille sammen”
Under coronakrisen har alle former for sport været hårdt ramt. Men særligt én sportsgren har været knap så hårdt ramt sammenlignet med alle andre. Nemlig e-sport.
Her kan spillet nemlig let klares online, selvom spillerne alligevel helst ville mødes til fysiske turneringer.
- Det har været lidt mere besværligt, og jeg tror, det havde fungeret bedre, hvis det kunne være blevet afholdt i Vejle, siger Silas Boye, der er en af drengene på e-sportholdet.
- Det er kedeligt at sidde alene på værelset og spille, så det er fedt, at vi i det mindste kan spille sammen på den her måde, siger en af de andre spillere Tristan Greve. Begge drenge går i 5. klasse.
Trods alt dejligt stadig at kunne spille
Siden 2017 har DGI afholdt et årligt LAN-party i Vejle, hvor op mod 1.500 deltagere er mødt op til en helt weekend fyldt med computerspil og fællesskab med andre spillere.
Men i år fandt kulminationen altså sted hver for sig, og med én meters afstand sad de fem drenge derfor i en kælder i Faaborg i stedet for i Vejle for at spille årets finale.
- Det er godt, at vi stadig kan spille online, og at vi kunne mødes i dag og spille sammen. Det er sjovt at spille e-sport, siger Silas Boye.
- Da DGI ikke kunne afvikle turneringen på grund af corona, så tog de kontakt til os, så vi i samarbejde kunne afvikle arrangmentet online i stedet, fortæller Stina Rein Greve, der er bestyrelsesmedlem i Faaborg E-sprotsforening, til TV 2/Fyn.
Giver noget ekstra at kunne sidde sammen
Oppe på stueplan sidder nogle af drengenes forældre og følger med i finalen via streamingplatformen Twitch.
- I starten sad drengene hver for sig og spillede, men da afstandskravet blev sat ned til en meter, så synes vi, at det kunne være fedt for drengene at sidde sammen, for det giver virkelig noget ekstra, siger Stina Rein Greve.
Og selvom Faaborg E-sport tabte deres første kamp, så var håbet stadig højt.
- Vi håber virkelig, at vi kan vinde i dag. Det ville være så fedt, siger Silas Boye.
- Når han har lavet indkøb af skins, har vi også været med, siger Stina Greve.
I familien Greve er alle medlemmer en del af gamer-miljøet. Derfor har de brugt lang tid på at sikre sønnen i det digitale univers. Alligevel mener Stina Greve, at de kan lære noget af forløbet.
- Næste gang Tristan kommer og beder om et skin, så vil jeg tænke over det en ekstra gang. For hvis jeg ikke engang kan få hjælp af dem, som opfordrer os til at købe skins via deres egen side, hvor er så den tillid henne. Jeg vil til enhver tid købe skins igen, hvis Steam ændrer deres procedure, siger Stina Greve.
Og hvis de gør det, har Tristan mod på at påbegynde en ny samling.
- Jeg tror, jeg vil prøve at spare sammen til nogle nye skins. Og så vil jeg holde mere øje med, om der er nogen, der logger ind på min profil, siger Tristan.
Video lagde nettet ned: Kunder i svime over "magisk" musikseance
kopieret!
Det er ikke gået manges næse forbi, at der udspillede sig lidt af et "magisk" øjeblik i musikbutikken Kristian Lassen Musik ApS i Svendborg, hvor tre tilfældige kunder greb hver sit instrument og fik Bing Crosbys “White Christmas” til at lyde som om, at de havde spillet sammen i årevis.
Her dagen derpå, at TV 2 Fyn bragte historien, er det da også nogle betagede kunder, som TV 2 Fyn møder i selvsamme musikbutik.
- Magisk. Fantastisk. Det er jo noget, musik kan. Det bringer bare folk sammen, siger kunde Lise Berlin.
- Ærgerligt
Og hun var ikke den eneste, som kommenterede den atypiske musiktrio:
- Jeg synes, det er herligt at komme ind i en butik, og så har der lige været "jam". Jeg skulle have været her dengang. Det er lidt ærgerligt, at jeg først kommer nu, siger kunde Søren Lind.
Onsdag har videoen på butikkens facebookside rundet en halv million afspilninger.
Indehaver af musikbutikken, Kristian Lassen, tror, at “den urolige tid, vi lever i”, ligger til grund for den massive interesse, videoen har fået.
- Så er det dejligt at se, at der faktisk er nogle mennesker, der bare kan gå ind og snakke på det samme sprog lynhurtigt. Og det er altså det sprog, der hedder "musik", siger han.
Tirsdag oplyste Kristian Lassen til TV 2 Fyn, at kvinden, der sad på gulvet, var ved at prøve en guitar, og at manden ved klaveret gik i gang med at spille og i samme moment inddrog kvinden. Kort efter samlede en tredje person en såkaldt maracas (mexicansk "rasleinstrument", red.) op og tilsluttede sig.
Episoden udspillede sig 9. december.
"Det er magi" siger indehaver af musikbutik om seance, der breder sig som en steppebrand
En seance, hvor kunder, der ikke kender hinanden, fatter et instrument og begynder at spille sammen, går lige nu viralt.
Episoden udspillede sig i musikbutikken Kristian Lassen Musik ApS i Svendborg, og indehaver Kristian Lassen har efterfølgende lagt videoen på Facebook.
- Det er magi, siger Kristian Lassen til TV 2 Fyn.
Han fortæller, at kvinden, der sidder på gulvet, er ved at prøve en guitar, og at manden ved klaveret går i gang med at spille og i samme moment inddrager kvinden.
- Og så er der en tredje person, der samler en maracas (mexicansk "rasleinstrument", red.) op og begynder at spille med, siger Kristian Lassen.
Breder sig til hele verden
Videoen på butikkens facebookside er i skrivende stund blevet vist tæt på 400.000 gange og delt mere end 1.100 gange.
Kristian Lassen tror, at årsagen til den massive interesse skal findes i, at der lige nu er uro i verden, og at det kan være “rart, at nogle mennesker bare sætter sig ned og spiller sammen”.
- Musik er et sprog, som dem, der kan spille, kan tale sammen, siger Kristian Lassen, der har været musiklærer i 30 år og “aldrig har oplevet noget lignende”.
Da Kristian Lassen opfattede, at noget var i gærde, skyndte han sig at hente sin telefon for at optage episoden.
- En spontan seance af folk, der ikke kender hinanden, og som kan spille sammen, skal foreviges, siger han.
Episoden udspillede sig 9. december.
Stort millionbeløb - her bruger de flere penge end hovedstaden på fratrædelser
kopieret!
10.599.810. Så mange kroner har det kostet Nyborg Kommune at skille sig af med fem chefer og direktører på tre år, fremgår det af en aktindsigt, TV 2 har fået.
Til sammenligning havde Odense Kommune ni fratrædelser i samme periode, som beløb sig til 10.181.512 kroner. Københavns Kommune måtte slippe 9.901.073 kroner for fem fratrædelser.
Nyborg Kommune er blandt landets højdespringere med omkostning per fratrædelsesaftale og har i gennemsnit sat 2.119.902 kroner ind på fratrådte chefers og direktørers bankkonti.
Store beløb
Siden januar 2022, hvor kommunerne fik nye byråd, er chefansatte blevet sendt ud ad døren med mindst 257 millioner kroner. Det viser aktindsigter, TV 2 har søgt hos landets landets 98 kommuner. På Fyn tegner man sig for de 32 millioner kroner.
- Det strider mod befolkningens retsfølelse, når fyrede topchefer skal have så meget med sig. De her penge kunne jo være blevet brugt på alt muligt andet i kommunerne. Her får man ingenting for pengene. Det er en ren gavebod, siger Henning Jørgensen, mangeårig professor i offentlig forvaltning og i dag forskningsansvarlig ved Professionshøjskolen UCN.
Kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch undrer sig over, at kommunerne bliver ved med at have råd.
- En kvart milliard er ikke et ligegyldigt beløb, i en tid hvor man spinker og sparer, vender hver en øre og skærer på velfærd, lyder det.
- Dybt frustrerende
Det ærgrer Nyborg viceborgmester Michael Gertsen (K), at man har haft så store udgifter til fratrædelsesordninger, i en tid hvor kommunen har rigeligt andet at bruge penge på.
- Det er virkelig brandærgerligt, og det kan jeg sige på hele byrådets vegne. De penge kunne vi rigtig godt have tænkt os at bruge på noget andet, siger han.
Han har dog en forklaring på, hvorfor udgifterne har vokset sig så store i Nyborg.
- Den store udgift skyldes blandt andet, at vi har måttet sige farvel til en kommunaldirektør og en vicekommunaldirektør. Det er de dyreste medarbejdere i en kommune.
- Der ligger allerede ved ansættelsen en aftale om, hvad de skal have, når de stopper, og det kan vi ikke undgå, medmindre de har begået noget kriminelt. Der er altså ikke så meget spillerum, når man som kommune må sige farvel til medarbejdere i de her stillinger.
Men skulle man så ikke se på, hvor meget chefer og direktører bliver lovet i godtgørelse?
- Det kunne man godt, men jeg ser det som vanskeligt. Siger vi som kommune, at vi kun vil give det halve af, hvad de får tilbudt andre steder, så får vi nok ikke de rigtige folk ansat, siger han.
DJØF står fast
Nyborg Kommunes kommunaldirektør, Tim Jeppesen, erkender, at det er store summer, der er blevet brugt på fratrædelsesaftaler, og forstår godt, hvis borgere synes, det er for mange penge.
Han peger dog på overenskomsten for chefer og direktører i kommuner som årsag til summens størrelse.
- Vi kan ikke vælge nogle aftaler, som er dårligere her i kommunen. Så får vi nogle aftaler, som ikke er overenskomstmæssige, og det tror jeg ikke er løsningen, siger han.
Hos DJØF er der dog ikke stor vilje til at ændre overenskomsten, selvom Kommunernes Landsforening forsøgte at få justeret fratrædelsesordningerne ved seneste forhandling.
I en tid, hvor der ifølge DJØF bliver fyret langt flere direktører og chefer end tidligere - og ofte med henvisning til et ønske om en ny profil på posterne, mener formand for de offentlige chefer i DJØF og kommunaldirektør i Middelfart, Steen Vinderslev, nemlig kun, at det er rimeligt, at offentlige chefer har gode vilkår, siger han til TV 2.
Bedste resultat nogensinde: Asfaltkonge præsenterer gigantoverskud
kopieret!
Som 20-årig ingeniørstuderende drømte Hans Chr. Munck fra Nyborg om at starte noget selv.
Han købte et par asfaltmaskiner.
Det er 36 år siden.
I dag afleverede Munck Gruppen med hovedsæde ved Nyborg sit 2023-regnskab. Det viser en omsætning på 4,1 milliarder kroner og et overskud på 490 millioner kroner.
Asfalten er i dag blevet til en hypermoderne entreprenørvirksomhed med ekspertise i store anlægsprojekter inden for en bred vifte af opgaver.
Ny lufthavn i Nuuk
I årets løb har medarbejderne i Munck været med til opførelse af en ny containerterminal i København, udvidelser af flere strækninger af E45-motorvejen mellem Vejle og Århus og etablering og renovering af fjernvarme- og elforsyningen.
Med mange store rammeaftaler for forsyningsselskaberne i hele landet forventes flere nye opgaver inden for sektoren.
I Grønland nåede Munck Civil Engineering en milepæl, da Nuuk internationale lufthavn blev afleveret i efteråret 2024.
Munck Asfalt har i året investeret betydeligt i at sikre en mere klimavenlig asfaltproduktion med fokus på genanvendelse af materialer.
Endnu mere gang i hjulene
Til trods for fortsat hård konkurrence i markedet kommer selskabet ud med et væsentligt bedre resultat end de foregående år, og man forventer at styrke aktivitetsniveauet yderligere i det kommende år.
Årets resultat er det bedste i selskabets historie, og omsætningen for 24/25 forventes ligeledes at vokse betydeligt.
Munck Gruppen beskæftiger cirka 1.700 medarbejdere.
Så meget bruger din kommune på fratrædelsesaftaler
kopieret!
Ifølge aktindsigter fra TV 2 er der stor forskel på, hvor mange penge de fynske kommuner har brugt de seneste tre år på fratrædelsesaftaler til chefer.
Tre kommuner har eksempelvis ikke brugt en krone, mens Odense og Nyborg ligger sig i spidsen med over 10 millioner hver til aftalerne.
De seneste tre år har Odense afskediget ni chefer, mens Nyborg har afskediget fem. Alligevel har Nyborg det største forbrug på aftalerne blandt de fynske kommuner.
Kommune vil indføre "klima" på skoleskemaet
kopieret!
En ny klimastrategi i Assens Kommune, der blandt andet indbefatter "klima” på skoleskemaet, er efter et byrådsmøde onsdag aften blevet sendt i høring i otte uger, oplyser Danmarksdemokraternes Jens Henrik Thulesen Dahl til TV 2 Fyn.
- Når man siger, at man målrettet vil arbejde med klimadannelse, så får jeg den bekymring, at der er tale om en ensrettet holdning til klimaudfordringerne, som det i min optik ikke er skolens opgave at bibringe eleverne. Det er ikke skolens opgave at fortælle eleverne, hvor meget kød man skal spise, eller om man skal flyve eller købe elbiler, siger Jens Henrik Thulesen Dahl.
Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne stemte med tre mandater imod. 26 stemte for.
Vejdirektoratet advarer mod spøgelsesbilist på motorvej
kopieret!
Opdatering klokken 20.40
Spøgelsesbilisten fremgår ikke længere af Vejdirektoratets trafikkort, og alle spor er igen farbare.
Hvis du befinder dig på E20 Fynske Motorvej mellem afkørsel 55 Aarup og afkørsel 52 Odense SV i østgående retning, bør du være opmærksom på en spøgelsesbilist.
Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort.
- Pas på! Der kommer en spøgelsesbilist imod dig. Hold til højre, lyder det.
TV 2 Fyn forsøger at få en kommentar fra Fyns Politi.
Flere penge er ikke midlet mod børnefattigdom, mener politiker
kopieret!
Julestemningen på Christianborg blev alvorlig, da løsningen på børnefattigdom i dag blev diskuteret.
I det blå hjørne stod Rosa Eriksen (M), som ikke mener, at løsningen er at give de økonomisk svageste i samfundet flere penge - også selvom hun selv kommer fra et hjem, hvor der blev søgt julehjælp.
Men i den røde hjørne stod Victoria Velasquez (Ø) og var uenig. Hun tror netop på, at det vil skabe en større ro for dem på ydelser, hvis der var flere penge at gøre med.
Debatten kommer i kølvandet på, at TV 2 Fyn de seneste dage har kunnet fortælle, at flere søger julehjælp, og at børnefattigdommen er steget.
Ekstra pakke cigaretter
For et par dage siden valgte Folketinget at give 20 millioner kroner mere i julehjælp til udsatte familier. Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Social- og Boligministeriet.
Men julehjælpen er et plaster på et meget større sår, der gør ondt hele året rundt. Det kan førtidspensionist Claus Poulsen i hvert fald skrive under på.
Hans største ønske er, at Christiansborg hævede de offentlige ydelser generelt.
Så meget får Claus i julehjælp: - Man ved pludselig ikke, hvad man så skal købe
For de fleste danskere er december måned hjerternes fest. En dyr fest, som ikke alle har råd til – i hvert fald ikke Claus Poulsen, som igen i år har måttet søge julehjælp.
Han er 45 år, lider af muskelsvind, og ved hvad det vil sige at være særligt økonomisk presset.
Han arbejdede som lagerarbejder i starten af sine voksne år, men måtte forlade arbejdsmarkedet i takt med, at hans muskelsvind forværrede sig.
I dag er han førtidspensionist, og bor i et rækkehus i Fraugde med sine to børn på 10 og 19 år. Og så har han søgt julehjælp – og fået det.
En hjælp, han ikke ville være foruden
- Det betyder jo, at jeg ikke behøver at sige nej til mine børn, hvis de gerne vil have en pose et eller andet i supermarkedet. Og det gør en kæmpe forskel, for de er jo vant til at jeg altid må sige nej.
Hvordan havde din jul set ud, hvis ikke du fik julehjælp?
- Det tør jeg faktisk slet ikke tænke på. Overhovedet. Den ville ikke være særlig sjov.
Claus Poulsen har fået hjælp af Dansk Folkehjælp. De vælger, hvem der skal modtage julehjælp, ved at kigge på, hvem der er værst økonomisk stillet blandt ansøgerne.
En af dem har været Claus.
Når han har betalt sine udgifter, så har han cirka 3000 kroner tilbage hver måned, som skal række til mad til hele familien og benzin til den handicapbil, de har fået bevilget.
Med julehjælpen får han 800 kroner til julemad og 500 kroner til julegave per barn under 18 år.
- Det er helt mærkeligt pludselig at have så meget til rådighed. Man ved pludselig ikke, hvad man så skal købe, fortæller Claus med et halvseriøst fnis, og uddyber, at de også bruger nogle af pengene på at købe varer, der kan holde til efter jul.
Behovet findes ikke kun i december
Igennem flere år har TV 2 Fyn kunnet skrive historien om, at flere og flere søger julehjælp.
- Vi mærker også, at der er flere som søger, fortæller afdelingsformand for Dansk Folkehjælp i Odense, Pia Kimer Rasmussen.
Men Claus Poulsen er ikke kun presset i december måned. Og den oplevelse genkender afdelingsformanden, som har mødt mange familier i de over 10 år, hun har arbejdet for organisationen.
- Mange af dem, som søger hos os, er på offentlige ydelser af forskellige årsager. Det er jo ikke noget man vælger at være på, men hvis man er syg og uarbejdsdygtig, så kan det være nødvendigt. Derfor er de ret begrænset i deres indkomst generelt.
Selvom hun er glad for, at hendes arbejde gør en forskel for de familier, der får julehjælpen, så ærgrer hun sig også over, at der stadig er så stort et behov for den.
- Julehjælpen skal ikke ses som et plaster på såret, men det er det jo lidt. For i sidste ende, så er vores hjælp jo en midlertidig løsning på et problem, der egentlig er langt større.
Børnefattigdommen stiger – også selvom det går godt for økonomien
Andelen af børnefamilier i børnefattigdom er stødt stigende, og er gået fra 47.200 i 2017 til 49.500 i 2023. Det vil sige, at knap 50.000 familier med børn tjener halvt så lidt som den dansker med den midterste indkomst – eller mindre.
Det er til trods for, at den danske økonomi ellers klarer sig ganske godt i øjeblikket.
En af dem, som har holdt øje med udviklingen, er seniorøkonom Thomas Wilken fra tænketanken KRAKA.
Spørger man ham, så kan vores gode økonomi nogle gange sløre for effekten af politiske tiltag. Han mener nemlig at der tidligere været en tydelig sammenhæng mellem landets politik og udviklingen af børnefattigdom.
- Børnefattigdom steg kraftigt fra 2015 til 2017, og det skete samtidig med, at både integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet blev indført, som medførte et betydeligt fald i indkomsten for personer på de laveste ydelser i samfundet.
- Når børnefattigdommen stiger igen fra 2022 til 2023, så kan det være af flere årsager. Selvom Danmarks økonomi har det godt, kan vi se, at der det seneste år er kommet flere ledige til, og det kan øge antallet af børn i fattigdom. Det samme kan tilstrømningen af ukrainere til landet det seneste år.
Men økonomen understreger, at vi ikke kun bør være nysgerrige, når børnefattigdommen stiger.
- Man kan have en tendens til at fejre det, når børnefattigdomstallene falder - men hvis det for eksempel hypotetisk set skyldes, at der bliver født færre børn, så vil et fald være forventeligt. Så det er vigtigt at fokusere på, hvorfor tallene falder. Er det fordi økonomien går som den går, eller er det fordi politikerne vedtager noget politik, der sænker børnefattigdommen varigt?
Et sidste juleønske til Christiansborg
Ifølge Thomas Wilken er der god dokumentation for, at det ville reducere børnefattigdommen, hvis vi kunne hæve indkomsten for de svageste – altså ved f.eks. at hæve de offentlige ydelser.
Et ønske, som Claus Poulsen også deler. Det største juleønske af slagsen.
- Hvis man hævede ydelserne, ville det jo være en kæmpe hjælp. I sidste ende betaler jeg jo det samme for strøm, som dem på Langelinje gør, fortæller faren til to.
- Så kunne jeg måske have penge nok, til faktisk at kunne lægge noget til side, så jeg ikke er helt fortabt, hvis der lige pludselig sker et eller andet, hvor jeg skal lægge flere penge ud, end jeg havde regnet med.
Men den løsning er ikke så ligetil, hvis man spørger Rosa Eriksen (M).
- Vi skal tænke bredere end det, for problemet er større. En ting er, at nogle forældre måske vil ryge en ekstra pakke cigaretter, hvis de får flere midler, men fordi de er pressede - ikke fordi de ikke ønsker det bedste for deres børn. Jeg er selvfølgelig taknemmelig for den julehjælp, vi fik dengang, men det, jeg ønskede mig mest, var en mor, som var glad på andre tider af året end til jul, siger Rosa Eriksen (M).
Derfor så hun hellere, at det bliver gjort nemmere for udfordrede forældre at søge om de tilbud, der er, så børn eksempelvis kan blive en del af en sportsforening.
Men også at vi hjælper vores borgere, der er på offentlige ydelser, med at behandle det, der gør, at de er uden for arbejdsmarkedet.
- Problemet i dag er, at hvis en familie har problemer med en el-regning, så kan man søge om en enkeltydelse. Men hvis man er uden for arbejdsmarkedet, fordi man har traumer med sig, så skal vi både gøre det nemmere for folk at søge den ydelse, men også at hjælpe folk igennem det, der gør, at de står uden for arbejdsmarkedet. For jeg tror på, at alle gerne vil i arbejde, hvis de kan, svarer moderaten.
Shampoo, kanelgifler og deodorant - julehjælper i chok over fattige børns ønsker
Pernille Danielsson står i første række som vidne til et Danmark, der angiveligt er ved at knække over i rig og fattig. I hvert fald i følge tal fra Danmarks Statistik, der viser at børne fattigdommen er steget i Danmark for første gang i siden 2017.
- Det er familier, der oprigtigt mangler mad i hverdagen. De bliver glade for, at der står en shampoo i badeværelset, fordi det måske ikke er det, de kan prioritere hver gang, siger Pernille Danielsson.
Hun har tilbudt privat julehjælp de sidste 12 år. Og de økonomiske problemer er tydelige i børnenes ønskesedler.
- De ønsker sig shampoo, kanelgifler, deodorant og fredagsslik. Ting, som mange andre børn måske tager for givet.
Men særligt én familie gjorde stærkt indtryk på Pernille Danielsson i år.
De er dem, de andre børn ikke vil lege med
I alt har Pernille Danielsson modtaget svimlende 400 ansøgninger om julehjælp i år. Men hun har kun overskud til at hjælpe fire.
Derfor besøger hun i udvælgelsesprocessen de familier, hun hjælper. I år går hjælpen blandt andet til en familie bestående af mor og to drenge på 14 og 16 år.
- Jeg har aldrig set en mor med så dårlig økonomi, fortæller Pernille Danielsson.
Økonomiske problemer, der sætter spor helt ned i børnenes ønskesedler.
For trods muligheden for at få opfyldt nogen større ønsker i år, er drengenes ønsker beskedne. Der er ingen PlayStation på ønskelisten. Til gengæld ønsker den 14-årige dreng sig blandt andet ”Pepsi Max til om fredagen”.
- Børnene føler sig dårligere stillet, de er isolerede. Og de bliver dem, de andre børn ikke vil lege med, fordi de ikke har det sidste nye tøj, siger Pernille Danielsson.
Hvornår er man fattig i Danmark?
I Danmark har vi ingen fattigdomsgrænse, men ifølge OECD’s måde at måle fattigdom på, har vi ca. 47.200 fattige børn i Danmark.
De er ikke så fattige, at de ikke får mad eller har tøj på kroppen. Men de lever i det, der hedder relativ fattigdom. Det betyder, at deres forældre tjener mindre end det, danskerne tjener i gennemsnit.
I de familier er der fx ikke råd til, at børnene kan gå til fodbold eller gymnastik, og hvis cyklen bliver stjålet eller går i stykker, så er der ikke råd til en ny. Det kan få børnene til at føle sig udenfor, fordi de for eksempel ikke kan gå til sport ligesom deres klassekammerater.
Og ifølge Danmarks Statistik er børne fattigdommen steget i Danmark for første gang i siden 2017.
Kilde: UNICEF og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Flere fattige rækker ud efter hjælp
Ifølge Pernille Danielsson er efterspørgslen på julehjælp steget markant.
- De første år som julehjælper fik jeg kun 20 ansøgninger. I år skulle jeg vælge mellem 400. Og historierne er blevet mere barske, fortæller hun.
En udvikling hjælpeorganisationerne også oplever.
Hos Blå Kors har de i år modtaget 2.074 ansøgninger fra familier på Fyn. I 2023 søgte 1.846 familier på Fyn.
Og tilbage i 2020 var det kun 713 familier, der søgte julehjælp hos Blå Kors på Fyn.
“Julemandens” hjælpere
Heldigvis står Pernille Danielsson ikke alene med opgaven.
Flere gange om ugen ringer det på døren i hjemmet i Munkebo. Her bliver der leveret pakker og mad fra hele landet.
For på Facebook bliver hendes opslag delt i øst og vest, og hver dag får hun henvendelser fra personer, der gerne vil hjælpe.
- Jeg fornemmer og mærker at den almene dansker rigtig gerne vil hjælpe til, siger Pernille Danielsson.
Marianne Daugaard fra Kerteminde er en af dem, der kommer forbi hvert år, fordi Pernilles fortællinger rører hende, fortæller hun.
- Det er så tankevækkende, at man i Danmark egentlig kan have det så svært som de her familier har.
20., 21., og 22. december kører Pernille Danielsson ud med hjælpen - og hun håber, at det er en jul, familierne ikke glemmer.
En stabil økonomi giver ro
En af dem, som vil hæve ydelserne, er Victoria Velasquez (Ø). Også selvom det betyder, at man ikke kan regulere, hvad forældrene egentlig bruger de ekstra penge på.
- Når grundsatsen er på lidt over 6000 kroner plus tillæg, så er det jo åbenlyst for enhver, at selv det at betale husleje og regninger bliver virkelig svært, fortæller Victoria Velasquez (Ø).
Dog deler hun sin medpolitikers holdning til, at vi skal hjælpe dem på offentlige ydelser, i endnu højere grad end vi allerede gør.
- Udover en højere sats, så handler det også om at få folk i arbejde. Det skal vi blandt andet ved at sørge for at skabe nogle mere rummelige arbejdspladser, uddyber hun.
Men hvis vi øger ydelsen, risikerer vi så ikke, at der kommer et incitament til netop ikke at arbejde?
- Ikke når ydelserne er så lave. I 2019 hævede vi ydelserne, og der kunne vi se, at flere kom i arbejde, end før de fik ydelsen. Hvis ydelsen er så lav, at det er svært at betale basale regninger, så bliver ledighed ikke ens største problem, afslutter Velasquez (Ø).
Er det realistisk at vi kommer børnefattigdom til livs?
- Det tror jeg desværre ikke, svarer Rosa Eriksen (Ø).
- Ja, det er et politisk valg, mener Victoria Velasquez (M).
Fynsk bageri kåret til Danmarks bedste
kopieret!
Vesterports Bageri i Faaborg kan nu bryste sig af titlen som Danmarks bedste bageri.
Det er anden gang i prisens fire år lange levetid, at det mere end 50 år gamle familieejede bageri løber med den fornemme hæder.
- Det er den bedste julegave, vi overhovedet kan ønske os. Det er faktisk ikke rigtigt gået op for os endnu. Den her pris viser bare, at det hårde slid, vi lægger i bageriet hver eneste dag og nat, bliver bemærket, siger ejer og bager Brian Brøndum til TV 2 Fyn.
Kunderne kårer
Hjemmesiden OpdagDanmark står for prisen, hvor danskere mellem 11. og 17. december har kunnet stemme på i alt 84 bagerier i hele Danmark.
Her vandt Vesterports Bageri med 1.848 stemmer foran “den største konkurrent” Bagergården Hinnerup, der fik 1.780 stemmer.
At det netop er kunderne, der står for at kåre bageriet, gør, at anerkendelsen betyder ekstra meget for Brian Brøndum:
- Det er jo kunderne, det handler om! Så det gør da bare, at vi er helt vildt stolte, siger Brian Brøndum og tilføjer, at kunder dagen igennem har været forbi bageriet med både lykønskninger, blomster og vin.
Gratis kage
Som en tak til kunderne udlovede bageriet onsdag morgen 400 såkaldte guldhindbærmedaljer gratis efter “først til mølle”. Kagerne var væk klokken 14 onsdag, oplyser bageren.
Ifølge Brian Brøndum er det “det søde personale og det store udvalg af kager”, der ligger til grund for prisen.
Det er ikke første gang, at det sydvestfynske bageri opnår anerkendelse. I 2017 vandt det TV 2 Fyns pris for Fyns bedste brunsviger, og i 2021 vandt det OpdagDanmarks pris for Danmarks bedste bageri.
Brian Brøndum overtog bageriet i 1999 fra sine forældre, som havde drevet det siden 1966. Han driver det med sine kone Anette og parrets tre børn.
Væltet lastbil spærrer hovedvej i begge retninger
kopieret!
Opdatering klokken 20.47
Oprydningsarbejdet er nu færdigt, og alle spor er igen farbare.
Opdatering klokken 18.01
Vagtchef hos Fyns Politi Henrik Krøjgaard oplyser til TV 2 Fyn, at der nu er åbnet for trafik i nordgående retning. Oprydningsarbejdet er stadig i gang.
Af indtil videre ukendte årsager er en lastbil væltet på Faaborgvej nær Ringe på Midtfyn.
Uheldet gør, at Faaborgvej er spærret lige nord for Faaborgvej 2, oplyser vagtchef hos Fyns Politi Henrik Krøjgaard til TV 2 Fyn.
- Vejen kommer til at være spærret i nogle timer endnu. Der skal en kran og noget stort udstyr til at fjerne lastbilen, siger han.
Ifølge vagtchefen er lastbilen “fuld af 32 ton valle”, der er et mejeriprodukt.
Føreren af lastbilen er ikke kommet noget til. Politiet skal nu vurdere, om han skal have taget en blodprøve.
Krydset mellem Faaborgvej og Lervangsvej er frit til, at bilister kan passere via Lervangsvej, og ellers er der flere mindre veje, der kan bruges til omkørsel.
Regning på en halv milliard kroner: Middelfart-familie slipper, men hvad med en anden fynbo?
kopieret!
Hvis ikke de tidligere direktører og bestyrelsesmedlemmer i Nordic Waste og søsterselskabet DSH Recycling har haft problemer med nattesøvnen, får de det nu.
Statens advokat og de øvrige kuratorer i konkursboet kræver 500 millioner kroner i erstatning hos den tidligere ledelse i de to selskaber.
Det oplyser Miljøministeriet i en mail til fagmediet CleantechWatch.
Dermed står det også klart, at familien Østergaard fra Middelfart formentlig slipper for videre tiltale.
Hvem skal have regningen?
Det er Torben Østergaard Nielsen og hans døtre Nina Østergaard Borris og Mia Østergaard Rechnitzer, der i sidste ende var hovedaktionærer i de to konkursramte selskaber.
Det var de igennem flere selskaber - blandt andet SDK Freja, hvor de sidder i bestyrelsen.
Ministeriet sætter ikke navn på, hvilke personer der er omfattet af kravet, men skriver, at der er tale om både medlemmer af direktionen og bestyrelsen i de to selskaber Nordic Waste og søsterselskabet DSH Recycling
Umiddelbart op til konkursen i januar bestod Nordic Waste-ledelsen af administrerende direktør Lene Lange, formand Søren Gran Hansen og bestyrelsesmedlemmerne David York, Christan Ørnholm Nielsen og Henrik Klausen.
Med undtagelse af Lene Lange var de også gengangere i ledelsen hos DSH Recyckling.
Interessant fynbo
Set med fynske briller er især navnet Christian Ørnholm Nielsen interessant.
Christian Ørnholm Nielsen ejede ifølge CVR-registret mellem ti og 15 procent af Nordic Waste gennem sit holdingselskab C.NI Holding ApS.
Ifølge senest tilgængelige regnskab tjente Christian Ørnholm Nielsens holdingselskab 25,4 millioner kroner på salg af ejerandele i “en associeret virksomhed” i 2023.
Men efterfølgende har han ifølge ledelsesberetningen købt nye værdipapirer for stor set samme beløb. Men deres værdi er uden nærmere forklaring nedskrevet til 0 kroner i værdi.
I 2021 og 2022 har Christian Ørnholm Nielsen hævet i alt 6,7 millioner kroner i udbytte fra holdingselskabet. Selskabet har en egenkapital på 3,7 millioner kroner.
Den ukendte fynbo
Christian Ørnholm Nielsen var medstifter af Nordic Waste og har været tilknyttet virksomheden siden 2018. Han bestred posten som administrerende direktør i selskabet fra 17. september 2019 til 1. september 2020.
Og da Christian Ørnholm Nielsen forlod posten som administrerende direktør, blev han miljø & udviklingsdirektør.
Kuratorerne i konkursboet efter Nordic Waste har endnu ikke vurderet, om der skal rejses krav mod udbyttebetalinger til ejerne af Nordic Waste og DSH Recycling.
De krav forventer kuratellet at behandle grundlaget for ”i begyndelsen af det nye år”, skriver ministeriet ifølge CleantechWatch.
Tog over seks millioner ud til sig selv: Sky fynsk erhvervsmand bag Nordic Waste
Christian Ørnholm Nielsen var administrerende direktør i Nordic Waste efter virksomhedens egne rådgivere ifølge flere medier advarede om jordskred.
Det er ikke blot hovedaktionæren i Nordic Waste, Torben Østergaard-Nielsen, der kommer fra Fyn.
Uden for den lille by Horne ved Faaborg bor en ung og for offentligheden ukendt forretningsmand. Han har fortsat tætte forbindelser til virksomheden, der i øjeblikket er centrum for, hvad eksperter kalder Danmarks største miljøkatastrofe.
Huset uden for Horne er nybygget og i samme grå nuance som hestestalden. Der er havudsigt, videoovervågning og elektrisk låge i indkørslen. I haven ligger legetøjet frit. Børnenes gynge klaprer i vinden.
Christian Ørnholm Nielsen er ikke hjemme. Som aktionær og medlem af bestyrelsen i Nordic Waste arbejder den 36-årige forretningsmand ifølge hans hustru i døgndrift lige nu.
TV 2 Fyn opsøger den fynske forretningsmand for at bede ham hjælpe med at kaste lys over, hvad der ifølge ham er op og ned i sagen om det nu konkursramte Nordic Waste.
Direktør og bestyrelsesmedlem
Christian Ørnholm Nielsen ejer ifølge CVR-registret mellem 10 og 15 procent af Nordic Waste igennem sit holdingselskab C.NI Holding ApS.
Umiddelbart en yderst indbringende forretning.
Ifølge senest tilgængelige regnskab havde Christian Ørnholm Nielsens holdingselskab et overskud i 2022 på lige godt seks millioner kroner før skat.
Regnskabet viser desuden, at Christian Ørnholm Nielsen trak lige godt seks millioner kroner ud i udbytte til sig selv det år.
Men den fynske forretningsmand er ikke bare medejer.
Han har været tilknyttet virksomheden siden 2018. Han bestred posten som administrerende direktør i selskabet fra 17. september 2019 til 1. september 2020.
Og da Christian Ørnholm Nielsen forlod posten som administrerende direktør, blev han Miljø & Udviklingsdirektør. Et job, han stadig bestrider.
Desuden sidder Christian Ørnholm Nielsen fortsat i selskabets bestyrelse.
Den fynske forretningsmand har altså spillet en fremtrædende rolle i Nordic Waste - også efter Nordic Wastes egne rådgivere helt tilbage i 2018 ifølge tv2.dk første gang advarede om faren for jordskred.
Redaktionen ville gerne have spurgt Christian Ørnholm Nielsen om, hvorfor han i flere år har undladt at reagere på advarslerne.
Vi ville også gerne have spurgt, hvordan Christian Ørnholm Nielsen forholder sig til et eventuelt personligt erstatningsansvar, men han ønsker ifølge Nordic Wastes presseansvarlige ikke at udtale sig.
Ny virksomhed med fart på
I perioden, hvor Christian Ørnholm Nielsen var direktør i selskabet, fokuserede Nordic Waste især på at videreudvikle forretningen.
- Vi har som forventet haft en del mere aktivitet i år. Lige nu arbejder vi rigtig meget på at opskalere jorddelen af vores forretning. Det er det, vi er rigtig gode til, og som vi har bygget vores forretning op omkring, sagde Christian Ørnholm Nielsen til erhvervsmediet Cleantechwatch tilbage i oktober 2019.
Nordic Waste blev stiftet i april 2018. Efter første år præsenterede virksomheden et underskud på knap en halv million kroner før skat. Men allerede året efter var resultatet vendt til et overskud på 3,8 millioner kroner.
- Vi er en nystartet virksomhed, og hvor Kims (Nordic Wastes stifter og første direktør, red) hovedfokus som direktør har været på salg og hele opstartsprocessen, så er vi nu inde i en modningsfase, hvor vi er blevet et mere kendt navn på markedet. Vi skal til at markere os endnu mere på miljødelen og skrive det ind i vores dna, og det er der, hvor jeg kommer ind, sagde Christian Ørnhom Nielsen til Cleantechwatch.
I 2022, som er det senest tilgængelige regnskab, havde Nordic Waste et overskud på 26 millioner kroner.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Christian Ørnholm Nielsen.
Odense-kaptajn indlagt med "flimrende syn" efter vanvidstackling
kopieret!
Aalborg Pirates Oliver Kiljunen fik to spilledages karantæne, efter han søndag tacklede Odense Bulldogs-kaptajn Daniel Baastrup-Andersen så hårdt, at sidstnævnte måtte en tur med ambulancen til OUH.
Det skriver Metalligaen.dk.
- Jeg blev indlagt søndag og CT-Skannet, fordi jeg havde flimrende syn på venstre side. Heldigvis så skanningen god ud, men jeg var på hospitalet til mandag. I løbet af natten mellem søndag og mandag blev jeg vækket hver anden time og fik taget forskellige prøver, forklarer Daniel Baastrup-Andersen, der nu er hjemme og føler en stille bedring:
- De første par dage har jeg haft svært ved at kigge på telefonen og tv'et, lyder det videre.
Bulldogs vandt kampen 4-1.
Kommunes prestigeprojekt får milliondonation
kopieret!
Onsdag fik den nye Arena Svendborg doneret en million kroner til energi- og klimabesparende tiltag af Fonden SEF. Det er trods, at det dyre byggeri til kommende sportsevents ellers bliver finansieret af kommunen.
Et så stort byggeri har et stort CO2-aftryk, og det er derfor at foreningen Ryttervejens Venner har søgt og fået en donation fra Fonden SEF til at gøre området mere grønt. Blandt andet skal der opføres solceller og laves biodiversitet ude foran arenaen.
Borgmester i Svendborg Kommune, Bo Hansen (S), mener, at der er tale om et stærkt fællesskab i Svendborg, hvor kommunen samarbejder med erhvervsfolk, foreninger og fonde om projektet.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her