6. aug. 2019 kl. 16:42

Faaborg-Midtfyn: Vildmandskursus skal hjælpe langtidssyge mænd

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Længere tids sygdom hos mænd skal nu afhjælpes gennem et vildmandskursus i Faaborg-Midtfyn Kommune. Naturen hjælper mændene tilbage til hverdagen.

Luk øjnene, og tag en dyb indåndning. Forestil dig skovens blade blafre over hovedet på dig, mens du lægger en hånd på hver side af træet. Udånd. Mærk barken mod dine fingre.

I Faaborg-Midtfyn Kommune bliver det snart muligt at blive helet i naturen som en ægte vildmand. Det fortæller kommunen i en pressemeddelelse udsendt mandag.

- Der er allerede gode erfaringer med at tilbyde lignende kurser andre steder i landet. Derfor er jeg utrolig glad for, at vi nu kan tilbyde et helt særligt rehabiliteringsforløb for mænd i Faaborg-Midtfyns kommune, fortæller Formand for Sundhed og Omsorgsudvalget, Herdis Hanghøj (V) fra kommunen.

Formålet med projektet er at hjælpe mænd, der gerne vil tilbage til hverdagen efter en langtidssygemelding.

- Der er altid et mentalt aspekt af det at være syg. Det er lettere at tage de svære samtaler i naturen fremfor på et kommunekontor, fortæller leder for Forebyggelse, Træning og Rehabilitering hos Faaborg-Midtfyn Kommune, Ulrik Skyum Christensen.

Det er heller ikke uden grund, at tilbuddet kaldes for vildmandskursus.

- Det med at tale om tanker og følelser er bare svært at rekruttere mænd til, og derfor håber vi, at tilbuddet om at blive vildmand kan løsne op for forholdet mellem mænd og terapi.

Læs også: Stressede unge: Findes løsningen på stress i naturen?
Gå tilbage Del
4. jan. 2019 kl. 14:01
Opdateret: 5. jan. 2019 kl. 10:14
Fyn

Stressede unge: Findes løsningen på stress i naturen?

Træmænd i ét med naturen

Det er imidlertid afgørende at løsne op for forholdet mellem mænd og terapi uden at gøre det for blødt, fortæller konsulent og underviser Sigurd Hartvig fra ViNatur.

- Mange af de mænd, vi vil ramme, er dem, vi kalder træmænd. Det kan for eksempel være snedkeren og værkføreren, der måske ikke er vant til at mærke sig selv så meget. Hvis vi nu sagde, at vi skulle ud og meditere i en skov, ville vi nok ikke få ret mange mænd med på kurset.

Naturen spiller en central rolle i rehabiliteringsprocessen, og det er der en helt simpel grund til.

- Alle de her ting, som vi ved, at især naturen er med til, fordi vi i naturen bedre kan slappe af, fordi vi nærmere skanner området, istedet for at analysere det hele hele tiden, fortæller Sigurd Hartvig og tilføjer:

- Vi er jo selv natur, og hvis vi er overbelastede, så er naturen en af de bedste behandlingsmuligheder til at finde ro.

Tager naturen med hjem

Noget af det vigtigste, vildmandskurserne skal kunne tilbyde, er nogle redskaber til at forbedre hverdagen for mændene.

- Vi er meget opmærksomme på at give dem nogle redskaber at arbejde videre med. Om det så er hjemme i haven eller ude i naturen, siger Simon Høegmark, der er forsker og naturvejleder ved ViNatur.

Julie Schuster Lapp
En af øvelserne er, at klappe sig selv på hele kroppen. Det skal hjælpe mændene med at blive et med naturen. 

Men det er i virkeligheden ikke bare redskaberne, der skal gøre forskellen.

- Det her handler om at lave et fortroligt selskab af mænd, der bygger på lidt blødere værdier, end de måske er vant til, fortæller Sigurd Hartvig. Simon Høegmark tilføjer:

- Der er ikke noget hierarki, om du så er direktør, pædagog eller elektriker. De er alle i samme båd, og så støtter de hinanden.Vi har set tårer glide ned ad deres kinder, fordi de kan mærke, at de er på vej tilbage igen.

Det er dog ikke bare vildmændene, der får gavn af kurserne.

- Den smukkeste respons, vi får, er fra konerne. De kan ringe til os og sige tak, fordi de har fået deres mænd tilbage. Mændene vokser jo, de bliver vildmænd. Selvom det er naturterapi, vi kører, så føler de sig som vildmænd.

Læs også: Efter blodpropperne: Nu er Niels blevet vildmand
Gå tilbage Del
14. nov. 2018 kl. 8:00

Efter blodpropperne: Nu er Niels blevet vildmand

Morten Grundholm

Syge mænd er for dårlige til at bruge sundhedstilbuddene, så Svendborg Kommune har taget konsekvensen. De sender mændene ud i skoven.

Det er næsten vindstille, så bålrøgen siver langsomt gennem skoven.

Én for én dukker mændene op gennem morgendisen på vej til at mødes ved bålet. På lang afstand kan man høre skridtene gennem de fugtige blade på skovstien.

- Jeg glæder mig helt vildt. Det er en rigtig fed oplevelse, siger Niels Jongdahl.

Han har iklædt sig hue, støvler, regnjakke og regnbukser. Som deltager på vildmandsholdet skal man nemlig ikke være sart, når det gælder bark, blade og fugtig jord.

- Vi laver alle mulige mærkelige øvelser. For eksempel lavede vi en øvelse, hvor vi to og to skulle mærke formen af et træ med lukkede øjne. Så blev vi ført væk fra træet, og så skulle vi prøve, om vi kunne finde tilbage til træet blandt alle de træer, der var rundt om, fortæller han.

Morten Grundholm
Vildmændene får styr på åndedrættet under ledelse af koordinator Benny Eis Petersen.

Når man bliver sendt ud i skoven på Svendborg kommunes vildmandshold, bliver man sat til at bruge sanserne på en helt anden måde, end man plejer.

- Og der var ikke én eneste af os, der ikke fandt vores træ igen, understreger Niels Jongdahl.

Vildmænd med alvorlige sygdomme

Vildmandsprojektet er målrettet mænd, der er kommet ud i en livskrise. De kan have ramt panden mod muren på grund af stress, angst, blodpropper i hjertet, KOL, kræft eller andre alvorlige sygdomme.

- Det er en helt anden måde at tænke rehabilitering på. Vi har rigtig meget træning indendørs, vi har et fint sundhedshus, hvor vi har dygtige terapeuter. Og det har også en plads, men det her med at komme ud i naturen, det er en helt anden tilgang, forklarer Benny Eis Petersen, der er Svendborg Kommunes koordinator af vildmændene.

“Hjerneforskningsmæssigt kan vi se, at hjernen slapper mere af ude i naturen. Jeg vil ikke forklejne medicinindustrien, men naturen er den stærkeste medicin vi har.”

— Simon Høegmark, naturvejleder og ph.d-studerende.

Denne morgen starter han vildmændenes forløb med at bede dem finde en pind hver og få den til at balancere på håndryggen. Samtidig med at man skal mestre balancen, skal man tjatte til de andres pinde, for at få dem til at falde på jorden. En drengeleg for voksne er begyndt, og hvis nogle af mændene var mutte før, er det nu afløst af befriende grin over hele linjen.

Niels Jongdahl er med på holdet, fordi han har været ramt af hele to blodpropper i hjertet. Første gang var i 2006 med en operation til følge. Anden gang var i 2017, hvor han efterfølgende blev opereret to gange i 2017 og 2018.

Morten Grundholm
Niels Jongdahl går stille gennem skoven.

- Jeg tog skade, så det er grunden til, at jeg har problemer med hjertet i dag. Jeg skal sove til middag og bliver hurtigt træt, fortæller Niels Jongdahl, der er uddannet dekorationsmaler og gennem mange år har undervist på Svendborg Erhvervsskole.

- Jeg har også været med til noget genoptræning på hospitalet, men det var sådan lidt centeragtigt, hvor man er i et træningscenter. Det tiltalte mig ikke så meget. Det er bare ikke mig, siger han uden at forklare det meget nærmere.

Rigtige mænd bliver ikke syge

Netop Niels Jongdahls holdning er typisk for mænd, der alvorligt syge. De kryber gerne udenom det traditionelle sundhedssystem, forklarer Simon Høegmark. Han er naturvejleder og ph.d-studerende. Netop nu forsker han i naturens sundhedsmæssige indflydelse.

- Mændene går ikke til lægen tids nok. De dør før kvinder, for vi mænd er stolte. Det stammer helt tilbage fra dengang, vi levede ude i naturen. Vi skulle være stolte jægere, der passede på familien, så vi skulle ikke vise svaghed. Hvis vi bliver alvorligt syge, så skjuler vi det, siger han.

Simon Høegmark mener, at naturen kan fremme kroppens helbredelse.

- Hjerneforskningsmæssigt kan vi se, at hjernen slapper mere af ude i naturen. Jeg vil ikke forklejne medicinindustrien, men naturen er den stærkeste medicin vi har.

-Men det er jo bare visne blade?

- Ja, det er bare visne blade, men der sker det, at din underbevidsthed slapper af og restituerer. For ude i naturen kan der opstå stemninger og fænomener, hvor kroppen har ro til at restituere. Man siger, at der kommer en speciel atmosfære. I det her med at bruge naturen som behandler, kan vi facilitere de atmosfærer, så vi laver nogle stemninger ude i naturen, hvor vores urinstinkter slapper af, siger Simon Høegmark.

Vildmændene går stille gennem skoven og når hen til en græsplet på en bakke. Græsset er vådt, men alle lægger sig pænt ned på ryggen, da de bliver bedt om det. Som erfaren vildmand ved de, hvad der kommer.

- Og så trækker vi vejret ind, siger koordinator Benny Eis Petersen til de liggende vildmænd, der får styr på åndedrættet gennem en række øvelser.

Vildmandsforløbene starter op flere gange om året og varer ti uger. Hver uge mødes deltagerne i skoven to gange med koordinator og naturvejleder i et forløb på tre timer.

- Jeg har oplevet, at vi bliver genoptrænet fysisk, psykisk og socialt, for vi snakker også meget sammen, siger Niels Jongdahl.

Svendborg Kommune bruger lige nu omkring 200.000 kroner årligt på projektet, og det er ikke kun for at være venlige ved mændene, der ikke bryder sig om at blive genoptrænet i rum med hvide vægge. Det skal på sigt også give mening for kommunekassen i form af raske mænd med sunde vaner.

- Overordnet set vil vi gerne have, at de mænd, der er med, bliver raske og kan komme tilbage til arbejdet, hvis de er i arbejde. Vi har også nogle, der ikke er på arbejdsmarkedet længere, men vi vil gerne have raske mænd. Det er godt for bundlinjen og en omkostning mindre for kommunen, forklarer Benny Eis Petersen.

Naturoplevelserne er et vigtigt element for vildmandsprojektet. Et andet er, at der ikke er kvinder med.

- Vi taler mere frit. Det er jeg ret sikker på, vi gør, når vi kun er mænd, siger Niels Jongdahl.

Forening samler vildmænd op

Efter vejtrækningsøvelserne i græsset er dagens tur i skoven ved at være forbi. Og det er samtidig den sidste gang for Niels' hold. Men det afholder ham ikke fra skovture i fremtiden.

- Nej for fanden da, er du rigtig klog. Jeg melder mig ind i foreningen, siger han.

Han har selv deltaget på kommunens 12. hold, men allerede efter de første forløb, fandt deltagerne ud af, at der manglede noget.

- Da vi blev færdige med hold to i foråret 2015, da stod vi mutters alene og havde ikke noget tilhørshold. Så begyndte vi at lave ture for hinanden og med hinanden. Danmark er jo et foreningsland, siger Knud Fruelund, der i dag er formand for Vildmandsforeningen.

Morten Grundholm
Knud Fruelund er formand for Vildmandsforeningen.

50 tidligere deltagere er nu samlet i foreningen, der netop i denne uge kan fejre opbakningen fra en række fonde, der har gjort det muligt at bygge en stor bålhytte i skoven.

Det skal gøre det endnu mere tilgængeligt at få de helende naturoplevelser.

Niels Jongdahl er nu i fleksjob på Svendborg Erhvervsskole. Han er ikke i tvivl, om at han kommer til at bruge både hytten og naturen.

- Jeg kan mærke, at de her ture er en helse for sjælen og for legemet. Det er det, fastslår han.

Herunder kan du se reportagen fra vildmændenes tur i skoven.

Håber på succes i Faaborg-Midtfyn

Faaborg-Midtfyn Kommune bliver den anden af de ni fynske kommuner, der tilbyder vildmandskurser. Svendborg Kommune startede sit første vildmandshold allerede i 2014, hvor sydfynske mænd siden har kunnet lade sig hele i selskab med hinanden og den sydfynske natur.

- Der har været en overvældende tilslutning til projektet i Svendborg, og vi håber selvfølgelig på det samme her i kommunen, fortæller leder af Forebyggelse, Træning og Rehabilitering hos Faaborg-Midtfyn Kommune, Ulrik Skyum Christensen.

- Vi har længe kørt med både stress, angst og depressionskurser i naturen, så det er ikke noget nyt her i kommunen. Forskningen om, hvor stor en fordel det er at bruge naturen fungerer dog som en motor, der gør, at vi vil til at udforske det noget mere i samarbejde med ViNatur, siger Ulrik Skyum Christensen.

Han fortæller yderligere, at de glæder sig til at få gang i tilbuddet, og håber på at få fyldt det første hold ud, der starter den 16. september i år.

23. dec. 2024 kl. 16:57
Tophistorie

Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart

LYT
Del
Link
kopieret!

En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.

Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.

Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.

Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.

Farlig jagt

Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.

To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.

Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.

Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.

I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.

Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.

Dronevideo er bevis

Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.

Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.

- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.

Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.

Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.

Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.

23. dec. 2024 kl. 22:20
Tim Kyhn

Asylcenter sat i bero: Syriske Shiyar så sin far dø

LYT
Del
Link
kopieret!

Syriens diktator Bashar al-Assad er ude - og den omvæltning har sat alle asylsager på asylcentret Holmegaard på Langeland i bero.

Lige nu befinder cirka 100 syriske flygtninge sig på det fynske center. En af dem er 31-årige Shiyar Mohamad Hesso. Han flygtede til Europa i 2015 efter nogle voldsomme oplevelser i Syrien, hvor han blandt andet så sin egen far blive dræbt.

Men selvom den syriske præsident er blevet væltet, vil Shiyar ikke tilbage til Syrien. I stedet håber han på en fremtid i Danmark.

- De dårlige mennesker er væk, men nu kommer der nogle andre til magten, som jeg kan se er islamistiske og det bryder jeg mig ikke om, fortæller han.

23. dec. 2024 kl. 21:35

Politiet deler tips til at holde tyven væk i julen

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er godt gammeldags træls, at komme hjem til en husstand, som er gennemrodet af indbrudstyve. Det ved Fyns Politi, som hvert år modtager anmeldelser om indbrud i julen.

Derfor deler politikredsen nu en række tips til at holde tyven på afstand - også selvom man ikke er hjemme.

Trickene er blevet delt i et opslag på Facebook, og lyder sådan:

Hold tyven væk

  • Sørg for, at det ser ud som om der er nogen hjemme i dit hus fx ved timerstyret indendørslys og sensorstyret udendørslys.

  • Luk og lås døre og vinduer. Sørg for at have ordentlige låse på skurer, garager, værksteder m.m.

  • Sørg for at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv.

  • Opbevar/gem smykker og kontanter mindre synlige steder.

  • Tal jævnligt med din nabo. Hold øje med hinandens ejendomme og hold dig orienteret om, hvad der sker i dit lokalområde.

  • Tilmeld dig nabohjælp

23. dec. 2024 kl. 20:38

DSB melder om god stemning og mange tog til tiden

LYT
Del
Link
kopieret!

Den 23. december er ifølge DSB selv forløbet rigtig godt, selvom det er en af årets helt store jule-rejsedage.

Togene er kørt til tiden - i hvert fald mange af dem. 85 procent af passagerer er kommet frem indenfor 3 minutter af planlagt ankomsttid.

DSB fortæller også at de rejsende har sørget for god stemning i togvognene hele dagen igennem.

23. dec. 2024 kl. 19:45
Erik Jepsen/NF/Ritzau Scanpix

Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden

LYT
Del
Link
kopieret!

Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.

Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.

Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.

- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.

Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.

Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.

23. dec. 2024 kl. 18:48
Ida Alstrup

Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO

LYT
Del
Link
kopieret!

I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.

Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.

For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.

Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.

Haven holder åbent fra kl. 9-14.

23. dec. 2024 kl. 17:55
Daniel Glad

DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning

LYT
Del
Link
kopieret!

DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.

Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.

- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.

Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.

23. dec. 2024 kl. 15:58
Fyn

Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?

Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.

Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.

23. dec. 2024 kl. 15:15
Daniel Glad

Flere julegaver købes i genbrugsbutikker

LYT
Del
Link
kopieret!

Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.

Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.

- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.

Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.

Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.

23. dec. 2024 kl. 14:26
Arkivfoto

Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk

LYT
Del
Link
kopieret!

Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.

Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.

Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.

- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.

Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.

To sager

Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.

Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.

Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.

15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.

- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.

Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.

Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.

23. dec. 2024 kl. 13:26

Novo-aktien gør comeback efter nedtur

LYT
Del
Link
kopieret!

Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.

Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.

Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.

Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.

Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.

Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her