Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Falsled Kro er begejstret for michelinstjerne på Fyn

Fyns første michelinstjerne vækker begejstring hos Falsled Kro. 

Mandag fik restaurant Aro i Odense nemlig en michelinstjerne.

Tidligere har fynske restauranter som Falsled Kro både håbet og troet på den prestigefyldte stjerne.

Men det blev heller ikke til en stjerne for den fynske kro i denne omgang.

- Vi ville da gerne have haft en stjerne, men det skal ikke tage noget fra Aro. Man skal aldrig være ærgerlig over andres succes. Det ville være skidt, siger assisterende køkkenchef hos Falsled Kro Simon Juel Petersen.

- Det er kun godt, at der er kommet en michelinstjerne til Fyn. Det gør os kun skarpere. 

Den assisterende køkkenchef kalder det "kæmpestort", at der endelig er restaurant på Fyn som har fået en michelinstjerne. 

- Der er ikke nogen tvivl om, at der har lagt gode restauranter på Fyn længe. Jeg synes, at det er på tide, at de bliver hædret, siger han.