Ingen Lalandia: Fynsk jægersoldat tager datter med på 45 dages vildmarkstur
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Den tidligere jægersoldat Erik B. Jørgensen tager sin datter Karen på ni år med på 45 dages vildmarkstur rundt i Danmark for at lære hende om landet og styrke båndet mellem dem.
Den røde kajak nærmer sig hurtigt kysten øst for Faaborg. Det eneste man kna se omkring sig er mørkeblådt hav, knastørre kornmarker, strålende sol og ingen mennesker, så langt øjet rækker.
I kajakken sidder Erik B. Jørgensen og hans datter Karen Sørensen. For 21 dage siden startede de deres vildmarksreje rundt i Danmark. I alt skal de være væk i 45 dage, hvor de vil rejse landet rundt på gåben, på cykel, i kajak og en gang imellem med offentlig transport.
- Det, det går ud på for mig, det er at ude og have noget kvalitetstid med min datter, men også at vise hende vores land. Vi skal ud at møde de store dyr og møde noget historie og så lave nogle forskellige etaper, fortæller Erik B. Jørgensen, da han er kommet op af sin kajak.
(Du kan se hele indslaget med Karen og Erik i bunden af artiklen.)
Eventyr i baghaven
Erik B. Jørgensen begynder at pakke kajakken ud og bygge den lejr, de skal sove i i nat. Han er tidligere jægersoldat, han har været med i Slædepatruljen Sirius og senest er han blevet landskendt som en af de fire instruktører i den populære TV 2-serie Korpset - gjort af det rette stof.
Så en lille lejrplads i solskin på Sydfyn er ingen sag.
Hudløst ærlig jægersoldat har fundet fred på Fyn
Tv- og bogaktuelle Magnus Hansson har måttet kæmpe med både posttraumatisk stress-syndrom efter krigs-indsats og et svært brud med Jægerkorpset.
"Mine handsker er allerede gennemblødte af at tørre sved fra panden og brillerne. Mit blik er fuldt fokuseret gennem mit kikkertsigte ud mod grøften. Pludselig kommer en krop op. Jeg skyder."
Citatet stammer fra bogen "Altid Fremad" og beskriver en situation, hvor jægersoldaten - og bogens forfatter - Magnus Hansson er i kamp i Afghanistan. Hvordan det gik taliban-krigeren 200 meter ude i kampzonen, vender vi tilbage til.
Jægersoldat flyttet til Fyn
Magnus Hansson bor sammen med kæreste, datter og hund i Svindinge på Østfyn. Her har han fundet ro efter et turbulent brud fra Jægerkorpset. Han forlod sin faste plads blandt militærets absolutte elite efter et misbrug af smertestillende midler. Midler han tog for at dulme smerter i ryggen og det posttraumastiske stress syndrom (PTSD), som han oparbejdede gennem fire udsendinger til det krigshærgede Afghanistan.
"På grund af PTSD´et vil jeg gerne lidt ud på landet. Fred og ro og ikke så mange mennesker omkring mig. En lejlighed i byen fungerer ikke længere. Så vi ender lidt tilfældigt i landsbyen Svindinge sydøst for Odense", skriver Magnus Hansson i sin bog.
Soldater i unåde
Bogen udkom den 1. februar. Dagen inden startede sæson to i TV2´s "Korpset" på tv-skærmen. Et tv-program, der har givet fire tidligere jægersoldater megen omtale som instruktører. Og som i en periode førte til, at ledelsen i Jægerkorpset beordrede deres portrætter på væggen, der bærer alle jægersoldaters portrætter, vendt med bagsiden udad. De var faldet i unåde på grund af tv-optræden og bogprojekter, der gik for tæt på Jægerkorpset. Midt i denne uge beordrede chefen for de danske specialstyrker denne beslutning ændret. I bogen beskriver Magnus Hansson sine følelser, da han hørte, at han var faldet i unåde:
"Jeg mærker et stik i hjertet, da jeg får nyheden. Måske virker det dumt, at en så lille detalje overhovedet fremkalder en reaktion. Det er jo bare et billede, der hænger et sted, hvor jeg alligevel aldrig kommer. Men som jæger er det en del af min identitet at være anerkendt blandt mine brødre. At hænge side om side med dem. At blive skubbet ud af fællesskabet gør ondt. Især fordi de mennesker, som har truffet beslutningen, alle er jægere. De er min familie."
Sandhedens øjeblik
Og så er det blevet tid til at vende tilbage til indledningen på denne artikel. Til det øjeblik, hvor Magnus Hanssons pegefinger slipper aftrækkeren på sin C8 SFW-riffel.
"Alt det tekniske taler for, at jeg har ramt ham. Det samme siger min mavefornemmelse. Men uden at vi bevæger os ud i terrænet og finder liget, kan jeg ikke være sikker. Har jeg lige slået et menneske ihjel?"
Den situation, og mange andre forholder Magnus Hansson sig til i dag fredag, hvor han deltager i Fyn Live sammen med Preben Dahl.
Karen var kun tre år første gang, hendes far tog hende med på vildmarksrejse. Dengang foregik turen i kano i det nordlige Finland. Anden tur gik til Nordsverige, og i år er det Danmark, der danner kulissen for eventyr nummer tre.
- Vi har jo en fantastisk natur, og vi har også en natur, som vi glemmer lidt. Jeg har et motto, der hedder: Eventyret starter i din baghave. Og jeg kunne godt tænke mig at vise hende vores land, og også vise hende, at vi har nogle store dyr, så vi ikke bliver fremmede for vores dyr og vores natur, forklarer Erik B. Jørgensen, der er født og opvokset på Fyn.
Sjovt, men internet mangler
Imens hendes far pakker ud og sætter alt på sin rette plads, leger Karen Sørensen i vandkanten eller tegner med sten i sandet. Selvom det godt kan være hårdt at mangle den luksus, hun har hjemme, er hun glad for at være med sin far på tur.
- Jeg synes, det er meget sjovt, og man ser en masse dyr, og man bader næsten hver dag, fortæller hun. Alligevel er der nogle ting, som godt kan være hårde, mener hun:
- Det er ikke altid, man har net på telefonen, man sidder ikke i en sofa, og når man skal sove om natten, og det er varmt, har man ikke en dyne, man bare kan tage af.
Jægersoldaten: Egentlig er jeg en tøsedreng
Erik B. Jørgensen er professionel eventyrer. Ekspeditioner til nogle af verdens mest ekstreme steder foregår dog altid ud fra mottoet "sikkerhed først".
Han har krydset Grønland på kryds og tværs. Gjort det samme i Alaska. Og været i krig som elitesoldat. Ordet "ekstrem" burde stå tatoveret i nakken på ham, men faktisk kunne intet være mere forkert.
- Jeg er i virkeligheden nok en tøsedreng, der passer på sig selv. Jeg er sikkerhedsnørd og er bestemt ikke afhængig af adrenalinsuset, som mange sikkert tror. Det er friheden, jeg går efter, indrømmer Erik B. Jørgensen i et roligt øjeblik mellem en af hans mange eventyrlige ekspeditioner.
Det er sådan, han ser sig selv: Som eventyrer. I 2013 blev han da også optaget i Eventyrernes Klub, efter at han havde roet Skandinavien rundt i løbet af seks måneder. Hver dag tilbragte han 10 timer i sin kajak. Noget der udover medlemskab af en eksklusiv klub indbragte ham hæderen for "Årets Eventyr".
Stammer fra Ørbæk
- Jeg er vokset op på en gård ved Ørbæk og troede, at jeg skulle være landmand og overtage gården derhjemme. Men så kom jeg ind til Livgarden og blev værnepligtig sergent. Efter det kom jeg på landbrugsskole og tog også grunduddannelsen. Men jeg ville hellere ind til Slædepatruljen Sirius og afsted til Grønland, mindes Erik B. Jørgensen, hvis militærkarriere tog fart da han var 24 år gammel.
- Efter tre år i Siriuspatruljen blev jeg den første derfra, der søgte ind til Jægerkorpset. Flere havde søgt ind til "frøerne" (Frømandskorpset, red.), men det ville jeg ikke. Jeg var der i fem et halvt år. Siden 2008 har jeg været civil og fuldtids eventyrer, fortæller Erik B. Jørgensen, der som jægersoldat var udsendt på missioner i Afghanistan og Irak.
- Jeg har i tiden efter ikke haft brug for at søge tilbage til Jægerkorpset. Jeg må erkende, at mine ekspeditioner giver mig fuldt ud de oplevelser, som jeg fik i militæret, siger Erik B. Jørgensen.
I dag bruger han sine erfaringer fra militær og ekspeditioner på mange måder. Senest har han været en af fire instruktører i TV 2-serien "Korpset", hvor 30 toptrænede mænd gennemgår en uge fuld af fysiske prøvelser og opgaver. Tv-seriens seks afsnit er netop blev sendt med succes og følges måske op med en ny sæson.
- Ellers går jeg og planlægger en ekspedition, der starter i februar 2018. To mand ta´r vi med slædehunde ud på en færd, der følger i sporet på de gamle Thule-ekspeditioner, røber Erik B. Jørgensen, der på mange måder ta´r den med ro i 2017.
- Men som jeg siger, så starter eventyret i baghaven. Så går jeg nogle ture i Danmark. Ta´r på nogle mindre ture med min nu 8-årige datter. Det behøver ikke være så vildt det hele, smiler Erik B. Jørgensen.
Han har siden 2008 klaret sig uden fast job. Forstået på den måde, at han både er sin egen chef og arbejdskraft. Mellem 50 og70 gange om året er han ude og holde foredrag.
- Jeg vidste fra mine foredrag om Slædepatruljen Sirius, at der var interesse for den slags. Nu har jeg meget mere at fortælle om, og hver ekspedition er på den måde et nyt foredrag. Det har taget tid at bygge firmaet op, du kan også kalde det at få "fans", men det er lykkedes, lyder det tilfreds fra eventyreren med den fynske baggrund.
I Fyn Live tirsdag
Erik B. Jørgensen lagde allerede i sine teenageår op til sin senere karriere. Området rundt om den fædrene gård ved Ørbæk blev undersøgt ved længere og længere vandringer. Det har lært ham aldrig at vove for meget.
- Jeg siger altid, at man aldrig skal prøve mere end én ny ting, når man tager afsted. Vi kender alle familier, der har skullet på kanontur og sove i telt, uden at de har prøvet det før. Når det kommer hjem har det været en forfærdelig tur. Hvis de blot havde ladet kanonturen være det nye og så sovet i trygge omgivelser på en campingplads, så ville de ikke have gabt over for meget. Sådan planlægger jeg også mine ekspeditioner, fortæller Erik B. Jørgensen.
Tirsdag den 21. februar deler han ud af sine erfaringer, når han sammen med Preben Dahl fortsætter Den Fynske Vandring fra kirken i Viby på Hindsholm og sætter kurs sydpå.
Nu bliver det hverdag
Far og datter startede deres tur den 17. juni med deres første etape, hvor de vandrede i Vestjylland. Derefter cyklede de i Sønderjylland. Nu er de nået til tredje etape, hvor de sejler i kajak rundt i det sydfynske øhav, og så skal de slutte af med at vandre på Bornholm.
Erik B. Jørgensen fortæller, at der nu er ved at gå hverdag i turen - og det er dér, hans yndlingsdel af turen starter.
- Nu har vi været igang så længe, så det bliver den nye virkelighed, og der kommer man ekstra tæt på hinanden og har tid til at hygge med det hele. De sidste 15 dage kommer vi rigtig tæt på hinanden, for nu er der ikke mere, der skal ordnes, siger den tidligere jægersoldat, der i alt tilbragte lidt under seks år som elitesoldat ved Jægerkorpset.
Og ud over at vise sin datter landet, så er det netop dét at komme tæt på hinanden, der er afgørende for deres ture i vildmarken.
- Der sker noget, når man er på tur sammen og alene. Det er en måde, vi kommer tæt på hinanden som datter og far, og vi får en fælles referenceramme. Det har været en god måde for mig at lære at blive far på at være herude, fordi det et sted, hvor jeg har ro på og kan give hende noget unikt, forklarer han.