Lokale tiltag redder Janes butik:
- Det er så vigtigt at stå sammen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Et lokalt tiltag i Faaborg hjælper butikkerne til at holde gang i hjulene, selvom det har været sløvt med kunder i gågaden.
I tøjbutikken Mikado på gågaden i Faaborg går butikkens ejer Jane Lundsfryd rundt og pakker nye varer ud.
“Det er bare så vigtigt at stå sammen, og at der er nogle, som kan give en et lille puf til at komme i gang igen.”
Hun har haft butikken i 13 år, men da coronavirus kom til landet og lukkede alle butikker, var hun tæt ved at dreje nøglen om.
- Vores gågade i Faaborg har været fuldstændig tom for mennesker, og der kom ingen kunder i butikken. Det betød, at jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle betale mine regninger, siger Jane Lundsfryd.
Facebookside blev brugt til hjælp
I begyndelsen af nedlukningen mødte Jane Lundsfryd op i sin butik hver dag og håbede, at det ville blive bedre.
Efter et stykke tid var hun dog nødt til at lukke sin butik midlertidigt, simpelthen fordi der ingen kunder var.
- Forårsmånederne er dem, hvor man får allerflest varer hjem, så det blev bare ved med at vælte ind ad døren. Men jeg kunne ikke nå at få afsat tøjet, og til sidst måtte jeg finde en løsning med min leverandør, fordi jeg ikke kunne betale mine regninger, siger Jane Lundsfryd.
Sprogskoler trods genåbning:
- Vi risikerer at skulle lukke over halvdelen af vores skoler
Privatejede sprogskoler er i klemme, fordi de leverer til det kommunale, men alligevel ikke bliver fuldt ud kompenseret i de eksisterende hjælpepakker. Det kan ramme eleverne.
Anna Khablenko kommer fra Ukraine, men bor i dag i Faaborg med sin mand og to børn. I to år har hun knoklet for at blive god til det danske sprog.
- Jeg vil virkelig gerne være god til dansk, så jeg kan få et arbejde og snakke ordentligt med folk her. For otte måneder siden begyndte min mand og jeg udelukkende at tale dansk i hjemmet, og siden da er der virkelig sket noget for mig, siger hun.
En fynbo får svar
Hvordan kan det være, at sprogskolerne er lukket? Der er ikke mange i klasserne, og det ville være nemt at overholde retningslinjerne.
Torben Hansen
Udover at Anna Khablenko dagligt taler dansk med sin danske mand, som hun flyttede til Danmark for, udviklede hun sig meget ved at gå på sprogskole i Faaborg tre gange ugentligt.
Men på grund af corona-situationen foregår både undervisning og eksamen online.
- Jeg savner mine klassekammerater, mine lærere, alting. Vi har undervisning over computeren, men det er ikke det samme som at sidde overfor folk ansigt til ansigt og snakke, forklarer hun.
Gratis danskundervisning
Nyankomne udlændinge kan som en del af det danske integrationsprogram modtage tre års gratis danskundervisning. Det tilbydes til flygtninge og familiesammenførte udlændinge.
Det er kommunen, som afholder udgifter i forbindelse med undervisning af udlændinge, der bor i kommunen. Staten refunderer efterfølgende 50 procent af kommunens udgifter.
Kilde: ufm.dk
Genåbning er ikke nok
Selvom der er udsigt til, at sprogcentrene kan åbne op igen fra den 8. juni, er det slet ikke sikkert, at Anna Khablenko kommer tilbage til den undervisning, hun kender, mener administrerende direktør for AOF Danmark, John Meinert Jacobsen.
- Som det ser ud nu, er vi hårdt ramt økonomisk på grund af denne her krise. Så hvis vi ikke får en hjælpepakke, vurderer jeg, at vi kan blive nødt til at lukke over halvdelen af vores sprogcentre i hele landet, siger John Meinert Jacobsen.
Fase 3 af genåbningen
Fra den 8. juni bliver det muligt for en række institutioner at genåbne, men der er endnu ikke sat konkrete datoer på for, hvornår de forskellige ting åbner.
Herunder hører blandt andet sprogcentre landet over, og derfor forventer AOF også at åbne for fysisk undervisning den 8. juni.
Kilde: Politi.dk
AOF's sprogcentre dækker 14 kommuner rundt omkring i landet, og de leverer undervisning til flygtninge, udlændinge, udlandske studerende, svage grupper i samfundet og folk, som kommer til landet for at arbejde. Typisk vinder de et udbud i en kommune, som dermed giver dem ret til at undervise disse grupper i to-fire år.
Derfor er kommunerne også afhængige af de privatejede sprogcentre for at kunne leve op til kravet om at kunne tilbyde danskundervisning til bestemte grupper i samfundet. Men denne ordning er kommet på prøve under coronasituationen.
Sprogcentrene står nemlig i en usikker situation efter de ligesom store dele af resten af landet måtte lukke den 13. marts, lyder det fra administrerende direktør, AOF Danmark, John Meinert Jacobsen.
- Vi er resultatfinancieret, hvilket betyder, at vi får penge, når en elev består et forløb. Men under cornasituationen har det været svært på mange måder for vores elever at gennemføre. Cirka 20-30 procent af vores elever er for eksempel ikke mødt op til online-undervisning, fordi det er svært for dem at deltage hjemmefra, siger han.
De penge kommer skolerne til at mangle.
Privatejede, men uden stor profit
Sprogcentrene har på grund af coronasituationen fået muligheden fra ministeriet til at foretage en faglig vurdering i stedet for afholdelse af fysiske modultest. Det betyder, at de godt kan lade en elev bestå og dermed lade personen gå videre til næste forløb, hvis underviserne vurderer, at eleven er parat til dette.
Sprogskoler i Danmark
I Danmark er det cirka halvdelen af landets sprogskoleudbydere, der er private, resten er kommunale. Det betyder, at mange kommuner er afhængige af private udbydere for at kunne gennemføre den lovmæssige sprogundervisning, som for eksempel flygtninge og udlændinge har krav på, når de kommer til landet.
Men det er desværre stadig ikke en hjælp, som dækker, hvis færre elever består prøverne.
- Selvom vi er privatejede, er vi ikke en type virksomhed, som skal lave en kæmpe overskud. Vi skal bare have det til at køre rundt, og det er normalvis det, vi gør. Derfor er der mange af vores centre, som ikke har nok på kistebundet til at komme igennem denne her krise uden anden økonomisk hjælp, siger John Meinert Jacobsen.
Sprogcentrene har som alle andre private virksomheder mulighed for at søge lønkompensation hos Erhvervsstyrelsen. Men denne kompensation dækker altså ikke det fulde tab, som sprogcentrene mister ved, at deres elever ikke gennemfører nuværende og måske også kommende forløb.
- Problemet er igen, at vi er resultatfinansieret. Hvis vi endelig valgte at stoppe al undervisning og søge lønkompensation, vil den lange pause skabe et endnu større videnstab, som mindsker elevernes mulighed for at bestå fremtidige forløb, og dermed vores muligheder for at overleve, siger John Meinert Jacobsen.
Derfor har AOF Danmark og Dansk Flygtningehjælp, som på samme måde leverer sprogundervisning, skrevet til Udlændinge- og Integrationsministeriet i forhold til at få svar på, om det kan være muligt at få en særlig hjælpepakke, så sprogcentrene kan komme bedre gennem krisen.
Sprogcentrene har endnu ikke fået svar på ansøgningen, og derfor har TV 2/Fyn fulgt op på forespørgslen. Udlændinge- og Integrationsministeriet henviser i en mail til de allerede beskrevne hjælpeordninger, men kan ikke sige noget om, hvorvidt der er en specifik hjælpepakke på vej.
Er du medlem af en forening, udøver af kultur eller at finde på tilskuerrækkerne, når kulturen folder sig ud, og har du en konkret undren, så skriv til os. Vi undersøger, hvad der ligger bag - og forsøger at finde et svar.
Men et lokalt tiltag hjalp hende tilbage i butikken.
- Der er nogle, som har haft noget at lave, men der er også en masse, der virkelig har blødt, og derfor blev vi nødt til at tænke over, hvad vi kunne gøre for at hjælpe, siger Signe Pardorf Nielsen, der er bylivs- og erhvervskoordinator i Vores Faaborg & Egn.
På Vores Faaborg & Egn blev billeder fra byens butikker delt, så kunderne blev mindet om, at de lokale butikker stadig havde en masse lækre varer.
Fælles webshop
Men det var ikke kun på Facebook, at butikkerne i Faaborg fik hjælp. Vores Faaborg & Egn oprettede nemlig også en fælles webshop for alle butikker i kommunen.
- Vi søgte nogle penge hos vores borgmester for at få webshoppen op at køre, og der gik kun cirka 48 timer fra vi havde søgt om pengene, til vi fik dem og var klar til at gå i gang, fortæller Signe Pardorf Nielsen.
Fynsk samarbejde skal nedbringe kæmpehavns klimaaftryk
En forsøgsordning med biodiesel skal være med til at mindske Lindø Port of Odenses klimaaftryk.
En ny aftale skal gøre dagligdagen lidt grønnere på Danmarks arealmæssigt største havn, Lindø Port of Odense.
Idéen er, at to af de køretøjer, der hver dag bliver brugt på havnen, skal køre på biodiesel. Men selvom projektet er af en forholdsvis lille størrelse, ser Carsten Aa stort potentiale. Han er direktør for Lindø Port of Odense.
- Vi har en lang række dieseldrevne køretøjer herude. Lige fra gummigeder til kæmpestore kraner - verdens største havnemobilkran, der også er dieseldrevet. Så for os er der et perspektiv i at kunne rulle mere biodiesel ud. Vi har et stort forbrug på det område, siger han.
Aftalen, som er en forsøgsordning, er indgået mellem Lindø Port of Odense og den nordfynske virksomhed Emmelev A/S, der producerer biodiesel af den raps, der for tiden står og skinner gult på marker i hele Danmark.
Mandag eftermiddag blev den første tank biodiesel leveret under opsyn af blandt andet havnens direktør Carsten Aa, medejer af Emmelev A/S Morten Simonsen og tidligere klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).
Den nuværende klimaminister Dan Jørgensen (S) har tidligere sagt, at han ser potentiale i, at biodiesel bliver en del af løsningen i forhold til at opfylde regeringens mål om at reducere CO2-udledningen i Danmark med 70 procent inden 2030.
Det potentiale ser Lars Christian Lilleholt også.
- Det er jo kæmpemæssigt potentiale, der er. Vi skal af med den fossile energi - kul og olie - og vi skal ind med den grønne energi. Der er biodiesel absolut en fornuftig løsning. Der er en langt lavere CO2-udledning ved biodiesel end almindelig benzin og diesel, siger han.
Grøn profil
Ifølge direktøren har Lindø Port of Odense fokus på den grønne omstilling på flere områder. Blandt andet bliver de såkaldte naceller til kæmpe havvindmøller produceret på havnen. Nacelle er betegnelsen for det hus, der indeholder vindmøllens generator og gearkasse.
- Vi har en skarp grøn profil, og ligesom vi har kæmpestore projekter, har vi også små projekter, vi gerne vil være med i, hvis det kan være med til at fremhæve den profil, siger Carsten Aa.
Emmelev A/S har siden 2002 produceret biodiesel, og i dag udgør biodieselproduktionen en fjerdedel af deres samlede produktion.
Den diesel man tanker ved tankstationerne rundt omkring i Danmark består af omkring syv procent biodiesel, men i Danmark er der ikke mange, der kører på ren biodiesel eller en højere andel end syv procent, som de to køretøjer på havnen skal, fortæller Morten Nielsen, der er direktør for Emmelev A/S.
Ifølge Jane Lundsfryd har tiltagene i byen været med til at holde hånden under butikkerne og give dem motivation til at fortsætte kampen.
- Det er bare så vigtigt at stå sammen, og at der er nogle, som kan give en et lille puf til at komme i gang igen, siger hun.
Faaborg hjælper Faaborg
Andre initiativer end den fælles webshop og annoncering på Facebook er også taget i Faaborg.
Blandt andet har Ugeavisen og mediet Det Rigtige Faaborg indgået et samarbejde om at producere en t-shirt med teksten 'Faaborg hjælper Faaborg', der skal minde om at handle lokalt.
Ifølge chefanalytiker i Nordea Jan Strørup Nielsen så vil coronakrisen i fremtiden betyde, at flere vil handle lokalt på den anden side af krisen.
- Vi har fundet ud af under coronakrisen, hvor meget lokalsamfundet reelt betyder for vores dagligdag, og jeg tror, at folk i højere grad vil vælge at bruge pengene lokalt på fyn efter coronakrisen.
Savner du biografen? Sådan vil de lokale, fynske biografer åbne
Selvom de små lokale biografer endnu ikke må fylde salene, ser flere fynske biografejere fortrøstningsfuldt frem til en genåbning af biograferne.
Nok er den lokale biograf i den lille vestfynske by Nørre Aaby en af Fyns mindste, men salen bag den engang så opsigtsvækkende lyserøde facade står lige nu usædvanligt tom.
“Jeg ville ønske, at de fandt en vaccine i morgen, så alle turde komme og se film hos os, når samfundet igen kan åbne”
- Der sker intet lige nu, for der er lukket. Jo, vi er i gang med at male nogle kanter, og malingen lugter helt vildt, fortæller Tine Veng Basse grinende.
Hun er formand for Nørre Aaby Bio – én af Fyns mange lokale foreningsdrevne biografer.
Det er ikke, fordi coronapandemien giver hverken hende eller kollegaerne i Fyns øvrige små lokale biografer søvnløse nætter. Men hun har alligevel lidt ondt i maven, fortæller hun.
- Jeg ville ønske, at de fandt en vaccine i morgen, så alle turde komme og se film hos os, når samfundet igen kan åbne. Men det er en svær situation for os og for vores gæster.
TV 2/Fyn spørger: Hvad savner du mest?
På Instagram spurgte vi fynboerne, hvad de savner mest, nu hvor Fyns kulturinstitutioner er lukket for gæster. Her er fynske biografer i top-tre over de kulturelle tilbud, som fynboerne længes mest efter at besøge igen.
Da coronakrisen ramte, og store dele af det fynske kulturliv måtte udsætte og aflyse arrangementer, lukkede også de små lokale biografer rundt omkring på Fyn.
Flere af dem kæmper nu med store indtægtstab i form af manglende billetsalg og fyldte slik- og popcornlagre, som ikke kan sælges.
Tine Veng Basse er dog fortrøstningsfuld for biografen i Nr. Aaby.
- Det er en presset branche, men fordi vi er en foreningsdreven biograf og ikke får noget tilskud, skal vi nok holde skindet på næsen. Vi drejer ikke nøglen om, siger hun.
Vi er fortrøstningsfulde, men…
Nogenlunde sådan lyder det også fra alle ni fynske biografer, som TV 2/Fyn har talt med.
Mange af de lokale er netop frivillige foreninger, og derfor kæmper de ikke med udgifter til lønnede medarbejdere.
- Det betyder, at vi kan holde de faste udgifter nede. Og så har vi en opsparing, vi kan leve af nogle måneder, hvis vi ikke får lov at åbne endnu, siger Tine Veng Basse.
Det siger fynske biografer om coronanedlukningen
Aarup Bio: Henrich Svendsen, formand
- Det er totalt dødt. Vi er ikke lukningstruede, fordi vi er en frivillig forening, men vi er bekymrede. En stor del af vores kunder er i risikogruppen, og tør de komme og sidde tæt sammen? Og kan vi så få det til at løbe rundt? Hvis vi er med i fase to, kan vi være klar til at åbne efter en uges tid.
Tobaksgaarden, Assens: Lasse Tajmar, kulturchef
- Det gør rigtigt ondt på mange fronter. Men vi skal nok være her efter coronakrisen med de hjælpepakker, der har været i spil. Det er ikke sjovt at være kulturchef lige nu, så vi glæder os, og er klar til at åbne under skrappe kriterier og restriktioner snart.
Helios Teatret, Faaborg: Lars Kensmark, formand
- Biografen er gået i dvale, og vi afventer myndighedernes udmeldninger. Hvis vi er en del af fase to, kan vi være klar i løbet af en uges tid. Vi er meget stabile og stærke økonomisk, fordi vi næsten ingen driftsudgifter har, så vi er ikke væltet af pinden. Jeg er fortrøstningsfuld.
Korinth Kulturhus, Faaborg: Susanne Rasmussen, formand
- Vi havde lidt penge på kistebunden, så vi er ikke blakket helt af. Men vi skal se på, hvilken hjælp vi kan få, hvis ikke vi er en del af fase to, for så har vi brugt pengene op. Hvis vi får lov at åbne, kræver det ændringer. Dem er vi klar til, og vi vil gerne i gang så hurtigt som muligt.
Scala Svendborg: Louise Dyre, medejer
- Vi ligger helt stille, men bruger tiden på at renovere forskellige ting og forberede os på at kunne komme i gang igen, sådan at man trygt kan komme i biografen. Vi forbereder os med håndsprit, ekstra rengøring og nye tiltag i vores billetsystem, så man ikke sidder for tæt på andre.
Bio Langeland: Joan Madsen-Østerbye, formand
- Det er svært at være formand for en biograf som vores foreningsbiograf, da vi har 110 frivillige, der driver biografen. Og dem – og alle vores gæster - skal vi passe på. Vi vil gøre alt, der står i vores magt, for at forholdene er i orden. Vi er ikke lukningstruede, men vi håber, vi får hjælpepakker.
Haarby Bio: Erik Roskjær, formand
- Vi vil vildt gerne åbne vores biograf og give vores publikum nogle gode oplevelser igen. Vi er en forening drevet af frivillige kræfter uden tilskud, derfor er vi bestemt ikke lukningstruede. Vi har ikke udgifter til lønninger, og vi ejer bygningen, så vi er meget optimistiske for biografens fremtid.
Kerteminde Kino: Jutta Lundqvist Nielsen, formand
- Det er naturligvis ikke sjovt at holde en biograf lukket, men det er forståeligt, at der skal tages sundhedsmæssige forbehold. Vi er en foreningsdrevet biograf, og naturligvis lider vi et økonomisk tab, men samtidig er vores udgifter også neddroslet markant. Så Kerteminde Kino består – også efter coronanedlukningen.
Flere biografer har derudover ansøgt om kompensation for faste udgifter gennem regeringens hjælpepakker. Det gælder blandt andet Bio Langeland og Haarby Bio.
Hos sidstnævnte er de derfor meget optimistiske for biografens fremtid.
- Får vi dækket vores faste omkostninger kan vi i princippet holde lukket flere år, siger Erik Roskjær, som er bestyrelsesformand for Haarby Bio Forening.
Genåbning eller ej? Sådan ser planerne ud
Som situationen ser ud lige nu, ser de fynske biografer groft sagt hen mod to mulige scenarier efter fase to af statsminister Mette Frederiksens (S) genåbning på mandag.
Enten får biografejerne lov at åbne op for de filmelskende fynboer, eller også skal biografsalene forblive tomme lidt endnu. Men genåbningen kan blive kompliceret.
- Økonomisk kan vi sagtens klare det et stykke tid, så jeg er mere bekymret for, om folk har lyst til at gå i biografen i denne tid, hvis vi nu åbner på mandag, siger Tine Veng Basse.
Åbner hun biografen igen, betyder det flere udgifter til varelager og filmleje. For hende handler det derfor om, at fynboerne skal føle sig trygge i biograferne, før de åbner dørene igen.
- Det kan næsten være værre for os at få lov til at åbne, hvis gæsterne ikke er mentalt klar til at gå i biografen igen, siger hun.
“Økonomisk kan vi jo sagtens klare det et stykke tid, så jeg er mere bekymret for, om folk har lyst til at gå i biografen i denne tid, hvis vi åbner på mandag”
Uanset hvornår biograferne igen kan slå dørene op, åbner de til en hverdag med nye krav og forholdsregler for at undgå smitte med covid-19.
Afstand, håndsprit, ekstra rengøring og færre gæster er nogle af de ting, som blandt andet Nørre Aaby Bio er klar med, hvis biograferne får lov at åbne.
- Sikkerheden er enormt vigtig for os. Det skal være trygt og sikkert for gæsterne at besøge os, og det skal det også være for de frivillige, der arbejder i biografen, siger hun.
Hvis biograferne er med i genåbningens anden fase, vurderer Tine Veng Basse, at Nørre Aaby Bio er klar til at byde de lokale fra byen velkommen inden for et par dage.
Vanvidsbilist blæste fra politiet med 230 kilometer i timen
kopieret!
En 28-årig mand fra Vestfyn bragte en masse liv i fare, efter han kørte fra politiet med svimlende 230 kilometer i timen mandag eftermiddag.
Det oplyser Fyns Politi til TV 2 Fyn, og som nu efterlyser vidner til episoden.
- Vidnerne skal beskrive, hvad de har set, og hvor meget i fare de har følt sig, siger vagtchef Kenneth Taanquist.
Kørslen foregik i Ørbæk, Svindinge, Glorup, Langå og til Nyborg, hvor en patrulje havde opsat en vejspærring, hvorefter manden blev anholdt.
Manden, der var narkopåvirket og kørte uden kørekort, kørte i en sort Seat Leon på papegøjeplader.
- En patrulje forsøger at standse ham, og der starter jagten.
Jurister skal nu vurdere, om manden skal varetægtsfængsles.
Specielt vil vi gerne tale med en sort og en grå form. Mercedes som ca. kl. 1456 blev dels overhalet og dels måtte trække ind i siden for at undgå påkørsel på Svendborg Landevej kort før Nyborg. Ring 114 #politidk https://t.co/nNJFvqDsWT
— Fyns Politi (@FynsPoliti) January 6, 2025
Se deres skema: Elever bestemmer selv, hvornår de møder i skole - og de var ikke i tvivl
kopieret!
Hvor længe vil I gå i skole?
Så kort tid som muligt.
Så tydeligt var svaret, da Mulernes Legatskole i Odense som det første gymnasium i landet har ladet det være op til eleverne selv, hvor længe de skal være i skole.
- Det er megafedt, at eleverne kan møde klokken 09.00 og have fri klokken 14.30. Det øger virkelig koncentrationen, siger Malak Itani, der går i 3. yz på Mulernes Legatskole.
I stedet for at møde klokken 08.10 vil undervisningen fra næste skoleår først begynde klokken 09.00, og før og efter den lovpligtige undervisning kan man møde på skolen og få hjælp til skolearbejdet.
Hjælp til lektier
Man kan også lade være.
- Før og efter skole kan man sidde med sine venner og få hjælp af lærere og studievejledere med lektier og afleveringer. Hvis man har lyst til at tage hjem, må man det, men man kan også blive færdig med sine lektier inden klokken 16, forklarer Malak Itani.
Herunder kan du se eksempler på et skema med de gamle og nye regler:
Ifølge rektor Jeppe Kragelund begrænser man med det nye initiativ tiden, hvor eleverne sidder i et fyldt klasselokale, i håb om at skabe en bedre balance mellem de unges skolearbejde og deres privatliv.
- Vi kan se, at unge har svært ved at få deres hverdag til at hænge sammen. De skal nå mange ting, de er stressede, og der er mistrivsel, siger Jeppe Kragelund.
- Der er for meget spildtid i undervisningen, og vi ser unge, der ikke kan koncentrere sig sidst på eftermiddagen, forklarer han.
Undersøgelser fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at det går den forkerte vej med trivsel, især blandt unge.
20 procent styres af eleverne
Med det nye skema gøres 20 procent af skoletiden mere frivillig og fleksibel med den enkelte elev i fokus.
Den nye ordning er resultatet af en undersøgelse af elevernes ønsker. Det er Mulernes Legatskole, der har foretaget undersøgelsen.
Med ordningen holder gymnasiet sig inden for Undervisningsministeriets retningslinjer om, at man kan omlægge 20 procent af undervisningen.
Selv om eleverne fortsat vil have et bestemt antal lovpligtsmæssige timer, får de i højere grad mulighed for selv at planlægge opgaveskrivning og lektielæsning.
Er der evidens for, at modellen virker?
- Nej, det er der ikke. Der er ikke lavet undersøgelser. Det er et forsøgsprojekt. Vi har erfaring med at omgås en masse unge mennesker, siger Jeppe Kragelund.
Gør I det for at gøre Mulernes Legatskole mere attraktiv for elever, når de skal søge gymnasium?
- Vi får tildelt elever fra regionen, og eleverne, der bliver tildelt os, laver vi den bedst mulige undervisning for. Vi gør det her, fordi der er nogle problemer i klasselokalerne. Der er for meget spildtid og for stor forskel på, hvad eleverne kan, siger Jeppe Kragelund.
Eleverne glæder sig ekstremt meget
TV 2 Fyn har talt med en lang række nuværende elever på tværs af årgange på Mulernes Legatskole, og de er alle positivt indstillet over for det nye skoleskema, hvor eleverne først skal møde i skole klokken 09.00.
- Jeg glæder mig ekstremt meget til at prøve det af, siger Andreas Kronborg Markussen, der læser musik og engelsk i 2. ac.
- Jeg sidder lidt og halvsover og er ikke særlig motiveret til at deltage eller lære. Det er først op ad formiddagen, at jeg begynder at vågne, forklarer han.
Samme følelse sidder hans klassekammerat med.
- Jeg vil ikke sige nej til at få en time længere om natten, siger William Calasahan Arvad, der også håber på et fagligt output.
- Jeg tror også, jeg får en bedre studentereksamen, fastslår han.
Det er efter sommerferien, at det nye skoleskema træder i kraft, og resultaterne vil senere blive evalueret.
Hvor længe kører forsøget?
- Jeg håber, det kører de næste 100 år, siger Jeppe Kragelund.
Når eleverne har fri klokken 14.30, er der indtil klokken 16.30 mulighed for at få hjælp, råd og vejledning af deres lærere. Men de kan altså også vælge at tage hjem og lave deres opgaver hjemme.
Læger ”blæst bagover” - Tines usædvanlige opfindelse kan redde menneskeliv
kopieret!
Det sprøjter ud med blod.
Tine Elisiussen står ved siden af en hvid mannequindukke udformet som en torso og et hoved fra en menneskekrop.
Hun fører langsomt kameraet længere ned i dukkens spiserør, og på skærmen kan man se blodet strømme fra små udposninger, åreknuder og et mavesår.
Tine Elisiussen har selv opfundet den særlige dukke.
Nu håber hun, den kan blive begyndelsen på et iværksættereventyr, der potentielt kan redde menneskeliv langt ud over Danmarks grænser.
Havde aldrig set noget lignende
Det var i jagten på et specialeprojekt som ingeniørstuderende, at Tine Elisiussen fik kontakt til en læge fra Odense Universitetshospital.
Han manglede et såkaldt fantom: en slags dukke, med blødninger i spiserøret.
Den ide tog Tine Elisiussen til sig. Hun lavede en prototype og inviterede en gruppe læger og sygeplejersker til at afprøve den.
- De var blæst bagover, da de så hvor virkelighedstro, jeg havde lavet den. De havde aldrig nogensinde set noget lignende, fortæller Tine Elisiussen og tilføjer, at det var gentagne opfordringer fra en af overlægerne, der gav hende modet til at forsøge at gøre opfindelsen til en forretning.
Kan redde liv
Tine Elisiussen kalder sin opfindelse en kompliceret version af den slags dukker, mange af os har mødt på et førstehjælpskursus.
Hendes dukke skal dog bruges af læger og kirurger til at træne sjældne operationer, der i sidste ende kan betyde forskellen på liv og død. Hvis man ikke handler hurtigt, kan eksempelvis et blødende mavesår nemlig blive fatalt.
- Med vores fantom kan lægerne løbende øve sig i at stoppe blødningerne, så de er trygge i at gøre det. Forestil dig, at du står med et menneske, der er ved at dø, og skal udføre en behandling, du ikke har lavet i tre måneder. Det er ikke så rart, slår Tine Elisiussen fast.
Store drømme
I dag driver Tine Elisiussen virksomheden Nordic Phantoms sammen med sin forretningspartner, Kicki Norman. To gange om året træner alle landets kirurger på deres dukke, der simulerer blødninger i den øvre mave-tarm-kanal.
Drømmen er at sælge opfindelsen til hospitaler over hele Europa og med tiden udvikle flere forskellige fantomer, der vil gøre det muligt for læger at træne indgreb andre steder i kroppen.
- Som ingeniør kunne jeg helt sikkert gå ud og få et job et sted, hvor jeg kunne tjene det dobbelte af det, jeg gør nu. Men det er ikke det vigtigste. Jeg vil rigtig gerne gøre en forskel for andre mennesker - så at skabe noget, der i sidste ende kan redde menneskeliv, er meget vigtigt for mig, siger Tine Elisiussen.
Væltet campingvogn på Lillebæltsbroen - nu frarådes det at passere
kopieret!
På grund af den kraftige blæst fraråder Vejdirektoratet vindfølsomme køretøjer at passere Ny Lillebæltsbro samt Svendborgsundbroen, fremgår det af dets trafikkort.
Fyns Politi oplyser til TV 2 Fyn, at en campingvogn og en trailer har været væltet på Ny Lillebæltsbro, hvilket har spærret et spor i hver sin retning.
På Storebæltsbroen er passage med påhængskøretøjer under 2.500 kilogram forbudt.
Tidligere mandag kom det frem, at der er risiko for, at Storebæltsbroen kan blive helt spærret for biltrafik i løbet af mandag aften og natten til tirsdag
Vinden forventes at aftage i løbet af tirsdag.
Flere megakoncerter på Dyrskuepladsen? Formand raser efter møde
kopieret!
I dag mødtes foreningen Dyrskuepladsens Naboer med Odense Kommune for at diskutere udkastet til en ny lokalplan for området omkring Dyrskuepladsen.
Den nye lokalplan skal være med til at sikre, at kommunen fremover lovligt kan afholde megakoncerter på pladsen.
Foreningsformand Nils Skeby var dog ikke just tilfreds efter mødet.
- Jeg synes ikke, der er lyttet til os faktisk overhovedet. Der var ikke taget standpunkter i forhold til CO2-udledning, trafik, støj og udrykningskøretøjer, siger han.
- Jeg synes, vi har taget dem ind, inden den officielle høringsperiode starter, og så når den starter, kan de komme med deres input, siger chef for Kultur og Fritid hos Odense Kommune, Martin Petersen.
Kommune er "kommet i tvivl" - kryber til korset efter heftig Tinderbox-debat
Et af de helt store spørgsmål, der har floreret siden weekenden, har været, om den ultrapopulære festival Tinderbox har været afholdt ulovligt, og om den kan fortsætte i fremtiden.
Tirsdag var lektor på Juridisk Institut på Syddansk Universitet Jøren Ullits ude henvise til en manglende lovhjemmel, og nu tager Odense Kommune bladet fra munden.
I et skriftligt svar til TV 2 Fyn skriver By- og Kulturforvaltningen, at der gennem en årrække har været afholdt koncerter og andre arrangementer i Tusindårsskoven, og at forvaltningen vurderede, at “det var muligt at afholde Tinderbox uden at være i konflikt med gældende plangrundlag”.
Lægger sig fladt ned
Den eksisterende lokalplan er fra 1992, og i den står, at der “kun opføres mindre bebyggelse, som er nødvendig for områdets drift som friareal og græsningsareal for kreaturer”.
Men selvom koncerter ikke er nævnt i planen, er kommunen kommet i tvivl, erkender den:
- Selvom Planklagenævnets afgørelse om Dyrskuepladsen ikke kan overføres direkte på plangrundlaget for Tusindårsskoven og Tinderbox, er forvaltningen dog kommet i tvivl om, hvorvidt det eksisterende plangrundlag er et tilstrækkeligt sikkert grundlag for fortsat afholdelse af arrangementer i Tusindårsskoven, skriver forvaltningen.
By- og Kulturudvalget går nu i gang med at udarbejde en ny lokalplan, der skal “modernisere og dermed fremtidssikre området i forhold til afholdelse af arrangementer”.
- Denne lokalplan forventes at kunne fremlægges til endelig politisk behandling for byrådet i foråret 2025.
Borgmester Peter Rahbæk Juel og rådmand Søren Windell har inviteret foreningen Dyrskuepladsens Naboer til et såkaldt dialogmøde om emnet torsdag eftermiddag.
- Før skete det hvert 20. år - nu sker det hvert år, siger beboer om vild oversvømmelse ved Odense Å
kopieret!
Det våde og voldsomme vejr gør, at Odense Å nok engang er løbet over sine breder.
I Nørre Broby i Faaborg-Midtfyn Kommune er det ingen undtagelse, beretter borger i området Christian Hansen til TV 2 Fyn.
- Før i tiden skete denne type oversvømmelser måske en gang hvert tyvende år. Nu sker det hvert år, siger Christian Hansen, der ejer Herregaarden Lundegaard, som ligger i Nørre Broby tæt ved Odense Å.
Han fortæller, at borgere i området snakker meget om udviklingen, og at han løbende er i kontakt med kommunen om situationen.
- Frustrerende
Qua sit arbejde som herregårdsejer er det for Christian Hansen afgørende, at vandet trækker sig tilbage, inden foråret kommer, forklarer han.
- Jamen vi har en masse dyr, der skal på græs, så hvis ikke vandet er væk, er vi nødt til at holde dem inde, hvilket er frustrerende, siger Christian Hansen og tilføjer, at omkostningerne til foder desuden vil stige.
- Jeg har en ven, der bor tættere på åen, end jeg gør. Han er meget nervøs, lyder det videre.
Normalt går der en uge, fra det stopper med at regne, til at vandet begynder at trække sig tilbage, beretter Christian Hansen. Nogle år har det dog regnet så meget, at der går væsentligt længere tid.
- Sidste år var det ekstra slemt, siger Christian Hansen, der krydser sine fingre for, at situtationen ikke gentager sig i år.
- Jeg håber på en tør periode til marts, lyder det videre.
Ifølge Christian Hansen fjerner kommunen jævnligt planter og siv, så der bliver skabt en såkaldt strømrende, der der skal lede vandet væk fra markerne.
Se flere billeder fra oversvømmelsen i galleriet her.
- Det er sommerdæksklubben, vi kommer ud til, siger Jan fra Dansk Autohjælp
kopieret!
Når sneen falder, skal SOS Dansk Autohjælp og andre rykke ekstra hurtigt.
- Første gang, der kommer sne, er der altid travlt. Folk har ikke fået deres vinterdæk på, så det er jo populært sagt sommerdæksklubben, vi kommer ud til først, siger Jan Madsen, der er tekniker ved Dansk Autohjælp.
Derudover er der folk, der sidder fast, eller som har vanskeligheder med at starte bilen.
Til de, der skal afsted tidligt om morgenen, har Jan Madsen to råd.
- Husk at bruge bilen. Mange af dem, der får hjælp af os, er nogen, der har bilerne til at stå stille i længere tid - fire, fem, seks dage. Ellers kan du ikke forberede dig andet, end at du kan stå op i god tid og så komme afsted i god tid, siger han.
Voldsomt vejr afføder risiko for lukning af Storebæltsbroen
kopieret!
Da det ifølge prognoserne vil blæse kraftigt mandag aften og frem til tirsdag formiddag, er der risiko for, at Storebæltsbroen lukker for al biltrafik, oplyser Sund & Bælt på X.
Hvis det sker, vil lukningerne gælde i et kortere tidsrum fra omkring klokken 20 mandag og mellem klokken 04 og 10 tirsdag, lyder det.
Det er lavtrykket, som førte både sne og blæst med sig søndag og natten til mandag, som stadig spøger.
Natten til tirsdag nærmer centrum af lavtrykket sig Danmark, og der vil blive skruet voldsomt op for vinden, som tiltager og bliver frisk til kuling fra sydvest med kraftige vindstød fra sydvest.
TV 2 Fyn følger situationen.
Mandag aften frem til tirsdag formiddag rammer kraftig blæst Storebæltsbroen. Ifølge DMI’s prognose vil der være risiko for lukning af vejtrafikken i et kortere tidsrum omkring kl. 20 og igen senere på natten i perioden mellem kl. 04.00 og 10.00 tirsdag morgen.
— Sund & Bælt (@sundogbaelt) January 6, 2025
Følg udvikling…
Se den vilde video: Kæmpefugl spottet i byområde
kopieret!
Det var alt andet end at normalt syn, der mødte Torben Hjorth fra Tarup, da han luftede sin hund fredag.
Ved Stavis Å - omkring 100 meter fra Rismarksbroen i Odense NV - spottede han nemlig en havørn, og Torben Hjorth, der efter egen udsagn “er meget interesseret i fugle”, tog fluks sin smartphone frem og filmede kæmpefuglen.
- Den var en superfed oplevelse og en kæmpe glæde at se så stort et dyr i "hverdagsnatur", siger Torben Hjorth til TV 2 Fyn og påpeger, at han har gået netop den tur med hunden hver dag i knap 20 år og “aldrig har set noget lignende”.
Malurt i bægeret
Torben Hjorth beskriver, hvordan det “gav et sus”, da han spottede rovfuglen, der med sit vingefang på knap 2,5 meter er en af Europas største.
- Det var bare et smukt syn at se den flyve der i det frostklare vejr, siger Torben Hjorth, der selv holder fugle.
Selvom Torben Hjorth aldrig har set en havørn på sin gåtur, er det faktisk ikke helt så usædvanligt, at havørne kan finde på at søge mod byområder. Det oplyser en af Danmarks førende eksperter i havørne og medforfatter til bogen Havørnens Danmark, Erik Ehmsen, til TV 2 Fyn.
- Jeg er ked af at skulle fylde malurt i bægeret, men du kan se havørne overalt, siger Erik Ehmsen og tilføjer, at det både gælder befærdede stier, beboede huse og landsbyer.
Ifølge Erik Ehmsen er der tale om “en gammel havørn”, da en sådan kendes på den karakteristiske hvide hale.
Han oplyser videre, at kæmpefuglen formentlig har befundet sig i området for enten at jage ænder eller blishøns, da “fisk for tiden svømmer for dybt i vandet”.
Havørnen vendte i 1995 tilbage som dansk ynglefugl efter mange års fravær.
Bølgerne går højt - kan omstridt byggeri holde til 10.000 års ekstremvejr?
kopieret!
Mens Folketingets partier advarer landets kommuner mod byggeri tæt ved kystlinjen, går bølgerne højt i Nyborg om, hvorvidt det er forsvarligt at bygge 75 lejligheder lige ud til Storebælt.
Bygherre Bøg Madsen Ejendomme garanterer, at den påtænkte kystsikring kan holde stand op til 2,55 meter - svarende til en 10.000-års-hændelse.
Men en ting er statistik, noget andet er politik. Og i dag skal Nyborgs politikere i Teknik- og Miljøudvalget tage stilling til projektet.
Klap hesten
- Folketinget har netop vedtaget, at der vil komme fælles retningslinjer for kommunerne i år som en del af planloven. Det skal forhindre, at kommerne giver tilladelser til byggeri, hvor man risikerer oversvømmelser. Derfor mener jeg, at vi bør sætte byggeansøgningen på pause, inden vi sætter lokalplan og offentlig høring i gang. For hvad nu hvis loven forbyder byggeri inden for en 100 meters grænse til kysten, siger Michael Gertsen, der er byrådsmedlem for Konservative og 1. viceborgmester.
Bøg Madsen Ejendomme har på baggrund af oplysninger fra Miljøstyrelsen, Miljøministeriet og Klimatilpasningsværktøjet KAMP beregnet, at en 100 års hændelse vil få vandstanden til at stige til 2,19 meter.
Det vil berøre den ene af projektbygningerne, men den påtænkte kystsikring på 2,55 meter i form af blandt andet en kyststi vil kunne holde til en 10.000-års-hændelse, fremgår det af projektmaterialet.
Og det betrygger både et flertal i den socialdemokratiske gruppe og Venstres byrådsgruppe, der har absolut flertal i Nyborg Byråd.
SF mener - lige som Konservative - derimod, at flertallet i byrådet er på slingrekurs.
I november udsendte borgmester Kenneth Muhs en pressemeddelelse på Venstres vegne, hvor han foreslog, at DSB giver afkald på boligbyggeri på naboområdet netop af hensyn til risikoen for fremtidige højvande-situationer.
- Der er her en oplagt mulighed for at udtage areal med et samlet boligareal på 25.000 kvadratmeter. I Nyborg er de gamle DSB-arealer udlagt til boligudvikling. Nyborg Kommune har etableret en bypark på en del af området som et væsentligt element i hele den rekreative sammenhængsplan for området, hed det i pressemeddelelsen.
Ballade om højt luksusbyggeri med havudsigt - socialdemokrat provokeret over Anker Boye-rolle
To gange har Nyborgs Teknik- og Miljøudvalg sagt nej til et syv-etagers byggeri i strandkanten.
Men nu er et overvældende flertal i byrådet tilsyneladende vendt på en tallerken - blandt andet efter et besøg af Anker Boye sidste år.
På mandag skal udvalget se på projektet igen.
75 lejligheder - nu kun i seks etagers højde, men fortsat få meter fra vandkanten i det område, der hedder Sølyst i Nyborg, kan snart være en realitet.
Provokeret af Anker Boye
Men byggeriet har slået dybe skår i Sociademokratiet, og SF og Konservative er direkte modstandere af projektet, der vil blive højere end det nye udsigtstårn ved Nyborg Slot.
Socialdemokraten Vibeke Ejlertsen er helt uforstående overfor kollegaernes kursskifte.
- Og jeg synes, det er provokerende, at man inviterer Anker Boye til at skulle overbevise byrådspolitikerne i Nyborg om, at det er fornuftigt at gennemføre et stort byggeprojekt på grunden. I samme kvartér ligger et område, som kommunens egen forvaltning har omtalt som særligt bevaringsværdigt. Og så er jeg også forundret over, at man pludselig ikke ser noget problem i at bygge på en grund, hvor der er risiko for oversvømmelse, siger Vibeke Ejlersen.
Anker som privatperson
Anker Boye oplyser til TV 2 Fyn, at han var til stede som privatperson under en rundvisning på grunden i Nyborg, fordi han var inviteret til at skabe dialog, og ikke som repræsentant for Bøg Madsen.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger fra en deltager ved rundvisningen fortalte Anker Boye blandt andet om erfaringer med at byudvikle Odense.
Anker Boye er i dag formand og direktør i ejendomsselskaber i Gartnerbyen i Odense, Komplementarselskabet Køge Kyst og bestyrelsesmedlem i Udviklingsselskabet for Billige Boliger.
Historien om Sølyst
Den gamle Sølyst-bygning, der i 1826 blev opført som lystejendom og i 1891 brugt som plejehjem for “mindre bemidlede damer af de dannede samfundsklasser”, er vurderet som bevaringsværdig og tinglyst mod nedrivning.
I dag er bygningen nedrivningsmoden og kondemneret efter mange års misrøgt - senest af kinesiske ejere, der i 2021 solgte ejendommen til Bøg Madsen Ejendomme for 15 millioner kroner.
Lokalplanen og tinglysningen muliggør ikke nedrivning og massivt boligbyggeri på den meget attraktivt beliggende grund.
Derfor har politikerne i Nyborg hidtil trukket håndbremsen over for diverse projekter, der ser en god forretning i at bebygge området med attraktive lejligheder.
Nyt liv til luksusprojekt
Senest i juni måned sidste år blev der sagt nej til Bøg Madsens planer om 75 lejligheder med tilhørende p-pladser, men nu har investeringsselskabet skåret en etage af højden og åbnet byggeriet med en offentlig promenade og adgang til stranden.
Det har omvendt to tredjedele af Socialdemokratiets gruppe - og også Venstre støtter nu projektet.
Selv om både regeringen og KL i disse dage advarer mod byggeri lige ud til kysten, føler flertallet sig betrygget af en kystsikring mod vandstigning op til 2,55 meter.
Hos modstanderne er det heller ikke så meget kystsikringen, der er skydeskive for kritikken.
- Det er ikonisk bygning af en kulturarv, vi skal passe på. Man kunne sagtens bygge noget i mindre skala, men så hænger økonomien ikke sammen i projektet. For kystsikring er jo dyr. Og det er nok også derfor, man skal bygge helt op i 21 meters højde, der er højere end det nye vagttårn på Nyborg Slot, siger Michael Gertsen, konservativ og 1. viceborgmester.
Ikonisk bygning
SF’s byrådsmedlem Suzette Frovin understreger, at Bøg Madsen Ejendomme har købt en grund velvidende, at Sølyst er bevaringsværdig og ikke kan rives ned.
- Den primære opgave må være at bevare en historisk bygning midt i Nyborg By, siger Suzette Frovin.
Østfyns Museer har tidligere givet udtryk for, at bygningen bør bevares, fordi den har kulturhistorisk værdi, og det synspunkt har man fortsat, siger direktør for Østfyns Museer, Mette Ladegaard Thøgersen.
Nina Bøg Madsen, direktør i Bøg Madsen Ejendomme oplyser følgende i et skriftligt svar til TV 2 Fyn.
- Vi har indsendt et nyt og tilrettet projekt til behandling i Teknik- og Miljøudvalget vedrørende Sølyst-grunden. Projektet er ambitiøst og vil betyde en investering på et trecifret millionbeløb. Det er et projekt, der blandt andet skal hjælpe kommunen med at indfri et ønske om at tiltrække flere borgere. Med det tilrettede projekt har vi samtidig lyttet til de bemærkninger, der har været, og blandt andet reduceret højden på byggeriet og med projektet følger tillige en omfattende kystsikring, der sikrer mod såkaldte 10.000-års hændelser samt et rekreativt område ned mod vandet. Alle dele er fuldt finansieret af projektet.
Før mødet i Teknik- og Miljøudvalget i dag har hele byrådet modtaget et åbent brev fra naboerne, Ejerforeningen Færgevej og Arbejdsgruppen vedrørende DSB’s aflagte arealer ved Nyborg Havn.
- Selv om der er skåret en etage af det tidligere projekt, og at der etableres kystsikring, så ændrer det ikke på, at det bliver to store Dubai-lignende boligenheder, der arkitektonisk ikke harmonerer med boligenhederne ved Nyborg Fjord og på DSB’s aflagte arealer, hedder det blandt anet i henvendelsen.
Bestyrelsesmedlemmer trækker sig fra stor biogas-koncern
kopieret!
Længere tids uenighed i bestyrelsen og med direktionen i virksomheden BioCirc er nu resulteret i at tre bestyrelsesmedlemmer forlader deres plads.
BioCirc har kontor i Middelfart og driver otte biogasanlæg rundt om i landet, med formålet at producere grøn biogas til 120.000 husstande.
På sin hjemmeside skriver virksomheden nu, at den skal se fremad.
- For at se fremad har bestyrelsen set indad, og begravet stridsøksen, så BioCirc igen kan fokusere på at gå forrest i den grønne omstilling og skabe lokale grønne jobs.
En af løsninger er ifølge virksomheden, at der indsættes en ledelsescoach, der skal hjælpe virksomheden på vej. Det er Bertel Maigaard, der er direktør i BioCirc.
Lavede 1 meter hotdog: Grillbar begynder året med generationsskift
Stedet med de lange… rigtigt lange hotdogs står nu over for en forandring. Banjos Grillbar oplyser nemlig på Facebook, at grillen begynder året med et generationsskift.
Det betyder at de én meter lange hotdogs i fremtiden bliver langet over disken af nye ejere, lyder det. Søren Bersang Rasmussen, der indtil nu har været ejer, er kendt for at have lavet Danmarks Største hotdog.
Privatansatte får flere penge mellem hænderne
kopieret!
Lønningerne på det private arbejdsmarked steg med 4,6 procent i fjerde kvartal i 2024, når man sammenligner med samme periode i 2023.
Det viser tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der er hovedorganisation for 11 arbejdsgiverforeninger på det private arbejdsmarked.
Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank, påpeger, at lønstigningerne generelt har bevæget sig hurtigere op end priserne i 2024.
- Det står i modsætning til 2022, hvor priserne omvendt stak af fra lønningerne, skriver han i en kommentar.
Foreløbige tal for inflationen viser, at forbrugerpriserne steg med 1,6 procent i fjerde kvartal.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her