Syrisk flygtning om ny særlov:
- Mørke mennesker bliver B-flygtninge
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Mohammad Ziad flygtede i 2014 fra Syrien til Fyn. Han er skuffet over den forskelsbehandling, der bliver gjort mellem ukrainske og syriske flygtninge.
Da Mohammad Ziad for otte år siden flygtede fra Syrien til Danmark, måtte han søge asyl efter gældende regler. Der blev ikke lavet en særlov som den, Folketinget onsdag vedtog for ukrainske flygtninge.
- Ukrainerne fortjener al den hjælp, de får, men der skal være lighed. Særloven er at forskelsbehandle mellem ukrainske flygtninge og syriske for eksempel. Det er ikke i orden, siger Mohammad Ziad, der er talsmand for Syrisk Forening i Danmark.
Almira flygtede fra Bosnien til Langeland:
- Jeg vil gerne give ukrainerene samme varme velkomst, jeg selv modtog
Almira Vojnikovic og familien flygtede fra Bosnien for 28 år siden og glemmer aldrig den varme modtagelse på Langeland.
Almira Vojnikovic var 14 år, da familiens flugt sluttede i Danmark. I kufferten havde hun kun lidt undertøj, nogle strømper og et tæppe.
Den lille bosniske familie var flygtet fra krigen på Balkan og ankom en snekold vinterdag i 1995 til Danmark.
- Da dørene i bussen åbnede sig, kunne jeg se nogle mennesker, der var glade for at tage imod os. De krammede og smilede, og jeg fik en bamse. Det var første gang i mange år, at jeg oplevede glæde og at være velkommen, siger Almira Vojnikovic til TV 2 Fyn.
Efter en periode i skiftende flygtningecentre flyttede familien Vojnikovic ind i en lejlighed i Rudkøbing på Langeland.
Nu er der gået knap 28 år, og Almira bor stadig i byen. I dag i eget hus med mand og to børn.
Langeland viste sig at spille en afgørende rolle i Almiras integration.
- Alle så mig som Almira. Jeg har aldrig følt mig som en fremmed. Langelænderne tog imod mig med åbne arme og gav mig den chance, jeg føler, jeg skulle bruge for at integrere mig, siger hun.
Selv om Almira var bagud med sproget, bestod hun 10. klasse og kom på handelsskole i Svendborg. I 2000 fik hun en læreplads i tøjbutikken Gine i Rudkøbing.
“Jeg har aldrig følt mig som en fremmed”
I 2010 hev ejerne af Gine Almira ind på kontoret.
- De spurgte, om jeg ikke havde lyst til at overtage butikken. Jeg græd af glæde, siger Almira Vojnikovic, som nu har været selvstændig forretningsdrivende i gågaden i 12 år.
Velkomsten vigtig
Da de første busser ankom til Holmegaard på Sydlangeland forrige lørdag, var Almira til stede for at tage imod de ukrainske flygtninge.
Hun var der, fordi hun gerne ville give ukrainerne samme varme velkomst, som hun selv fik, da hun trådte ud af bussen i midten af 90'erne.
- Da de ankom, kom det hele tilbage som flashback. Jeg følte pludselig, at det var mig, der sad i bussen. Jeg kunne ikke holde gråden inde, så det var lidt højlydt. Jeg måtte lige træde til side nogle minutter for at samle mig, siger Almira.
De seneste tre uger har hun nærmest ligget vandret i luften.
Hun har banket på hver eneste dør ind til værelserne på Holmegaard for at høre, hvordan beboerne har det. Og hun har holdt et støttearrangement og samlet penge ind med flotte bidrag fra kollegerne i Handelsstandsforeningen.
- Langelænderne har virkelig været søde til at bakke op. Ikke kun om de flygtninge, som er på Holmegaard, men også dem, som er kommet hertil og bor hos private, siger Almira.
Besøg i Tranekær
TV 2 Fyn var med, da Almira tidligere på ugen var på besøg hos en mindre gruppe ukrainere, som forrige uge ankom til den nordlige del af Langeland.
Tranekær Slot har stillet et par huse til rådighed for tre ukrainske kvinder og ni børn. Køleskabet og fryseren er fyldt op med de daglige fornødenheder, som er doneret af en række langelandske dagligvarebutikker.
En af kvinderne, den 29-årige Liudmyla Lukashevych, som er flygtet med sin fem måneder gamle søn og syv-årige datter, fortæller til TV 2 Fyn, at frivillige fra Danmark kørte dem til Nordlangeland, fordi hendes familie har slægtninge i området.
- Alle er venlige, alle smiler og ønsker os, at vi skal være sunde og raske og tilbyder os hjælp. Vi får rigtig meget hjælp fra jer. Det er vi taknemlige over, siger Liudmyla Lukashevych, som håber, at opholdet på Langeland bliver kortvarigt.
- Selvfølgelig vil vi gerne hjem til Ukraine. Vi venter på, at krigen slutter. Vi skal nok vinde over Putin. Vi har familier der. Vores mænd, vores hjem og vores hele liv er der. Vi drømmer om at vende tilbage, siger hun.
Da Almira Vojnikovic siger farvel til kvinderne og deres børn for at køre tilbage til Rudkøbing, tænker hun igen tilbage på dengang, hun selv lige var ankommet:
- Det var rørende at møde dem. De viste mig billeder på deres telefoner af deres helt almindelige liv derhjemme i Ukraine. De sagde til mig, at de håber, at krigen snart slutter, og de kan komme hjem om et par uger.
- Jeg husker, at min mor sagde det samme til mig, da vi kom til Danmark. Nu har jeg været her i 28 år.
Almira vurderer, at der i dag (med efterkommere) er omkring 80 personer tilbage på Langeland med etniske rødder på Balkan.
Særloven betyder, at ukrainske flygtninge omgående får foreløbigt to års opholdstilladelse med ret til arbejde, børnepasning og uddannelse. Omvendt oplever syriske flygtninge ofte mange måneders sagsbehandling.
- Man opdeler i A-flygtninge og B-flygtninge, hvor B-gruppen er dem fra Mellemøsten og Afrika. Det er de mørke mennesker, der "ikke ligner os", siger Mohammad Ziad.
Flygtninge på motorvejen
Også Henrik Stubkjær, der er biskop og tidligere generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, bemærker uligheden i den nye særlov.
- Jeg synes, der er en forskel på den måde, at med ukrainerne ser vi mennesket bag lidelsen, og det synes jeg, vi havde sværere ved i forhold til syrerne, fortæller han.
I 2015 flygtede flere tusinde syrere til Danmark, og mange kan formentlig genkalde sig billederne af flygtninge til fods på danske motorveje. En oplevelse, der sammen med særloven, står i skærende kontrast til situationen for de ukrainske flygtninge, der hjælpes til Danmark af frivillige chauffører.
- Vi genkender os selv i ukrainerne. De er en del af Europa, ligesom vi er, og de ligner os. Jeg tror, mange syrere oplevede, at de kom til et meget lukket land. Det var også tydeligt i måden, vi talte om syrerne som horder og en trussel og ikke som mennesker, siger Henrik Stubkjær.
Russisk olietanker forsøgt standset ud for Langeland
Lørdag morgen prøvede Greenpeace-aktivister at stoppe en russisk olietanker ved Langelands kyst. Dansk farvand er fortsat åben for russisk skibstrafik.
De danske farvande er fortsat åbne for russiske skibe, og lørdag morgen forsøgte 15 aktivister fra Greenpeace at blokere vejen gennem Østersøen for en 250 meter lang russisk olietanker.
Aktionen fandt sted ud for Langelands kyst, og håbet var at spærre vejen med kajakker, gummibåde og svømmere og få olietankeren SCF Baltica til enten at kaste anker eller vende om.
Det lykkedes ikke, og tankeren sejlede blot uden om de 15 aktivister og fortsatte sin rute fra den russiske havn Vysotsk mod Antwerpen i Belgien.
- Vi er nødt til at stille os i vejen for trafikken af russiske fossile brændsler, indtil vores politiske ledere sætter en stopper for den. Mens ukrainerne lider under blodig bomberegn, og modige russere trodser regimets trusler for at gå på gaden og kræve fred, så fortsætter Europa med at putte penge i Putins krigskiste. Tanker-trafikken gennem Danmark udstiller, at vi er så fossilt afhængige, at trods utallige sanktioner er alle i EU hver dag med til at finansiere krigen. De må hurtigst muligt sikre os konfliktfri, grøn energi, siger Mads Flarup Christensen, der generalsekretær i Greenpeace Norden, i en pressemeddelelse.
Ifølge Greenpeace sejler SCF Baltica med 85.000 tons fyringsolie, der har en markedsværdi på 390 millioner kroner.
Frustrationen i havnen
Den russiske skibstrafik i danske farvande er ikke blevet begrænset siden invasionen af Ukraine. Der er fortsat ingen sanktioner - som der for eksempel er med lufttrafikken - og det er derfor tilladt for russiske skibe både at sejle gennem danske farvande og anløbe danske havne, uden de kan nægtes adgang.
Tidligere lagde et russisk fragtskib til i Assens Havn til stor frustationen for kommunens borgmester.
- Det er ikke morsomt for nogen at få et russisk skib på besøg. Vi er gerne fri for alt, der kan associeres med staten Rusland, sagde Søren Steen Andersen (V) dengang til TV 2 Fyn.
Derfor efterlyste han og brancheorganisationen Danske Havne muligheden for at afvise russiske skibe.
Ved henvendelse til Transportministeriet blev TV 2 Fyn sendt videre til Udenrigsministeriet. Her fortalte udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i en skriftlig udtalelse den 9. marts , at regeringen er klar til at gå videre med sanktioner mod Rusland.
- Jeg arbejder aktivt for, at EU tager en fælles beslutning om at udelukke russiske skibe fra vores havne. Det har jeg også taget op med mine EU-kollegaer. Det vil i sagens natur være en vidtgående beslutning, som kræver nøje forberedelse. Derfor er det ikke noget, man bare lige gør. Men vi presser på fra dansk side, siger udenrigsminister Jeppe Kofod.
Der er endnu ikke blevet enighed om fælles sanktioner.
Afviser kritik
Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører Rasmus Stoklund mener dog ikke, at den kritik, der bliver rejst af særloven, er rimelig.
- Jeg hører hver dag, at vi er racister, fordi vi forsøger at hjælpe ukrainerne. Vi har sagt i årevis, at vi mener, at flygtninge skal hjælpes i nærområderne, og hvis vi sagde nu, at det måtte resten af EU klare, ville jeg synes, man med rette kunne anklage os for at være hyklere, siger han.
Han forklarer, at der var behov for en særlov for ukrainere, fordi tre millioner på tre uger er blevet fordrevet fra deres hjemland, og at systemet ikke ville kunne holde til de mange asylansøgere ellers. Det samme mener Rasmus Stoklund ikke var tilfældet med syrerne, der flygtede over flere år.
Cirka 35.000 syriske flygtninge har siden 2014 fået opholdstilladelse i Danmark.
Du kan se hele interviewet med Rasmus Stoklund herunder.
