Almira flygtede fra Bosnien til Langeland: - Jeg vil gerne give ukrainerene samme varme velkomst, jeg selv modtog

Almira Vojnikovic var 14 år, da familiens flugt sluttede i Danmark. I kufferten havde hun kun lidt undertøj, nogle strømper og et tæppe. 

Den lille bosniske familie var flygtet fra krigen på Balkan og ankom en snekold vinterdag i 1995 til Danmark.

- Da dørene i bussen åbnede sig, kunne jeg se nogle mennesker, der var glade for at tage imod os. De krammede og smilede, og jeg fik en bamse. Det var første gang i mange år, at jeg oplevede glæde og at være velkommen, siger Almira Vojnikovic til TV 2 Fyn.

Efter en periode i skiftende flygtningecentre flyttede familien Vojnikovic ind i en lejlighed i Rudkøbing på Langeland.

Nu er der gået knap 28 år, og Almira bor stadig i byen. I dag i eget hus med mand og to børn.

Langeland viste sig at spille en afgørende rolle i Almiras integration.

- Alle så mig som Almira. Jeg har aldrig følt mig som en fremmed. Langelænderne tog imod mig med åbne arme og gav mig den chance, jeg føler, jeg skulle bruge for at integrere mig, siger hun.

Selv om Almira var bagud med sproget, bestod hun 10. klasse og kom på handelsskole i Svendborg. I 2000 fik hun en læreplads i tøjbutikken Gine i Rudkøbing.

I 2010 hev ejerne af Gine Almira ind på kontoret.

- De spurgte, om jeg ikke havde lyst til at overtage butikken. Jeg græd af glæde, siger Almira Vojnikovic, som nu har været selvstændig forretningsdrivende i gågaden i 12 år.

Velkomsten vigtig

Da de første busser ankom til Holmegaard på Sydlangeland forrige lørdag, var Almira til stede for at tage imod de ukrainske flygtninge. 

Hun var der, fordi hun gerne ville give ukrainerne samme varme velkomst, som hun selv fik, da hun trådte ud af bussen i midten af 90'erne.

- Da de ankom, kom det hele tilbage som flashback. Jeg følte pludselig, at det var mig, der sad i bussen. Jeg kunne ikke holde gråden inde, så det var lidt højlydt. Jeg måtte lige træde til side nogle minutter for at samle mig, siger Almira.

De seneste tre uger har hun nærmest ligget vandret i luften. 

Hun har banket på hver eneste dør ind til værelserne på Holmegaard for at høre, hvordan beboerne har det. Og hun har holdt et støttearrangement og samlet penge ind med flotte bidrag fra kollegerne i Handelsstandsforeningen. 

- Langelænderne har virkelig været søde til at bakke op. Ikke kun om de flygtninge, som er på Holmegaard, men også dem, som er kommet hertil og bor hos private, siger Almira.

Besøg i Tranekær

TV 2 Fyn var med, da Almira tidligere på ugen var på besøg hos en mindre gruppe ukrainere, som forrige uge ankom til den nordlige del af Langeland. 

Tranekær Slot har stillet et par huse til rådighed for tre ukrainske kvinder og ni børn. Køleskabet og fryseren er fyldt op med de daglige fornødenheder, som er doneret af en række langelandske dagligvarebutikker.

En af kvinderne, den 29-årige Liudmyla Lukashevych, som er flygtet med sin fem måneder gamle søn og syv-årige datter, fortæller til TV 2 Fyn, at frivillige fra Danmark kørte dem til Nordlangeland, fordi hendes familie har slægtninge i området.

-  Alle er venlige, alle smiler og ønsker os, at vi skal være sunde og raske og tilbyder os hjælp. Vi får rigtig meget hjælp fra jer. Det er vi taknemlige over, siger Liudmyla Lukashevych, som håber, at opholdet på Langeland bliver kortvarigt.

- Selvfølgelig vil vi gerne hjem til Ukraine. Vi venter på, at krigen slutter. Vi skal nok vinde over Putin. Vi har familier der. Vores mænd, vores hjem og vores hele liv er der. Vi drømmer om at vende tilbage, siger hun. 

Da Almira Vojnikovic siger farvel til kvinderne og deres børn for at køre tilbage til Rudkøbing, tænker hun igen tilbage på dengang, hun selv lige var ankommet:

- Det var rørende at møde dem. De viste mig billeder på deres telefoner af deres helt almindelige liv derhjemme i Ukraine. De sagde  til mig, at de håber, at krigen snart slutter, og de kan komme hjem om et par uger.  

- Jeg husker, at min mor sagde det samme til mig, da vi kom til Danmark. Nu har jeg været her i 28 år.

Almira vurderer, at der i dag (med efterkommere) er omkring 80 personer tilbage på Langeland med etniske rødder på Balkan.