Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Almira Vojnikovic og familien flygtede fra Bosnien for 28 år siden og glemmer aldrig den varme modtagelse på Langeland.
Almira Vojnikovic var 14 år, da familiens flugt sluttede i Danmark. I kufferten havde hun kun lidt undertøj, nogle strømper og et tæppe.
Den lille bosniske familie var flygtet fra krigen på Balkan og ankom en snekold vinterdag i 1995 til Danmark.
- Da dørene i bussen åbnede sig, kunne jeg se nogle mennesker, der var glade for at tage imod os. De krammede og smilede, og jeg fik en bamse. Det var første gang i mange år, at jeg oplevede glæde og at være velkommen, siger Almira Vojnikovic til TV 2 Fyn.
Tidligere generalsekretær om ny særlov:
- Ukrainerne kan få en normalitet ind i tilværelsen
Onsdag blev der vedtaget historisk særlov for ukrainske flygtninge. Dansk Flygtningehjælps forhenværende generalsekretær er positiv stemt på ukrainernes vegne.
Onsdag blev der vedtaget en historisk særlov for ukrainske flygtninge. Den skal blandt sikre dem bedre adgang til arbejdsmarkedet.
Ifølge Dansk Flygtningehjælps forhenværende generalsekretær er særloven på flere parametre gavnligt for de ukrainske flygtninges tid i Danmark.
- Ukrainerne kan få en normalitet ind i tilværelsen, for her kan de vedligeholde deres såkaldte duelighed rent arbejdsmæssigt. Det er fantastisk, hvis det kan lykkes for mange af dem, mens de er her, siger Dansk Flygtningehjælps forhenværende generalsekretær Andreas Kamm til TV 2 Fyn.
Hos ukraineren Serhii, der er ankommet fra krigen i Ukraine til Odense, vækker særloven glæde. Han har siden begyndelsen af sit ophold håbet på at få et ophold i Danmark.
Her har han allerede fået flere tilbud og forslag om muligt arbejde på dansk grund.
- Jeg gjorde det ikke, men jeg havde lyst til at løbe ud i haven og skrige, fortæller Serhii til TV 2 Fyn.
Den forhenværende generalsekretær er overbevist om, at uanset om man som ukrainer er i Danmark i en kortere eller længere periode, så kan erfaring fra det danske arbejdsmarked og uddannelse have en positiv effekt, når vedkommende eventuelt vender hjem igen, forklarer han og uddyber:
- Det er i hvert fald meget, meget bedre at have været i gang med arbejde eller uddannelse end at have siddet stilfærdigt og kigget ind i væggen på et asylcenter.
Han opfordrer dog til ikke at "idyllisere" ukrainernes rute mod arbejdsmarkedet eller uddannelse, fordi sproget spiller en væsentlig faktor.
- At forestille sig at man typisk går ind på en arbejdsplads uden at kunne et ord på dansk. Det er en smule naivt og rigtig svært, siger han.
Dansksproglige kurser skal derfor være en del af vejen til arbejdsmarkedet for ukrainerne, uddyber han.
Tag hensyn til den enkelte
Andreas Kamm har i mange år arbejdet med flygtningeområdet i sit tidligere arbejde inden for Dansk Flygtningehjælp.
Derfor fastholder han også, at det er vigtigt fortsat at huske på, at der er tale om mennesker, der kommer fra krig i deres hjemland, påpeger Andreas Kamm.
- Det er klart, at den enkelte persons forudsætninger skal der tages hensyn til. Nogle kan have tunge byrder med i bagagen. Nogle kan være traumatiserede eller på anden vis have brug for lidt tid til at komme i kontakt med omverdenen, siger han.
Grundlæggende er den nuværende situation håndteret "mere rigtigt", end hvad regeringen gjorde med de bosniske flygtninge i 1990'erne, lyder det fra den forhenværende generalsekretær.
Dem isolerede man i flygtningelandsbyer, og man begrænsede deres mulighed for arbejde og uddannelse i landet, forklarer han og fortsætter:
- I dag anlægger man helt klart en bedre stilart. Her siger man fuld integration. Ukrainerne får fuld adgang til det danske arbejdsmarked og sundhedssystem.
Se interviewet med Dansk Flygtningehjælps forhenværende generalsekretær Andreas Kamm her:
Efter en periode i skiftende flygtningecentre flyttede familien Vojnikovic ind i en lejlighed i Rudkøbing på Langeland.
Nu er der gået knap 28 år, og Almira bor stadig i byen. I dag i eget hus med mand og to børn.
Langeland viste sig at spille en afgørende rolle i Almiras integration.
- Alle så mig som Almira. Jeg har aldrig følt mig som en fremmed. Langelænderne tog imod mig med åbne arme og gav mig den chance, jeg føler, jeg skulle bruge for at integrere mig, siger hun.
Selv om Almira var bagud med sproget, bestod hun 10. klasse og kom på handelsskole i Svendborg. I 2000 fik hun en læreplads i tøjbutikken Gine i Rudkøbing.
“Jeg har aldrig følt mig som en fremmed”
I 2010 hev ejerne af Gine Almira ind på kontoret.
- De spurgte, om jeg ikke havde lyst til at overtage butikken. Jeg græd af glæde, siger Almira Vojnikovic, som nu har været selvstændig forretningsdrivende i gågaden i 12 år.
Velkomsten vigtig
Da de første busser ankom til Holmegaard på Sydlangeland forrige lørdag, var Almira til stede for at tage imod de ukrainske flygtninge.
Hun var der, fordi hun gerne ville give ukrainerne samme varme velkomst, som hun selv fik, da hun trådte ud af bussen i midten af 90'erne.
- Da de ankom, kom det hele tilbage som flashback. Jeg følte pludselig, at det var mig, der sad i bussen. Jeg kunne ikke holde gråden inde, så det var lidt højlydt. Jeg måtte lige træde til side nogle minutter for at samle mig, siger Almira.
Dagbog fra en ukrainer:
- Jeg kunne løbe ud i haven og skrige
De seneste tre uger har hun nærmest ligget vandret i luften.
Hun har banket på hver eneste dør ind til værelserne på Holmegaard for at høre, hvordan beboerne har det. Og hun har holdt et støttearrangement og samlet penge ind med flotte bidrag fra kollegerne i Handelsstandsforeningen.
- Langelænderne har virkelig været søde til at bakke op. Ikke kun om de flygtninge, som er på Holmegaard, men også dem, som er kommet hertil og bor hos private, siger Almira.
Besøg i Tranekær
TV 2 Fyn var med, da Almira tidligere på ugen var på besøg hos en mindre gruppe ukrainere, som forrige uge ankom til den nordlige del af Langeland.
Tranekær Slot har stillet et par huse til rådighed for tre ukrainske kvinder og ni børn. Køleskabet og fryseren er fyldt op med de daglige fornødenheder, som er doneret af en række langelandske dagligvarebutikker.
Ukrainske flygtninge ankommet til Korinth Kro:
- Det er næsten ikke til at være i
12 ukrainske flygtninge er ankommet til Korinth Kro, og senere torsdag kommer der flere.
- Sent i aftes (onsdag aften, red.) ankom mormor, mor, far og ni børn her til Korinth Kro, fortæller Finn Kyhn, som er formand i foreningen Korinth Kro til TV2 Fyn.
Familien, der har taget turen til Fyn i deres minibus, kommer fra Donetsk, hvor de har drevet et børnehjem. Da familien ankom var de tydeligt berørte, og synet af varm gullaschsuppe og værelser med redte senge overvældede familien.
- Jeg oplevede en familie der nu turde tro på, at de nu kunne slappe af og samle sig. Den ene pige sagde "Jeg kan bare mærke, at det hele kribler i min krop og jeg er overvældet", fortæller Finn Kyhn.
For Finn Kyhn, er det en stor glæde, at kunne hjælpe familien og samtidig mærke opbakningen fra lokalmiljøet.
- Vi drukner i donationer af mad, legetøj og tøj. Så lige nu beder vi om, at folk ikke kommer med mere af det, siger han.
Hvordan er det at opleve så stor opbakning?
- Det er næsten ikke til at være i. Vi startede i søndags med et lille opslag på vores facebookside og siden er det bare gået stærkt, siger Finn Kyhn.
Fyn hjælper Ukraine
Fyn hjælper Ukraine er et nyt samarbejde mellem TV 2 Fyn, Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis. De tre mediehuse vil i den kommende tid sammen fortælle, hvordan fynboerne allerede hjælper ukrainere, hvordan man kan bidrage med det, der er mest brug for, og så vil vi også stå for arrangementer om invasionen af Ukraine.
Første arrangement finder sted på Middelfart Rådhus torsdag, hvor et panel med politikere og hjælpeorganisationer snakker om, hvordan du egentlig bedst hjælper Ukraine.
- Vi venter og ser
Hvor længe familien kan blive på Korinth Kro er endnu uvist. Indtil videre rydder de vandrehjemmet og stiller værelserne til rådighed.
- Vi tænker, det kun er én uge, men vi tager lige weekenden med, og så ser vi, hvordan situationen er i Danmark og EU. Det ændrer sig hele tiden, så vi venter og ser, siger Finn Kyhn.
Skulle der komme flere ukrainske flygtninge til Korinth Kro, er de velkomne.
- Lige nu har vi plads til 16 personer, men kommer der fire mere, så har vi nok også plads til dem, siger Finn Kyhn med et grin.
Under mandagens 19.30-udsendelse spredte Foreningen Korinth Kro budskabet om, at de gerne ville hjælpe ukrainske flygtninge. Kun tre minutter efter udsendelsen blev foreningen kontaktet af en TV 2 Fyn-seer, der kunne sætte dem i kontakt med 16 ukrainske flygtninge. Sent onsdag ankom 12 af de 16 ukrainske flygtninge til kroen. Senere torsdag ankommer de sidste fire børn med toget.
Event 3. marts
Torsdag den 3. marts klokken 17 inviterer TV 2 Fyn Event til debat på Middelfart Rådhus om, hvordan vi fynboer bedst kan hjælpe ukrainere i Ukraine og lige her på Fyn. Stil dine spørgsmål til politikere, hjælpeorganisationer og herboende ukrainere. Du kan deltage helt gratis; book din billet ved at sende en mail til event@tv2fyn.dk.
Du kan også følge debatten hjemmefra på følgende platforme: tv2fyn.dk, fyens.dk, faa.dk, TV 2 Fyns Facebook og TV 2 Fyn Nyhedskanalen.
_
En af kvinderne, den 29-årige Liudmyla Lukashevych, som er flygtet med sin fem måneder gamle søn og syv-årige datter, fortæller til TV 2 Fyn, at frivillige fra Danmark kørte dem til Nordlangeland, fordi hendes familie har slægtninge i området.
- Alle er venlige, alle smiler og ønsker os, at vi skal være sunde og raske og tilbyder os hjælp. Vi får rigtig meget hjælp fra jer. Det er vi taknemlige over, siger Liudmyla Lukashevych, som håber, at opholdet på Langeland bliver kortvarigt.
- Selvfølgelig vil vi gerne hjem til Ukraine. Vi venter på, at krigen slutter. Vi skal nok vinde over Putin. Vi har familier der. Vores mænd, vores hjem og vores hele liv er der. Vi drømmer om at vende tilbage, siger hun.
Særlov glæder ukrainske Daria:
- Det er vigtigt for os at arbejde
Regeringen vedtog onsdag aften en særlov for de ukrainske flygtninge, der nu lettere kan få arbejde og bopæl i Danmark. Det glæder familien Sevrilukova, der lige nu bor på Korinth Kro.
På Korinth Kro bor den 16 mand store Sevrilukova-familie, der sent den 2. marts ankom til Fyn på flugt fra et krigsramt Ukraine.
Nu to uger senere har mor Liudmyla og to af døtrene Anastasiia og Daria spredt ansøgningsskemaer ud foran sig på bordet, klar til at sende en ansøgning om asyl.
Onsdag blev den ventede særlov for de ukrainske flygtninge nemlig vedtaget, og det bringer smilene frem på Korinth Kro.
- Det er en fantastisk mulighed for mig og min familie. For at være helt ærlig, har vi drømt om det, siger Anastasiia Sevrilukova.
Midlertidigt hjem
Særloven gør, at de ukrainske flygtninge ikke skal igennem det almindelige asylsystem og i stedet kan få opholdstilladelse med det samme, hurtigere kan finde et sted at bo, gå på arbejde og i skole i det danske samfund.
91 folketingsmedlemmer stemte for, en var imod og otte var hverken for eller imod.
- Jeg tænker, at det er en rigtig god ting, de gør for det ukrainske folk, siger Liudmyla, der allerede tidligere på dagen havde gjort ansøgningen klar, så de kan søge tilladelse om ophold i Danmark hurtigst muligt.
“Min drøm er at have en familiedrevet kaffebar”
I alt 23 ukrainere fordelt på tre familier bor på kroen, og det er donationer, der gør det muligt for familien Sevrilukova at have et hjem i Korinth lige nu.
- De ved jo godt, at det er en midlertidig foranstaltning. Så det er rart at vide, at de snart er i hus med det (særloven, red.), siger Anne Kyhn, der er frivillig ved Korinth Kro.
Drømmer i Danmark
Særloven gælder i første omgang i to år med mulighed for forlængelse.
- Vi er virkelig glade for det, fordi det er vigtigt for os at arbejde, smiler Daria Sevrilukova.
Både søstrene Daria og Anastasiia og deres mor Liudmyla arbejdede som skolelærere i Ukraine, men i Danmark drømmer de om at gå andre veje.
- Min drøm er at have en familiedrevet kaffebar, siger Anastasiia Sevrilukova og bliver bakket op af sin mor:
- Men vi kan også arbejde alle mulige andre steder. Vi kan arbejde på en gård eller hvor som helst. Men vi ville elske at have vores egen café, siger Liudmyla Sevrilukova.
Selvom de alle er glade for vedtagelsen af særloven og udsigten til at kunne få et arbejde og fast bopæl i Danmark, hænger krigsoplevelserne stadig over dem som en mørk sky.
- En del af familien er stadig i Ukraine, og hver dag får vi nyheder derfra. De er ikke altid gode, og det er hårdt, siger Liudmyla Sevrilukova.
For nu glæder de sig til at kunne få en tid til at indgive ansøgningen om ophold i landet, og så må tiden vise, om de en dag vender tilbage til Ukraine.
- Jeg ved ikke, hvad jeg skal tænke. Jeg forsøger bare at fokusere på den nærmeste fremtid, siger Anastasiia Sevrilukova.
Da Almira Vojnikovic siger farvel til kvinderne og deres børn for at køre tilbage til Rudkøbing, tænker hun igen tilbage på dengang, hun selv lige var ankommet:
- Det var rørende at møde dem. De viste mig billeder på deres telefoner af deres helt almindelige liv derhjemme i Ukraine. De sagde til mig, at de håber, at krigen snart slutter, og de kan komme hjem om et par uger.
- Jeg husker, at min mor sagde det samme til mig, da vi kom til Danmark. Nu har jeg været her i 28 år.
Almira vurderer, at der i dag (med efterkommere) er omkring 80 personer tilbage på Langeland med etniske rødder på Balkan.
En patruljebil fra Fyns Politi er kørt sammen med letbanen. Det bekræfter vagtchef Christoffer Jacobsen over for TV 2 Fyn.
- Der er sket et sammenstød. Jeg kan ikke sige, hvordan det er sket. Der er sendt kolleger fra en anden afdeling ud for at undersøge det, fortæller han.
Der er ikke sket personskade, dog har politibilen fået mindre skader.
Letbanen kører ikke mellem Odense Banegård og Odense Idrætspark på grund af uheldet.
Der indsættes ikke erstatningsbusser, da letbanen forventes at køre igen inden for en time. Odense Letbane skriver, at der vil være forsinkelser i flere timer herefter.
kopieret!
Journalist Peter Vesterlund arbejdede sammen med Amira Smajic til dokumentaren Den sorte svane. Onsdag er han til stede i retten, hvor hun forventes at blive dømt for bedrageri.
Hun er tiltalt for ti sager i perioden 2016-2021.
- Det er ting, der er foregået, før jeg har kendt Amira Smajic og samarbejdet med hende. Det, der skal ske i dag, er muligvis, at Amira Smajic bliver indhentet af sin fortid, hvis hun bliver kendt skyldig. Det er forventningen, at hun vil blive det, eftersom hun allerede har erkendt i hvert fald tre ud af de ti forhold, hun er anklaget i, siger Peter Vesterlund til TV 2 Fyn.
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.
Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.
Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.
Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic
Onsdag var TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i Retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.
Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
TV 2 Fyn var til stede og livedækkede retsmødet. Du kan nu læse alt der skete i kronologisk rækkefølge.
Amira Smajic i retten
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Derfor nævner vi navn
TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.
Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.
Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.
Amira Smajic i retten - dag 2
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
kopieret!
Naboerne til en 52-årig kvinde på Sandkæret i Odense S havde fået nok af hendes høje musik og vidtåbne døre. To gange samme dag blev der ringet til politiet.
Da politiet ankom, kunne betjentene med egne øre konstatere problemet, der i døgnrapporten er beskrevet som at være “af væsentlig ulempe for de omkringboende eller forbipasserende”.
Politiet konfiskerede derfor to forstærkere fra kvinden. I samme omgang blev der fundet euforiserende stoffer i lejligheden.
Passagerer på Svendborgbanen må onsdag morgen vente længere på deres togafgange.
Flere tog er blevet aflyst på grund af “materielforhold”, skriver operatøren GoCollective på sin hjemmeside.
Det drejer sig om tog 2829 mellem Odense og Svendborg klokken 09.31 og tog 2828 mellem Svendborg og Odense med afgang klokken 10.22.
Tidligere onsdag morgen var tog 4614 mellem Svendborg og Stenstrup klokken 07.53 ligeledes aflyst.
Turbokyllinger er ikke længere velkomne i Svendborg Kommune. Fremover skal alt kyllingekød, kommunen køber, minimum have ét dyrevelfærdshjerte.
Derfor vil prisen på kylling fremover stige mellem 15 og 300 procent afhængigt af antallet af hjerter på emballagen, vurderes det.
Beslutningen blev taget på et Økonomiudvalgsmøde tirsdag aften. Enhedslisten, Socialdemokratiet, SF og Konservative stemte for, mens Venstre og De Radikale stemte imod.
Kylling for 700.000 kroner
Forslaget var stillet af Enhedslistens Jesper Kiel.
- Vi er glade for, at Svendborg Kommune nu tager stilling til dyrevelfærd. Vi ville gerne have haft krav om to dyrevelfærdshjerter, men med krav om ét hjerte opnår vi målet om at droppe turbokyllinger, så det er et godt første skridt, fortæller han.
Turbokyllinger
Turbokyllingen er et andet navn for kyllingeracen Ross 308.
Den er fremavlet til at tage meget hurtigt på i løbet af kort tid og kan derfor vokse fra 50 gram til hele 2.000 gram på kun 33 dage, hvorefter den slagtes.
Netop den hurtige vækst kan give turbokyllingen mange velfærdsproblemer i dens alt for korte liv, og bliver af flere betragtet som dyremishandling.
Kilde: Dyrenes Beskyttelse.
Hvert år indkøber kommunen på cirka 30 ton kyllingekød. Det svarer til omkring 700.000 kroner.
Holder man sig til et enkelt hjerte, forventer man en meromkostning på op til 130.000 kroner årligt, mens det vil koste 2.100.000 kroner, hvis man vælger at købe kyllingekød med tre velfærdshjerter.
Samtidig er der risiko for, at kommunens samlede CO2-aftryk stiger, hvis kyllingekød i stedet erstattes af andre kødprodukter som svine- eller oksekød.
I Odense Kommune skal man onsdag aften drøfte, om man skal følge Svendborgs eksempel og droppe brugen af turbokyllinger.
kopieret!
Camilla Lykke Møller er på vej ned i kælderen i hendes forældres hus i Jelling. I dag er det lavet om til et hjemmekontor, men i mange år var det hendes ungdomsværelse.
- Hvad tror du, væggene ville sige, hvis de kunne tale?
- Jeg tror faktisk, at væggene ville græde lidt, fordi det har været nogle svære år. Især at være teenager.
For 25 år siden begyndte Camilla Lykke Møller at skade sig selv. Det var sådan, hun kunne vise, at hun havde det dårligt.
- De værste episoder i mit liv foregik faktisk - jeg dirrer helt i stemmen - de foregik faktisk her, hvor jeg sad i min seng og prøvede at tage mit eget liv, fortæller hun og peger over mod den væg, hvor hendes gamle seng stod.
- Jeg var i fuld kaos. Jeg kunne ikke mestre mine følelser, jeg kunne ikke mestre mine tanker, fordi jeg ikke vidste, hvordan man gjorde. Og så blev selvskaden en måde at håndtere smerten indeni på.
Har du tanker om selvmord?
Så kan du alle årets dage ringe til Livslinien på 70 20 12 01 og få hjælp.
Den tidligere selvskadende datter er - og var dengang - perfektionist. Alt skal gøres ordentligt. Derfor var hendes far, Frits Lykke Pedersen, også overbevist om, at selvskaden en dag ville slutte hans datters liv.
- Når jeg har kørt på landevejen i forbindelse med mit arbejde, så har jeg holdt begravelsestaler i bilen. Og jeg har faktisk tre begravelsestaler, jeg kunne tage frem, hvis nu, fortæller han.
Den tidligere selvskadende datter er - og var dengang - perfektionist. Alt skal gøres ordentligt. Derfor var hendes far, Frits Lykke Pedersen, også overbevist om, at selvskaden en dag ville slutte hans datters liv.
- Når jeg har kørt på landevejen i forbindelse med mit arbejde, har jeg holdt begravelsestaler i bilen. Og jeg har faktisk tre begravelsestaler, jeg kunne tage frem, hvis nu, fortæller han.
- Du kan jo godt lide smerte
Da Camilla Lykke Møller for mere end 15 år siden havde det sværest og derfor skar i sig selv, kørte familien til sygehuset for at få behandling.
- Da jeg skulle syes, sagde de: ''Du kan jo godt lide smerte, så vi lader lige være med at bedøve dig''. Selvfølgelig kan jeg ikke lide smerte. Det var jo ikke derfor, jeg gjorde det - det var et udtryk for en indre smerte.
Hjælp patienter som Camilla Lykke Møller via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.
Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.
En episode, som har sat sig dybt i hende - og som dengang havde den stik modsatte effekt af at reparere.
Derfor savner hun, at der kommer større fokus på den psykiske behandling, når man kommer som selvskadende patient i akutmodtagelsen. For det vil ifølge hende gøre en kæmpe forskel for patienternes helbred.
- Jeg ville ønske, jeg blev mødt med noget mere anerkendelse, for jeg ved, de kan. Jeg ville ønske, jeg blev mødt med noget mere kærlighed og noget mere ro, selvom det er et sted, hvor der er svært at skabe ro.
Samarbejde er nøglen
Christina Østervang, der er læge på Fælles Akutmodtagelse, er helt bevidst om den manglende indsats, der målretter psykisk behandling hos selvskadende patienter.
- Det er ofte den psykiske mistrivsel, der gør, at du fysisk gør skade. Det gør også, at personalet føler sig magtesløse, fordi de kan se, at patienter har brug for hjælp til deres psykiske del, siger hun.
Sammen med Mette Valdersdorf Jensen fra Center for Selvmordsforskning har de udarbejdet to løsningsforslag til en fremtid på de danske akutmodtagelser, hvor selvskadende patienter får et mere målrettet forløb.
- I det første koncept er en psykiatrisk sygeplejerske tilknyttet Fælles Akutmodtagelse. Hun sørger for, at der bliver lagt en behandlingsplan, og hun følger op med patienten, efter de er blevet udskrevet, fortæller Mette Valdersdorf Jensen og fortsætter:
- Det andet koncept er en tilsynsfunktion, hvor en psykiatrisk sygeplejerske fra psykiatrisk akutmodtagelse kan blive tilkaldt og se en patient på akutmodtagelsen.
I dag bliver selvskadende patienter hverken fulgt op på eller holdt øje med, når de har været forbi akutmodtagelsen. Men de nye initiativer vil ifølge forskerne have en enorm positiv effekt.
- Patienterne vil opleve at modtage en bedre behandling, hvor de ikke føler, at de falder ned mellem to stole og ikke modtager behandling for det, der er deres primære problem.
Stem på din favorit
Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.
Det koster almindelig sms-takst.
I dag er Camilla Lykke Møller og hendes far blevet 'En af os'-ambassadører for Psykiatrisygehuset, hvor de tager rundt i landet og deler deres fortælling om selvskade i familien - og det betyder meget for Camilla Lykke Møller at give noget videre.
- Bare det at få lov til at sprede lidt håb og få lov til at vise, at det godt kan være, vi ikke bliver raske, men vi lærer at håndtere livet, uanset hvor mange udfordringer der er i det, fortæller hun.
Stjålne patientdata fra Alles Lægehus er blevet lækket. Patienter og tidligere patienter hos Alles Lægehus skal derfor være ekstra opmærksomme på svindel efter datalæk.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
- De lækkede oplysninger er som udgangspunkt ikke farlige i sig selv, men de kan potentielt blive brugt som baggrundsinformation i et svindelnummer, siger vicepolitiinspektør Karsten Hulmose i meddelelsen.
Det drejer sig om flere forskellige typer personlige oplysninger som eksempelvis CPR-numre og telefonnumre, der er lækket.
Der findes tre Alles Lægehus på Fyn.
En fynsk pelsavler er sigtet for hvidvask i millionklassen. Det forventes, at han tilstår, når sagen kommer for retten.
Det skriver TV Midtvest og TV 2 Østjylland , der har fået aktindsigt i en retmødebegæring.
Ifølge National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har fynboen sammen med to eller tre andre solgt 4.613 minkskind og modtaget mere end 1,1 millioner kroner i kontanter.
Anklagemyndigheden mener derfor, at han har gjort sig skyldig i hvidvask af særlig grov beskaffenhed. Strafferammen er op til otte års fængsel.
TV Midtvest har været i kontakt med den fynske pelsavler, der ikke har nogle kommentarer til sagen. Han ønsker heller ikke at oplyse, om han rent faktisk tilstår, selvom det fremgår sådan i retmødebegæringen.
NSK vil nedlægge påstand om konfiskation af knap 700.000 kroner fra fynboen.
Flere sigtede
Den fynske pelsavler er dog langt fra den eneste sigtede i sagen, der har vist sig at være ganske omsiggribende.
I alt er 18 sigtet i sager, hvor narkopenge har været brugt til at købe minkskind for millioner i kontanter.
NSK ønsker af hensyn til efterforskningen ikke at oplyse status på de enkelte sager.
Dog har den omfattende sag taget en drejning ved, at en 59-årig mand fra Jylland, der er en af sagens hovedpersoner, ventes at erkende sin skyld.
Man mener, at han 15 gange har medvirket til hvidvask og hæleri af særlig grov beskaffenhed ved at agere mellemmand fra december 2020 til august 2024.
Det vurderes, at han har været med til at begå hvidvask for 6,8 millioner kroner.
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter, og både skyldskendelse og eventuel dom ventes at falde onsdag.
Den sorte svane, som hun blev kendt som efter TV 2-dokumentaren af samme navn, er tiltalt efter flere paragraffer med strafferamme op til otte år.
Den mest alvorlige tiltale er fra 2018, hvor hun snød Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark for 1,2 millioner kroner. Her er Smajic tiltalt for at have begået bedrageri af særlig grov beskaffenhed. Alene for denne sag risikerer hun otte års fængsel.
Hun har tidligere erkendt sig skyldig i den sag.
I alt er hun tiltalt for ti forhold i perioden 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
Ville forbyde liveblog
Onsdag skal flere vidner afhøres. Det er uvist, om Amira Smajic selv dukker op. Det gjorde hun ikke ved seneste retsmøde; ifølge hendes forsvarer af sikkerhedsmæssige hensyn. Hun var i stedet med via videolink.
Her er alle tiltalepunkterne
Overført 200.000 kroner til privat konto
Hun er tiltalt for at have vildledt en unavngiven person til at overføre 200.000 kroner til sin private konto. Det skete ifølge anklageskriftet under påskud af, at pengene ville gå til oprettelse af et aktieselskab
Franarre firma 225.000 kroner
Hun er tiltalt for forsøg på bedrageri ved at have forsøgt at franarre et firma 225.000 kroner for advokatarbejde, der angiveligt ikke var udført. Hun nægter sig skyldig.
Falsk brev fra Socialstyrelsen
Hun er tiltalt for dokumentfalsk ved at have fremstillet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som påstod, at styrelsen havde bevilliget et stort milliontilskud til et projekt. Hun har tidligere erkendt, at brevet var falsk.
Fakturerede Denise Klarskov
Hun er tiltalt for bedrageri og dokumentfalsk ved at have ladet som om, at hun var advokat og repræsenteret Denise Klarskov i pressenævnet. Klarskov er pornoskuespillerinde og ejer af DK Production, som producerer blandt andet video, foto og webbaseret pornoindhold. Hun fakturerede efterfølgende 56.000 kroner for arbejdet, der altså aldrig blev udført. Hun har tidligere erkendt sig skyldig.
Beholdt godtgørelse
Hun er tiltalt for bedrageri i forbindelse med at have fået en klient til at betale de fulde omkostninger for en sag hos Skattestyrelsen, hvorefter hun søgte omkostningsgodtgørelse og beholdte den del selv. Hun nægter sig skyldig.
Beholdt penge selv
Hun er ligeledes tiltalt for bedrageri i en anden sag om omkostningsgodtgørelse. Igen beholdte hun pengene selv frem for at sende dem videre til sin klient, fremgår det af anklageskriftet. Hun nægter sig skyldig.
Snød forening for 1,2 millioner kroner
Hun er tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, idet hun ifølge tiltalen skulle have snydt foreningen Det Islamiske Trossamfund af Bosniakker i Danmark for lidt over 1,2 millioner kroner. Hun har tidligere erkendt sig skyldig og forklaret sig med, at hun stjal pengene, fordi hun var presset af en rockergæld.
Tyveri af biblioteksbøger
Hun er tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger til en værdi af 2.400 kroner. Hun nægter sig skyldig og har tidligere forklaret, at det ikke var hendes hensigt at beholde bøgerne, og at hun ikke ved, hvor de er blevet af.
Dokumentfalsk af lejekontrakt
Hun er tiltalt for dokumentfalsk i forbindelse med en lejekontrakt. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og hævdet, at hun ikke har lavet en falsk underskrift.
Brugstyveri af Audi A5
Hun er tiltalt for brugstyveri af en Audi A5. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og fortalt, at hun havde lejet bilen lovligt.
Hendes forsvarer Thomas Brædder ville dengang have forbud mod at liveblogge fra retssagen. Han henviste til en dom fra Højesteret, der siger, at det er i strid med retsplejeloven, da andre vidner kan afstemme deres forklaring, når man kan følge med i livebloggen.
Flere medier, herunder TV 2 Fyn, nedlagde protest mod anmodningen, da der allerede den 11. januar 2024 var afgivet indenretlig forklaring af Amira Smajic. Dommer Rasmus Damm valgte at følge TV 2 Fyns protest og tillod at liveblogge.
Ligesom sidst er TV 2 Fyn derfor til stede i retten, og du kan følge retssagen live på hjemmesiden.
Onsdagen starter med gråvejr og stedvis tåge, men kan byde på lidt sol hist og pist.
Sådan er overskriften for en dag, hvor fynboerne ser ud til at gå glip af det snevejr, der ser ud til at holde sig til det jyske. Regnvejret kan stedvis gå over i slud eller tøsne, men man skal ikke sætte næsen op efter en kælketur, lyder det.
Temperaturen vil kravle op mellem to og fire graders varme, som dagen skrider frem. Vinden bliver svag til jævn omkring sydøst - ved kysterne stedvis frisk vind.
Parret Jesper Hybert Andersen og Line Kia Andersen har købt Lohals Badehotel, som de nu vil give nyt liv.
- Folk er glade for, at vi begynder at shine det lidt op, siger Jesper Hybert Andersen.
Ejendommen byder på et samlet boligareal på omkring 3.000 kvadratmeter, og der er store planer om en større renovering.
- Drømmen er, at vi om to år er klar med de første værelser, restaurant og selskabslokaler. Forhåbentligt også aktivitetslokalet, men nu må vi se, siger ejeren.
Herunder kan du tage et kig ind i det 115 år gamle badehotel.
kopieret!
Det er en rigtig god idé at sende nogle af de ulve, man har i Jylland til Fyn og Sjælland.
Det mener i hvert fald folketingsmedlemmet Anders Kronborg (S), skriver DR. Udmeldingen kommer efter en episode i Oksbøl, hvor ulve skabte bekymring på en villavej.
- Det skal ikke kun være et problem for os, der bor i Jylland, siger Anders Kronborg til DR. Han mener, at ulve er et problem, som alle i Danmark skal hjælpe hinanden med.
Det er ikke en utopisk tanke at flytte ulvene rundt, fortæller Peter Sunde professor ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, til DR, men konstaterer samtidig, at det ikke betyder så meget på sigt, fordi ulvebestandene stille og roligt vokser af sig selv.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her