Hele hændelsen tog kun omkring 15 sekunder.
En sortklædt mand gik ind i Dagli'Brugsen i Nørre Broby, hvor han truede en ung kvindelig ansat, tog af kassen og forsvandt igen.
Vidner til episoden er nu efterspurgt af Fyns Politi, som ikke har mange spor at gå efter.
- Vi kan ikke komme signalementet nærmere. Han var helt klædt i sort, siger Lars Thede, vagtchef ved Fyns Politi.
Manden kom afsted med et mindre pengebeløb efter at have truet den 19-årige medarbejder verbalt.
Personer med oplysninger i sagen kan henvende sig til Fyns Politi på 114.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.