”Så er vi på farten igen med det vildeste flæk og bedste service i Odense. Smagsprøve tilbydes før køb som altid.”

Sådan lyder en typisk sms fra en odenseansk kokainsælger. Handel med narkotika foregår i stigende grad på sociale medier eller ved hjælp af mobiltelefoner, hvor sælgeren bringer stofferne ud til køberen, og penge og narko skifter hænder på et aftalt sted.

Og de såkaldte ’hvide bude’ har travlt på Fyn.

TV 2/Fyn er i besiddelse af 14 forskellige telefonnumre, hvorfra der er tilbudt salg af kokain per sms inden for de seneste måneder.

- Det er noget, vi er bekendt med. I dén grad. Vi modtager jævnligt anmeldelser fra folk, der har modtaget de her sms’er, eller får tip omkring den her aggressive markedsføring fra hvide bude, siger Jesper Weimar Pedersen, der er vicepolitiinspektør og leder af Proaktiv Efterforskningsafdeling ved Fyns Politi, der blandt andet arbejder med narkokriminalitet på Fyn.

Udviklingen og omfanget har kun gået én vej i de seneste år, fortæller vicepolitiinspektøren.

- Det er helt klar vores opfattelse, at den måde at sælge narko på har udbredt sig i høj grad i de senere år. Det er udbredt på hele Fyn, men i høj grad i de større byer som Odense og Svendborg, siger Jesper Weimar Pedersen.

Torben Vangsted har som konsulent under Odense Kommunes indsats Unge og Rusmidler et godt billede af udviklingen i Odense. Han genkender politiets udlægning - og den bekymrer ham.

- For bare fem-seks år siden var vilkårene og mulighederne nogle helt andre, end de er i dag. Og jeg er mere bekymret for sådan, som det ser ud i dag, end det gjorde dengang, siger Torben Vangsted.

Hør interview med sælger

TV 2/Fyn har kontaktet de numre, hvor vi via sms har fået tilbudt kokain. Kun på et af numrene blev opkaldet besvaret.

Du kan godt bringe ud i aften?

- Yes, det kan jeg sagtens.

Hvad tager du for et gram?

- 700.

Nu skal du høre. Jeg ringer, fordi jeg arbejder ved TV 2/Fyn, hvor jeg er journalist. Jeg vil gerne høre, hvorfor du bringer de her varer ud?

- Øh.. der må du spørge dig selv.

Men det er jo dig, der bringer de her varer ud. Hårde stoffer til unge mennesker.

- ...

Han lagde på.

Du kan høre hele samtalen her:

(Artiklen fortsætter under videoen)

Vanskelig politiopgave

Umiddelbart kan det for en lægmand virke ret ligetil for politiet at sætte en handel op og så anholde den udfarende sælger. Det er dog ikke så ligetil, forklarer vicepolitiinspektør Jesper Weimar Pedersen.

Han fortæller, at Fyns Politi efterforsker narkokriminalitet på flere plan. Både i forhold til den mere organiserede del og den del, der foregår på gadeplan.

- Men det er bare ikke så enkelt, som man måske som almindelig borger kunne forestille sig. At vi bare selv tager kontakt og kører ud og henter dem. Det har vi ikke lovhjemmel til, forklarer Jesper Weimar Pedersen og uddyber:

- Vi kan som politi ikke agere agentvirksomhed, som det hedder i retsplejeloven. Så det er hardcore, kompleks og organiseret efterforskning, når vi skal op i hierarkiet i det her marked.

Mulig sammenhæng mellem hvide bude og skyderier i Vollsmose

Det kan virke uskyldigt og ufarligt, når det ikke kræver mere end en sms eller et snap at bestille illegal narkotika på Fyn.

Men ifølge TV 2/Fyns oplysninger er det de mest hårdkogte kriminelle i Odense, der står bag sms-salget.

Salget trækker ifølge kilder tråde til de samme grupperinger, som i sidste uge endte i en skudepisode i Vollsmose, der kostede en uskyldig mand livet.

Fyns Politi vil imidlertid ikke direkte bekræfte, at der er tale om netop disse grupperinger, men fastslår, at det er kriminelle grupperinger, som er involveret.

- Det vil jeg af efterforskningsmæssige årsager ikke gå ind i.

- Men vi lægger ikke skjul på, at nogle af de konflikter, der foregår blandt kriminelle grupperinger i blandt andet Odense, også handler om kriminelle markeder, herunder også narkomarkederne. Vi er bekendt med, at det her er så velorganiseret, og at de mere organiserede grupperinger derude også er med til at køre den her forretning, siger vicepolitiinspektør Jesper Weimar Pedersen.

Nanna endte i ti års misbrug

For 22-årige Nanna Lehmann Hansen fra Middelfart var den lette adgang til stoffer med til at fastholde hende i et misbrug, der samlet set strakte sig over ti år. Og var der først skabt kontakt via sms eller sociale medier, var det let at skaffe stoffer til den næste rus.

- Jeg kunne bare sidde hjemme i min sofa og skrive til én person, og så havde jeg det, fortæller Nanna Lehmann Hansen.

Fordi bestillingen foregik via telefonen, og stofferne blev bragt til en lokation, hun selv valgte, var fremgangsmåden både nem, sikker og hurtig, når trangen meldte sig, forklarer hun.

- Det var ikke så svært. Efter flere år i et misbrugsmiljø kender man alle i byen, der kan få fat i det. Så det var bare at spørge efter et nummer eller en Snapchat for eksempel – og så egentlig bare skrive ’kan du hjælpe’, og så kunne der gå mellem fem minutter og en time, og så havde jeg det, siger Nanna Lehmann Hansen og uddyber:

- Hvis man skal gå ned på gaden og hive fat i en eller anden random person og spørge, så er det, man begynder at føle sig som en kriminel. Så hjælper det, at det foregår på Snapchat. Man ved det jo godt bagerst i sit hoved, men man tænker ikke lige så meget over konsekvenserne. Det er jo simpelthen så nemt.

Derfor er hun også helt sikker på, at den lette tilgængelighed var med til at fastholde hende i det misbrug, hun var havnet i.

- Hver weekend vidste jeg jo, at hvis jeg lige skrev et par timer forinden, så var der en klar aftale om, hvornår det kom, eller jeg skulle hente det. Og hvis jeg så pludselig stod og manglede, så var det jo bare at skrive igen. Så det har det helt sikkert gjort, siger Nanna Lehmann Hansen.

Startede som 12-årig

Da Nanna Lehmann Hansen for første gang stiftede bekendtskab med ulovlige stoffer, var hun bare 12 år gammel. Et enkelt sug af en joint endte i et ti år langt misbrug af primært hash og amfetamin - enkelte gange også kokain.

Det startede med nogle venner, der spurgte, om hun ikke ville være med til at ryge lidt hash. Det første sug førte til det næste, og snart røg hun hash hver dag.

Nogle år senere fik hun en kæreste, som havde prøvet amfetamin nogle gange. For at komme ind i varmen ville Nanna også prøve.

Og derfra gik det pludselig meget hurtigt.

- Jeg tror faktisk, det endte med at blive to dage i træk, hvor vi sad og tog amfetamin. Og før jeg vidste af det, sad vi og tog amfetamin hver weekend og i alle ferier. Det gik ligesom hurtigt, fortæller den i dag 22-årige Nanna Lehmann Hansen.

- Jeg kunne klare alt. Jeg havde selvtillid. Ingen kunne komme og rokke ved mig. Jeg var på toppen af verden og kunne klare alle de udfordringer, jeg fik. Jeg havde et fundament. Så længe det varede.

For efter en weekend følger en hverdag. Og efter en optur følger en nedtur.

- Man bliver efterladt i en deprimeret sindstilstand. Det hele føles lige pludselig umuligt, og man er træt og doven. Man er ked af det. Og så er det jo naturligt, at man begynder at søge tilbage til den lykkefølelse, hvor man er stærk og klarer det hele, siger Nanna Lehmann Hansen.

I dag er Nanna Lehmann Hansen clean og har været stoffri i et år. Men stadig kan hun mærke, når kroppen savner følelsen af at være høj. Uovervindelig.

- Nu har jeg bare fundet en anden måde at få den følelse på. Uden stoffer. Den her gang har jeg gjort det svært for mig selv ved at slette kontakterne.

Narkosalg via sms og sociale medier som Snapchat bliver mere og mere udbredt på Fyn.

Oveni det tilbyder kørende sælgere - de såkaldte hvide bude - endda ekstra services som mulighed for at få stofferne leveret til døren. Du kan endda få smagsprøver og mængderabat.

Som rusmiddelkonsulent under Odense Kommunes indsats Unge og Rusmidler har Torben Vangsted et godt billede af udviklingen på det meste af Fyn. Han kender til flere eksempler på unge, der har fået tilbagefald på grund af den lette tilgængelighed - og den offensive markedsføring. Og det bekymrer ham.

- Brugerne siger, at det er skidesmart. Det går hurtigt, det er let, og man skal ikke kontakte nogle mennesker, man ikke bryder sig om, siger Torben Vangsted.

For omfanget af de offensive og moderne markedsføringsmetoder er stigende. Det fortæller Thomas Friis Søgaard, der er antropolog, forsker og lektor ved Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet.

- Det at sælge stoffer via de her reklamebeskeder er blevet mere og mere almindeligt. Jeg mener helt klart, at man kan se det som en indikation på, at der er høj konkurrence på nogle narkotikamarkeder i Danmark, siger Thomas Friis Søgaard og uddyber:

- Der er rigtig mange sælgere, der gerne vil have fat i de samme købere, og det at være proaktiv i sin markedsføring er en måde at forsøge at forsøge at få kunder i butikken på. Og der er brugen af reklamebeskeder noget, som sælgerne kan bruge for at rekruttere nye kunder, men også for at fastholde eksisterende kunder.

Også Fyns Politi bekræfter over for TV 2/Fyn, at salg over sms og sociale medier nu i stigende omfang benyttes over hele Fyn.

- Det er helt klar vores opfattelse, at den måde at sælge narko på har udbredt sig i høj grad i de senere år. Det er udbredt på hele Fyn, men i høj grad i de større byer som Odense og Svendborg, siger Jesper Weimar Pedersen, der er vicepolitiinspektør og leder af Proaktiv Efterforskningsafdeling ved Fyns Politi, der blandt andet arbejder med narkokriminalitet på Fyn.

Flere unge tager kokain

Tidligere på året udgav netop Center for Rusmiddelforskning en rapport, der viser, at antallet af unge, der på et givent tidspunkt har taget kokain inden for den seneste måned, er fordoblet siden 2014.

I undersøgelsen svarer lidt over tre procent af de adspurgte, at de har taget kokain inden for den seneste måned, hvilket svarer til 24.600 unge mellem 15 og 25 år. I 2014 var det 1,6 procent, altså godt det halve. ​​

Den nationale udvikling genkender Torben Vangsted også på Fyn. Han mener, at udbringning og bestilling af stoffer via Snapchat og sms her spiller en rolle.

- De har typisk en fem-seks numre, så de er altid sikre på, at det er en, der kan levere. Så dem, der bruger det og ikke synes, at de har et problem med deres stofbrug, synes, at det er genialt, siger Torben Vangsted.

Han forklarer, at når først køberne har taget kontakt, så gemmer sælgerne deres kontaktoplysninger, og så fortsætter man med at modtage disse reklamebeskeder måske flere gange ugentligt.

Nemt og bekvemt

Thomas Friis Søgaard har i flere år forsket i udbringning og levering af narkotika. Ifølge ham er der flere dele af narkotikakøb via sms, som tiltrækker køberne af de ulovlige stoffer.

Udover at det rent lavpraktisk bedre giver den enkelte køber mulighed for at vurdere den enkelte sælgers priser, er der også mere servicerelaterede elementer, som spiller ind.

- Der kan være nogle sælgere, som leverer ekstra servicer som hurtig levering eller udbringning til bestemte steder, siger Thomas Friis Søgaard.

Han forklarer, at udover at det er nemt og bekvemt for køberne, er der også et spørgsmål om sikkerhed, som tiltaler køberne.

- De bestemmer selv, hvor det skal foregå, og man skal ikke nødvendigvis mødes i en mørk gyde eller i en utryg lejlighed med andre mennesker, man ikke kender, siger forskeren.

Torben Vangsted er enig, og han forstår godt, at nogle kan blive tiltrukket af det.

- Det hele er holdt i en positiv tone. Der er ikke meget sorte masker og grimme gangstere i sådan en sms, siger rusmiddelkonsulenten.

Ud fra hans erfaringer i Odense er det især tilgængeligheden, der lokker brugerne.

- Det er jo noget, der kommer til dig. Det er ikke noget, du skal ud og lede efter. Hvis man tidligere skulle bruge for eksempel kokain, så skulle man planlægge, man skulle skaffe en kontakt, man skulle måske opsøge nogen eller kende nogen eller ud i nogle sammenhænge, man måske ikke brød sig om. Nu er det lige nu og her, og man behøver ikke planlægge. 20 til 30 minutter, så er det leveret lige meget, hvor man er, siger Torben Vangsted.

Tilbagefald

Netop tilgængeligheden af den fristelse, man bliver mindet om måske flere gange hver weekend, har også fået mange fynske stofbrugere til at falde tilbage i et misbrug, selvom de egentlig var blevet clean, påpeger Torben Vangsted.

- Det trigger deres trang. Sidder man som ung og synes, at det kan være svært at stoppe, og man så modtager sådan en sms eller snap-besked, så er der mange af de unge, der beskriver, at de får lyst. Vi har erfaringer med, at det kan føre til tilbagefald, siger Torben Vangsted.

Thomas Friis Søgaard er enig i, at det kan ramme brugere, der ønsker at komme ud af et stofmisbrug, men han fastholder også, at det er nødvendigt at anlægge et mere nuanceret blik på bestilling og levering af stoffer via sms og sociale medier.

- På den ene side kan det afstedkomme mere spontan brug. Men på den anden side har vi også interviewet købere, som faktisk meget strategisk bruger køb fra de her budsælgere som en strategi til at holde deres forbrug nede, fordi man så let kan købe en lille smule ad gangen og ikke behøver at have større mængder liggende. Har man det liggende, vil man også komme til at bruge det.

- Men det kan være en udfordring for de brugere, som ønsker at komme ud af et stofmisbrug, at de stadig bliver ved med at modtage sms’er, og det kan så trigge ens lyst. Derfor kan det være en god idé simpelthen at skifte telefonnummer, hvis man står i den situation, så man undgår at få de her sms’er, siger Thomas Friis Søgaard.

En af de stofmisbrugere, der har oplevet tilbagefald på grund af de hvide bude, er 22-årige Nanna Lehmann Hansen fra Middelfart. Læs hendes historie i artiklen her.

Charlotte Stigfeldt skræller kartofler hjemme i sit køkken. Hun gør klar til aftensmad til sine to børn, der sidder trygt i sofaen og ser Disney Channel.

Men for bare seks år siden så det hele meget anderledes ud.

Charlotte Stigfeldt voksede op med en far, der gennem hele hendes liv har haft et alkoholmisbrug. Og efter han fik et slagtilfælde, indså den 26-årige Charlotte Stigfeldt, at hendes far var i livsfare på grund af sit alkoholproblem. Hun lagde derfor alt sin energi i at søge hjælp til ham.

- Jeg tænkte, at det jo var ham, der havde problemet med alkohol. Det var ham, der skulle have hjælp, inden han døde af det, fortæller Charlotte Stigfeldt.

Charlotte Stigfeldt ringede derfor til Odense Kommune for at bede om hjælp til sin far. Svaret, hun fik, kom bag på hende.

- De spurgte mig: "Hvad med dig selv? Skulle du ikke prøve at hjælpe dig selv lidt?", siger hun og fortsætter:

- Jeg tænkte, at det ikke var mig, der var i livsfare. Men mentalt var jeg jo i livsfare.

Øget risiko

Det viste sig at være nødvendigt for Charlotte Stigfeldt at få hjælp. Hun endte med at gå ned med en stressrelateret depression som følge af hendes opvækst med en far i et alkoholmisbrug.

Et tilfælde, der ifølge psykolog Helle Lindgaard desværre ikke er enestående. Hun har forsket i, hvordan børn af misbrugsforældre bliver påvirket senere i livet.

- De unge, der er vokset op med forældre i et alkoholmisbrug, har øget risiko for at gå ned med depression, angst og stress, siger ph.d. i psykologi, Helle Lindgaard.

I sin forskning har hun fundet ud af, at 36 procent af de børn og unge, der er vokset op med forældre i et alkoholmisbrug, oplever psykiske problemer.

Kontaktede TUBA

Efter opfordringen fra Odense Kommune, tog Charlotte Stigfeldt kontakt til TUBA, der hjælper børn og unge fra misbrugsfamilier. Her blev hun henvist til nogle samtaler med en psykolog.

- I starten var det grænseoverskridende, for jeg vidste ikke, om det var forkert af mig at bede om hjælp

Ifølge Helle Lindgaard ser man typisk, at de unge ofte tøver, når det kommer til at søge hjælp.

- De ender ofte med at sidde alene, fordi der ikke bliver talt om deres forældres alkoholproblem. Mange synes, at deres forældres alkoholmisbrug er pinligt og skamfuldt. De unge kan sidde med en følelse af, at det er dem selv, der er forkerte og at deres situation er skamfuld. Og med den følelse i rygsækken kan det være svært at bede om hjælp. Samtidig er de vant til at fokus er på den drikkende forælder, og ikke hvordan de selv har det. De kan tænke: "Har jeg overhovedet ret til at bede om hjælp?", siger hun til Bemærk.

Overskud

Men selvom mange af de unge oplever psykiske problemer, er der hjælp at hente.

- Det handler om at få de unge til at vende sine tanker, så de kan tage vare på sig selv. Et værktøj kan være at sætte dem sammen med andre unge i samme situation, så de har nogle at spejle sig i, siger Helle Lindgaard.

Efter flere samtaler hos TUBA begyndte Charlotte Stigfeldt at have mere overskud til den HF, hun var ved at tage på daværende tidspunkt. Og da studenterhuen var i hus, begyndte hun på en bachelor i radiografi.

- Jeg er tre år inde i min uddannelse, og til sommer skal jeg skrive min bachelor. Jeg synes, det er helt vildt, at jeg er nået dertil. Det føler jeg ikke, jeg ville kunne, hvis ikke jeg havde fået lov til at gå hos TUBA og fået mulighed for at arbejde med mig selv, siger Charlotte Stigfeldt og fortsætter:

- Man bliver ikke stærkere af at holde det for sig selv - man bliver måske tværtimod stærkere på den anden side ved at erkende, man har brug for hjælp.

Charlotte Stigfeldt har i dag et godt forhold til sin far.