Afgiften på Storebælt bremser væksten på Fyn:
- Vi bruger hver mulighed til at fremhæve, hvor skævt det er
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
De sidste måneder har der igen været fokus på, hvorvidt man skal betale for at krydse Storebæltsbroen.
I disse dage holder over 60.000 danskere vejret og håber på, at de med et borgerforslag kan afskaffe afgiften for at krydse Storebæltsbroen.
Men samtidig viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn har fået fra Vejdirektoratet og Sund&Bælt, at de peger på en løsning, hvor Storebæltsbroen skal være med til at finansiere anlæggelsen af en forbindelse over Kattegat. Det vil betyde, at Storebæltsbroen tidligst vil blive gratis i 2063.
Debat om afskaffelse af Storebæltsafgift:
- Prisen bliver for stor
Over 50.000 danskere har underskrevet et borgerforslag om, at det skal være gratis at køre over Storebæltsbroen. Derfor inviterede TV 2 Fyn Event torsdag til debat om det omdiskuteret emne.
- Det forbavser mig ikke.
Svaret kommer prompte fra nordjyske Bent Thodsen, da han bliver spurgt om, hvorvidt han er overrasket over, at over 50.000 danskere har underskrevet hans borgerforslag om, at afgiften over Storebæltsbroen skal fjernes.
- Det er noget, som næsten alle danskere har en holdning til, og jeg tror, at de fleste er enige i, at det ikke skal koste penge.
Tilbage i januar oprettede Bent Thodsen det omtalte borgerforslag, der i skrivende stund har mere end 61.000 underskrifter. Dermed skal forslaget drøftes og behandles i Folketinget, og det har fået debatten om Storebæltsafgiften til at genopstå.
Men hvad vil der egentlig ske, hvis den omtale broafgift forsvandt? Det spørgsmål rejste TV 2 Fyn Event til torsdagens debatarrangement på Café Sct. Knuds Golfklub i Nyborg med udsigt til Storebælt. Debatpanelet bestod af Fremtidsforsker Uffe Paludan, afdelingschef for FDM Torben Lund Kudsk, Socialdemokratiets Brian Bressendorff og Bjarne Hansen fra Svendborg.
Og netop Bjarne Hansen er en af dem, der jævnligt benytter sig af Storebæltsforbindelsen. Han må derfor se sig nødsaget til at hive kortet frem fra lommen. Han finder det ikke logisk, at der stadig er en afgift, når man benytter sig af broen.
- Jeg har været helt indforstået med, at det har været aftalt, at vi fortsatte betalingen, så vi kunne betale broen. Men så hører det også op med forståelsen, for når afgiften så pludselig skal bruges, fordi vi er vant til at betale til alt muligt andet infrastruktur gennem broen, så er det ikke logisk, siger Bjarne Hansen.
Socialdemokratiets Brian Bressendorff, der er medlem af transportudvalget, forstår ideen om en gratis Storebæltsbro, men fastslår, at det ville koste dyrt på den danske infrastruktur.
- Man kan kun have sympati med, at vi allesammen sådan set synes, at det ville være dejligt, hvis broen var gratis. Men man bliver også nødt til at forholde sig de konsekvenser, der er, hvis vi gjorde det. Der synes jeg, at prisen bliver for stor.
Stor folkeopbakning, men...
Selvom borgerforslaget på rekordtid fik over 50.000 underskrifter, så ser udsigten til en afgiftsfri Storebæltsbro ud til at være langt ude i horisonten.
Som det eneste parti er det kun Nye Borgerlige, der har givet udtryk for at støtte det omtalte forslag, og det overrasker bestemt heller ikke manden bag borgerforslaget, Bent Thodsen.
- Det overrasker mig overhovedet ikke. Jeg kan slet ikke forestille mig, at folketingets partier ville kunne blive enige om at gøre broen gratis. Det er i strid med, hvordan folketingspolitikere agerer. Det handler om at skulle have nogle penge i statskassen, og så bruger de det på projekter - så det er dejlige nemme penge at få.
Du kan se den fulde debat fra Nyborg nederst i artiklen.
Torsdagens EVENT
Det har fået debatten om afgiften og konsekvenserne ved brobyggeri i Danmark til at blusse op, og midt i det helt står Fynsk Erhverv.
De har længe kæmpet for at fjerne afgiften på Storebælt.
- Vi bruger hver mulighed, vi får, til at fremhæve, hvor skævt det er at have en broafgift, når vi tilbage i 2016 kunne dokumentere samfundsmæssige gevinster ved at afskaffe broafgiften, siger Jytte Reinholdt, direktør i Fynsk Erhverv.
I 2015 fik Fynsk Erhverv udarbejdet en rapport af Grontmij. Rapporten analyserer de samfundsøkonomiske gevinster ved at ændre i afgiften på Storebælt.
“Det er beskæmmende at en historisk aftale står i vejen for at se mulighederne i nyt lys”
Ifølge rapporten vil flere trafikanter finde det attraktivt at tage turen over Storebælt, hvis de kan køre udenom betalingsanlægget.
- Det betyder meget for både virksomheder og medarbejdere, at de kan pendle uden afgift. Mulighederne for at opretholde væksten bliver lige nu bremset i virksomhederne, da de ikke kan tiltrække arbejdskraft, siger Jytte Reinholdt, direktør i Fynsk Erhverv.
Samme argumenter, forskellige mål
Hver dag krydser omkring 35.000 køretøjer Storebælt. I 2035 forventer Vejdirektoratet, at antallet af køretøjer stiger til cirka 52.500 køretøjer dagligt, medmindre der kommer en Kattegatforbindelse. Det vil nemlig resultere i, at antallet af køretøjer forbliver på 35.000 dagligt.
I notatet fra Vejdirektoratet og Sund&Bælt konkluder de ligeledes, at en eventuel Kattegatforbindelse har en god samfundsøkonomi.
Forbindelsen vil ifølge notatet øge væksten i virksomhederne nær forbindelsen, ligesom at den vil tiltrække medarbejdere på den anden side af forbindelsen.
Det giver de dog ikke meget for ved Fynsk Erhverv.
- De argumenter de bruger for at etablere Kattegatforbindelsen, er de samme argumenter som vi i årevis har brugt som argumenter for, at Storebæltsforbindelsen skal være gratis, siger Jytte Reinholdt.
- Det er beskæmmende at en historisk aftale står i vejen for at se mulighederne i nyt lys, siger hun.
Langt fra at bygge bro
På Christiansborg er opbakningen til Fynsk Erhvervs argumenter minimal. Indtil videre er det kun Nye Borgerlige, der støtter forslaget om at fjerne afgiften på Storebæltsbroen. Dermed må de knap 62.000 danskere, der har underskrevet borgerforslaget, nok se ideen blive forkastet nærmest inden, forslaget overhovedet er behandlet i Folketinget.
Om der kommer en Kattegatforbindelse - eller Storebæltsbroen nogensinde bliver gratis at krydse er uvist. Det eneste visse er, at broafgiften den 1. januar 2023 falder med ti procent. og når det sker, er prisen reduceret med 25 procent siden 2018.
Storebæltsbroen koster årligt 500 millioner kroner i vedligeholdelse, og det er broafgiften i dag med til at betale.
Overblik: Det går pengene fra Storebæltsbroen til
Broafgifterne på Storebæltsbroen er med til at finansiere nye motorveje, jernbaner og færger landet over.
Skal det være gratis at køre over Storebæltsbroen? Det mener flere end 60.000 danskere, der har skrevet under på et borgerforlag, som Folketingets partier nu skal behandle.
Men netop som borgerforslaget skal en tur forbi politikerne i Folketinget, er broen igen i spil til at finansiere endnu et stort infrastruktur-projekt.
Kom med til debat i Nyborg 17. marts
Hvad vil der egentlig ske, hvis brotaksten forsvinder? TV 2 Fyn Event inviterer til debat torsdag den 17. marts fra 17-18. Vi afholder debatten i Skt. Knuds Golfklub i Nyborg, inviterer publikum og sender det hele direkte på alle vores platforme; tv2fyn.dk, Facebook og vores nyhedskanal. En bærende del af vores debat-format er at give publikum (både i sal og dem, der ser med live) mulighed for at stille spørgsmål direkte til panelet. Tilmeld dig på event@tv2fyn.dk.
Vejdirektoratet og Sund & Bælt foreslår at finansiere en 37 kilometer lang bro over Kattegat med den broafgift, som brugere af Storebæltsbroen lægger hver gang, de kører over broen.
Det viser et nyt notat, som Politiken har fået aktindsigt i.
Men hvad er broafgifterne ellers gået til, siden broen åbnede i 1998? Vi har samlet et overblik her.
2009: Første gang broen finansierer andet end broen selv
Mens tilhængere af en gratis bro siger, broafgiften er urimelig for fynboerne, mener flere af Folketingets politikere, at milliardindtægterne fra broen skal finansiere andre projekter.
I 2009 blev den daværende VK-regering sammen med en række partier enige om en infrastrukturaftale til 94 milliarder kroner, og her blev indtægterne fra Storebæltsbroen for første gang brugt som finansiering af andet end broen selv.
Storebæltsbroen stod for 9 milliarder af finansieringen.
Hvordan er Storebæltsbroen finansieret?
Storebæltsbroen er bygget for lånte penge, som tilbagebetales af broens brugere. Finansieringen af forbindelsen er sket ved låntagning i ind- og udland. Der er tale om et brugerfinansieret trafikanlæg. Det betyder, at byggelånene betales tilbage ved hjælp af et årligt vederlag fra Banestyrelsen og bropenge fra trafikanterne på vejbroen.
Pengene blev blandt andet brugt til en udbygning af jernbanekapaciteten mellem København og Ringsted. Også udbygningen af motorvejen på Vestfyn var en del af aftalen.
Ifølge Sund & Bælt forlængede det tilbagebetalingstiden på Storebæltsbroen med seks år.
2018: Brotaksten sænkes – og finansiering af Fynske Motorvej
Som et led i finanslovsforhandlinger blev der i 2017 indgået aftale mellem VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti om at sænke taksten på Storebæltsbroen.
I finansloven for 2018 aftalte regeringen og Dansk Folkeparti derudover, at indtægter fra Storebæltsbroen skulle bidrage med 2,4 milliarder kroner til finansieringen af udvidelsen af dele af Fynske Motorvej til seks spor mellem Nr. Aaby og Odense Vest.
Tilbagebetalingstiden blev dermed forlænget endnu engang – nu med fem år.
2021: Finansiering af infrastruktur over hele landet
I juni 2021 vedtog Folketinget Infrastrukturplan 2035 - en aftale, der danner rammen om de kommende 14 års investeringer i danske veje, jernbaner og broer.
Knap 8 milliarder kroner af regeringens nye infrastrukturaftale skal finansieres af betalingen til Storebæltsbroen. I alt er afsat 161 milliarder kroner i planen.
De 7,9 milliarder er blandt andet med til at finansiere udvidelser af Hillerøds- og Øresundsmotorvejen, endnu en forbindelse ved Limfjorden og en lang række andre trafikale projekter over hele landet. Også udvidelsen af Fynske Motorvej syd om Odense i 2025 er et af de projekter, som Storebæltsbroen er med til at finansiere i fremtiden.
Det betyder, at tilbagebetalingstiden forlænges fra to til 36 år. Ifølge Sund & Bælt ventes Storebæltsbroens gæld derfor at være betalt i 2034.
Er Storebæltsbroen tilbagebetalt?
Ifølge Avisen Danmark havde at A/S Storebælt 30. september 2021 en gæld på 18,4 milliarder kroner. Den bliver tilbagebetalt med trafikindtægter fra brugerne af såvel vej- som baneforbindelsen. Gælden er ikke tilbagebetalt, fordi regeringen finansiere andre trafikprojekter med de penge, som brugerne af broen lægger, når de kører over Storebælt.
Færgedrift og Femern-forbindelsen
Udover nye motorveje, jernbane – og nu muligvis også andre broer – bruges indtægterne fra Storebæltsbroen ifølge Transportministeriet også til drift, vedligehold og tilskud til færgedriften på overfarten over Kattegat og færgefarten mellem Spodsbjerg og Tårs.
Sidstnævnte har været i kraft siden ændringen af loven om færgefart i 2005 blev ændret. Aftalen er, at der skal ydes tilskud til færgerne, hvis de ikke kan drives kommercielt.
Ifølge Transportministeriet er der endnu ikke taget stilling til, hvad der skal ske med taksterne, når A/S Storebælt er gældfri. Der vil dog løbende være udgifter til drift, vedligehold og reinvesteringer på i gennemsnit 500 millioner om året.
Debat om Storebæltsbroens takster
Torsdag afholdt TV 2 Fyn Event debat om taksterne på Storebæltsbroen. I debatten deltog blandt andre afdelingschef i FDM, Torben Lund Kudsk, medlem af Folketingets transportudvalg, Brian Bressendorff (Soc. dem.), fremtidsforsker Uffe Palludan samt formand for Fynsk Erhverv, Henrik Neelmeyer.
Se hele debatten her:
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.
City-direktør reagerer på ønske om øget sikkerhed i gågade
kopieret!
Direktør Peter Bøgholm fra Odense Cityforening er positivt indstillet over for rådmand Søren Windells (K) forslag om, at der skal opstilles såkaldte pullerter rundt om gågadenetværket i Odense.
Rådmanden for By- og kulturforvaltningen tager emnet op igen, efter at en mand fredag aften kørte en bil ind gennem et julemarked i den tyske by Magdeburg.
Peter Bøgholm mener, at pullerterne kan øge sikkerheden, men han har også en betænkelighed:
- Jo mere tryghed, vi kan skabe, jo bedre er det, men det skal kunne fungere i praksis i forhold til redningskøretøjer og mobilitet, siger han til TV 2 Fyn.
Søren Windell fortæller, at han ønsker en løsning, hvor butikker stadig kan få leveret varer.
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Hvad er årets største julegavehit? Se listen her
kopieret!
Når julefreden inden længe sænker sig over landet, og det er tid til at åbne pakkerne under træet, er der nogle, som vil være mere populære end andre.
Særligt ét produkt går igen på tværs af alder og køn.
Det viser data fra den digitale ønskeliste Ønskeskyen, som mere end tre millioner danskere bruger til at lave ønskesedler.
- Apples AirPods Pro er uhyre populære i år, og hvis man skal gætte på én gave, der vil ligge under træet i mange danske hjem, så er dette et godt bud, siger administrerende direktør for Ønskeskyen, Casper Ravn-Sørensen.
Ønskeskyen oplyser til TV 2, at de støjreducerende høretelefoner findes på flere end 87.000 ønskesedler denne jul.
Dyrere pakker under træet
Årets mest populære julegaveønske ligger dermed i den dyre ende af julegavespektret.
På Apples egen hjemmeside koster høretelefonerne kort før jul 2.199 kroner.
Det beløb svarer til det totale julegavebudget for 25 procent af danskerne, viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv.
Hos Ønskeskyen fortæller man også, at ønskesedlerne generelt er blevet dyrere over tid. Det samme oplever økonomerne.
Ida Marie Moesby er forbrugsøkonom hos Nordea, og hun har i mange år undersøgt danskernes forbrug i julen. Hun ser også, at gaverne er blevet dyrere over tid.
- Vi forventer år for år, at danskerne bruger flere penge på julegaver. Det er andre gaver, der ligger under træet nu end før. Vi er blevet mere velstillede, og derfor er julegaverne blevet dyrere, siger Ida Marie Moesby til TV 2.
I en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Nordea, svarer danskerne, at de i gennemsnit vil bruge 3864 kroner på julegaver.
Det er en stigning på næsten 600 kroner inden for de seneste fem år.
Hypen er aftaget
Går vi blot 12 måneder tilbage i tiden, vil mange sikkert huske, at særligt ét bestemt køkkenredskab lå under mange juletræer.
Airfryeren blev 2023’s absolut største julegavehit.
Siden sidste år er der dog sket en ændring i vores forbrugsvaner.
For som tiden er gået, og pommesfritterne er blevet stegt i hobetal, er der samtidig blevet længere mellem køkkenapparaterne på ønskesedlerne.
Men Manou Messmann, der er ekspert i branding og forbrugeradfærd, mener, at airfryeren stadig har sin plads i de danske køkkener.
- Den har stadig sin berettigelse, men den er slet ikke lige så hot som sidste år, siger hun til TV 2.
Tid til selvforkælelse
Vender vi blikket mod årets største julegavehit herhjemme, er de støjreducerende høretelefoner et signal om, at vi er begyndt at kigge mere på vores egne behov end på hele husholdningen som i tilfældet med airfryeren.
- Der sker så meget ude i verden, og derfor søger vi indad og kigger på det hjemlige og os selv. Det bliver en slags forsvarsmekanisme, siger Manou Messmann.
Samtidig fortæller hun også, at vores julegaveønsker bruges i forskellige sammenhænge og til forskellige behov.
- Vi vil gerne holde os opdateret, men samtidig vil vi gerne have fokus på os selv og lukke os inde. Det er en balance, lyder det.
På listen over årets populære julegaver findes også ting, som kan give danskerne selvforkælelse – eksempelvis hjemmesko, hårprodukter og plejende cremer.
Herunder kan du i prioriteret rækkefølge se, hvilke julegaveønsker der ifølge Ønskeskyen i år er de fem mest populære for henholdsvis mænd og kvinder.
Til ham (brug pilene i siderne til at bladre)
DBU landsholdstrøje, HALO.
Til Hende (brug pilene i siderne til at bladre)
Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
kopieret!
Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.
Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.
- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.
Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.
- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.
Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.
- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.
Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.
Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.
- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.
Ældre mand alvorligt til skade i solouheld
kopieret!
Det var en ældre mand i 80’erne, der førte bilen, som fredag aften bragede ind i autoværnet på Siøbroen mellem Siø og Tåsinge.
Umiddelbart efter blev vedkommende kørt til hospitalet i en ambulance. Lørdag morgen oplyser vagtchef ved Fyns Politi Christoffer Jacobsen, at manden er kommet alvorligt til skade, men at han er uden for livsfare.
Politiet kan endnu ikke sige, hvordan ulykken skete, da de ikke har haft mulighed for at tale med den pågældende mand.
Bente skulle holde jul alene - men så kom et uventet tilbud
kopieret!
Bente Vera Hansen har fundet årets julekjole frem, og hun tæller dagene til 24. december.
I år skulle hun have holdt jul alene. Hendes mand gennem 36 år gik bort i foråret. Han tabte kampen til kræft. Og derfor er det også første jul som enke.
Heldigvis åbner Odense Værkstederne ”juleaften med det hele” til udviklingshæmmede, der ikke har noget sted at være.
- Jeg håber, at der er mange flere i min situation, der vil komme ind og holde jul, siger Bente Hansen.
Maria Therese Kronberg er hjemmevejleder i Odense Kommune, og hun har i år sat sin juleaften af til at være sammen med Bente Hansen og de omkring 25 andre deltagere. Deres juleaften kommer til at foregå på Rytterkasernen.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her