17. mar. 2022 kl. 23:02
Fyn

Debat om afskaffelse af Storebæltsafgift:
  • Prisen bliver for stor

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Over 50.000 danskere har underskrevet et borgerforslag om, at det skal være gratis at køre over Storebæltsbroen. Derfor inviterede TV 2 Fyn Event torsdag til debat om det omdiskuteret emne.

- Det forbavser mig ikke. 

Svaret kommer prompte fra nordjyske Bent Thodsen, da han bliver spurgt om, hvorvidt han er overrasket over, at over 50.000 danskere har underskrevet hans borgerforslag om, at afgiften over Storebæltsbroen skal fjernes. 

- Det er noget, som næsten alle danskere har en holdning til, og jeg tror, at de fleste er enige i, at det ikke skal koste penge.

Læs også: Overblik: Det går pengene fra Storebæltsbroen til
Gå tilbage Del
17. mar. 2022 kl. 12:28

Overblik: Det går pengene fra Storebæltsbroen til

Miklos Szabo/Sund&Bælt

Broafgifterne på Storebæltsbroen er med til at finansiere nye motorveje, jernbaner og færger landet over.

Skal det være gratis at køre over Storebæltsbroen? Det mener flere end 60.000 danskere, der har skrevet under på et borgerforlag, som Folketingets partier nu skal behandle.

Men netop som borgerforslaget skal en tur forbi politikerne i Folketinget, er broen igen i spil til at finansiere endnu et stort infrastruktur-projekt. 

Kom med til debat i Nyborg 17. marts

Hvad vil der egentlig ske, hvis brotaksten forsvinder? TV 2 Fyn Event inviterer til debat torsdag den 17. marts fra 17-18. Vi afholder debatten i Skt. Knuds Golfklub i Nyborg, inviterer publikum og sender det hele direkte på alle vores platforme; tv2fyn.dk, Facebook og vores nyhedskanal. En bærende del af vores debat-format er at give publikum (både i sal og dem, der ser med live) mulighed for at stille spørgsmål direkte til panelet. Tilmeld dig på event@tv2fyn.dk. 

Vejdirektoratet og Sund & Bælt foreslår at finansiere en 37 kilometer lang bro over Kattegat med den broafgift, som brugere af Storebæltsbroen lægger hver gang, de kører over broen.

Det viser et nyt notat, som Politiken har fået aktindsigt i

Men hvad er broafgifterne ellers gået til, siden broen åbnede i 1998? Vi har samlet et overblik her.

2009: Første gang broen finansierer andet end broen selv

Mens tilhængere af en gratis bro siger, broafgiften er urimelig for fynboerne, mener flere af Folketingets politikere, at milliardindtægterne fra broen skal finansiere andre projekter.

I 2009 blev den daværende VK-regering sammen med en række partier enige om en infrastrukturaftale til 94 milliarder kroner, og her blev indtægterne fra Storebæltsbroen for første gang brugt som finansiering af andet end broen selv. 

Storebæltsbroen stod for 9 milliarder af finansieringen. 

Hvordan er Storebæltsbroen finansieret?

Storebæltsbroen er bygget for lånte penge, som tilbagebetales af broens brugere. Finansieringen af forbindelsen er sket ved låntagning i ind- og udland. Der er tale om et brugerfinansieret trafikanlæg. Det betyder, at byggelånene betales tilbage ved hjælp af et årligt vederlag fra Banestyrelsen og bropenge fra trafikanterne på vejbroen.

Pengene blev blandt andet brugt til en udbygning af jernbanekapaciteten mellem København og Ringsted. Også udbygningen af motorvejen på Vestfyn var en del af aftalen.

Ifølge Sund & Bælt forlængede det tilbagebetalingstiden på Storebæltsbroen med seks år.

2018: Brotaksten sænkes – og finansiering af Fynske Motorvej

Som et led i finanslovsforhandlinger blev der i 2017 indgået aftale mellem VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti om at sænke taksten på Storebæltsbroen.

I finansloven for 2018 aftalte regeringen og Dansk Folkeparti derudover, at indtægter fra Storebæltsbroen skulle bidrage med 2,4 milliarder kroner til finansieringen af udvidelsen af dele af Fynske Motorvej til seks spor mellem Nr. Aaby og Odense Vest.

Tilbagebetalingstiden blev dermed forlænget endnu engang – nu med fem år.

2021: Finansiering af infrastruktur over hele landet

I juni 2021 vedtog Folketinget Infrastrukturplan 2035 - en aftale, der danner rammen om de kommende 14 års investeringer i danske veje, jernbaner og broer.

Knap 8 milliarder kroner af regeringens nye infrastrukturaftale skal finansieres af betalingen til Storebæltsbroen. I alt er afsat 161 milliarder kroner i planen.

De 7,9 milliarder er blandt andet med til at finansiere udvidelser af Hillerøds- og Øresundsmotorvejen, endnu en forbindelse ved Limfjorden og en lang række andre trafikale projekter over hele landet. Også udvidelsen af Fynske Motorvej syd om Odense i 2025 er et af de projekter, som Storebæltsbroen er med til at finansiere i fremtiden.

Det betyder, at tilbagebetalingstiden forlænges fra to til 36 år. Ifølge Sund & Bælt ventes Storebæltsbroens gæld derfor at være betalt i 2034. 

Er Storebæltsbroen tilbagebetalt?

Ifølge Avisen Danmark havde at A/S Storebælt 30. september 2021 en gæld på 18,4 milliarder kroner. Den bliver tilbagebetalt med trafikindtægter fra brugerne af såvel vej- som baneforbindelsen. Gælden er ikke tilbagebetalt, fordi regeringen finansiere andre trafikprojekter med de penge, som brugerne af broen lægger, når de kører over Storebælt.


Færgedrift og Femern-forbindelsen

Udover nye motorveje, jernbane – og nu muligvis også andre broer – bruges indtægterne fra Storebæltsbroen ifølge Transportministeriet også til drift, vedligehold og tilskud til færgedriften på overfarten over Kattegat og færgefarten mellem Spodsbjerg og Tårs.

Sidstnævnte har været i kraft siden ændringen af loven om færgefart i 2005 blev ændret. Aftalen er, at der skal ydes tilskud til færgerne, hvis de ikke kan drives kommercielt. 

Ifølge Transportministeriet er der endnu ikke taget stilling til, hvad der skal ske med taksterne, når A/S Storebælt er gældfri. Der vil dog løbende være udgifter til drift, vedligehold og reinvesteringer på i gennemsnit 500 millioner om året. 

Tilbage i januar oprettede Bent Thodsen det omtalte borgerforslag, der i skrivende stund har mere end 61.000 underskrifter. Dermed skal forslaget drøftes og behandles i Folketinget, og det har fået debatten om Storebæltsafgiften til at genopstå. 

Men hvad vil der egentlig ske, hvis den omtale broafgift forsvandt? Det spørgsmål rejste TV 2 Fyn Event til torsdagens debatarrangement på Café Sct. Knuds Golfklub i Nyborg med udsigt til Storebælt. Debatpanelet bestod af Fremtidsforsker Uffe Paludan, afdelingschef for FDM Torben Lund Kudsk, Socialdemokratiets Brian Bressendorff og Bjarne Hansen fra Svendborg. 

Og netop Bjarne Hansen er en af dem, der jævnligt benytter sig af Storebæltsforbindelsen. Han må derfor se sig nødsaget til at hive kortet frem fra lommen. Han finder det ikke logisk, at der stadig er en afgift, når man benytter sig af broen. 

- Jeg har været helt indforstået med, at det har været aftalt, at vi fortsatte betalingen, så vi kunne betale broen. Men så hører det også op med forståelsen, for når afgiften så pludselig skal bruges, fordi vi er vant til at betale til alt muligt andet infrastruktur gennem broen, så er det ikke logisk, siger Bjarne Hansen. 

Socialdemokratiets Brian Bressendorff, der er medlem af transportudvalget, forstår ideen om en gratis Storebæltsbro, men fastslår, at det ville koste dyrt på den danske infrastruktur. 

- Man kan kun have sympati med, at vi allesammen sådan set synes, at det ville være dejligt, hvis broen var gratis. Men man bliver også nødt til at forholde sig de konsekvenser, der er, hvis vi gjorde det. Der synes jeg, at prisen bliver for stor. 

Stor folkeopbakning, men... 

Selvom borgerforslaget på rekordtid fik over 50.000 underskrifter, så ser udsigten til en afgiftsfri Storebæltsbro ud til at være langt ude i horisonten.  

Læs også: Skal Storebæltsbroen være gratis? Se, hvad partierne mener
Gå tilbage Del
16. mar. 2022 kl. 19:55
Opdateret: 20. mar. 2022 kl. 15:43
Fyn

Skal Storebæltsbroen være gratis? Se, hvad partierne mener

Claus Bech/Ritzau Scanpix

Kun et enkelt parti ønsker at gøre turen over Storebæltsbroen gratis. Dermed må de 61.919 danskere, der har skrevet under på borgerforslaget, se deres idé blive forkastet.

Opdatering

  1. Alternativets transportordfører Peter Kjær Hansen skriver til TV 2 Fyn, at partiet ikke vil gøre Storebæltsbroen gratis for bilister, men er positive for at gøre togtrafikken gratis eller billigere. Alternativet stemmer nej til en ny Kattegatforbindelse.

Du skal fremover stadig have dankortet op af lommen eller have registreret dit betalingskort, inden du suser gennem bommene i betalingsanlægget på Storebæltsbroen.

Kun et enkelt af Folketingets partier vil gøre det gratis at passere broen. 

Det viser en rundringning, TV 2 Fyn har lavet.

- Det er ganske enkelt. Det har været Nye Borgerliges politik fra start, at Storebæltsbroen skal være betalingsfri, og det er det fortsat, siger transportordfører Mette Thiesen til TV 2 Fyn.

Kom med til debat i Nyborg 17. marts klokken 17

Hvad vil der egentlig ske, hvis brotaksten forsvinder? TV 2 Fyn Event inviterer til debat torsdag den 17. marts fra 17-18. Vi afholder debatten i Skt. Knuds Golfklub i Nyborg, inviterer publikum og sender det hele direkte på alle vores platforme; tv2fyn.dk, Facebook og vores nyhedskanal. En bærende del af vores debat-format er at give publikum (både i sal og dem, der ser med live) mulighed for at stille spørgsmål direkte til panelet. Tilmeld dig helt gratis på event@tv2fyn.dk. 

Urealistisk borgerforslag

På under en måned nåede borgerforslaget om en gratis Storebæltsbro de 50.000 underskrifter, det kræves for at få et forslag til behandling i Folketinget.

Det bliver dog tidligst en realitet om 13 år, når Storebæltsbroen er betalt tilbage - og selv da er det ikke sikkert, at partierne vil gøre det gratis at køre over, da en eventuel forbindelse over Kattegat fra Røsnæs over Samsø til Odder muligvis skal finansieres af indtægterne fra Storebæltsbroen. 

Sidste år stemte samtlige partier ja til en infrastrukturaftale, der eksempelvis dækker motorvejsudvidelsen på Vestfyn. Den aftale finansieres blandt andet af penge fra brugerbetaling på Storebælt.

Så selvom Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen kalder borgerforslaget sympatisk, finder han det også urealistisk.

- Vi har i flere omgange besluttet på tværs af partierne at trække penge ud af Storebæltsforbindelsen, og det betyder, at der stadig er en restgæld, der ikke er betalt før i 2035. Derfor kan vi ikke sige, at det skal være gratis at passere.

- Vi har ingen planer om at trække yderligere penge ud af Storebæltsforbindelsen, men jeg forudser, at det næppe nogensinde bliver gratis, fordi der stadig vil være en meget stor årlig vedligeholdelsesomkostning på en halv milliard kroner, siger han til TV 2 Fyn. 

Storebælt som malkeko

Nye Borgerlige, der vil gøre broen gratis, stemte ligesom de øvrige folketingspartier ja til trafikaftalen, men Mette Thiesen mener alligevel godt, at pengene kan findes.

Det finansierer Storebæltsbroen

Indtægterne på Storebæltsbroen er med til at finansiere anden infrastuktur i Danmark. Det gælder:


  • Finanslovsaftalen for 2018, der blandt andet indeholder medfinansiering af motorvejsudvidelsen på Vestfyn frem til og med 2024.

 

  • Aftalen om infrastrukturplan 2035, hvor der trækkes 7,9 milliarder ud af Storebæltsforbindelsen i perioden 2024-2030.

 

  • Lov om færgefart, hvorefter der ydes tilskud til færgedriften på en overfart på Kattegat og på Spodsbjerg-Tårs, hvis de ikke kan drives kommercielt.


- Vi sætter os meget gerne ned med de andre partier og finder de penge andre steder. Hvis Nye Borgerlige bestemte alene, ville det blandt andet gå fra frås i det offentlige, og så kunne vi også passende sløjfe letbaneprojekterne, som er med i infrastrukturaftalen, fortæller hun.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra den fynskvalgte transportminister Trine Bramsen (S), da hun er med FN's kvindesamling i New York.

Hun har dog så sent som 8. februar udtalt sig om sagen til Jyllands Posten.

- Som landet ligger lige nu, er der ikke noget, der peger på, at jeg kan trylle de takster, der er for at passere Storebælt, væk. Samtidig vedkender jeg mig de aftaler, der er indgået, og at der er en bred politisk enighed i Folketinget om den model, der ligger nu.

En måned senere afviste hun dog i Fyens Stiftstidende, at Storebæltsbroen skal finansiere en forbindelse mellem Sjælland og Jylland.

- Det er ikke fair at bruge Storebæltsbroen som malkeko. Den holdning har jeg altid haft, og den ændrer sig ikke, fordi jeg er blevet transportminister, sagde hun til avisen.

TV 2 Fyn har forsøgt at få et interview med Socialdemokratiets transportsordfører Thomas Jensen. Han er ikke vendt tilbage på vores henvendelser. 

Der er endnu ikke taget politisk stilling til, hvad der skal ske med taksterne på Storebæltsforbindelsen, når broen er gældfri.

Som det eneste parti er det kun Nye Borgerlige, der har givet udtryk for at støtte det omtalte forslag, og det overrasker bestemt heller ikke manden bag borgerforslaget, Bent Thodsen. 

- Det overrasker mig overhovedet ikke. Jeg kan slet ikke forestille mig, at folketingets partier ville kunne blive enige om at gøre broen gratis. Det er i strid med, hvordan folketingspolitikere agerer. Det handler om at skulle have nogle penge i statskassen, og så bruger de det på projekter - så det er dejlige nemme penge at få. 

Du kan se den fulde debat fra Nyborg nederst i artiklen. 

21. dec. 2024 kl. 6:00
Tophistorie

Bente skulle holde jul alene - men så kom et uventet tilbud

LYT
Del
Link
kopieret!

Bente Vera Hansen har fundet årets julekjole frem, og hun tæller dagene til 24. december.

I år skulle hun have holdt jul alene. Hendes mand gennem 36 år gik bort i foråret. Han tabte kampen til kræft. Og derfor er det også første jul som enke.

Heldigvis åbner Odense Værkstederne ”juleaften med det hele” til udviklingshæmmede, der ikke har noget sted at være.

- Jeg håber, at der er mange flere i min situation, der vil komme ind og holde jul, siger Bente Hansen.

Maria Therese Kronberg er hjemmevejleder i Odense Kommune, og hun har i år sat sin juleaften af til at være sammen med Bente Hansen og de omkring 25 andre deltagere. Deres juleaften kommer til at foregå på Rytterkasernen.

21. dec. 2024 kl. 12:39

Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt

LYT
Del
Link
kopieret!

Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Og så endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen.

Det er NFL, og Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er forsvarsspiller. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.

Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.

- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.

21. dec. 2024 kl. 11:41

City-direktør reagerer på ønske om øget sikkerhed i gågade

LYT
Del
Link
kopieret!

Direktør Peter Bøgholm fra Odense Cityforening er positivt indstillet over for rådmand Søren Windells (K) forslag om, at der skal opstilles såkaldte pullerter rundt om gågadenetværket i Odense.

Rådmanden for By- og kulturforvaltningen tager emnet op igen, efter at en mand fredag aften kørte en bil ind gennem et julemarked i den tyske by Magdeburg.

Peter Bøgholm mener, at pullerterne kan øge sikkerheden, men han har også en betænkelighed:

- Jo mere tryghed, vi kan skabe, jo bedre er det, men det skal kunne fungere i praksis i forhold til redningskøretøjer og mobilitet, siger han til TV 2 Fyn.

Søren Windell fortæller, at han ønsker en løsning, hvor butikker stadig kan få leveret varer.

Læs også: Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker
Gå tilbage Del
21. dec. 2024 kl. 9:44

Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker

Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.

Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.

- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.

Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.

- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.

Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.

- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.

Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.

Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.

- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.

21. dec. 2024 kl. 10:43
Emma Haunstrup / TV 2 Grafik

Hvad er årets største julegavehit? Se listen her

LYT
Del
Link
kopieret!

Når julefreden inden længe sænker sig over landet, og det er tid til at åbne pakkerne under træet, er der nogle, som vil være mere populære end andre.

Særligt ét produkt går igen på tværs af alder og køn.

Det viser data fra den digitale ønskeliste Ønskeskyen, som mere end tre millioner danskere bruger til at lave ønskesedler.

- Apples AirPods Pro er uhyre populære i år, og hvis man skal gætte på én gave, der vil ligge under træet i mange danske hjem, så er dette et godt bud, siger administrerende direktør for Ønskeskyen, Casper Ravn-Sørensen.

Ønskeskyen oplyser til TV 2, at de støjreducerende høretelefoner findes på flere end 87.000 ønskesedler denne jul.

Dyrere pakker under træet

Årets mest populære julegaveønske ligger dermed i den dyre ende af julegavespektret.

På Apples egen hjemmeside koster høretelefonerne kort før jul 2.199 kroner.

Det beløb svarer til det totale julegavebudget for 25 procent af danskerne, viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv.

Hos Ønskeskyen fortæller man også, at ønskesedlerne generelt er blevet dyrere over tid. Det samme oplever økonomerne.

Ida Marie Moesby er forbrugsøkonom hos Nordea, og hun har i mange år undersøgt danskernes forbrug i julen. Hun ser også, at gaverne er blevet dyrere over tid.

- Vi forventer år for år, at danskerne bruger flere penge på julegaver. Det er andre gaver, der ligger under træet nu end før. Vi er blevet mere velstillede, og derfor er julegaverne blevet dyrere, siger Ida Marie Moesby til TV 2.

I en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Nordea, svarer danskerne, at de i gennemsnit vil bruge 3864 kroner på julegaver.

Det er en stigning på næsten 600 kroner inden for de seneste fem år.

Hypen er aftaget

Går vi blot 12 måneder tilbage i tiden, vil mange sikkert huske, at særligt ét bestemt køkkenredskab lå under mange juletræer.

Airfryeren blev 2023’s absolut største julegavehit.

Siden sidste år er der dog sket en ændring i vores forbrugsvaner.

For som tiden er gået, og pommesfritterne er blevet stegt i hobetal, er der samtidig blevet længere mellem køkkenapparaterne på ønskesedlerne.

Men Manou Messmann, der er ekspert i branding og forbrugeradfærd, mener, at airfryeren stadig har sin plads i de danske køkkener.

- Den har stadig sin berettigelse, men den er slet ikke lige så hot som sidste år, siger hun til TV 2.

Tid til selvforkælelse

Vender vi blikket mod årets største julegavehit herhjemme, er de støjreducerende høretelefoner et signal om, at vi er begyndt at kigge mere på vores egne behov end på hele husholdningen som i tilfældet med airfryeren.

- Der sker så meget ude i verden, og derfor søger vi indad og kigger på det hjemlige og os selv. Det bliver en slags forsvarsmekanisme, siger Manou Messmann.

Samtidig fortæller hun også, at vores julegaveønsker bruges i forskellige sammenhænge og til forskellige behov.

- Vi vil gerne holde os opdateret, men samtidig vil vi gerne have fokus på os selv og lukke os inde. Det er en balance, lyder det.

På listen over årets populære julegaver findes også ting, som kan give danskerne selvforkælelse – eksempelvis hjemmesko, hårprodukter og plejende cremer.

Herunder kan du i prioriteret rækkefølge se, hvilke julegaveønsker der ifølge Ønskeskyen i år er de fem mest populære for henholdsvis mænd og kvinder.

Til ham (brug pilene i siderne til at bladre)

DBU landsholdstrøje, HALO.

DBU

Apple

Nike

Kitchen Living Dining

Apple
/

Til Hende (brug pilene i siderne til at bladre)

KÉRASTASE

Matas PR.

Matas PR.

Fashiongirl.dk

Matas
/
21. dec. 2024 kl. 9:44

Efter terrorangreb i Tyskland - vil gøre gågaden i Odense mere sikker

LYT
Del
Link
kopieret!

Efter angrebet på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag, hvor en bil kørte ind i en gruppe mennesker på et julemarked i et formodet terrorangreb, vil Søren Windell (K) se på, om Odenses gågader er sikre nok.

Det er ikke et nyt forslag, understreger rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, der fortæller, at Konservative længe har ønsket at få pullerter op hele vejen rundt om gågadenettet.

- Der er mange mennesker i vores gågader, og vi vil gerne have sat pullerter op, fordi der kører biler, som ikke har noget at gøre der, siger Søren Windell til TV 2 Fyn.

Rådmanden understreger, at han ikke frygter en lignende situation i Odense, som den der fredag skete i Magdeburg. Men han noterer sig, at det ikke er første gang, at nogen drøner en bil mod en menneskemængde i et tætbefolket område.

- Det er ikke så meget et spørgsmål om aktuelt sikkerhed, som det er en følelse af tryghed. Jeg tror ikke det vil ske, men det vil give noget sikkerhed om, at det ikke kan ske, siger han.

Aktuelt er der planer om pullerter ved Jernbanegade, som har været undervejs længe, fortæller Søren Windell, der ikke ser de helt store gener ved at besværliggøre bilers adgang til gågaden.

- Det giver selvfølgelig gener for dem, der kører i gågaden, men det må de jo ikke i forvejen.

Og når det gælder vareindlevering er pullerterne indrettet således, at de kan køres ned i det tidsrum, der bliver leveret varer, hvilket typisk er om formiddagen, hvor der er knap så mange mennesker i gågaden.

Søren Windell erkender, at det ikke er en gratis omgang at opsætte pullerter, og henviser til at det er en politisk prioritering.

- Men det er noget, vi skal til at være mere opmærksom på, siger han.

21. dec. 2024 kl. 8:53
Presse-fotos.dk

Ældre mand alvorligt til skade i solouheld

LYT
Del
Link
kopieret!

Det var en ældre mand i 80’erne, der førte bilen, som fredag aften bragede ind i autoværnet på Siøbroen mellem Siø og Tåsinge.

Umiddelbart efter blev vedkommende kørt til hospitalet i en ambulance. Lørdag morgen oplyser vagtchef ved Fyns Politi Christoffer Jacobsen, at manden er kommet alvorligt til skade, men at han er uden for livsfare.

Politiet kan endnu ikke sige, hvordan ulykken skete, da de ikke har haft mulighed for at tale med den pågældende mand.

21. dec. 2024 kl. 6:00
Lasse Beck Frost

18-årige Oliver droppede ud af 2.g for at kæmpe i et bur - nu drømmer han om den helt store scene

LYT
Del
Link
kopieret!

Et tomt, men målrettet, blik stirrer mod træningslokalets spejlvægge, mens Oliver forsøger at få styr på sit åndedræt.

En to timers intens træning med nærkamp er overstået. Det var allerede dagens anden træning. Endnu en træning venter senere i eftermiddag.

Det er virkeligheden for Oliver Petersen fra Odense. Han har ofret sin uddannelse for at følge sin drøm.

Han er blot 18 år gammel.

Mor var ikke glad

Det hele startede som 10-årig, da hans far tog ham med til thaiboksning. Der mødte han træneren Jimmy Busk, og siden da har de trænet sammen.

Efter grundige overvejelser valgte han i oktober i år at droppe ud af 2.g ved HHX i Odense. Målet er klart - han vil være professionel MMA-kæmper indenfor to år.

En beslutning som hans mor ikke blev inddraget i.

- Jeg tog beslutningen med min far, men jeg havde ikke lige fortalt min mor om det, før jeg gjorde det. Hun var slet ikke glad for det. Hun prøvede at forstå, hvorfor jeg droppede ud, men nu støtter hun mig - hun ved godt, hvor meget tid, jeg lægger i det, siger Oliver Petersen.

Hvad er MMA?

Mixed Martial Arts (MMA) er en kampsport, der fokuserer på at bruge de mest effektive teknikker fra forskellige discipliner. Dette kan inkludere teknikker fra boksning, karate, kung fu, brydning, sambo, judo, taekwondo, muay thai og mange flere.

MMA udøves typisk i en ring eller et “bur” (ofte kaldet en “oktagon” på grund af den ottekantede form), hvor der er regler, kampleder, dommere, læger og sikkerhedsforanstaltninger på plads. Kampene varer typisk enten 3×3 minutter for amatører eller 3/5×5 minutter for professionelle kæmpere.

I modsætning til den gængse opfattelse er der mange regler og forbud i MMA – det er bestemt ikke gadeslagsmål.

MMA er i øjeblikket en af verdens hurtigst voksende sportsgrene. Professionelle MMA-organisationer som UFC og ONE FC er i rivende udvikling og tiltrækker millioner af fans verden over.

Kilde: DMMAF

Fotograf: Lasse Beck Frost

Drømmer om USA

Hvis man vil være toppen af poppen inden for MMA, så kræver det et udenlandseventyr væk fra Danmark.

Særligt i USA, hvor Ultimate Fighting Championship huserer. UFC er verdens største organisation indenfor MMA.

- Om fem år ser jeg mig selv i UFC eller i hvert fald på vippen til det. Det er den forestilling, der får mig til at stå op om morgenen, selv når det til tider er hårdt, siger Oliver Petersen.

For selvom kun ganske få klarer sig gennem nøglehullet til den store scene, så er der ingen plan b.

- Det skal lykkes. Inde i mit hoved der kan det kun lykkes.

21. dec. 2024 kl. 5:00

Skyer og regn kommer til at dominere dagen igennem

LYT
Del
Link
kopieret!

Det er desværre ikke særligt spændende vejr, fynboerne står op til i dag. De fleste står op til regn og en overskyet himmel.

Midt på dagen vil det en overgang holde tørt, men allerede ved midt på eftermiddagen kommer det til at regne igen.

Dagen bliver også en smule blæsende, så regnjakken og et par sko som kan holde til vandpytter er anbefalelsesværdig påklædning, når du begiver dig udendørs.

Temperaturerne vil dagen igennem være mellem seks og otte varmegrader.

Henter vejret...

°

Lige nu

Weather Icon

Rain: mm

mm

m/s

Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.

Tid Temperatur Regn Vind
20. dec. 2024 kl. 22:24
Local Eyes

Juletrafikken - her bliver den værst

LYT
Del
Link
kopieret!

I disse dage drager mange ud på landets veje, når de transporterer sig hjem til familien for at fejre julen.

I år falder juleaften på en tirsdag, og det giver særligt gunstige forhold for at undgå de allerværste trafikpropper og kaotiske motorveje. Trafikken fordeler sig nemlig mellem fredag og tirsdag.

Alligevel ventes der særligt meget trængsel på vejene den 23. december mellem 11 og 14, skriver vejdirektoratet.

Og allerværst ventes det at blive den 26. december mellem klokken 11 og 15.

Disse dage er det særligt motorvejen over Fyn der ventes at give problemer, da mange transporterer sig mellem Sjælland og Jylland.

Vejdirektoratet
20. dec. 2024 kl. 21:51

Dansk krone svækkes i kølvandet på Novos aktiekollaps

LYT
Del
Link
kopieret!

Den danske krone er blevet svækket, som følge af at Novo Nordisk-aktien er styrtdykket på børsen fredag.

Det skyldes, at selskabet har stor betydning for det "svulmende overskud" på den danske betalingsbalance. Det skriver Søren Kristensen, der er cheføkonom hos Sydbank.

Inden medicinalgigantens voldsomme kursfald fredag, som kom efter skuffende data for et nyt vægttabsmiddel, lå kronen på den stærke side af euroen. Nu er kronen hoppet over på den svage side af den fastsatte centralkurs på 7,46 kroner.

I Danmark fører vi fastkurspolitik, hvilket betyder, at den danske krones værdi over for euroen skal holdes stabil.

20. dec. 2024 kl. 21:19
Presse-fotos.dk

En tilskadekommen efter solouheld som lukkede bro

LYT
Del
Link
kopieret!

En person er kommet til skade efter et solouheld, hvor en bil bragede ind i autoværnet på Siøbroen mellem Siø og Tåsinge.

Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Peter Vestergaard.

Han kan ikke oplyse hvor alvorligt vedkommende er kommet til skade, men han er kørt med ambulance til sygehuset.

Personen var alene i bilen.

Broen er i skrivende stund endnu spærret i den ene retning, hvorfor der er en del kø omkring uheldsstedet.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her