Borgerlig vagthund går fra barsel til ministerkontor
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Danmarks nye børne- og socialminister er de De Konservatives Mai Mercado. Hun vil værne om borgerlige dyder.
De Konservatives Mai Mercado kan indtage en post som børne- og socialminister i den nye trekløverregering, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterer mandag.
Den nye børneminister er selv på barsel i øjeblikket med barn nummer to og skulle egentlig først vende tilbage til marts. Men hun vender altså tilbage til det politiske arbejde lidt før tid for at blive en del af den nye regering.
Mai Mercado blev politisk ordfører for De Konservative i 2014 og frem til sin barsel. Hun afløste Lene Espersen på posten. Ved den lejlighed sagde hun til Politiken.
- Jeg ser os som en vagthund, der værner om de borgerlige dyder og sørger for, at der bliver ført en borgerlig politik.
Kristendommen bør fylde mere
Mai Mercado er kristen og stod i 2015 bag en kronik i Berlingske med et budskab om, at kristendommen bør fylde mere i den offentlige debat.
Det sørgede hun samtidig selv for, da hun i kronikken slog fast, at kristendommen er bedre end islam. Men det var en kommentar af noget anden karakter, der for alvor fik sat sindene i kog og tilmed førte til flere trusler på livet for politikeren og hendes lille datter.
Da politiet ryddede Christianias hashboder i juni 2016, skrev hun på sin Facebook-profil:
"Findes der noget bedre end barsel med en nyfødt? Det skulle da lige være TV 2 NEWS kørende i baggrunden, hvor politiet gennemsmadrer hashboder på Christiania! I love it".
Medie: Mai Mercado bliver ny børne- og socialminister
Det fynskvalgte folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti bliver ny børne- og socialminister, skriver Berlingske.
Mai Mercado blev som den eneste fra Det Konservative Folkeparti valgt på Fyn til Folketinget ved folketingsvalget i juni 2015. Det Konservative Folkeparti fik 3,5 procent af stemmerne på Fyn mod 3,4 på landsplan, og det betød, at Mercado blev valgt på et tillægsmandat.
36-årige Mai Mercado kommer i spidsen for et nyoprettet ministerium, der får områder fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og Social- og Indenrigsministeriet.
Mai Mercado har tidligere repræsenteret Det Konservative Folkeparti i Odense Byråd, og blev valgt til Folketinget første gang ved Folketingsvalget 2011.
Mai Mercado er 36 år, og er i øjeblikket på barsel.
Hendes afløser i Folketinget er Anders Johansson fra Ærø.
Trusler mod Mai Mercado
Flere af truslerne mod politikeren var så grove, at gerningspersonerne senere blev dømt for det. En 29-årig mand fik fem måneders ubetinget fængsel, mens en 18-årig kvinde fik 60 dages betinget fængsel.
Mai Mercado udtalte efterfølgende, at hun ikke ville afholde sig fra at lave kritiske opslag om hash og Christiania i fremtiden.
- Når det er sagt, har jeg lært den lektie, at jeg ikke skal kombinere min familie med et stærkt politisk opslag, sagde hun.
Mai Mercado er 36 år, men har allerede mange år i politik bag sig. Hun er uddannet cand.scient.pol. og blev valgt ind i Folketinget for De Konservative i 2011, men havde på det tidspunkt været medlem af byrådet i Odense i fem år.