22. mar. 2020 kl. 9:09
Fyn
Peter Bergman

Borgmestre i fælles opråb: Køb en avis eller indryk en annonce

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

36 borgmestre fra Fyn og Jylland opfordrer til at støtte lokale medier, der er hårdt ramt af coronakrisen.

36 borgmestre sender søndag en fælles appel til virksomheder og borgere om at støtte lokale og regionale medier. Det sker, når de sammen indrykker en annonce i flere medier.

Ifølge Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), oplever borgmestrene, at mediernes annonceindtægter er voldsomt faldende grundet coronakrisen.

Læs også: Vandpibecafé får bøde - ingen til private trods mange anmeldelser
Gå tilbage Del
21. mar. 2020 kl. 22:25
Fyn

Vandpibecafé får bøde - ingen til private trods mange anmeldelser

Mange samles - og flere steder for mange - i det gode vejr, men ingen er endnu sigtet for at bryde forbud, lyder meldingen fra politiet.

Det milde og solrige forårsvejr har fået mange til at søge ud, men det har endnu ikke ført til sigtelser mod fynboer, der har samlet sig i store grupper i det fri.

Alligevel er der travhed hos politiet, der modtager henvendelser fra borgere fra hele Fyn, som ikke mener, at alle deres medborgere har forstået forbuddet, fortæller vagtchef hos Fyns Politi Ehm Christensen.

- Et af de steder, vi har været ude ved, er et ishus. Men da kom derud, kunne vi se, at folk rent faktisk følger instrukserne og holder afstand, siger han til TV 2/Fyn.

En vandpibecafe i Odense, der havde valgt at holde åbent trods forbud, har dog fået en bøde på 5000 kroner lørdag, oplyser han.

Solen får folk til at søge ud

Siden onsdag formiddag har det været ulovligt at forsamles mere end ti personer på offentlige steder. Her blev blandt andet caféer og storcentre også påbudt at lukke.

Formålet er at begrænse spredningen af coronasmitte mest muligt. Og selvom det giver travlhed, vil politiet fortsat tage ud og undersøge forholdene ved anmeldelser, lyder det.

- Vi fortsætter. Vi er er ekstra mand på arbejde, og hvis folk ringer ind, så tager vi ud, siger Ehm Christensen.

- Håbet er, at når vi først er gået i gang med bødeblokken, vil folk lægge mærke til det, og så vil de forhåbentlig følge instrukserne.

For at hjælpe borgerne har Odense Kommune sat skilte op i byens parker og på legepladserne. Desuden er alle udendørs fitnessstationer blevet lukket.

Værtshusejer i Odense fik bøde

Tidligere lørdag holdt politidirektør Anne Tønnes fra Københavns Politi og Frank Jensen (S), der er overborgmester i hovedstaden, også pressemøde for netop at minde folk om ikke at samles. Hold afstand, ellers vanker der bøder, lød budskabet.

Vandpibecaféen var dog ikke den første til at modtage en bøde på Fyn. Allerede fredag havde Fyns Politi bødehæftet fremme.

Her var det ejeren af et værtshus i Odense, der som en af de første blev sigtet for at have overtrådt de nye regler, som skal hindre spredning af coronavirus.

Manden står ligeledes til et bødeforelæg på 5000 kroner.

- Vi har oplevet, at de lokale medier ret hurtigt her i coronakrisen har meldt ud, at de er rigtig pressede.

- Og da jeg finder ud, at der nogle steder har været et fuldstændig drastisk tab af annoncesalg inden for bare den seneste uges tid, blev jeg helt ærligt bekymret for, om det her kommer til at betyde, at nogle af de lokale og regionale medier knækker nakken, siger han.

Initiativ fra Odenses borgmester

Peter Rahbæk Juel har derfor søgt opbakning hos borgmesterkolleger i Jylland og på Fyn sammen med Esbjergs borgmester, Jesper Frost Rasmussen (V).

Indtil videre har 36 meldt tilbage, at de støtter op om opfordringen.

Ifølge Peter Rahbæk Juel handler det om al støtte fra, at en borger køber en avis eller et abonnement, til at virksomheder indrykker annoncer.

Læs også: Jan betaler for manglende rengøring:
  • Det er en mikrohjælpepakke
Gå tilbage Del
21. mar. 2020 kl. 14:12

Jan betaler for manglende rengøring:
  • Det er en mikrohjælpepakke

Alexander Aagaard

Hvis du alligevel har budgetteret med penge til rengøring eller frisør, så betal alligevel, selvom du ikke får noget for pengene, lyder opfordringen fra Jan Jørgensen i Stige.

Jan Jørgensen fik en idé til, hvordan man i det små kan være med til at holde hånden under de virksomheder, der nu er trængte på grund af coronavirus.

Idéen opstod, da det var tid til at få besøg af rengøringshjælpen. Han aflyste rengøringen, men valgte alligevel at betale for en rengøring, han reelt ikke modtager.

- Jeg har på mit budget en mand, der kommer og gør rent to gange om måneden, og det er jeg mægtig glad for, men nu i de her corona-tider gav det jo ikke nogen mening, at han kom og gjorde rent. Så jeg ringede og meldte rengøring fra, hvilket han også havde regnet med. Men så sagde jeg, at han bare skulle sende regningen alligevel, fortæller Jan Jørgensen.

Min egen lille hjælpepakke

Jan Jørgensen synes ikke, han spilder pengene, selvom han ikke får gjort rent, for det er ikke penge, han føler, han mister.

- Det var jo penge, jeg havde på mit budget, og så tænkte jeg, at jeg laver min egen lille hjælpepakke på den måde, siger han.

Jan Jørgensen håber, at andre vil tage idéen til sig om at bidrage med det, man alligevel havde budgetteret med at skulle bruge.

- Det kan være, man går til massør en gang om måneden. Det kan være, man går til fysioterapeut eller kosmetolog, eller hvad det nu kan være. Hvis man har de penge på sit budget, så kan man jo lige så godt skyde dem af imod de mennesker, som nu går og har brug for at få de penge og støtte dem lidt på den måde, siger Jan Jørgensen og fortsætter:

- Selvom man så ikke får servicen, så kan man bare lege, at man får noget for sine penge. På den måde gør vi vel en god gerning allesammen.

Man skal ikke tage brødet ud af munden på børnene

De seneste dage har rekordmange danskere meldt sig ledig, som en direkte konsekvens af coronavirus, der rammer mange erhverv rigtig hårdt i øjeblikket.

Jan Jørgensen er programmør og står ikke med det problem. Selv har han prioriteret rengøringshjælp på sit budget. Men han er også godt klar over, at det ikke er alle, der har ekstra penge til at give væk for ydelser, de ikke modtager.

- Det skal de selvfølgelig ikke. Hvis man bliver sendt hjem og ikke får sin løn eller ryger på dagpenge, jamen så kan man selvfølgelig ikke gøre det. Man skal gøre det, hvis man synes, man har plads i sit budget, og man er lige så heldig, som jeg synes, jeg er i det tilfælde her. Man skal jo ikke tage brødet ud af munden på sine børn.

- Lige da jeg fik idéen, synes jeg, den var megagod, men jeg kan da godt se, at der kan være nogle, der tænker, han kan sgu sagtens, men sådan er det ikke tænkt. Det er bare endnu en måde at hjælpe dem på, der måske er kommet i bekneb.

Glad for idéen

Henrik Marcussen er manden, der modtog Jan Jørgensens penge for en omgang rengøring, han ikke leverede. Han driver sit lille rengøringsfirma Max Service i Bogense, og han er glad for Jan Jørgensens initiativ.

- Jeg blev da positivt overrasket, må jeg være ærlig at sige. Efterfølgende har jeg tænkt lidt over det, og det er en god ting at kunne hjælpe hinanden på den måde, så de små firmaer får lidt hjælp, siger han.

Omkring 50 procent af Henrik Marcussens privatkunder har afmeldt rengøring som følge af coronavirus, men der er stadig erhvervskunder, der fortsat skal have gjort rent.

Jan Jørgensen er ikke den kunde, der får Henrik Marcussens rengøringsfirma helskindet ud på den anden side af corona-krisen, men idéen er rigtig god, og den må gerne sprede sig.

-  Det ville være fantastisk. Det ville jo kunne hjælpe de små handlende, som har brug for hver eneste mønt, der kommer ind, siger Henrik Marcussen.

Lad være med at spare de penge

Jan Jørgensen håber, at andre vil tage idéen til sig og er villig til at bruge lidt penge nu, selvom de ikke får noget konkret for dem.

- Ja, jeg tror da, der er mange af os, der har faste, ikke håndgribelige ting på vores budget, hvor man bare tænker, nå, så sparer jeg de penge i den måned her, men lad være med at spare dem.

Jan Jørgensen mener, der er god fornuft i at investere i sin lokale frisør, pizzeriaet på hjørnet eller hvad man nu bruger regelmæssigt, så det også findes efter coronakrisen.

Selv tror han, at Henrik Marcussen nok skal huske ham, når han skal gøre rent hos Jan Jørgensen igen.

- Mon ikke han kunne lokkes til at komme og pudse vinduer en ekstra gang, når vi engang får normale tider igen? Jeg tror, jeg får det tilbage med renters rente på et tidspunkt. Hvis ikke, overlever jeg nok også det, siger Jan Jørgensen.

- Vi gør opmærksom på vigtigheden af, at vi har de lokale og regionale medier. For jeg synes, det vil være paradoksalt, hvis nogen må lukke.

- Både nationale, regionale og lokale medier er med til at sikre, at vi lige præcis ved, hvad der foregår i coronakrisen. I forhold til hvordan vi skal agere, men de er også med til at skabe sammenhold rundt omkring i byerne.

- Medierne er afgørende, vigtige elementer i ethvert lokaldemokratisk økosystem, siger Peter Rahbæk Juel.

Jysk Fynske Medier under pres

Jysk Fynske Medier er en af de koncerner, som ikke lægger skjul på, at de er hårdt pressede af coronakrisen.

Koncernen står bag 13 lokale og regionale dagblade, avisen Danmark, en lang række ugeaviser, netaviser og radiostationer. Den har stort set alle sine aktiviteter i provinsen.

Læs også: Ansatte på mediehus tilbyder at gå ti procent ned i løn
Gå tilbage Del
16. mar. 2020 kl. 19:45
Fyn

Ansatte på mediehus tilbyder at gå ti procent ned i løn

Morten Grundholm

Ansatte på Jysk Fynske Medier har tilbudt at gå ti procent ned i løn de næste tre måneder.

Lønsedlerne fra det regionale mediehus Jysk Fynske Medier står til at skrumpe med ti procent i april, maj og juni.

Tillidsrepræsentanter for de ansatte har tilbudt den midlertidige lønnedgang, efter at de er blevet præsenteret for de forventede konsekvenser af spredningen af coronavirus og tiltagene for at dæmme op for det.

Jysk Fynske Medier forventer at gå glip af 100 millioner kroner i særligt annoncekroner.

Direktør Jesper Rosener takker i en meddelelse for de ansattes samarbejdsvilje.

- Tilmed i en tid, hvor medarbejderne arbejder ekstra hårdt, siger han og tilføjer, at direktionen og koncernens chefredaktører allerede har givet tilsagn om at tage del i lønnedgangen.

Tilbuddet om at gå ned i løn kommer fra tillidsrepræsentanter for både de redaktionelt ansatte - men også fra ansatte i administrationen og salgsafdelingen.

Tillidsrepræsentant Per Schultz-Knudsen forklarer, at tilbuddet om at gå ned i løn sker for "at få koncernen nogenlunde helskindet igennem trængselstiderne."

Jysk Fynske Medier står bag 14 dagblade, herunder Fyens Stiftstidende og JydskeVestkysten, 53 ugeaviser og fem radiostationer. I alt har mediehuset 1700 medarbejdere på lønningslisten.

Ud over de tabte annoncekroner har mediehuset allerede været gennem to spareplaner i 2018 og 2019. Her blev mellem 280 og 290 stillinger nedlagt, og udgifterne til lønninger blev frosset fast.

I forbindelse med spareplanen i 2019 forklarede Jesper Rosener til Fyens Stiftstidende, at mediehuset ikke ville få et problem med at nå et overskud i 2019.

- Vores udfordring kommer, når vi fremskriver den sidste del af 2019 for de næste år, sagde han i oktober.

Tidligere på ugen oplyste koncernchef Jesper Rosener, at virksomheden står til at tabe 125 millioner kroner på især tabt annoncesalg.

Han siger, at han er glad for støtten fra borgmestrene.

- Hvor er vi glade for opbakningen. Vi har behov for den, og vi støtter den selv med en annoncekampagne i alle vores aviser, siger Jesper Rosener til avisen Danmark.

26. dec. 2024 kl. 13:01
Tophistorie
Fyn
Ida Alstrup

Støjbergs Syrien-forslag frister ikke - Jafar vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien

LYT
Del
Link
kopieret!

31.000 syriske flygtninge skal vende tilbage til hjemlandet.

Det fortæller partiformand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, i Jyllands-Posten torsdag. Og hun har sågar en klar plan for, hvordan hun skal få hovedparten af de 45.000 syrere i Danmark til at rejse tilbage.

Jafar Hassan, der kom til Danmark i 2015, har dog ingen planer om at takke ja til dette tilbud.

Tak for tilbuddet, men nej tak

Som det ser ud nu, giver den danske stat en repatrieringsydelse på lidt over 150.000 kroner til syrere, der vender hjem.

Dette beløb vil Inger Støjberg fordoble, så ydelsen kommer til at hedde 310.834 kroner per voksen syrer.

Hun forklarer til Jyllands-Posten, at man for de penge vil have mulighed for at skabe sig en indtægt og et hjem dernede.

Men hvis Inger Støjberg bankede på Jafar Hassans dør med en check på 300.000 kroner, så ville svaret være kort og klart.

- Jeg ville sige tak for tilbuddet, men pænt nej tak, fortæller han til TV 2 Fyn.

Han forklarer dog videre, at han tror, mange vil takke ja til tilbuddet.

- Du kommer langt i Syrien for 300.000 kroner, men jeg vil hellere være fattig i Danmark end rig i Syrien, siger Jafar Hassan.

Han uddyber, at mange syrere blot har ventet på, at Bashar al-Assad blev væltet, og at flygtninge nu vil vende tilbage i større grad.

Jeg rejser tilbage, hvis …

Jafar Hassan har siden 2015 bygget et liv op i Danmark, og bor i Ullerslev. Han ser det ikke som en mulighed at rejse permanent tilbage til Syrien.

- Jeg har afsluttet 9. klasse, 10. klasse og er i gang med en pædagoguddannelse, så jeg har næsten alt her, fortæller han.

Dog findes der også noget, der trækker ham tilbage til hjemlandet.

- Min mor, far og tre søskende bor stadig i Syrien, og dem vil jeg meget gerne se noget mere, siger han.

Derfor ser han, at der kun findes ét tilbud, der kunne få ham til at rejse tilbage til Syrien.

- Jeg skulle have mulighed for at bo begge steder og kunne rejse frit mellem landende, forklarer han afrundende.

Jafar Hassan er bevidst om, at han kan bidrage i Syrien, men står det til ham, kan han også bidrage i Danmark med sin uddannelse.

Et land han hellere vil være i.

26. dec. 2024 kl. 17:01
Tophistorie

Krudtsælgere frygter kunder kvæler nytårsaften: - Synd for de små

LYT
Del
Link
kopieret!

I år er nye regler for fyrværkeri trådt i kraft, som betyder, at det nu kun er lovligt at fyre af i to dage - fra den 31. december til 1. januar.

Men den nye lovgivning får flere fynske fyrværkerisælgere til at se på fremtiden med bekymring. To fyrværkeriforhandlere, som TV 2 Fyn har talt med, tvivler nemlig på, at alle kan overholde reglerne.

Og hvis ikke folk kan holde i raketterne i ro, så frygter forhandlerne, at det kan føre til yderligere stramninger, som i sidste ende vil betyde, at man ikke må sælge eller købe nytårsfyrværkeri.

- Så siger politikerne, at nu er der ikke noget, der hedder nytårskrudt, og det vil være synd for de små, siger Claus Oldenbjerg, der driver Krudttossen.

25. dec. 2024 kl. 12:00
Tophistorie
Fyn
TV 2, Robert Wengler/Ritzau Scanpix, Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv

LYT
Del
Link
kopieret!

Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?

Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.

Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.

Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.

Regler og betingelser:

Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.

Din besked er sendt 👍
Beklager! Noget gik galt 😞
26. dec. 2024 kl. 19:43
Dansk Kennel Klub

Er din hund klar til nytår? Få tjeklisten her

LYT
Del
Link
kopieret!

Er man en af de hundeejere, hvis firbenede ven reagerer kraftigt på fyrværkeri, så er Dansk Kennel Klub klar med en tjekliste, der kan hjælpe ens hund gennem nytårsdagene.

I et opslag på Facebook opfordrer de til, at man har planlagt, hvor ens hund er nytårsaften, hvis man ikke er hjemme. Kan man ikke tage den med sig, skal man overveje, om den skal passes.

Derudover skal man skynde sig, hvis hunden skal have angstdæmpende medicin, og i tilfælde af at ens hund kan finde på at løbe væk, er det en god idé at sikre sig, at der er et lovpligtigt hundetegn i hundens halsbånd.

Sidst men ikke mindst kan man venligt huske folk på den nye lovgivning, hvis de affyrer fyrværkeri før 31. december.

26. dec. 2024 kl. 19:02
TV 2

Ventetiden i Familieretshuset stiger - fynsk politiker vil undgå "tåbeligt dobbeltarbejde"

LYT
Del
Link
kopieret!

Foreningen af Faste Værger i Danmark foreslår, at det fremover skal være kommunerne, som skal oprette værgemål for demente og senhjerneskadede borgere.

Blandt andet for at mindske ventetiden og undgå dobbeltadministration ved, at der ikke er to myndigheder, som skal sagsbehandle de samme sager, lyder argumentet. Det skriver DR.

KL er ikke videre begejstret for forslaget, men flere ordførere på Christiansborg synes, at forslaget er spændende, og de er parate til at kigge på, om kommunerne skal overtage opgaver fra Familieretshuset. Blandt andet fynskvalgte Katrine Daugaard, der er socialordfører for Liberal Alliance.

- Hvis der er dobbeltarbejde, er det jo tåbeligt, siger hun.

26. dec. 2024 kl. 17:45

Vej kortvarigt spærret på grund af politiarbejde

LYT
Del
Link
kopieret!

Torsdag eftermiddag var det ikke muligt at passere Lillebæltsbroen.

Af Vejdirektoratets trafikinfo fremgik det, at broen var spærret i begge retninger på grund af politiarbejde.

TV 2 Fyn har været i kontakt med Fyns Politi, der oplyser, at Sydøstjyllands Politi kortvarigt var til stede på broen, men derudover ikke har yderligere at tilføje.

26. dec. 2024 kl. 16:21

Selv Christian Eriksen har deltaget - Traditionsrigt fodboldstævne sparket i gang

LYT
Del
Link
kopieret!

2. juledag blev et af Danmarks største indefodboldstævner sparket i gang i Odense idrætshal.

Stævnet, Fyens Stiftstidendes indefodboldstævne, er en tilbagevendende tradition og har været afholdt næsten hvert år siden 1961.

Over fem dage spilles mere end 1.000 kampe.

Gennem årene har fodboldtalenter som Christian Eriksen og Rasmus Falk slået deres folder til stævnet.

Og hos både stævneleder og forældre glæder man sig til at bruge de kommende dage rundt om det brune trægulv.

26. dec. 2024 kl. 15:02
GRAFIK / TV 2 Vejret

Vejret skifter frem mod nytårsaften

LYT
Del
Link
kopieret!

Vejret over Danmark styres i øjeblikket af et højtryk over Centraleuropa, der giver os det milde og grå vintervejr. Til gengæld sørger det også for mest tørt vejr.

Det bliver der dog lavet om på i den kommende weekend, hvor et vejrskifte ventes at finde sted.

Året ser således ud til at slutte af med markant mere ustadigt vejr, når der bliver åbnet for, at lavtrykkene kan sende regnvejr ind over landet.

I starten af det nye år viser prognoserne så lidt køligere, som måske kan være med til at give sne til Danmark.

26. dec. 2024 kl. 13:57

Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024

LYT
Del
Link
kopieret!

Danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.

Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige. I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.

- Der har været et stort fokus på de tidligere års meget svingende elpriser, særligt når prisen er høj. Men vi ser nu også flere perioder med lave eller negative elpriser, siger Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig og energikonsulent hos NRGi, i en pressemeddelelse.

Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.

26. dec. 2024 kl. 11:58
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt

LYT
Del
Link
kopieret!

1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.

Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.

Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.

26. dec. 2024 kl. 10:40
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen

LYT
Del
Link
kopieret!

Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.

Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.

- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Negativt pres på folkeskolen

Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.

- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.

Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.

Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.

26. dec. 2024 kl. 9:47

Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet

LYT
Del
Link
kopieret!

Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.

Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.

2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:

- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.

Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.

26. dec. 2024 kl. 9:07
Presse-fotos.dk

Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen

LYT
Del
Link
kopieret!

Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.

- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.

Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.

Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.

Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her