Butikker i Langeskov Centret holder vejret: Håber det bliver en genåbning, der batter
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Flere butikker i både Langeskov Centret og Tarup Center håber, at den anden fase af genåbningen af Danmark betyder, at de igen kan invitere kunder indenfor.
Både caféer og butikker i Langeskov Centret håber, at regeringens plan for anden fase af genåbningen betyder, at kunder igen kan komme og nyde mad og shopping.
For Michael Nielsen, der er ejer af caféen Hos Michael, har nedlukningen betydet, at han kun lige har kunne holde sin forretning oven vande.
Venter på endelig tilladelse: Café regner med genåbning på mandag
Forhandlinger om næste fase af genåbningen af Danmark fortsætter i dag. Caféer og restauranter venter spændt på tilladelse til servering. Nu ser det ud som om, at de får den snart.
Både caféer og restauranter venter spændt på den næste udmelding fra Regeringen. Får de lov til at åbne igen efter den 10. maj, og hvilke forholdsregler forventes de i så fald at tage?
Onsdag meldte statsminister Mette Frederiksen ud, at Regeringen blandt andet ønsker at åbne for caféerne i anden fase af genåbningen af landet. Det gjorde hun forud for, at Folketinget partier onsdag aften fortsætter forhandlingerne om genåbningens fase to. Det skriver Ritzau.
Alligevel er der ingen, der med sikkerhed kan vide, hvor meget reglerne bliver lempet, men spørger man Jørgen Brochorst Christensen, der er medejer og direktør for Café Biografen i Odense, så føler han sig sikker på, at han kan åbne igen på mandag.
- Jeg har meget svært ved at finde argumenter for, at det ikke er forsvarligt at genåbne, siger Jørgen Brochorst Christensen.
Han er derfor gået i gang med de indledende forberedelser til genåbningen af sin café.
Epidemien forventes at dø ud
Det ser da også ud til, at Jørgen Brochorst Christensen får ret i sine antagelser, hvis man skal tro på en ny rapport fra Statens Seruminstitut, Regeringen bruger til at drøfte sine genåbningsplaner.
Hvad indbefatter grundblokken?
Betegnelsen grundblokken henviser til åbning af detailhandel, herunder storcentre, professionel idræt uden tilskuere, 5.000 kritiske offentlige arbejdspladser såsom Arbejdstilsynet og Forsvaret, samt zoologiske haver, botaniske haver og bibliotekers mulighed for ind-og udlån.
Ifølge en ekspertgruppe under Statens Serum Institut er der nemlig tegn på, at coronaepedimien i Danmark vil dø ud, selv hvis man åbner samfundet yderligere. Det skriver de i den nye rapport.
- Sammenfattende kan det konkluderes, at det er overvejende sandsynligt, at epidemien dør ud af sig selv, såfremt den nuværende grad af nedlukning fortsætter. Epidemien forventes ligeledes at dø ud for scenariet med genåbning svarende til grundblokken alene, under forudsætning af, at fysisk afstand og hygiejnetiltag fastholdes, skriver SSI i rapporten.
I rapporten har SSI regnet på i alt 11 åbningsscenarier. Altafgørende for alle beregninger er dog, at alle danskerne fortsætter med at holde fysisk afstand og have god håndhygiejne.
Brug for klar udmelding snart
Selvom der er udsigter til en genåbning snart, har caféer og restauranter brug for en mere konkret udmelding, så de ved, hvad de skal forberede sig på.
For hvis ikke spisestederne kan forberede sig på de kommende regler, er der risiko for, at de ikke bliver klar, siger Jørgen Brochorst Christensen.
- Vi skal nå at bestille varer, og vi har en helligdag på fredag, så det er allerede et problem at nå at lave aftaler, siger Jørgen Brochorst Christensen og fortsætter:
- Jeg kan ikke se, hvor meget klogere man bliver over en weekend.
Brancheorganisationen Horesta frygter i den forbindelse, at endnu flere restauranter vil gå konkurs, hvis der ikke snart kommer en langsigtet plan for genåbning af restauranter og caféer.
- Vi har hårdt brug for en langsigtet plan, der fortæller virksomhederne, hvornår de kan regne med at genåbne i større skala. Det er helt afgørende, at virksomhederne får klarhed over, hvornår der kan åbnes, og efter hvilke regler, så vi får en plan, vi kan arbejde efter, siger organisationens direktør Katia K. Østergaard til Politiken.
Restaurant kan ikke leve af udeservering
Anderledes skeptisk overfor en genåbning er Stephane Libourel fra Restaurant Bacchus i Odense.
- Jeg vil fortsætte med take-away, indtil vi kan åbne fuldt ud igen. Hvis vi for eksempel skal åbne med to meters afstand, kan vi kun fylde restauranten halvt, og så har jeg kun halv omsætning, siger Stephane Libourel.
Hans restaurant er placeret midt i Odenses gågade, og derfor er der heller ikke meget plads til udeservering. Hvis genåbningen starter udendørs, vil det derfor ikke være til megen hjælp for Stephane Libourel.
- Det er heldigt for dem, der kan, men vi kan ikke. Vi har kun nogle få borde og stole, så jeg kan ikke leve af udeservering, siger Stephane Libourel.
Ifølge køkkenchefen har debatten handlet for meget om udeservering uden at tage hensyn til de mange, der ikke har den mulighed.
- Jeg tror, de fleste tænker som mig. Genåbning afhænger i høj grad af de betingelser, der følger med, siger Stephane Libourel.
Udeservering er ikke nok
Horestas direktør håber, at regeringen i forbindelse med den yderligere genåbning af samfundet vil overveje at åbne erhvervet efter samme model som i Norge og Sverige.
Her er afstandskravet nemlig sat ned til en meter, når planerne for genåbningens fase to fremlægges.
- Det er fint, hvis man tillader udeservering, men det er jo ikke noget, erhvervet i sig selv kan leve af, og da slet ikke i Danmark. Derfor håber vi på en langt bredere genåbning, siger Katia K. Østergaard til Politiken.
Hos Café Biografen har Jørgen Brochorst Christensen dog allerede sat borde og stole frem, så de er klar til at rykke ud med kort varsel.
- Det er i hvert fald ikke mig, de skal vente på, siger han.
- Det har været rigtig hårdt og svært at holde penge i kassen, og vi har kun lige kunne betale vores regninger, siger Michael Nielsen til TV 2/Fyn og fortsætter:
- Jeg håber, det bliver til en genåbning, der batter. Vi trænger til, at folk kommer ud og bruger nogle penge, for ellers kommer butikkerne ikke til at ligge her om et år og slet ikke i en by som Langeskov.
Hver dag føles som en trist søndag
I Langeskov Centret har kun tre butikker formået at kunne holde åbent, mens de resterende 24 butikker fortsat er lukkede.
Det har forvandlet centeret til et mennesketomt sted.
- Jeg beskriver lidt situationen som en vinterdepression i foråret. Man har gået her hver dag med tre butikker, der har åbent, og 24 der har lukket. Hver dag har føltes som en trist søndag, siger Michael Nielsen.
Én de butikker, der bogstaveligt talt har fundet en bagvej til at kunne åbne butikken er Alex Sko, der er ejet af Uwe Laigaard.
- I starten måtte vi ikke have kunder i butikken, men efter cirka 14 dage blev reglerne lavet om, så man kunne åbne, hvis man havde en direkte bagindgang til butikken, fortæller Uwe Laigaard.
Håber på at kunne åbne fordøren
Men selvom Alex Sko har haft åbnet via butikkens bagindgang, så håber Uwe Laigaard stadig, at han kan få lov til at åbne fordøren snart.
- Jeg håber, vi får lov at åbne ordenligt igen, selvom det så bliver med restriktioner. Jeg tror, at mange mennesker har holdt sig hjemme og ventet på at kunne handle igen, så jeg tror på, at det nok skal lykkes i sidste ende, siger Uwe Laigaard.
Frustreret restauratør:
- Det kan ikke hjælpe, at man tager branchen så useriøst
Planen for næste fase af genåbningen af Danmark er endnu ikke fastlagt, og det frustrerer indehaver af Sortebro Kro i Odense John Kofod. Han efterlyser klar og ærlig information.
Indehaver af Sortebro Kro John Kofod var noget nedslået, da han slukkede for sit fjernsyn søndag aften efter at have set et indslag med Statsminister Mette Frederiksen (S) på DR.
Ligesom så mange andre så han statsministeren fortælle, at regeringen endnu ikke kunne sige, hvad der ville blev genåbnet som det næste samt hvornår, det ville ske.
- Det skabte jo overhovedet ingen ro i maven, siger John Kofod, der tværtimod sad med en følelse af ikke at blive taget seriøst som branche. Han håber, at han, trods coronavirussens forudsigelighed, snart får lidt klarhed fra regeringens side.
Lukket i to måneder
John Kofod går rundt i køkkenet på Sortebro Kro. Det er snart to måneder siden, at der sidst blev kogt, stegt og tilberedt på de grå stålbordplader.
- Da vi lukkede ned torsdag den 12. marts om morgenen, troede vi jo, at det skulle vare i 14 dage, og det kunne vi klare. Men nu er vi fremme ved at se, om hele sommeren bliver smadret for os, siger den frustrerede indehaver.
Det eneste, der er meldt meget klart ud fra regeringen, er nemlig, at der ikke kommer nogen klar melding før lige op til den 10. maj, hvor næste fase af genåbningen efter planen skal foregå.
- Det er med et godt dansk udtryk meget frustrerende. Vi står med medarbejdere, som er kede af ikke at være til nytte og gavn og et restaurationsliv, der er fuldstændig ødelagt, fordi vi ikke har haft åbent i to måneder.
Har brug for en plan
Det er smittetrykket, der er årsagen til, at der ikke kommer en plan for en genåbning indtil kort før det planlagte pressemøde 10. maj. Det kan hurtigt ændre sig og lave om i planerne. Men det har John Kofod svært ved at acceptere.
- I sidste uge kom der en stor, forkromet plan for bygge- og anlægsbranchen. Så hvorfor kan man ikke give vores branche bare en lille smule information om, hvad der kommer til at ske? Vi er blevet holdt hen uge efter uge efter uge, siger John Kofod og fortsætter:
- Smittetal har jeg ikke forstand på, men hvis der skal tages højde for alle problemstillinger, så åbner Danmark jo aldrig igen.
Sortebro Kro vil gerne igen kunne slå dørene op og byde gæster indenfor til en hyggelig aften. Men John Kofod er klar over, at det kræver restriktioner og forbehold.
- Alt skal være snorlige, og det skal være sikkert at gå på restaurant. Men for at vi kan gøre vores bedste, så gæsterne kan gøre deres bedste, har vi brug for en plan, understreger han.
Efterlyser ærlighed og åbenhed
Coronavirussen har flere gange vist sig som utilregnelig og kan hurtigt vende op og ned på situationen hvad angår smittetryk. Statens Serum Institut har vurderet, hvilke instanser af samfundet, der giver en lav, middel, høj og meget høj smitterisiko. På den skala ligger restauranter og caféer i kategorien "middel risiko".
Risikovurderingen af genåbning
LAV RISIKO:
Fest, spise og indkøb
- Udendørsarealer
Kultur og tro
- Biblioteker
- Museer
- Zoologiske haver
MIDDEL RISIKO:
Skoler
- HF-enkeltfag
- Universiteter
- Professionshøjskoler
- Erhvervsakademier
- Kunstneriske videregående uddannelser (middel/høj ved fysisk aktivitet og/eller sang)
Kultur og tro
- Teatre
- Biografer
- Kirker, synagoger, moskeer med mere (middel/høj ved fysisk aktivitet og/eller sang)
Fest, spise og indkøb
- Restauranter
- Caféer
- Indkøbscentre, stormagasiner, arkader, basarer
- Vandpibecafé (middel/høj)
Aktivitet og sport
- Skøjtehaller
- Svømmehaller
- Udendørs sportsfaciliteter med fysisk afstand
HØJ RISIKO:
Skoler
- Kunstneriske videregående uddannelser (middel/høj ved fysisk aktivitet og/eller sang)
- 6.-10. klasser
- Gymnasiale uddannelser på nær afgangselever og ASF-klasser
- Erhvervsuddannelser
- Højskoler
Kultur og tro
- Kirker, synagoger, moskeer med mere (middel/høj ved fysisk aktivitet og/eller sang)
Fest, spise og indkøb
- Vandpibecafé (middel/høj)
- Barer og værtshuse
Aktivitet og sport
- Ungdomsklubber
- Aktivitets- og dagtilbud for socialt udsatte børn og unge
- Badeland
- Legeland
- Indendørsfaciliteter i forlystelsesparker
- Sportshaller – med fysisk afstand
MEGET HØJ RISIKO:
Skoler
- Efterskoler
Kultur og tro
- Forlystelsesparker
Fest, spise og indkøb
- Spillesteder
- Natklubber og diskoteker
Aktivitet og sport
- Fitnesscentre
- Sportshaller – med fysisk kontakt
- Vi har jo set de her farveinddelinger af, hvad der er farligt. Så nogen må jo have en plan på trods af, at tingene kan ændre sig. Hvorfor melder de ikke bare klart ud og siger, hvem de forventer, der skal åbne som de næste, spørger John Kofod, der mener at danskerne er voksne nok til at få klar besked.
I 21 år har han drevet Sortebro Kro og lever af at give sine gæster en god oplevelse.
- I alle 21 år har jeg aldrig haft underskud, og nu står vi så her og ved ikke engang, hvordan hverdagen kommer til at se ud på mandag, siger John Kofod, som er fortvivlet over, at han ikke ved, under hvilke forudsætninger, han igen kan byde gæster indenfor.
I sidste uge gav han sin brancheorganisation Horesta et kald for at høre, hvad de ville råde ham til, men uden held. De har nemlig heller ikke været i kontakt med regeringen og har ikke kunnet diskutere anbefalinger i forhold til hotel- restaurant og turistbranchen.
- Regeringen har sagt til os, at de holder hånden under vores branche, men det hjælper jo ikke, når de spreder fingrene. De skulle have spurgt os til råds, for det kan ikke hjælpe, at man tager den her branche så useriøst. Det er mine 17 medarbejderes livsdrøm og noget, jeg har kæmpet for i 21 år, understreger John Kofod.
I sit køkken står han derfor tilbage med ét brændende ønske:
- Vi vil bare gerne har en ærlig og åben plan. Er det i morgen, om en måned, to måneder eller et år, vi skal forvente at åbne? For konsekvensen bliver jo i sidste ende, at de danske restauranter må dreje nøglen, hvis ikke vi bliver taget seriøst, påpeger John Kofod.
Med eller uden restriktioner, så er Michael Nielsen også klar til igen at servere mad og kølige drikkevarer for kunder.
- Vi har gennem mange uger nu tænkt, at vi er klar til at åbne med de restriktioner, der følger med. Nu venter vi bare på, at regeringen siger go, siger Michael Nielsen.
Også hos genbrugsbutikken Danmission i Langeskov håber de snart at kunne åbne igen. De er dog ikke helt lige så klar som Uwe Laigaard og Michael Nielsen endnu.
- Hvis regeringen siger, at centeret kan åbne igen, så skal vi lige have styr på sikkerheden. Vi mangler stadig forskellige værnemidler, plexiglas og klistermærker til gulvet, siger Kirsten Hansen, der er frivillg i Danmission.
Klar til kunder
I Tarup Center i Odense ser Malene Kristensen også frem til en mulig genåbning.
Hun er butikschef i Hobbii. Inden nedlukningen var de i gang med forberedelserne til at kunne åbne butikken for første gang den 26. marts.
Men corona kom i vejen.
- Det var rigtig øv. Vi var klar til at holde en kæmpe fest og have godt med kunder i butikken, fortæller hun og fortsætter:
- Så holder vi en fest på et andet tidspunkt.
Svendborg er klar med speed-service til erhvervslivet
Svendborg Kommune og Svendborg Event har etableret en speed-service til virksomheder i byen, der sidder med spørgsmål til den muligt forestående genåbning af landet.
I Svendborg går erhvervsdrivende spændt og venter på en melding om, hvornår de igen må åbne op for deres virksomheder.
Svendborg Kommune har istandsat en såkaldt speed-service, som skal hjælpe erhvervslivet med at få afklaret de spørgsmål, der melder sig i forbindelse med den forestående genåbning fra 10. maj.
- Der er begyndt at være en del snak om, at der snart bliver åbnet meget op for Danmark igen, og her vil vi gerne være proaktive på at hjælpe erhvervslivet i gang igen, siger Rikke Berg, der er direktør for Miljø og Teknik i Svendborg Kommune.
Tættere på erhvervslivet
To personer fra Svendborg Kommune rykker ned på Havnepladsen, hvor Svendborg Event holder til. Allerede fra Store Bededag vil kontoret have åbent for personlig betjening fra 10 til 12, hvilket fortsætter henover weekenden og alle kommende hverdage.
- Vi laver den her lille straks-butik, som gør, at vi rykker tættere på erhvervslivet. På den måde kan erhvervsdrivende tale med både vej- og byggefolk på én gang og skal ikke ringe flere forskellige steder hen og koordinere svar, siger Rikke Berg.
Hun forklarer at spørgsmålene kan handle om alt fra at udnytte plads på fortorvet til udskænkning til overblik over lovgivning.
- To timer om dagen kan man komme direkte ind fra gaden og få hjælp. Uden for de to timer kan man som sædvanligt ringe, fortæller hun.
Alternative forretningsmodeller
Forud for forhandlingerne med partilederne onsdag aften, fortalte Mette Frederiksen, at genåbningen kommer til at indbefatte flere end først antaget, og at dem, der får lov til at åbne mere op i starten af næste uge får besked, så tingene kan falde på plads.
Svendborg Kommune og Svendborg Event vil netop sikre sig, at erhvervslivet kommer godt fra start i fase to med deres speed-service tiltag.
- Vi håber, at vi kan hjælpe erhvervslivet hurtigere i gang, så de kan får afklaret deres spørgsmål og hurtigt kan åbne op. Hvis de vil lave pop-up restauranter eller drive-in bio eller har helt andre alternative forretningsmodeller, kan vi hjælpe dem.
Også borgmester Bo Hansen (S) er glad for, at Svendborg Kommune vil hjælpe erhverslivet i gang.
- Vi har alle en interesse i, at hele Svendborg Kommune hurtigt kommer fra start. Kan vi som kommune være med til at sikre det ved at lave fleksible løsninger, prøvehandlinger og tænke ud af boksen, tror jeg, at det er den bedste hjælp, vi kan give, når erhvervslivet kommer med idéer og forslag i denne tid, siger borgmesteren i en pressemeddelse fra Svendborg Kommune.
Spørgsmålene er der ikke kommet mange af endnu, fordi virksomhederne alle venter på presemøde, der skal give klarhed.
- Forventningen er, at der vil være spørgsmål, fordi man skal i gang med at drive forretningen på en helt anden måde. Og hvis ikke, så ruller vi jo bare kontoret tilbage igen. Det vigtigste for os er, at vi kan hjælpe de erhvervsdrivende til at få en indtægt og dermed få skabt noget liv i byen igen, fastslår Rikke Berg.
Nu er hobby-butikken i stedet i gang med de sidste små forberedelser, hvis der bliver givet grønt lys til åbning mandag.
- Vi er 100 procent klar og glæder os til at tage imod nogle kunder, siger Malene Kristensen.
Butikschefen oplyser, at der er bestilt sprit og afskærmningssbånd. Desuden er butikken målt op, så de ved, hvor mange der kan være i butikken.
Optimisme
Centerchef i Tarup Center Kim Lynbech melder om optimisme blandt butikkerne i centeret.
- Det summer af liv herude. Butikkerne er så småt gået i gang med at gøre klar til åbning - forhåbentlig mandag, siger han til TV 2/Fyn.
Han oplyser desuden, at selv om få butikker har haft åbent, så har besøgstallet i centeret været fornuftigt.
- Vi har en superstærk Løvbjerg, hvor folk gerne vil handle deres varer, siger Kim Lynbech, der også kan fortælle, at resten af Tarup Center er klar til åbning, hvis regeringen tillader det.
Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart
kopieret!
En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.
Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.
Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.
Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.
Farlig jagt
Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.
To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.
Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.
Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.
I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.
Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.
Dronevideo er bevis
Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.
Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.
- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.
Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.
Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.
Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.
Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk
kopieret!
Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.
Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.
Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.
- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.
Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.
To sager
Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.
Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.
15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.
- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.
Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.
Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.
Arbejdsulykke: 20-årig omkom da loft styrtede ned
kopieret!
Der er tale om en 20-årig mand fra Østfyn, der fredag omkom i en arbejdsulykke på en ejendom nær Svendborg fredag. Det fortæller Fyns Politi til TV 2 Fyn.
- I forbindelse med et nedrivningsarbejde styrter et loft sammen ned over den 20-årige mand. Det er sket i forbindelse med en indvendig renovering i en bygning, lyder det fra Fyns Politi.
Politiet oplyser samtidig, at det efterforsker sagen fortsat for at klarlægge, hvordan ulykken kunne ske.
Arbejdstilsynet oplyser, at det er på stedet og efterforsker ulykken mandag.
De pårørende er underrettet.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
DSB melder om god stemning og mange tog til tiden
kopieret!
Den 23. december er ifølge DSB selv forløbet rigtig godt, selvom det er en af årets helt store jule-rejsedage.
Togene er kørt til tiden - i hvert fald mange af dem. 85 procent af passagerer er kommet frem indenfor 3 minutter af planlagt ankomsttid.
DSB fortæller også at de rejsende har sørget for god stemning i togvognene hele dagen igennem.
Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden
kopieret!
Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.
Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.
Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.
- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.
Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.
Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.
Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO
kopieret!
I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.
Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.
For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.
Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.
Haven holder åbent fra kl. 9-14.
DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning
kopieret!
DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.
Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.
- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.
Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
LYD
DEL
LYD
DEL
Flere julegaver købes i genbrugsbutikker
kopieret!
Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.
Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.
- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.
Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.
Novo-aktien gør comeback efter nedtur
kopieret!
Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.
Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.
Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.
Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.
Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.
Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.
Sammenlignede fostre med kødpålæg: - Nu vil hun i Folketinget
kopieret!
Når hun åbner munden eller sætter sig til tasterne, kommer der ofte en reaktion. Tit mange.
- Jeg er rimelig svesken på disken.
23-årige Sofie Mosgaard har sammenlignet kødpålæg og fostre som en joke i debatten om abortgrænsen herhjemme.
Kaldt sit eget parti for et ’kujonparti’, når det gjaldt koranloven. Stået på en scene og sagt: "Staten skal ud af min tissekone".
Nu er hun ét af de mulige navne i spil til at tage over, når begge de to fynske Venstre-folketingsmedlemmer snart vinker farvel til Christiansborg.
- Jeg blev opstillet i oktober, og nu ser det realistisk ud, hvilket er fuldstændig vanvittigt.
”Jeg skulle have været SF’er“
Den 23-årige Venstre-kvinde bliver ikke den nye Erling Bonnesen(V), lyder det. Men de ‘står grundlæggende på de samme ting’.
- At gøre Danmark mere liberalt, at livet på landet skal være mindre bureaukratisk, og det skal kunne lade sig gøre at være landmand i Danmark, siger Sofie Mosgaard (V).
Men hun vil også gerne trække partiet i en ny retning.
- Jeg kunne godt tænke mig, at flere som mig kom til at stemme på Venstre.
Bonnesen og Lilleholt på vej ud
I november meddelte det mangeårige medlem Erling Bonnesen, at han ikke genopstiller ved næste valg.
Den 16. december meldte den tidligere fynske minister Lars Chr. Lilleholt så ud, at han går efter borgmesterposten i Odense til kommunalvalget i efteråret - og heller ikke genopstiller til Folketinget.
De to politikere fik ved seneste valg i alt til sammen 11.500 personlige stemmer fra fynboerne.
Med andre ord er der mange stemmer at fiske i for nye og mindre kendte ansigter hos Venstre, som stiller op ved det folketingsvalg, der skal afholdes senest i 2026.
Hun beskriver sig selv som et på mange måder ’statistisk mirakel’.
- For jeg er en ung kvinde, der bor i en storby og har en lang, udadgående uddannelse. Jeg skulle jo have været SF’er i det lys, men det er jeg ikke, siger Sofie Mosgaard.
For woke til at være blå?
Når man spørger Sofie Mosgaard, hvad andre ville sige om hende, hvis de skulle bagtale hende - så lyder første svar, at hun “snakker helt vildt meget”.
Men så fremhæver hun et punkt, hvor hun skiller sig ud politisk. At hun har været “lidt på klingen” med både Venstre og med højrefløjen generelt, når det gælder LGBT-politik og ligestilling.
- Så jeg tror, der ville være noget om “hende der progressive Sofie - woke et eller andet”.
Er du i virkeligheden for woke til at være blå?
- Nej. Hvis du tager et udsnit af danskerne, så tror jeg ikke, jeg har vilde holdninger hverken på ligestillingsfronten eller på LGBT-politik. Så det er et kæmpe selvmål fra højrefløjen, at jeg står og ligner sådan en mærkelig fugl, siger Sofie Mosgaard.
Hun mener, det er “dybt godnat”, hvis vælgere kan se sig selv i al den blå politik, men bliver skræmt væk, eksempelvis hvis man er ung kvinde eller tilhører en minoritet og “ikke føler sig omfavnet af højrefløjen”.
Står Venstre rigtigt på det her område i dag?
- Det synes jeg grundlæggende, vi gør. Der er klart nogle ting, der skal kigges på, og det er jo, fordi vi skal have flere med. Man kan jo ikke bare komme ind og smide en bombe ind i lokalet og sige: “Så var der bare “free nips” til hele landsorganisationen”. Det kommer jo ikke til at ske. Det skal heller ikke ske. Det er jo en langsom forandring.
Blå bog - Sofie Mosgaard
23 år gammel.
Vandt Danmarksmesterskaberne i debat i 2024.
Kommer fra Fanø. Bor i dag i Odense.
Opstillet som folketingskandidat for Venstre i Odense Syd-kredsen i Fyns Storkreds.
Har været aktiv i Venstres Ungdom siden 2021, blandt andet som ligestillingsordfører.
Uddannet i statskundskab og journalistik.
Ude med riven - og balancegang
Når Sofie Moesgaard skriver opslag på sociale medier, kan det dele vandene. For eksempel da hun flettede en joke om kødpålæg ind i et indlæg i abortdebatten.
Jeg har altid hørt, at kød under 200 gram er pålæg. Men hvis det er et foster, så går man åbenbart fra pålæg til borger, når man rammer 220 gram? #dkpol
— Sofie Mosgaard (@SofieMosgaard) September 26, 2023
- Jeg synes, jeg var morsom. Jeg synes stadig, det er morsomt.
Men hun erkender også, at det kan være en svær balancegang, når man gerne vil gøre politik mere “farverigt”.
- Min intention var at slå lidt på de konservative idealer, men jeg havde jo så gjort en kvinde, som havde mistet et barn, ked af det. Og den skal man jo så sidde med. Var det det værd for hende?
Tror du, du kan kommunikere lige så bramfrit, som du gør i dag, hvis du kommer i Folketinget?
- Jeg tror ikke, jeg kan sige, at: “Staten skal ud af min tissekone”. Det tror jeg ikke, man skal sige fra Folketingets talerstol.
Her finder du hele TV 2 Fyns interview med Sofie Mosgaard. Snup en kop kaffe eller en småkage - og se med:
Rekordfå juleindbrud de sidste 10 år - kun stigning ét sted
kopieret!
Det bliver tryggere at forlade sit hjem i juledagene år efter år.
Med andre ord blev der i 2023 begået 362 indbrud mellem den 23.-31. december.
Men sammenligner man med 2013, altså ti år tidligere, var antallet oppe på 1.776. Det svarer til et fald på 80 procent fra 2013-2023. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Zoomer man ind og udelukkende kigger på udviklingen fra 2022-2023, var Region Syddanmark dog den eneste region, der oplevede en stigning i antallet af indbrud. Her oplevede man 95 indbrud i 2023.
Historisk set er den 24. december dagen med flest indbrud, når man kigger på tværs af juledagene. Og sidste år var ingen undtagelse.
På landsplan anmeldte 107 hjem et indbrud denne dag.
DSB forventer 40.000 rejsende mandag
kopieret!
Hos DSB forventer man, at mandag bliver julens travleste rejsedag med omkring 40.000 rejser.
Den travleste strækning op til juleaften er mellem København og Aarhus efterfulgt af strækningen København–Odense og København–Fredericia.
Sidste år var fredag 22. december ifølge DSB den travleste rejsedag mellem landsdelene med mere end 35.000 rejsende. Juleaften lå i 2023 om søndagen.
Hvis man i år rejser med tog 23. december, vil man opleve, at DSB sammen med Banedanmark har sendt særlige juleguider til udvalgte stationer. De skal sørge for, at passagerne kommer godt frem og tilbage.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her