5. okt. 2019 kl. 9:00
Fyn
Privat

Dagens Fantastiske Fællesskab: Nyt liv til slagtedyr

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Del

Det startede med to slagtegrise, Sigfred og Frida. Mød Dyrenes Frie Farm, som er indstillet til konkurrencen Fantastiske Fællesskaber.

Sådan her beskriver Dyrenes Frie Farm sig selv i deres indstilling:

Formålet med Dyrenes Frie Farm er at sætte fokus på danske produktionsdyr og de forhold, de lever under i landbruget. Vi redder forskellige dyr fra industrien, og vi ønsker at vise, hvor intelligente, kærlige og sjove, dyrene er.

Vi viser, hvor meget kvalitet, der kan være i deres liv, når de får lov til at udfolde sig i naturlige rammer. Vi taler først og fremmest dyrenes sag, men det er samtidig vigtigt for os at vise, hvor meget dyrene kan give til mennesker, hvis de blot får lov. Vi inviterer derfor alle interesserede indenfor, så de kan få lov til at se dyrene, høre deres individuelle livshistorier og nyde deres selskab. Derved skaber vi rammen om et fællesskab dyreglade mennesker imellem.

Læs også: Dagens Fantastiske Fællesskab: 120 kvinder elsker at cykle sammen

Hvordan vil I beskrive jer selv som fællesskab?

Dyrenes Frie Farm er et non-profit projekt, der drives udelukkende på frivillig basis. Vi afholder løbende officielle besøgsdage, hvor folk kommer fra hele landet. Desuden afholder vi loppemarkeder og et fast julearrangement. Endelig afholder vi arbejdsweekender, hvor der bygges, udbedres, males, graves osv., og hvor der i den grad gives plads til social pleje.

Vi hygger om folk, serverer mad, laver bål, synger, spiller guitar osv. Folk får lov at overnatte enten i vores campingvogn, i stuen eller i opslåede telte på hestefolden. Fælles for alle arrangementer er, at de er præget af en fantastisk stemning.

Folk bliver bare rigtig glade af at se dyr have det så godt. Og vi lader os fortælle, at et besøg hos os er helt uden sidestykke, og at det gør et kæmpe indtryk. Ud over de fastlagte besøg tager vi gerne imod skoleklasser og institutioner, og så vidt vores almindelige lønarbejde ved siden af farmen tillader det, tager vi også imod spontane besøg fra private. Vi tør derfor godt kalde os et alternativ til zoologisk have: i stedet for at se vilde dyr indespærret midt i en storby, tilbyder vi folk at komme på landet og se landbrugsdyr i noget, der ligner deres naturlige habitat.

Hvordan startede det hele?

Projektet startede for ca. 4 år siden, hvor vi reddede vores to første slagtegrise, Sigfred og Frida. De bor stadig hos os, Siden er der kommet mange andre dyr til, som vi har hentet fra forskellige dyresager i hele landet. I øjeblikket huser vi over 40 forskellige dyr.

Vi har nu ca. 40 betalende medlemmer, og vi har en frivilliggruppe på ca. 380 medlemmer, som vi kan trække på ved behov. Vi arbejder på at udvide vores medlemstal, ligesom vi arbejder på at gøre det muligt at ”adoptere” vores dyr, således at men får et særligt tilhørsforhold til ét bestemt dyr, som man betaler til og modtager løbende info om.

Hvorfor skal I vinde prisen?

Dyrenes Frie Farm er et unikt koncept. Der findes kun to fristeder for produktionsdyr i Danmark, og vi er de eneste, der har helt store ”slagtegrise”. Vi er derfor de eneste, der kan gøre det, vi gør: Vi kan vise, hvor fantastiske grise er, og hvor meget de fortjener at leve et værdigt liv. Vi gør en forskel for fællesskabet i og med, at folk fra hele landet strømmer til for at være fælles om ønsket om at se dyr hentet fra landbruget have det godt og få lov til at leve et langt liv.

Hvad skal prisen bruges til, hvis I vinder?

Når vi afholder arrangementer, har vi hidtil været afhængig af vejr og vind. Vi ønsker os derfor en stor lade, som skal kunne bruges til flere formål. Bl.a. til dyr i perioder samt opbevaring af halm, hø og foder. Men først og fremmest til gæster, herunder til introduktioner ved besøg, foredrag, skolebesøg, fællesspisning, overnatning osv.

Besøg Dyrenes Frie Farms hjemmeside og Facebook.

FAKTA

58 fantastiske fynske fællesskaber meldte sig til konkurrencen Fantastiske Fællesskaber. Her på siden præsenterer vi løbende de mange fællesskaber.

 

Den 4. november offentliggør vi de fem fællesskaber, som en jury har valgt at nominere. Samme dag åbner afstemningen, hvor alle fynboer inviteres til at stemme på deres favorit. Vinderen med flest stemmer modtager 100.000 kroner.

 

Fantastiske Fællesskaber er skabt i samarbejde mellem TV 2 Regionerne, Lokale og Anlægsfonden, Tuborgfondet og Made By Us

12. jan. 2025 kl. 19:34
Tophistorie
Mikkel Skov Svendsen

Ny lokalplan skruer op for musikken - nabo afprøver, hvor højt der må spilles

LYT
Del

Lydniveauet fra store koncerter på Dyrskuepladsen i Odense bliver alt for højt fremover, mener formanden for Dyrskuepladsens Naboer Nils Skeby.

Det siger han forud for den politiske behandling af en ny lokalplan for netop Dyrskuepladsen og Tusindårsskoven.

Lokalplanen lægger op til, at der må være et lydniveau på 95 decibel hos de nærmeste naboer under koncerterne - målt ved deres facade. Et lydniveau, der hidtil har været begrænset til 60 decibel.

Nils Skeby inviterede TV 2 Fyn forbi sit hjem, for at tydeliggøre, hvor højt 95 decibel lyder.

12. jan. 2025 kl. 17:03
Tophistorie
Screenshot fra video / Alexander Aagaard

Bygge-bagmand på Fyn fik minister til at se rødt - nu risikerer tysker fængsel og indrejseforbud

LYT
Del

Den tyske byggebagmand Osman Celik risikerer både fængsel, kæmpebøde og indrejseforbud, når han mandag og tirsdag er tiltalt for skattebedrageri ved retten i Odense.

Det fremgår af det anklageskrift, som TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har fået aktindsigt i.

Osman Celik har ifølge anklageskriftet snydt for 3,6 millioner kroner i skat, moms og arbejdsmarkedsbidrag i indkomstårene 2019 og 2020. Det beløb vil anklagemyndigheden have retur samt en bøde på det samme beløb.

Desuden er kravet, at Osman Celik får indrejseforbud i Danmark i seks år.

12. jan. 2025 kl. 12:00
Tophistorie
Google

Se de vilde billeder af Odense før og nu - men er udviklingen noget særligt?

LYT
Del

Før lå der en grøn græsmark. Nu ligger der et højhus og en station.

Før var der træer og buske. Nu er der et helt nyt boligområde.

Før lå der en firsporet færdselsåre. Nu er vejen helt væk.

Odense har forandret sig drastisk, især i de seneste 10-15 år.

På billederne kan du skubbe markøren for at se, hvor meget byen har forandret sig.

12. jan. 2025 kl. 6:00
Tophistorie
Rikke Mathiassen, Thomas Lekfeldt / Scanpix, Grafik: Carina Randeris

Tine frygtede iværksætter-livet: Se, om det lykkes at imponere Løvens Hule-ikon

LYT
Del

Tine Elisiussen tager en dyb indånding. Kirkesalen på slottet Koldinghus er fyldt.

Én af de fem ved dommerbordet er tidligere minister Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv. En anden er iværksætter-ikonet Jesper Buch, kendt for at vise tænder i DR-programmet Løvens Hule.

-Jeg synes ikke, det er det fedeste i hele verden at skulle stille mig op på en scene og fortælle om virksomheden. Omvendt synes jeg, det er fedt at kaste mig ud i ting, som jeg ikke nødvendigvis føler mig megakomfortabel i, fortæller Tine Elisiussen, der har øvet sin salgstale til hudløshed.

På fire minutter skal den 28-årige iværksætter forsøge at imponere dommerne ved konkurrencen Fynske Bank Startup Lab. Et scenarie hun bestemt ikke havde set for sig for bare få år siden.

12. jan. 2025 kl. 21:30
Anders Høgh

Hun er advokat og hjælper andre - pludselig fik hun dødstrusler

LYT
Del

Liv Dyrhauge er advokat - og har på grund af sit job haft trusler meget tæt på livet. Truslerne hang sammen med hendes arbejde, men påvirkede hende også i privatlivet.

Hun er langt fra alene. Mange advokater oplever trusler og chikane når de udfører deres arbejde.

Derfor vil den konservative politiker Mai Mercado have beskyttet advokater på lige fod med offentligt ansatte.

12. jan. 2025 kl. 17:37

Odense Håndbold taber til uovervindeligt tophold

LYT
Del

Der var topopgør i kvindernes Champions League i håndbold i dag - det foregik på Odense Håndbolds hjemmebane mod ungarske Gyor.

Ungarerne løb på banen til kampen med en føring i gruppe B med 13 point, mens Odense, der er ubesejret på hjemmebane, inden kampen var nummer 3 med 12 point - det samme som Esbjerg på andenpladsen.

Odense Håndbold vandt de to holds første møde i efteråret i Ungarn, men havde for store udsving spillemæssigt, mens Györ viste den rutine og klasse, der sendte holdet til tops i seneste sæson af den fornemmeste europæiske klubturnering, skriver Ritzau.

Kampen endte 32 - 34 til Gyor.

12. jan. 2025 kl. 15:28
Beklager, videoafspilleren kunne ikke indlæses.(Fejlkode: 104153)
Thomas Larsen-Bjerre

Der skal pruttes til Fyns største loppe- og kræmmermarked

LYT
Del

Altså om prisen. For på et kræmmermarked hører det sig til, at man ikke betaler den pris, der står på det lille stykke pap på varen. Det mener i hvert fald Ulrik Schnoor, der søndag havde vovet pelsen og var taget på kræmmermarked i Odense Kongrescenter.

- Skal man finde et eller andet, så skal der også pruttes lidt, det er jo en kunst i sig selv, siger han.

Både lørdag og søndag har der været rigtig mange mennesker forbi markedet, som har fået stor interesse. Det mærker Bjarne Johansen, der har en retrobutik i Assens, og har taget nogle af varerne med til sin stand.

- Det er gået fint, man skal ikke klage. Folk interesserer sig både for keramikken, skiltene og gamle dåser, siger han.

12. jan. 2025 kl. 13:21

Her er vinderne af årets Musical Awards

LYT
Del

Lørdag blev der afholdt Musical Awards på Odense Teater. Et årligt awardshow med henblik på at hylde de frivillige amatører, der hvert år arbejder for at skabe musicals på Fyn.

Årets forestilling: Hair

Årets kvindelige hovedrolle: Laura Stærke (Atlantis)

Årets mandlige hovedrolle: Rasmus Mansachs (My Fair Lady)

Årets kvindelige birolle: Signe Andersen (Ronja Røverdatter)

Årets mandlige birolle: Jan Larsen (Atlantis)

Årets kvindelige ensemblerolle: Silje Ida Amalie Andersen (Flashdance)

Årets mandlige ensemblerolle: Gustav Sejr (My Fair Lady)

Årets musikalske oplevelse: Flashdance

Årets koreografiske oplevelse: Hair

Årets kostumer: Ronja Røverdatter

Årets scenografi: Hair

12. jan. 2025 kl. 10:03

Regeringspartier vil holde magtfulde udlændinge ude af valgkamp

LYT
Del

Der bør ses på valgloven i Danmark, så magtfulde udlændinge ikke kan blande sig. Det mener både Moderaterne og Venstre.

Udmeldingen kommer, efter at milliardæren Elon Musk på det seneste har haft en stigende interesse i europæisk politik. Udenrigsordfører for Moderaterne Henrik Frandsen indrømmer til TV 2, at det ikke kan forhindres, at en som Elon Musk prøver at blande sig i dansk indenrigspolitik.

- Men jeg synes også, at vi skal have set på valgloven i Danmark, og om vi kan acceptere udenlandske bidrag til danske valgkampe. Det mener vi ikke, at vi skal accepterer, siger han til TV 2.

Gruppeformand i Venstre, fynskvalgte Lars Christian Lilleholt er enig i, at der skal kigges på valgloven.

12. jan. 2025 kl. 8:41

Risiko for glatte veje søndag morgen

LYT
Del

Der er risiko for glatte veje på stort set hele Fyn søndag morgen, hvor vejtemperaturen er under frysepunktet flere steder. Det viser DMI og Vejdirektoratets kortoversigter.

Særligt på Nord- og Midtfyn viser Vejdirektoratets kort, at risikoen for glatføre er stor.

12. jan. 2025 kl. 5:00
Beklager, videoafspilleren kunne ikke indlæses.(Fejlkode: 104153)

Søndagen byder på smukt men koldt vejr

LYT
Del

Kun i nogle timer midt på dagen kommer temperaturen over frysepunktet denne søndag. Til gengæld vil vinden aftage gradvist i løbet af dagen, så det kommer til at føles mindre og mindre koldt.

Dagen bliver solrig, så der er rig mulighed for en spadseretur eller andre udendørs aktiviteter, men vælg alligevel den varme jakke og eventuelt hue og handsker, når du skal ud.

Hele dagen igennem er der risiko for glatte veje, så det er anbefalelsesværdigt at tage sig i agt, hvis man skal ud og køre - især hvis bilen ikke har vinterdæk.

11. jan. 2025 kl. 19:40
Beklager, videoafspilleren kunne ikke indlæses.(Fejlkode: 104153)
Mikkel Skov Svendsen

Livredder-aspiranter kæmpede for drømmejobbet

Del

Lørdag var der optagelsesprøve til jobbet som kystlivredder ved Trygfonden. Snart skal de kommende livreddere på danske strande nemlig starte deres uddannelse.

Aspiranterne skulle blandt andet svømme 400 meter på tid, og så var der også dyknings- og bjærgningsøvelser der skulle bestås for blive sommerens kystlivreddere.

En af dem der havde taget turen til Odense er Lukas Erik Jeppesen fra Fredericia. De fleste af dem som tager til optagelsesprøve er studerende - ligesom Lukas.

Det er nemlig et særdeles velegnet job til de lange sommerferier, mens det for mange ikke længere hænger sammen med fuldtidsjobs og familie.

11. jan. 2025 kl. 18:35
Emil Helms/Ritzau Scanpix

Med tårnhøj promille efterlod mand en sti af ødelæggelse

LYT
Del

Onsdag skal Retten i Odense tage stilling til en sag der involverer spiritus, en køretur der gik galt og en bitter nabostrid.

Sagens første forhold drejer sig om køreturen den 27. marts 2021, hvor den 53-årige tiltalte mand kørte en tur først på aftenen i Odense.

På Søhusvej mistede han herredømmet over sin bil, hvor han klokken cirka 18.45 påkørte to lygtepæle, en postkasse, en brandhane og en parkeret bil.

Den 53-årige fik taget en alkometertest og en blodprøve skulle senere vise en promille på 3,36. Altså noget over de tilladte 0,5.

11. jan. 2025 kl. 17:42

Bil i brand på Svendborgmotorvejen

LYT
Del

Der udbrød brand i en bil på Svendborgmotorvejen, meddeler Vejdirektoratets trafikinfo.

Den brændende bil holder mellem afkørslerne Svendborg N og Kirkeby i retning mod Odense.

Da der er slukningsarbejde i gang på stedet opfordres bilister til at nedsætte hastigheden og generelt være opmærksomme, når de kører i området.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne på stedet.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere