Dagens Fantastiske Fællesskab: Nyt liv til slagtedyr
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det startede med to slagtegrise, Sigfred og Frida. Mød Dyrenes Frie Farm, som er indstillet til konkurrencen Fantastiske Fællesskaber.
Sådan her beskriver Dyrenes Frie Farm sig selv i deres indstilling:
Formålet med Dyrenes Frie Farm er at sætte fokus på danske produktionsdyr og de forhold, de lever under i landbruget. Vi redder forskellige dyr fra industrien, og vi ønsker at vise, hvor intelligente, kærlige og sjove, dyrene er.
Vi viser, hvor meget kvalitet, der kan være i deres liv, når de får lov til at udfolde sig i naturlige rammer. Vi taler først og fremmest dyrenes sag, men det er samtidig vigtigt for os at vise, hvor meget dyrene kan give til mennesker, hvis de blot får lov. Vi inviterer derfor alle interesserede indenfor, så de kan få lov til at se dyrene, høre deres individuelle livshistorier og nyde deres selskab. Derved skaber vi rammen om et fællesskab dyreglade mennesker imellem.
Dagens Fantastiske Fællesskab: 120 kvinder elsker at cykle sammen
Mød Q Cykling: 120 kvinder, som mødes og cykler sammen. Q Cykling er indstillet til konkurrencen Fantastiske Fællesskaber. Vinderen får 100.000 kroner
Sådan her beskriver Q Cykling sig selv i deres indstilling:
Der er plads til alle! Nybegyndere og erfarne. Kvinder som vil cykle på landevejene kan være med. En Facebook gruppe, der har omkring 120 medlemmer, som elsker at cykle.
Der er hver mandag mulighed for at melde sig på en af de tre grupper. Vi cykler mellem 50 - 70 km, hastighed 20-25, 25-28 og 28+ kilometer i timen.
Hvor mange er I?
Hver mandag møder mellem 15 - 25 friske kvinder op, for at cykle en skøn tur på de fynske landevej. Hver uge byder de erfarne rytter sig til, laver en rute og står for turen den efterfølgende mandag. Der er altid erfarne ryttere med, som er behjælpelige med, at få nybegynderne med hele vejen rundt.
Vores administratorer Anja David Greve, Marianne Eriksen og Helle Kragelund står derudover for at arrangere sociale arrangementer med foredrag og praktiske gøremål "lær din cykel at kende"
Gruppen er startet som en facebook gruppe for 11 måneder siden.
Hvorfor skal I vinde prisen?
Det er fantastisk at på så forholdsvis kort tid, er muligt at samle så mange skønne og forskellige kvinder, som har en interesse til fælles, at de gerne vil cykle på landevejene. Selvom man er nybegynder på en racercykel, så er der plads til en.
Hvad skal prisen bruges til, hvis I vinder?
Vi har i gruppen snakket om, at vi gerne vil have noget ens cykeltøj og på en weekend cykel tur.
Vil du med? Besøg Q Cykling her.
FAKTA
58 fantastiske fynske fællesskaber meldte sig til konkurrencen Fantastiske Fællesskaber. Her på siden præsenterer vi de mange fællesskaber.
Den 4. november offentliggør vi de fem fællesskaber, som en jury har valgt at nominere. Samme dag åbner afstemningen, hvor alle fynboer inviteres til at stemme på deres favorit. Vinderen med flest stemmer modtager 100.000 kroner.
Fantastiske Fællesskaber er skabt i samarbejde mellem TV 2 Regionerne, Lokale og Anlægsfonden, Tuborgfondet og Made By Us
Hvordan vil I beskrive jer selv som fællesskab?
Dyrenes Frie Farm er et non-profit projekt, der drives udelukkende på frivillig basis. Vi afholder løbende officielle besøgsdage, hvor folk kommer fra hele landet. Desuden afholder vi loppemarkeder og et fast julearrangement. Endelig afholder vi arbejdsweekender, hvor der bygges, udbedres, males, graves osv., og hvor der i den grad gives plads til social pleje.
Vi hygger om folk, serverer mad, laver bål, synger, spiller guitar osv. Folk får lov at overnatte enten i vores campingvogn, i stuen eller i opslåede telte på hestefolden. Fælles for alle arrangementer er, at de er præget af en fantastisk stemning.
Folk bliver bare rigtig glade af at se dyr have det så godt. Og vi lader os fortælle, at et besøg hos os er helt uden sidestykke, og at det gør et kæmpe indtryk. Ud over de fastlagte besøg tager vi gerne imod skoleklasser og institutioner, og så vidt vores almindelige lønarbejde ved siden af farmen tillader det, tager vi også imod spontane besøg fra private. Vi tør derfor godt kalde os et alternativ til zoologisk have: i stedet for at se vilde dyr indespærret midt i en storby, tilbyder vi folk at komme på landet og se landbrugsdyr i noget, der ligner deres naturlige habitat.
Hvordan startede det hele?
Projektet startede for ca. 4 år siden, hvor vi reddede vores to første slagtegrise, Sigfred og Frida. De bor stadig hos os, Siden er der kommet mange andre dyr til, som vi har hentet fra forskellige dyresager i hele landet. I øjeblikket huser vi over 40 forskellige dyr.
Vi har nu ca. 40 betalende medlemmer, og vi har en frivilliggruppe på ca. 380 medlemmer, som vi kan trække på ved behov. Vi arbejder på at udvide vores medlemstal, ligesom vi arbejder på at gøre det muligt at ”adoptere” vores dyr, således at men får et særligt tilhørsforhold til ét bestemt dyr, som man betaler til og modtager løbende info om.
Hvorfor skal I vinde prisen?
Dyrenes Frie Farm er et unikt koncept. Der findes kun to fristeder for produktionsdyr i Danmark, og vi er de eneste, der har helt store ”slagtegrise”. Vi er derfor de eneste, der kan gøre det, vi gør: Vi kan vise, hvor fantastiske grise er, og hvor meget de fortjener at leve et værdigt liv. Vi gør en forskel for fællesskabet i og med, at folk fra hele landet strømmer til for at være fælles om ønsket om at se dyr hentet fra landbruget have det godt og få lov til at leve et langt liv.
Hvad skal prisen bruges til, hvis I vinder?
Når vi afholder arrangementer, har vi hidtil været afhængig af vejr og vind. Vi ønsker os derfor en stor lade, som skal kunne bruges til flere formål. Bl.a. til dyr i perioder samt opbevaring af halm, hø og foder. Men først og fremmest til gæster, herunder til introduktioner ved besøg, foredrag, skolebesøg, fællesspisning, overnatning osv.
Besøg Dyrenes Frie Farms hjemmeside og Facebook.
FAKTA
58 fantastiske fynske fællesskaber meldte sig til konkurrencen Fantastiske Fællesskaber. Her på siden præsenterer vi løbende de mange fællesskaber.
Den 4. november offentliggør vi de fem fællesskaber, som en jury har valgt at nominere. Samme dag åbner afstemningen, hvor alle fynboer inviteres til at stemme på deres favorit. Vinderen med flest stemmer modtager 100.000 kroner.
Fantastiske Fællesskaber er skabt i samarbejde mellem TV 2 Regionerne, Lokale og Anlægsfonden, Tuborgfondet og Made By Us
Ny lokalplan skruer op for musikken - nabo afprøver, hvor højt der må spilles
kopieret!
Lydniveauet fra store koncerter på Dyrskuepladsen i Odense bliver alt for højt fremover, mener formanden for Dyrskuepladsens Naboer Nils Skeby.
Det siger han forud for den politiske behandling af en ny lokalplan for netop Dyrskuepladsen og Tusindårsskoven.
Lokalplanen lægger op til, at der må være et lydniveau på 95 decibel hos de nærmeste naboer under koncerterne - målt ved deres facade. Et lydniveau, der hidtil har været begrænset til 60 decibel.
Nils Skeby inviterede TV 2 Fyn forbi sit hjem, for at tydeliggøre, hvor højt 95 decibel lyder.
- Jeg er utroligt skuffet. Jeg havde forventet, at der med det nye udspil ville blive tage hensyn. Men den her forøgelse vil lægge et betydeligt tryk på os som naboer, siger Nils Skeby. Han er formand for foreningen Dyrskuepladsens naboer.
Virakken om koncerterne på dyrskuepladsen har efterhånden varet længe. Den nuværende lokalplan for området giver ikke lov til afholdelse af koncerter. Derfor har Odense Kommune udarbejdet et udkast til en ny.
Men den er forkastelig, mener Nils Skeby, der også stiller op til kommunalvalget ved at skabe en borgerliste.
- Det her er en markant forøgelse af den gene, der er for naboerne herude, siger Nils Skeby.
Hvor højt er 95 decibel?
Ude i haven har formanden nu fundet sin Soundbox frem. Stille og roligt tænder han for en gang solid rock, og skruer derefter helt op.
Spørgsmål: Nils Skeby, du bor i landets tredjestørste by - her hvor vi står kan vi høre trafikken fra Sdr. Boulevard, i sommerperioden er der bare mange mennesker, og der er festivaler og folk udenfor overalt. Er det ikke bare noget, man må tage med?
- Der er selvfølgelig ting, vi må acceptere. Men det er det samlede lydtryk, som stresser os. Derfor havde jeg håbet, at vi kunne finde en god balance for Dyrskuepladsen. Men kommunen har ikke ønsket at drøfte opsætningen derovre, siger Nils Skeby, der nu befinder sig i sin stue.
Ude på den anden side af vinduet hamrer rockmusikken løs, og Nils Skeby finder sin telefon frem for at måle støjniveauet.
Her viser telefonen - som ikke er professionelt måleudstyr - et niveau omkring 73 til 78 decibel indendørs.
- Arbejdstilsynets støjregler lyder, at ved 80 decibel skal der bruges høreværn, så det synes jeg er i overkanten i mit eget, det her. Det skal være sådan, at mennesker skal kunne være i deres bolig uanset, hvad der foregår udenfor, siger Nils Skeby.
Derfor undersøger TV 2 Fyn støjniveau
TV 2 Fyn har valgt at undersøge, hvor højt 95 decibel lyder, fordi der i den nye lokalplan lægges op til, at det er lydniveauet, der må være i forbindelse med koncerter ved nærmeste nabo til Dyrskuepladsen.
Nils Skeby oplyser til TV 2 Fyn, at han forud for testen advarede sine naboer om den høje musik.
Behandler lokalplanen mandag
En af dem, der skal være med til at tage stilling til den nye, opdaterede lokalplan for området, er Liberal Alliances medlem af byrådet, Araz Khan. Han sidder også med i By- og kulturudvalget.
- Jeg synes det er vigtigt, at vi overholder den lovgivning der er til. Vi har ikke overholdt den gældende lokalplan, og derfor udarbejdes der nu en ny.
Der kommer til at være tale om en væsentlig forøgelse af lydniveauet, og til det siger Araz Khan, at han synes det er vigtigt at lytte til naboerne.
- Vi kan ikke udsætte mennesker for vedvarende larm. Men hvis vi inde for lovens rammer kan afholde tre-fire store koncerter til gavn for byen om året, unge som gamle. Så er det en prioritet, vi gerne vil se på, inden for de juridiske rammer, der er, siger han.
Behandlingen af den ny lokalplan finder sted mandag i By- og kulturudvalget.
Bygge-bagmand på Fyn fik minister til at se rødt - nu risikerer tysker fængsel og indrejseforbud
kopieret!
Den tyske byggebagmand Osman Celik risikerer både fængsel, kæmpebøde og indrejseforbud, når han mandag og tirsdag er tiltalt for skattebedrageri ved retten i Odense.
Det fremgår af det anklageskrift, som TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har fået aktindsigt i.
Osman Celik har ifølge anklageskriftet snydt for 3,6 millioner kroner i skat, moms og arbejdsmarkedsbidrag i indkomstårene 2019 og 2020. Det beløb vil anklagemyndigheden have retur samt en bøde på det samme beløb.
Desuden er kravet, at Osman Celik får indrejseforbud i Danmark i seks år.
Fusk og snyd
Som Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn tidligere har kunnet fortælle, er Osman Celik to gange blevet idømt konkurskarantæne, fordi han i virksomhederne OC Byg Aps og Optima Plan ApS har betalt medarbejderne sort, snydt i skat, fusket med regnskaber og hævet flere millioner, før firmaerne så endte med at gå konkurs.
Et tredje firma, Hamburg Plan, gik konkurs i starten af 2023.
Men det er oprydningen i Optima Plan, der nu udrulles i retten i Odense.
Trods to konkurskarantæner lykkedes det Osman Celik, der er bosiddende i Hamborg, at fortsætte sin blakkede “erhvervskarriere”, fordi der var huller i det danske karantænesystem.
Osman Celik stod opført på to forskellige adresser i Hamborg, og så troede systemet, at der var tale om to forskellige personer.
Afsløringerne i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fik justitsminister Peter Hummelgaard til at se rødt.
- Det er problematisk, hvis ledelsesmedlemmer, der er bosat eller opholder sig i udlandet, kan undgå konsekvenserne af en konkurskarantæne, der pålægges ved en kendelse afsagt af en dansk domstol, sagde Peter Hummelgaard.
I marts 2024 oplyste Hummelgaard i en pressemeddelelse, at han vil give offentlig adgang til konkurskarantæner, men det har dog den begrænsning, at man skal søge Erhvervsstyrelsen, der så afgør, om man har en berettiget interesse i forespørgslen.
Konkursrytter
Osman Celiks danske selskaber beskæftigede sig med gulvstøbning og andet byggearbejde med lavtlønnet, østeuropæisk arbejdskraft.
I Tyskland blev han allerede i slutningen af 90’erne afsløret som konkursrytter med en perlerække af selskaber, der blev lukket med store tab, mens Osman Celik selv kunne tømme selskaberne og efterlade regningen til leverandører og skattemyndigheder.
Sådan var hans metode i Tyskland. Og sådan har den været i Danmark.
I konkursen efter Optima Plan, der nu afdækkes i retten i Odense, studsede først revisor, siden kurator og Skattestyrelsen over, at overskuddet før skat var på 84.766 kroner - en grundigere gennemgang viste, at det reelle resultat burde have været 4,6 millioner kroner.
Skattestyrelsen fandt også ud af, at Osman Celik havde hævet over 1,8 millioner kroner af selskabets penge.
Osman Celik afviser dog at have taget penge ud af selskabet til sig selv.
- Jeg har ikke taget noget. Jeg har ikke engang taget løn ud, har han tidligere udtalt til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende.
Han mente tværtimod, at selskabet skyldte ham penge, fordi han privat har skudt penge ind i firmaet.
På Fyn samarbejdede Osman Celik bl.a. med den daværende formand for DI Byggeri på Fyn, Dan Virkelyst Johansen, indehaver af LH-Gulve.
Han fyrede først Celik som samarbejdspartner og valgte efterfølgende at trække sig som formand for DI Byggeri på Fyn.
Faktaboks
Søndag den 13. november kunne Fyens Stiftstidende og TV2 Fyn afsløre, at Osman Celik, en flere gange bedrageridømt tysk bygge-bagmand fra Hamborg, havde slået sig ned i Odense og havde arbejdet på flere store byggeprojekter, mens han både underbetalte sine primært østeuropæiske ansatte, havde sort økonomi og stod bag konkursrytteri.
Efterfølgende kom det frem, at Osman Celik i sin tid i Danmark i årevis har været fast underentreprenør for en af de helt store navne i fynsk erhvervsliv, nemlig Dan Virkelyst Johansenm indehaver af LH Gulve.
Ud over at være indehaver af det over 100 år gamle firma LH Gulve, var Dan Virkelyst Johansen også formand for arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri Byggeri på Fyn - og dermed repræsentant for den danske model og dermed ordnede forhold på arbejdsmarkedet.
Det stoppede dog fredag den 18. november, hvor Dansk Industri meddelte, at Dan Virkelyst Johansen trækker sig fra samtlige sine tillidsposter.
Osman Celiks seneste firma, Hamburg Plan, gik konkurs mandag den 19. december.
Hamborg Plan havde forinden bl.a. arbejdet på Olav de Lindes byggeplads ved Thrige-firkanten som underentreprenør for LH Gulve, der var underentreprenør for Olav de Lindes hovedentreprenør NJ Gruppen.
Celik erklærer sig ikke skyldig
Osman Celiks advokat, Niclas Turan Kandemir, forventer, at hans klient dukker op mandag og tirsdag.
Han oplyser samtidig til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende, at hans klient erklærer sig ikke skyldig i alle anklagepunkter.
Se de vilde billeder af Odense før og nu - men er udviklingen noget særligt?
kopieret!
Før lå der en grøn græsmark. Nu ligger der et højhus og en station.
Før var der træer og buske. Nu er der et helt nyt boligområde.
Før lå der en firsporet færdselsåre. Nu er vejen helt væk.
Odense har forandret sig drastisk, især i de seneste 10-15 år.
På billederne kan du skubbe markøren for at se, hvor meget byen har forandret sig.
Gartnerbyen
Professor: Derfor har Odense ændret sig så meget
Årsagen er ifølge professor i arkitektur og fysisk planlægning Claus Bech-Danielsen fra Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet i København det samme, som man kender fra andre større byer.
- De større danske byer har alle sammen udviklet sig drastisk. De centrale byer er blevet mere attraktive at bo i, og derfor har de vokseværk. De vil gøre sig attraktive som boligbyer og ikke som handelsbyer som tidligere, siger Claus Bech-Danielsen.
- Omlægningen af Thomas B. Thriges Gade er et af de bedste eksempler på bymidteomlægning. Det er et opgør med efterkrigstiden, hvor man gjorde meget for, at bilerne kunne komme igennem byen. Det handlede mere om trafikplanlægning i en effektiv by end et rart sted at bo og være, forklarer han.
På billederne kan man både se, hvordan bymidten har transformeret sig, og hvordan byen har udvidet sig.
Odense Banegård Center
Generel udvikling som andre byer
Med omlægningen af Thomas B. Thriges Gade har Odense et spydspidsprojekt, mener Claus Bech-Danielsen, men omvendt skiller Odense sig ikke ekstraordinært ud fra andre storbyer, og den har faktisk haltet efter i forhold til andre byer - eksempelvis Aarhus - på nogle områder.
- Når man kommer ned til havnen, er Odense først nu ved at komme i gang. I Odense er udviklingen ikke gået stærkere, men der er tale om generel tendens i større byer, siger Claus Bech-Danielsen.
Syddansk Universitet
Professoren mener, at det er en god ting, at de større danske byer udvikler sig hen mod centralt placerede boligområder frem for tung biltrafik. I de kommende år fortsætter transformationen blandt andet i Vollsmose og på havnen, og her er det ifølge professoren vigtigt, at byen prioriterer de udsatte områder, der kan have det svært.
Se fynboernes egne billeder: Fem sprogfejl på ét skilt
Fynboerne har sendt deres egne eksempler på sprogfejl i det fynske. Se, om du kan spotte fejlene - svaret får du under de enkelte billeder.
Det vrimler med sprogfejl i det fynske.
I løbet af den seneste uges tid har TV 2/Fyn sat fokus på sprogfejl i det offentlige rum. De opstår på alt fra vejskilte og elevatorer til nyhedsartikler og i indkøbscentre.
Tirsdag kunne du på tv2fyn.dk se fire eksempler på sprogfejl i det fynske, og i den forbindelse opfordrede vi fynboerne til at sende deres egne billeder ind.
Du kan se nogle af fynboernes egne billeder herunder:
Eksempel 1: Fem fejl på ét skilt
I Dalumcentret i Odense kunne du i et supermarked for noget tid siden finde dette skilt.
Der er ikke færre end fem fejl på skiltet. Ordet “minikaktus” i overskriften skal skrives i ét, “I” skal skrives med småt, og så er der ingen grund til at bruge udråbstegn - medmindre det er blevet råbt af Jan Gintberg. I den anden tekst er “uden” og “fingre” stavet forkert. Tæller man "skjul" med som en fejl ("skjuler"), er der seks.
Eksempel 2: Fynske bynavne
I Kongens Have så alle bannerne sådan ud, fortæller Louise Møller Madsen. Billedet er taget 6. juli.
- Det er simpelthen for pinligt, siger hun.
Svendborg mangler et d.
Eksempel 3: Fynsk udtale
Endnu en gang mangler der et d. Denne gang er det i ordet “nudler”. Det er skrevet, ligesom det udtales på fynsk. Billedet er taget for noget tid siden i Asperup.
Eksempel 4: Hvem piller træet ved?
På dansk bruger man - i modsætning til engelsk - sammensatte navneord, og dette eksempel viser hvorfor.
Eksempel 5: Skal man virkelig vande legeområdet?
Endnu et godt eksempel på, hvorfor det er vigtigt med sammensatte navneord. Skiltet står i Munke Mose i Odense.
- Odense har landets klart største almene boligområde. Der er en kæmpe udvikling i gang, og der er det vigtigt, at de prioriterer Vollsmose. De skal passe på at tage pusten ud af, hvad der foregår i Vollsmose, siger Claus Bech-Danielsen.
Her peger han blandt andet på, at hvis man bygger flere boliger ved havnen, kan det være svært at gøre Vollsmose attraktiv for potentielle lejere og investorer.
Thomas B. Thriges Gade
Ved Hans Jørgen Stræde
I 2008 gik det for alvor i gang
Det var et enigt byråd i Odense, der i 2008 besluttede, at Thomas B. Thriges Gade skulle lukkes.
De ældste billeder i denne artikel er fra 2009, lige inden de største byforandringer gik i gang.
Letbanen blev vedtaget i 2011, og byggeriet gik i gang i 2014. Otte år senere stod den klar - to år forsinket.
Tine frygtede iværksætter-livet: Se, om det lykkes at imponere Løvens Hule-ikon
kopieret!
Tine Elisiussen tager en dyb indånding. Kirkesalen på slottet Koldinghus er fyldt.
Én af de fem ved dommerbordet er tidligere minister Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv. En anden er iværksætter-ikonet Jesper Buch, kendt for at vise tænder i DR-programmet Løvens Hule.
-Jeg synes ikke, det er det fedeste i hele verden at skulle stille mig op på en scene og fortælle om virksomheden. Omvendt synes jeg, det er fedt at kaste mig ud i ting, som jeg ikke nødvendigvis føler mig megakomfortabel i, fortæller Tine Elisiussen, der har øvet sin salgstale til hudløshed.
På fire minutter skal den 28-årige iværksætter forsøge at imponere dommerne ved konkurrencen Fynske Bank Startup Lab. Et scenarie hun bestemt ikke havde set for sig for bare få år siden.
- Lød farligt
Nej, faktisk lå det ikke i kortene, at Tine Elisiussen fra Odense overhovedet skulle stifte sin virksomhed, Nordic Phantoms.
Men som studerende havde hun udviklet en særlig træningsdukke med indre blødninger til læger og kirurger. Den faldt i god jord hos en overlæge fra Odense Universitetshospital, som gentagne gange opfordrede den unge ingeniør til at forsøge at gøre det til en forretning.
- Min allerførste reaktion var jo: ”Nej, jeg skal ikke”. Det lød lidt farligt og ude på dybt vand. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle gribe det an, så det havde jeg ikke lyst til, husker Tine Elisiussen.
Læger ”blæst bagover” - Tines usædvanlige opfindelse kan redde menneskeliv
Det sprøjter ud med blod.
Tine Elisiussen står ved siden af en hvid mannequindukke udformet som en torso og et hoved fra en menneskekrop.
Hun fører langsomt kameraet længere ned i dukkens spiserør, og på skærmen kan man se blodet strømme fra små udposninger, åreknuder og et mavesår.
Tine Elisiussen har selv opfundet den særlige dukke.
Nu håber hun, den kan blive begyndelsen på et iværksættereventyr, der potentielt kan redde menneskeliv langt ud over Danmarks grænser.
Havde aldrig set noget lignende
Det var i jagten på et specialeprojekt som ingeniørstuderende, at Tine Elisiussen fik kontakt til en læge fra Odense Universitetshospital.
Han manglede et såkaldt fantom: en slags dukke, med blødninger i spiserøret.
Den ide tog Tine Elisiussen til sig. Hun lavede en prototype og inviterede en gruppe læger og sygeplejersker til at afprøve den.
- De var blæst bagover, da de så hvor virkelighedstro, jeg havde lavet den. De havde aldrig nogensinde set noget lignende, fortæller Tine Elisiussen og tilføjer, at det var gentagne opfordringer fra en af overlægerne, der gav hende modet til at forsøge at gøre opfindelsen til en forretning.
Kan redde liv
Tine Elisiussen kalder sin opfindelse en kompliceret version af den slags dukker, mange af os har mødt på et førstehjælpskursus.
Hendes dukke skal dog bruges af læger og kirurger til at træne sjældne operationer, der i sidste ende kan betyde forskellen på liv og død. Hvis man ikke handler hurtigt, kan eksempelvis et blødende mavesår nemlig blive fatalt.
- Med vores fantom kan lægerne løbende øve sig i at stoppe blødningerne, så de er trygge i at gøre det. Forestil dig, at du står med et menneske, der er ved at dø, og skal udføre en behandling, du ikke har lavet i tre måneder. Det er ikke så rart, slår Tine Elisiussen fast.
Store drømme
I dag driver Tine Elisiussen virksomheden Nordic Phantoms sammen med sin forretningspartner, Kicki Norman. Dukken, der simulerer blødninger i den øvre mave-tarm-kanal, bliver brugt som en del af uddannelsen af kommende kirurger.
Drømmen er at sælge opfindelsen til hospitaler over hele Europa og med tiden udvikle flere forskellige fantomer, der vil gøre det muligt for læger at træne indgreb andre steder i kroppen.
- Som ingeniør kunne jeg helt sikkert gå ud og få et job et sted, hvor jeg kunne tjene det dobbelte af det, jeg gør nu. Men det er ikke det vigtigste. Jeg vil rigtig gerne gøre en forskel for andre mennesker - så at skabe noget, der i sidste ende kan redde menneskeliv, er meget vigtigt for mig, siger Tine Elisiussen.
“Rædselsfuldt” at netværke
Selv da Tine Elisiussen efter mange og nøje overvejelser valgte springe ud som iværksætter, følte hun sig stadig ikke helt på hjemmebane.
- Bare dét at tage til et netværksmøde, syntes jeg, ville være rædselsfuldt dengang. For så skulle jeg stå og smalltalke med fremmede mennesker, og det havde jeg virkelig ikke lyst til, husker Tine Elisiussen, der af Dansk Erhverv sidste år blev udråbt som en af de ‘25 kvindelige iværksættere, du bør kende’.
Noget at blære sig med
Hen over de seneste tre år har Tine Elisiussen alligevel overvundet sig selv, og sammen med sin forretningspartner har hun været til talrige arrangementer for at promovere Nordic Phantoms.
At netværke er blevet en del af hverdagen, ligesom dét at deltage i iværksætterkonkurrencer ligesom den på Koldinghus.
Her er det nemlig ikke bare pengepræmierne, der lokker - men også det blåstempel, der følger med en førsteplads.
- I den her verden er det vigtigt, at kunne vise ‘traction’. Det er de ting, man har opnået med sin virksomhed, og som man kan blære sig med, når man sidder over for en mulig investor, fortæller Tine Elisiussen.
Hemmeligt “Paradise”-trick
Tilbage i den fyldte sal ved Fynske Bank Startup Lab er Tine Elisiussen klar til at gå på scenen. Hænderne har hun samlet foran kroppen, og diskret presser hun sin tommeltot ned i det bløde punkt mellem modsatte hånds tommel- og pegefinger.
Det er et lille, beroligende trick, hun har lært på en iværksætterworkshop, og som hun har døbt ‘Paradise-hænderne’. Hun synes, det ligner den måde, som en reality-tv-værter gestikulerer på.
- Jeg ville ønske, at jeg var sådan én, der bare kunne buldre igennem og sige ”det gør vi bare – hvad er det værste, der kan ske”. Men hvis nogen spørger, om jeg for eksempel vil holde et oplæg, er min aller-allerførste tanke stadig “nej”, siger Tine Elisiussen, inden hun tilføjer:
- Men nu stopper jeg faktisk op, og siger til mig selv: ”Det kan du godt. Og du ved, at hvis du gør det, så har du det bare megagodt bagefter”.
Se om det lykkes Tine Elisiussen at imponere Jesper Buch og resten af dommerpanelet i TV 2 Fyns miniserie i to afsnit. Du finder begge afsnit her:
Hun er advokat og hjælper andre - pludselig fik hun dødstrusler
kopieret!
Liv Dyrhauge er advokat - og har på grund af sit job haft trusler meget tæt på livet. Truslerne hang sammen med hendes arbejde, men påvirkede hende også i privatlivet.
Hun er langt fra alene. Mange advokater oplever trusler og chikane når de udfører deres arbejde.
Derfor vil den konservative politiker Mai Mercado have beskyttet advokater på lige fod med offentligt ansatte.
Liv Dyrhauge fra Svendborg lever af at beskytte andres interesser i de danske retssale. Men i dag råber hun op om de alvorlige konsekvenser det kan have at passe sit arbejde som advokat.
Som beskikket advokat i en familieretssag om forældremyndighed oplevede Liv Dyrhauge nemlig selv hvor dårligt advokater er stillet, når de selv bliver truet på livet.
Her begyndte moren i sagen at true hende - Liv Dyrhauge repræsenterede faren.
- Hun starter med at ringe meget tideligt om morgenen og truer med, at nu kommer der nogle efter mig, skærer fingrene af mig og slår mig ihjel.
De trusler tager Liv Dyrhauge med til politiet - men uden den store reaktion.
- Betjenten griner af mig og siger, at det må jeg kunne tåle, fortæller hun.
Loven skal ændres
Selvom Liv Dyrhauge har fortalt sin historie flere gange, så ville hun kunne ende i samme situation i dag.
Og derfor vil det fynske folketingsmedlem for de konservative Mai Mercado nu have advokater som Liv Dyrhauge beskyttet på lige vilkår med andre offentlige ansatte.
- Jeg synes det er et symptom på, at vi ikke har et sundt retssystem. I en retssal der er alle andre funktioner dækket ind under paragraf 119, hvis der er sager om vold eller trusler mod dem. Forsvarsadvokaten er den eneste, der ikke er omfattet af det.
Ifølge Liv Dyrhauge kunne det have gjort en forskel hvis hendes arbejde også var særligt beskyttet mod trusler under straffelovens paragraf 119.
- Hvis jeg havde været omfattet af den paragraf, havde det gjort alverden til forskel. Her endte det med, at jeg måtte træde ud af sagen og måtte efterlade min part. Men da mine børn blev involveret, blev det mit eget behov, jeg måtte vælge, siger hun.
Hos Advokatsamfundet viser undersøgelser, at op i mod en tredjedel af alle advokater har oplevet trusler.
Odense Håndbold taber til uovervindeligt tophold
kopieret!
Der var topopgør i kvindernes Champions League i håndbold i dag - det foregik på Odense Håndbolds hjemmebane mod ungarske Gyor.
Ungarerne løb på banen til kampen med en føring i gruppe B med 13 point, mens Odense, der er ubesejret på hjemmebane, inden kampen var nummer 3 med 12 point - det samme som Esbjerg på andenpladsen.
Odense Håndbold vandt de to holds første møde i efteråret i Ungarn, men havde for store udsving spillemæssigt, mens Györ viste den rutine og klasse, der sendte holdet til tops i seneste sæson af den fornemmeste europæiske klubturnering, skriver Ritzau.
Kampen endte 32 - 34 til Gyor.
Der skal pruttes til Fyns største loppe- og kræmmermarked
kopieret!
Altså om prisen. For på et kræmmermarked hører det sig til, at man ikke betaler den pris, der står på det lille stykke pap på varen. Det mener i hvert fald Ulrik Schnoor, der søndag havde vovet pelsen og var taget på kræmmermarked i Odense Kongrescenter.
- Skal man finde et eller andet, så skal der også pruttes lidt, det er jo en kunst i sig selv, siger han.
Både lørdag og søndag har der været rigtig mange mennesker forbi markedet, som har fået stor interesse. Det mærker Bjarne Johansen, der har en retrobutik i Assens, og har taget nogle af varerne med til sin stand.
- Det er gået fint, man skal ikke klage. Folk interesserer sig både for keramikken, skiltene og gamle dåser, siger han.
Her er vinderne af årets Musical Awards
kopieret!
Lørdag blev der afholdt Musical Awards på Odense Teater. Et årligt awardshow med henblik på at hylde de frivillige amatører, der hvert år arbejder for at skabe musicals på Fyn.
Årets forestilling: Hair
Årets kvindelige hovedrolle: Laura Stærke (Atlantis)
Årets mandlige hovedrolle: Rasmus Mansachs (My Fair Lady)
Årets kvindelige birolle: Signe Andersen (Ronja Røverdatter)
Årets mandlige birolle: Jan Larsen (Atlantis)
Årets kvindelige ensemblerolle: Silje Ida Amalie Andersen (Flashdance)
Årets mandlige ensemblerolle: Gustav Sejr (My Fair Lady)
Årets musikalske oplevelse: Flashdance
Årets koreografiske oplevelse: Hair
Årets kostumer: Ronja Røverdatter
Årets scenografi: Hair
Regeringspartier vil holde magtfulde udlændinge ude af valgkamp
kopieret!
Der bør ses på valgloven i Danmark, så magtfulde udlændinge ikke kan blande sig. Det mener både Moderaterne og Venstre.
Udmeldingen kommer, efter at milliardæren Elon Musk på det seneste har haft en stigende interesse i europæisk politik. Udenrigsordfører for Moderaterne Henrik Frandsen indrømmer til TV 2, at det ikke kan forhindres, at en som Elon Musk prøver at blande sig i dansk indenrigspolitik.
- Men jeg synes også, at vi skal have set på valgloven i Danmark, og om vi kan acceptere udenlandske bidrag til danske valgkampe. Det mener vi ikke, at vi skal accepterer, siger han til TV 2.
Gruppeformand i Venstre, fynskvalgte Lars Christian Lilleholt er enig i, at der skal kigges på valgloven.
Risiko for glatte veje søndag morgen
kopieret!
Der er risiko for glatte veje på stort set hele Fyn søndag morgen, hvor vejtemperaturen er under frysepunktet flere steder. Det viser DMI og Vejdirektoratets kortoversigter.
Særligt på Nord- og Midtfyn viser Vejdirektoratets kort, at risikoen for glatføre er stor.
Søndagen byder på smukt men koldt vejr
kopieret!
Kun i nogle timer midt på dagen kommer temperaturen over frysepunktet denne søndag. Til gengæld vil vinden aftage gradvist i løbet af dagen, så det kommer til at føles mindre og mindre koldt.
Dagen bliver solrig, så der er rig mulighed for en spadseretur eller andre udendørs aktiviteter, men vælg alligevel den varme jakke og eventuelt hue og handsker, når du skal ud.
Hele dagen igennem er der risiko for glatte veje, så det er anbefalelsesværdigt at tage sig i agt, hvis man skal ud og køre - især hvis bilen ikke har vinterdæk.
Livredder-aspiranter kæmpede for drømmejobbet
kopieret!
Lørdag var der optagelsesprøve til jobbet som kystlivredder ved Trygfonden. Snart skal de kommende livreddere på danske strande nemlig starte deres uddannelse.
Aspiranterne skulle blandt andet svømme 400 meter på tid, og så var der også dyknings- og bjærgningsøvelser der skulle bestås for blive sommerens kystlivreddere.
En af dem der havde taget turen til Odense er Lukas Erik Jeppesen fra Fredericia. De fleste af dem som tager til optagelsesprøve er studerende - ligesom Lukas.
Det er nemlig et særdeles velegnet job til de lange sommerferier, mens det for mange ikke længere hænger sammen med fuldtidsjobs og familie.
Med tårnhøj promille efterlod mand en sti af ødelæggelse
kopieret!
Onsdag skal Retten i Odense tage stilling til en sag der involverer spiritus, en køretur der gik galt og en bitter nabostrid.
Sagens første forhold drejer sig om køreturen den 27. marts 2021, hvor den 53-årige tiltalte mand kørte en tur først på aftenen i Odense.
På Søhusvej mistede han herredømmet over sin bil, hvor han klokken cirka 18.45 påkørte to lygtepæle, en postkasse, en brandhane og en parkeret bil.
Den 53-årige fik taget en alkometertest og en blodprøve skulle senere vise en promille på 3,36. Altså noget over de tilladte 0,5.
Buske og træer
Lovovertrædelsen blev dog begået blot fire dage før den såkaldte lov om vanvidsbilisme trådte i kraft, så han beholder med nød og næppe sin bil, der ellers ville være blevet konfiskeret.
Stien af ødelæggelse stopper dog ikke her. Lidt over et år senere udspiller sagens andet forhold sig nemlig, hvor en nabo har anklaget manden for at fælde mindst fem træer og beskære tre buske samt 20 meter fælles hæk ned til ti centimeters højde, fremgår det af et anklageskrift som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.
Alt dette skete uden ejerens tilladelse, og der skete ødelæggelser som kostede 74.867 kroner i genetablering.
Det blev ikke sidste gang manden stiftede bekendtskab med politiet.
I sagens tredje forhold er der endnu et forhold om spritkørsel. Denne gang med en lavere promille, nemlig 0,82. Men manden havde ikke længere et kørekort, da han blev stoppet i februar 2023 i Odense.
Sagen ventes afgjort på blot 45 minutter ved Retten i Odense den 15. februar. Anklagemyndigheden lægger i anklageskriftet op til en fængselsstraf, en bøde og en ubetinget frakendelse af kørekortet. Desuden vil der blive krævet erstatning for de ødelagte træer og buske.
Bil i brand på Svendborgmotorvejen
kopieret!
Der udbrød brand i en bil på Svendborgmotorvejen, meddeler Vejdirektoratets trafikinfo.
Den brændende bil holder mellem afkørslerne Svendborg N og Kirkeby i retning mod Odense.
Da der er slukningsarbejde i gang på stedet opfordres bilister til at nedsætte hastigheden og generelt være opmærksomme, når de kører i området.
Der er ingen meldinger om tilskadekomne på stedet.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her