Dødvande i forhandlinger om kviklån: Er det bankerne eller forbrugerne vi er her for?
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Uenigheder om, hvor store de årlige omkostninger på lån må være, er blandt grundene til, at Folketingets forhandlinger om indgreb over for de dyre kviklån har ramt et dødvande.
Hvor langt skal de årlige omkostninger for et lån ned, for at man kommer de såkaldte kviklån til livs? Det er et spørgsmål, Folketingets partier har svært ved at blive enige om.
- Spørgsmålet er vel at sige - hvis ærinde er vi her for? Er man her for bankerne og finansen, eller er man her på grund af forbrugerne?
Busselskab viser kviklån til personer, der risikerer at ende i gældsspiral
Fynsbus-kunder bliver mødt af reklamer for kviklån. Den typer kunder, der kører med Fynbus tager særligt mange kviklån, vurderer Forbrugerrådet Tænk.
"Lån 5.000 til 25.000 kroner til det, du mangler nu."
"Nye kunder kan låne op til 6.000 kroner".
Sådan lyder nogle af budskaberne i de reklamer for kviklån, som Fynbus-kunder møder, når de sidder i de hvid-grønne busser.
Hos Forbrugerrådet Tænk har man længe været fortaler for strammere regler for reklamer for kviklån.
Fakta om Fynbus
- Fynbus har ruter i alle fynske kommuner på nær Ærø.
- I 2018 stod 14.115.000 passagerer på én af Fynbus' busser.
- Den gennemsnitlige Fynbus-passager 35,6 år gammel og bruger 22,8 minutter i bussen.
Kilde: Fynbus' årsberetning og kundetilfredshedsundersøgelse
- Det er et sandt reklamebombardement, man bliver udsat for i bussen. Det er blevet for meget, fastslår Morten Bruun Pedersen, der er seniorøkonom ved Forbrugerrådet Tænk.
På 60 sekunder fangede TV 2/Fyns kamera tre reklamer i en bus – to af dem var fra låneudbydere, hvor af den ene udbyder lån med årlige omkostninger i procent (ÅOP) på 816,67 procent.
Unge overrepræsenteret i bussen og ved kviklån
Ifølge seniorøkonomen er der "et sammenfald" mellem de personer, der kører med Fynbus og den gruppe af personer, der tager flest kvik- og forbrugslån.
- 40 procent af dem, der tager kviklån er unge mennesker mellem 18 og 29 år. Der er ingen tvivl om, at de unge vejer tungt i statistikken, understreger han med reference til en undersøgelse foretaget af Danske Bank.
Ifølge en kundetilfredshedsundersøgelse fra marts 2019 er 55 procent af Fynbus' kunder mellem 15 og 29 år.
- Hvis du kigger på selve reklamerne, så er det unge mennesker, der optræder, forklarer Forbrugerrådets økonom og tilføjer:
- Det er ikke tilfældigt, for vi ved, at unge mennesker er særligt modtaglige over for reklamerne.
Fredag skulle bestyrelsen i Fynbus drøfte reklamerne.
Ifølge Morten Bruun Pedersen er det positivt:
- Hvis der er nogle, der går forrest, så vil andre busselskaber følge, men dybest set skal det tages op i Folketinget, så det gælder hele Danmark, understreger han.
Det er virksomheden Outofhomemedia, der administerer reklamerne i busserne. TV 2/Fyn har forgæves forsøgt at få svar på en række spørgsmål omkring reklmaerne hos Fynbus.
Taget op i bestyrelsen
Hvis det står til det socialdemokratiske byrådsmedlem i Odense Kommune Claus Skjoldborg Larsen, bør Fynbus slet ikke vise reklamer for kviklån.
- Jeg har blandt andet fået en henvendelse fra en boger med Downs syndrom, som har taget lån for 250.000 kroner på grund af reklamerne, siger byrådspolitikeren, der til daglig arbejder med unge udsatte.
Hos Nordjyllands Trafikselskab har man i starten af december sat en stopper for kviklånsreklamer, skriver TV 2 Nord.
- Vi har et kæmpe ansvar for vores unge mennesker, som sidder i bussen på vej til skole hver dag, understreger Claus Skjoldborg Larsen.
Derfor har han presset på for at ændre busselskabets politik på området.
Men forslaget om forbud mod reklamer modtager ikke megen ros hos venstreborgmester og formanden for bestyrelsen i Fynbus, Morten Andersen:
- Det at forbyde reklamerne hos os (Fynbus, red.), betyder bare, at de rykker et andet sted hen. Det løser ikke nogen problemer, lyder det fra Morten Andersen.
Forhandlinger i Folketinget
Han mener i stedet, at Folketinget bør lovgive om vilkår ved kviklån som eksempelvis maksimal ÅOP og vilkår for markedsføring.
- Det her kan risikere at blive symbolpolitik, mener han og tilføjer:
- Det, der giver allermest mening er det, som Folketinget og erhvervsministeren har gang i nu.
På dagens bestyrelsesmøde i Fynbus har bestyrelsen også diskuteret et stop for bettingreklamer.
Med på mødet var blandt andre Anders W. Berthelsen, der er partifælle til Claus Skjoldborg Larsen.
- Grundlæggende vil jeg gerne af med reklamer for spil og forbruglån. Det er usmageligt, at man lokker unge mennesker ud i gældsspiraler, forklarer han.
På dagens møde har man kun drøftet reklamerne - man har altså ikke taget stilling til et forbud.
- På det første bestyrelsesmøde i 2020 skal vi se, om vi kan nå en bred enighed, lyder det fra Anders W. Berthelsen, der også er medlem af Odense byråd.
Henover efteråret har erhvervsminister Simon Kollerup (S) sammen med samtlige folketingspartier på nær Liberal Alliance, forhandlet nye vilkår for kviklån herunder rammer for reklamer.
Ifølge DR Nyheder er forhandlingerne pt. sat på pause på ubestemt tid.
Hvis du har gæld, kan du søge gratis gældsrådgivning hos blandt andre Forbrugerrådet Tænk og KFUM.
Sådan udlægger det fynske folketingsmedlem Bjørn Brandenborg (S) uenighederne i de forhandlinger, der indtil for nyligt pågik mellem Regeringen og samtlige af Folketingets partier med undtagelse af Liberal Alliance.
Uenighederne drejer sig om lånenes årlige omkostninger i procent (ÅOP) og et såkaldt ÅOP-loft.
Mens Socialdemokratiet har foreslået et loft på 25 procent, har SF og Enhedslisten meldt ud, man ønsker et loft på 15 procent.
ÅOP på 759 procent er lovlig
Radikale Venstre har ikke meldt et konkret tal ud, men ønsker et højere loft en de 25 procent. Rasmus Helveg Petersen (R) køber ikke Brandeborgs præmis.
- Vi holder sådan set med forbrugerne. Det, jeg er bange for, hvis man sætter ÅOP for lavt, er, at der er nogle låneformer, som helt almindelige mennesker har brug for, der forsvinder, og som netop ikke er blodsugende, siger han til TV 2/Fyn.
De to partier kan dog sagtens enes om, at man vil af med kviklån.
- Vi kan hurtige blive enige om, at vi skal af med de her kviklån, siger Rasmus Helveg Petersen.
I Danmark har man ingen fastsat grænse for, hvor store omkostningerne må være på et lån, og i januar i år afgjorde Østre Landsret, at lån med en ÅOP på 759,79 procent var lovligt.
Ny afgørelse: 759 procents lånerente er lovlig
En ny kendelse fra Østre Landsret slår fast, at det er tilladt at udbyde lån med en årlig omkostning i procent på 759 procent. Forbrugerrådet ønsker loft over rente.
759,79 procent.
Så høj var de årlige omkostninger i procent (ÅOP) på et lån, som lånevirksomheden Turbolån udbetalte 2016. Og renten var lovlig.
Det slår en kendelse fra Østre Landsret fast.
Kreditaftaleloven paragraf 22
Er det beløb, som forbrugeren efter aftalen skal betale som vederlag eller omkostninger, urimeligt, skal det nedsættes til, hvad der skønnes rimeligt...
Lånet og den høje rente var tidligere vurderet til at være i strid med kreditaftalelovens paragraf 22. Med andre ord: En ÅOP på 759,79 procent var for høj. Det afgjorde Retten i Roskilde i november 2017.
Det er denne kendelse som Østre Landsret har ændret.
Forbrugerøkomon: Danmark bør indføre rentegrænse
I Danmark har man ingen fastsat grænse for, hvor store omkostningerne må være på et lån. Det er også derfor, at et lån på 759,79 procent er lovligt. Men der bør være grænser for ÅOP, lyder det fra Forbrugerrådet Tænk.
- Et loft på ÅOP virker, pointerer Morten Bruun Pedersen, der er seniorøkonom hos Forbrugerrådet Tænk.
Han fremhæver, at man i en række europæiske lande herunder Finland og Storbritannien har indført lofter for ÅOP. Særligt Storbritannien har haft succes med sit ÅOP-loft, fortæller han.
“Det har nogle kæmpe konsekvenser, fordi her mennesker, der tager de her lån”
- Mange af kviklånsfirmaerne begyndte at opføre sig seriøst og forbrugervenligt eller også forsvandt de, siger seniorøkonomen.
Ifølge Morten Bruun Pedersen tvinger et ÅOP-loft lånevirksomhederne til at kreditvurdere bedre.
- Som det er i dag, kan man tage en megahøj rente. Hvis man taber på en kunde, tjener man på en anden. Så hænger forretningen sammen for virksomheden, men ikke for de forbrugere, der kommer i klemme, forklarer han.
Økonom og tv-vært på programmet Luksusfælden Kenneth Hansen mener også, at et loft over renter bør indføres.
- I bund og grund bør man sætte nogle grænser for, hvor meget man må tage i rente, siger han og tilføjer:
- Det har nogle kæmpe konsekvenser for de mennesker, der tager de her lån, mener han.
Loft på 25 procent bremser ikke markedskrafter
Forbrugerrådet Tænk anbefaler et ÅOP-loft på 25 procent + diskontoen. I skrivende stund vil det ifølge Nationalbankens rentesatster givet et ÅOP-loft på 25 procent, da diskontoen er på nul procent.
- Det vil betyde, at der under loftet er plads til at udbyde ganske almindelige forbrugslån. Og så får vi barberet det helt dyre lån væk, siger Morten Bruun Pedersen.
Selvom et loft vil betyde mere regulering af den finansielle sektor og dermed mindre fri konkurrence, vil det stadig være i forbrugernes favør.
- Vi ser faktisk, at markedet får mere seriøsitet, og at konkurrencen fungerer ganske fint nede under det her loft. Det har vi set i Storbritannien, påpeger han.
Britisk lovgivning har ifølge avisen The Guardian et loft over den daglige rente på 0,8 procent.
“Vi ser faktisk, at markedet får mere seriøsitet, og at konkurrencen fungerer ganske fint nede under det her loft. Det har vi set i Storbritannien.”
Hos brancheforeningen Dansk Kredit Råd (DKR), der reprænsenterer flere forbrugslånsselskaber, mener man ikke, at et ÅOP-loft er en god idé.
- Det vil forhindre den fri konkurrence. Man kunne forestille sig en situation, hvor alle låneudbydere vil lægge sig lige præcis på loftet. Og så vil der ikke være noget at vælge imellem for forbrugeren, siger Christina Trauboth, der er talsmand for DKR.
DKR forseslår i stedet et loft på morarenter. Altså det ekstrabeløb, forbrugeren betaler ved forsinket betaling.
Nedstemt lovforslag
I 2017 foreslog SF et ÅOP-loft på 15 procent + diskontoen. Forslaget blev i 2018 nedstemt af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance, Radikale Venstre og De Konservative.
Den gang sagde daværende erhvrevsminister Brian Mikkelsen (K), at et renteloft var for indgribende:
- Jeg mener, at et decideret prisloft, såsom et ÅOP-loft, er for indgribende et skridt (...) Der vil være tale om en meget indgribende regulering af de mange for at beskytte de få, sagde han i Folketinget, da forslaget blev debatteret.
Tirsdag har Folketinget første behandling af Rasmus Jarlovs (K), nuværende erhvervsminister, bud på en regulering af markedet for forbrugslån. Det indebærer ikke noget ÅOP-loft men lægger op til, at virksomheder skal have tilladelse til at låne penge ud.
- Det, vi gerne vil undgå med det her forslag, er, at folk ender i en ond gældsspiral. Og i dag kan vi jo se, hvem det er. Det er mennesker, der i forvejen har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen eller unge mennesker, lyder det fra Bjørn Brandenborg.
I Regeringens forståelsespapir er et opgør med kviklånene også et af punkterne, men på grund uenighederne er det opgør altså foreløbig udskudt.
Forhandlingsmøde aflyst
Forhandlingerne begyndte i november, hvor erhvervsminister Simon Kollerup (S) indkaldte alle Folketingets partier til forhandlinger om lånene. Men det har vist sig sværere end som så at nå til enighed.
Regeringen varsler indgreb: Så dyrt må et lån fremover maksimalt være
Dansk Folkeparti er åbne for idéen, men synes loftet er for lavt.
Erhvervsminister Simon Kollerup er nu klar til kraftigt at barbere mulighederne for, at udlånere kan tjene på de såkaldte kviklån.
Regeringen vil onsdag foreslå et loft for rente og omkostninger, og ifølge TV 2 og Jyllands-Posten vil det loft være på 25 procent i årlige omkostninger (ÅOP). Det betyder, at udbydernes mulighed på at lave lån med omkostninger på op til 1000 procent, som vi ser det i dag, bliver afskaffet.
- Et ÅOP-loft på 25 procent er det, der skal til for at lukke den del af markedet, som ødelægger folks liv, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S) til Jyllands-Posten.
ÅOP er de samlede årlige omkostninger i procent af et lån - det vil sige den omkostning, der årligt er på et lån inklusive både renter og andre omkostninger.
Oppositionen er åben overfor et indgreb mod kviklån, men skeptisk overfor ministerens forslag om et loft på 25 procent.
- Det er i den lave ende, for vi skal samtidig sikre, at den fri konkurrence på området fungerer, siger Dansk Folkepartis erhvervsordfører Hans Kristian Skibby til TV 2.
Regeringen åbner også for, at der skal ske begrænsninger i markedsføringen. På forhånd synes et stort flertal at støtte bestræbelserne på en kraftig barbering af udlånsselskabernes forretningsmodel.
Forbrugerråd: Folk bliver fanget i gæld
Forbrugerrådet Tænk er tilfreds med, at der kommer et indgreb.
- De forskellige udlånsselskaber lever ofte af, at lånene bliver misligeholdt. Op til 30 procent af lånene er i den kategori, og det bringer folk i store vanskeligheder, siger Morten Bruun Pedersen, seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk til TV 2.
Forbrugerrådet ønsker ud over et loft på de årlige omkostninger også en begrænsning i markedsføringen.
- Vi ser, at psykisk syge, folk med spillegæld og mange unge, der ikke har forstand på penge bliver fanget i den her type lån, og så er det vores opgave at hjælpe dem bagefter med gældsrådgivning, siger Morten Bruun Pedersen.
En afgørelse i Østre Landsret viser, at lånene ikke i dag er ulovlige. Her sagde Østre Landsret god for årlige omkostninger i procent på 759 procent og en månedlig rente på 18 procent.
Det er disse lån, som erhvervsministeren nu vil have stoppet.
Allerede efter første møde forlod Liberal Alliance forhandlingerne, og tirsdag lød det så fra erhvervsministeren, at man tager en pause fra forhandlingerne på ubestemt tid på grund af store uenigheder.
Det er uvist, hvornår der igen bliver indkaldt til forhandlinger.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det mest effektive råd fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her