Droner sparer landmænd for tab: Nu kunne alle græskar tælles med
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Med droner, satellitter og markrobotter bliver landbruget stadigt mere effektivt. Forskere har hjulpet fynsk gods med optællingen af græskar.
Med ny teknologi har Nordeuropas største græskaravler på Fyn på sine marker fundet 40.000 græskar flere, end han vidste, han havde.
“Vi har græskar på 70 til 80 hektar og ingen muligheder for at tælle dem ellers.”
Ved hjælp af droner, kamera og billedanalyse har forskere fra Syddansk Universitet (SDU) optalt de omkring 400.000 orangerøde græskar, som pryder markerne på Gyldensteen Gods på Nordfyn.
Det er højsæson lige nu for salget af græskar, som så til gengæld falder drastisk i værdi efter halloween den 31. oktober.
Smart teknologi: Lars pakker løg i tæt samarbejde med robot
Gyldensteen Gods tester samarbejdende robot, som kan reducere hvert driftstop med flere minutter. Og det kan altså mærkes på økonomien, når man hvert år sender små ni tons løg ud af porten.
Vi hører så ofte om robotterne, der kommer. Men mange af os har endnu til gode at få robotterne helt ind på livet.
“Du skal regne med, at vi i et normalt år pakker mellem seks og syv millioner net med løg. Så skal der ikke mange sparede sekunder til på hvert net, før det bliver en rigtig fin forretning.”
Men på Nordfyn er der et eksempel på, at robotterne for alvor er ved at ramme vores hverdag. På Gyldensteen Gods har de nemlig fået en robot, der er så klog, at man kan samarbejde med den.
Og det om noget så hverdagsagtigt som løg.
- Fordelen ved det her er, at hvis der for eksempel er en kasse, der kommer til at stå lidt skævt, så kan jeg gå ind og rette den uden at slukke robotten, fordi den stopper af sig selv, hvis jeg kommer for tæt på. Og når jeg går igen, så starter den igen af sig selv.
Sådan siger driftsleder Lars Fischer på Gyldensteen Gods' løgpakkeri, mens han står inde ved den robot, det hele handler om; den såkaldte Robostacker.
Robotten pakker kasser med løg på paller, men i modsætning til løgpakkeriets øvrige pakkerobotter er den ikke pakket ind i et bur. Man kan bare gå hen til den og blande sig i dens arbejde. Den er altså det, man på engelsk kalder en collaborative Robot - en samarbejdende robot.
Og det er altså smart, når man driver et løgpakkeri, fortæller ejer Frants Bernstorff-Gyldensteen.
- Vi jagter altid den sidste øre på omkostningssiden, og det kan den her robot være med til, siger han.
Betyder kortere driftstop
For robotten, der altså indtil videre blot er ved at blive testet her i godsets løgpakkeri, betyder meget kortere driftstop, hver gang for eksempel en kasse står forkert på pallen.
“Normalt holder vores maskiner stille i flere minutter, hver gang vi har et stop, fordi vi lige skal ind og rette noget. Sådan er det ikke med den her.”
- Normalt holder vores maskiner stille i flere minutter, hver gang vi har et stop, fordi vi lige skal ind og rette noget. Sådan er det ikke med den her, siger Lars Fischer.
Og når man pakker løg. Så tæller hvert minut altså.
- Du skal regne med, at vi i et normalt år pakker mellem seks og syv millioner net med løg. Så skal der ikke mange sparede sekunder til på hvert net, før det bliver en rigtig fin forretning, siger Frants Bernstorff-Gyldensteen.
Collaborative Robot
- En collaborative robot - forkortet cobot - er beregnet til at arbejde side om side med mennesker om en fælles opgave. På dansk kan man kalde den en samarbejdende robot.
- Det står i kontrast til andre robotter, som er designet til at arbejde alene med sin egen opgave i et afspærret område.
- Cobots er komplekse maskiner, som ud over at løse en given opgave er udstyret med sikkerhedssensorer og software, der skal sikre de mennesker, som arbejder omkring den.
- Der findes mange udgaver af den såkaldte cobot. Både Universal Robots' og MIRs robotter kan betegnes som cobotter.
Robot er resultat af robotklynge
Historien om Robostacker handler dog ikke bare om effektiviseringer på et nordfynsk løgpakkeri. Den er også et konkret eksempel på, hvordan virksomhederne i den fynske robotklynge kan have gavn af hinanden.
Pakkerobotten stopper, når man kommer i nærheden af den, fordi den er udstyret med den samme sensor, som den - i hvert fald i robotkredse - verdenskendte selvkørende robot MIR er udstyret med.
- Der er jo ingen grund til at opfinde den dybe tallerken. Det, som andre har succes med skal vi jo lære af og sige: "Hvordan kan vi så udnytte det i vores situation."
Det fortæller Mogens Rosenvang, direktør i firmaet MRN A/S, der har opfundet den samarbejdende pakkerobot. Formanden for MRN A/S er nemlig Niels Juel Jacobsen, manden deropfandt MIR.
- Niels er jo dygtig og erfaren inden for det område her, og han er jo rigtig dygtig til at få ting til at virke i praksis, siger Mogens Rosenvang.
Og det samarbejde kommer altså nu det nordfynske Gyldensteen Gods til gode.
Pakkerobotten er stadig blot ved at blive testet. Det helt store fokus er sikkerheden. Men der er gode chancer for, at den får lov at blive, mener driftsleder Lars Fischer.
- Vi kunne godt forestille os, at vi satte en lignende robot over på vores andre pakkemaskiner.
Se hele indslaget
Derfor er det guld værd for græskaravler Frants Bernstorff-Gyldensteen at vide, at han roligt kan sælge de ekstra 40.000 græskar, som dronerne har vist, ligger derude.
- Vi har græskar på 70 til 80 hektar og ingen muligheder for at tælle dem ellers. Nu har vi kunnet planlægge salget meget bedre og opnå en økonomisk ekstragevinst, siger han.
Teknologi hjælper med overblikket
Projektet er endnu et signal om den hast, hvormed det moderne landbrug bevæger sig mod brug af ny teknologi og automatisering.
- At tælle græskar med droner er ikke så svært, siger forsker i computervision, lektor Henrik Skov Midtiby fra SDU Dronecenter
- Andre ting er mere komplicerede og kræver, at droner, satellitter og markrobotter arbejder sammen, så man for eksempel kan så eller sprøjte markerne meget mere præcist.
Majestætisk, prangende, historisk: Fynsk gods sat til salg
Gyldensteen Gods på Nordfyn er sat til salg for 40 millioner kroner.
Gyldensteen Gods har havudsigt.
Bag de tykke mure er der i alt 1.600 kvadratmeter bolig.
Stalden er 300 kvadratmeter og har to hestebokse.
De beboelige kvadratmeter er fordelt på 30 rum.
De beboelige kvadratmeter er fordelt på 30 rum.
De beboelige kvadratmeter er fordelt på 30 rum.
De beboelige kvadratmeter er fordelt på 30 rum.
De beboelige kvadratmeter er fordelt på 30 rum.
De beboelige kvadratmeter er fordelt på 30 rum.
Porthuset er alene på 300 kvadratmeter.
Hovedbygningen er omkranset af en voldgrav.
Familien Bernstorff-Gyldensteen har efter 300 år valgt at sætte Gyldensteen Gods ved Bogense til salg.
Drømmer du om mere plads og højt til loftet, så er muligheden nu til stede for at få ønsket opfyldt.
Familien Bernstorff-Gyldensteen har nemlig sat Gyldensteen Gods på Burskovvej på Nordfyn til salg. Familien giver således slip på godset efter, at det har været i familiens eje i 13 generationer.
Udover højt til loftet - både indendørs og udendørs - følger der bag de tykke mure ikke færre end 1.600 kvadratmeter bolig med. De mange kvadratmeter er fordelt på 30 rum i to etager.
Dertil kommer et porthus og en stald på henholdsvis 380 og 300 kvadratmeter. Stalden har to hestebokse.
Det er den fynske liebhaver-ejendomsmægler Lilienhof der står for salget. Slottet er lagt på markedet til en pris på 40 millioner kroner, men så får man også en ejendom med mure der kan fortælle historier fra den gang i 1640, hvor det blev bygget.
Gyldensteen er et renæssancegods, men Lillienhof skriver med rette, at det "minder da også mest af alt om et vaskeægte slot".
Med egen bro
Hovedbygningen er omkranset af en voldgrav med en bro, som blev renoveret sidste år. Indenfor finder man blandt andet en stue, Salen, som både har silkevægge, pejs og stuk. Her har familien Bernstorff-Gyldensteen hygget sig i omtrent 300 år.
Det er dog ikke kun bag de udsmykkede gavle og aldrende mure, man finder noget langt ud over det sædvanlige. Den 83.715 kvadratmeter store grund indeholder en park og en skov.
Et ekstra plus er afstanden til hyggelige Bogense.
Ifølge Boliga er Gyldensteen Gods ikke den eneste af sin slags, der netop nu er til salg på Fyn. Nakkebølle Gods på Sydfyn blev i januar sat til salg, men her skal man have endnu mere op af lommen. Det er nemlig udbudt til salg for 90 millioner kroner.
Milliongevinst for landbrug
Det er ikke første gang, at droner er med til at tælle græskar på Nordfyn.
Men efter succesen med græskarrene både sidste år og i år skal dronernes hjælp nu bruges andre steder på godset også.
Forskerne har nemlig rettet øjnene mod andre afgrøder på Gyldensteen Gods. Til formålet har de modtaget knap 15 millioner kroner i udviklingsmidler fra Miljø- og Fødevareministeriet til at optimere udbyttet af løg og korn.
- Med stadigt større landbrug har landmanden ingen mulighed for at overskue væksten eller ukrudt og skadedyr på tæt hold. Men samtidig er hurtig indsats en stor fordel i bekæmpelse af skadedyr og ukrudt, siger Henrik Skov Midtiby.
En rapport fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet viste i foråret, at landbruget kan opnå en gevinst på mellem 255 millioner og 1,2 milliarder kroner årligt ved at udnytte teknologier som droner og satellitfotos til præcisionslandbrug.
Droner hjælper fynsk gods med at tælle 400.000 græskar
Med hjælp fra droner kan Gyldensteen Gods få overblik over de mange græskar på de nordfynske marker.
Halloween er lig med højsæson for græskar, og derfor er der travlhed hos landets græskaravlere.
På Gyldensteen Gods på Nordfyn er der over 400.000 græskar, hvilket gør godset til Nordeuropas største græskaravler. Godset har indgået et samarbejde med Syddansk Universitets dronecenter for at danne et bedre overblik.
- Vi kan tælle, hvor mange græskar der er derude, siger godsejer Frants Bernstorff-Gyldensteen, mens han kigger dronebilleder af de mange græskar igennem.
Dronerne tager billeder af markerne, og ved hjælp af billedanalyse kan man efterfølgende danne sig et præcist billede af, hvor mange græskar de har.
Travlhed i forbindelse med halloween
Det er et utrolig vigtigt værktøj, når den fynske græskaravler skal undgå spild.
- Vi kan gøre os nogle meninger om, hvor der ligger flest. Hvis vi virkelig har travlt, går vi derhen, hvor der ligger mange, fortæller godsejeren.
Det næste skridt er, at græskaravleren også skal kunne se forskellen på størrelsen på billederne.
- Hvis vi har en kunde, der skal have mange små, så kan vi køre efter dem, siger Frants Bernstorff-Gyldensteen.
Halloween finder sted 31. oktober. Efter allehelgensaften falder salget af græskar drastisk, og det er derfor enormt vigtigt, at godsejeren kan danne sig et overblik over, hvor mange de har.
Computerprogrammet, som godset bruger, skal på længere sigt bruges til andre optællinger end græskar.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Rådmand får opbakning til forslag om bedre sikring af gågade
kopieret!
Odenses by og kulturrådmand Søren Windell (K) vil have sikret gågaden i Odense endnu bedre mod biler.
Debatten er ikke ny, men nu mener Odenses rådmand Søren Windell, at der er endnu en grund til at kigge på mulig afspærring af gågaden i Odense med såkaldt pullerter, man ikke kan forcere.
Det er på baggrund af fredagens ulykkelige episode i Magdeburg i Tyskland, at Søren Windell igen taler om en mere lukket gågade i Odense. I Tyskland kørte en bilist ind i en menneskemængde på et julemarked. Her blev flere dræbt og sårede. I Odense midtby har man sikret med betonblokke ved blandt andet Flakhaven, men ikke i enderne af gågaden.
Forslaget vækker opbakning fra dem TV 2 Fyn møde i gågaden.
Milliarddyr broforbindelse skaber både glæde og vrede
kopieret!
En bro mellem Fyn og Sønderjylland er måske kommet et skridt nærmere. I hvert fald hvis man kan finde de 22,2 milliarder kroner, den vil koste.
Men om der rent faktisk skal være en bro, det er der delte holdninger til.
Samfundsøkonomisk hænger det ikke sammen, mener Thomas Lundsfryd, der er bestyrelsesformand for Sydfyns Fremtid, mens Inge Dahl, der er bestyrelsesformand i Foreningen Als-Fyn Broen, glæder sig over forundersøgelsen, der viser, at en bro mellem de to landsdele kan lade sig gøre.
Uheld ved motorvej - et spor spærret
kopieret!
Opdateret: Der er nu ryddet op efter det tidligere uheld.
På E20 Fynske Motorvej, i retning mod Jylland, er der sket et uheld på tilkørslen til 52 Odense SV.
Politi og redning er ankommet, og de spærrer i øjeblikket det højre spor. Det er dog muligt at snige sig forbi uheldsstedet, oplyser P4 trafik.
Vagtchefen ved Fyns Politi Peter Vestergaard fortæller til TV 2 Fyn, at der er tale om et solouheld - tilsyneladende opstået på grund af vådt fører.
Fem personer var med i bilen, men ingen er kommet alvorligt til skade.
Roald Poulsen er gået bort - men i Zambia bliver han aldrig glemt
kopieret!
28. april 1993 rapporterede alle de internationale medier om de zambiske landsholdsspillere, hvis fly lettede fra Gabon, men aldrig landede igen.
Samtlige spillere, trænere, delegerede og journalister ombord på flyet døde. Man har aldrig fundet ud af, hvad der nøjagtigt skete.
Skiftende zambiske regeringer har lovet at publicere rapporten om, hvorfor flyet med landsholdsspillerne styrtede ned i Atlanterhavet, men i dag, 31 år senere, forbliver omstændighederne for ulykken uvisse.
OB-træner i spidsen for det zambiske landshold
I 1990’ernes Zambia havde Danmark en tydelig tilstedeværelse i form af Danida og en velfungerende ambassade. I hovedstaden Lusaka stødte man ikke sjældent på danske gloser i bybilledet.
Med hjælp fra Divisionsforeningens daværende direktør, Claus Rode Jensen, der havde gode kontakter i de danske ministerier, inviterede det officielle Danmark det zambiske fodboldlandshold på en seks uger lang træningslejr i Brøndby.
Det Zambiske Fodboldforbund (FAZ) takkede ja til tilbuddet, selvom zambierne på samme tid var langt i forhandlingerne med det engelske fodboldforbund om en tilsvarende hjælpepakke.
Roald Poulsen, der to år forinden havde gjort OB til danske mestre, skulle stå i spidsen for det nye landshold.
På dette tidspunkt havde han aldrig nogensinde sat fødder i Zambia, og nu stod han over for karrierens nok største udfordring. På blot seks uger skulle han sammen med Brøndbys holdleder, Emil Bakkendorf, forvandle et hurtigt sammensat, lettere traumatiseret afrikansk fodboldlandshold til et slagkraftigt mandskab, der skulle konkurrere om en plads ved VM-slutrunden i USA året efter.
Husker Roald som en simpel mand
Én af de zambiske spillere, der var udset en toneangivende rolle på det nye landshold, var Joel Bwalya, der blev sorteret fra landsholdet kort før den skæbnesvangre flyvetur.
Hurtigt kom Joel Bwalya og Zambias nye spillere på fornavn med deres nye træner. Roald Poulsen var meget anderledes end de zambiske trænere, som spillerne kendte hjemmefra, fortæller Joel Bwalya:
- Han var en simpel mand. Han ville sige: "Kald mig bare Roald." Han snakkede meget roligt til spillerne, meget anderledes end zambiske trænere. Han gav dig en masse selvtillid. Han ville fortælle dig, hvad du kunne, og hvad du ikke kunne.
Ifølge Joel Bwalya var Roald Poulsen en eminent fodboldtræner, men det var hans menneskelige kvaliteter, der på rekordtid forenede den nye trup og skabte optimisme i lejren. Roald Poulsen var spillernes træner, men også deres ven, siger Bwalya:
- Roald kendte hurtigt alle spillernes fornavne, og så var han også hurtig til at samle et par gloser op på chinyanja og chibemba (Zambias to største etniske sprog, red.) Han ville råbe "isa kuno" (kom her, red.), og når der var en god træningssession, så ville han råbe "chapwa" (slut, red.) for ligesom at sige, at nu kunne vi ikke gøre det bedre, og så kunne vi ligesom godt stoppe træningen. Så ville alle grine. Han gjorde virkelig alt for at integrere sig i gruppen. Han blev en af os.
Roald Poulsen kunne være sjov, men han havde også en mere alvorlig side, husker Joel Bwalya:
- Han var en meget stille mand. Hvis han sad på sit kontor, så ville du tro, at han ikke engang kunne tale. Du ville tro, at han var i færd med at tænke over noget. Og så elskede han den individuelle ledelsesstil. Han kunne finde på at holde dig om skuldrene og gå rundt med dig på banen. Det var vi slet ikke vant til.
Roald Poulsens tid som zambisk landstræner kunne efterfølgende mærkes i hans tidligere klub, hvor Mwape Miti og Andrew Tempo repræsenterede OB i Superligaen.
Har du set Luna? Casper udlover stor dusør i jagten på sin rottweiler
kopieret!
Mandag morgen ved firetiden om morgenen lukkede Casper Schmidt familiens hund Luna ud i haven efter en nat, hvor hunden, der er af racen rottweiler, havde haft lidt maveproblemer.
Siden er der ingen, der har set Luna.
- Da vi ville lukke hende ind igen, var hun pist væk, fortæller Casper Schmidt til TV 2 Fyn.
Siden er Lunas forsvinden fra Kilenvej mellem Lakkendrup og Oure blevet omtalt i Fyns Amts Avis, på Linse Kesslers Instagram, ligesom eftersøgningen er delt vidt og bredt på Facebook.
Men stadig uden held, og lørdag har Luna været væk i efterhånden seks døgn.
Frygter nogen har hende
- Jeg har det sku ikke så godt. Jeg har ikke sovet ret meget. Jeg har ledt fra tidlig morgen til sen nat.
Casper Schmidt fortæller, at haven ikke er hegnet ind, hvorfor det ikke er unormalt, at Luna strejfer rundt på den nærliggende mark og nabomarkerne.
- Men hun kommer altid hjem igen, fortæller han.
Hvad der er sket med Luna, har Casper Schmidt haft rig tid til at spekulere over. Det værste, der kan være sket, er, at Luna er druknet, kørt ned eller på anden vis sidder fast et sted, som den ikke kan komme fri af.
- En anden frygt er, at der er nogen, der har taget hende. Men det er jo mærkeligt, for normalt samler man ikke lige en rottweiler op, siger han og fortæller, at Luna er en familiehund og derfor er den meget mild og glad for mennesker:
- Så har man mad og gider snakke med dem, så er man bedste venner, siger han.
Håber på julemirakel
Casper Schmidt har fået hjælp flere steder fra i jagten på den forsvundne Luna, og senest har han sammen med en mand fra Thisted undersøgt et større skovområde med en drone. Uden held.
Håbet om at finde Luna svinder ind, fortæller Casper Schmidt, der har ledt gennem marker, skove, brønde, forladte huse, skue. Intet af det har givet pote.
- Hvis ikke hun når at komme hjem til jul, så bliver det nok en jul, jeg ikke vil huske for noget godt, fortæller han.
Derfor har han udlovet en dusør på 10.000 kroner til den, der kan føre ham sammen med sin hund, som han savner meget.
Vil gøre alt for at få Luna tilbage
Men heller ikke det, har givet noget.
- Jeg har ikke fået et eneste tip fra nogen, som specifikt har set en rottweiler. Der er nogen, der har set en mørk hund, men ikke nogen, der specifikt har set en rottweiler, siger Casper Schmidt.
Næste skridt er at stemme dørklokker, og et sidste forsøg, som Casper tygger på lige nu, er at lave et opslag på Facebook, hvor han giver mulighed for, at man kan aflevere Luna anonymt til ham, hvis man har den og har fået dårlig samvittighed.
- Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt for, at min hund kommer hjem igen, understreger Casper Scmidt.
Grimme julesweatre og børnefremstillet julepynt giver flere smil i busser
kopieret!
Fredag var det “ugly christmas sweater day” i Fynbusserne, hvor buschauffører havde taget deres grimmeste julesweatre på.
Og ikke nok med det, var busserne pyntet op med julepynt, der var lavet af børn.
Alt sammen for at julehygge lidt ekstra for kunderne, forklarer Anja Hauge Larsen, der er driftsleder for Keolis, som står for driften.
- Der kommer flere smil i busserne, når de kommer ind i en julepyntet bus, fortæller hun om baggrunden for at gøre lidt ekstra ud af julen i busserne.
Hjalte brillerer i "verdens bedste liga": - Jeg er pissestolt
kopieret!
Den 28-årige fynbo Hjalte Froholdt har noget så sjældent for en dansker succes i Amerikansk fodbold. Endda i verdens bedste liga inden for sportsgrenen, NFL.
Hjalte Froholdt tørner ud for Arizona Cardinals, for hvem han er en del af den offensive linje. Og det gør han godt. Så godt, at han får masser af roser for sit arbejde, og tilbage i august satte sin signatur på en kontrakt, der garanterer ham 53 millioner kroner frem til udgangen af 2026.
Med egne ord er han nu klar til at sige, at det han har opnået er “kæmpestort for dansk sport”.
- Nu starter jeg på banen, jeg gør det rigtig godt, og jeg er pissestolt af, hvad jeg har gjort, og hvor jeg kommer fra, siger Hjalte Froholdt til DR.