E-sport trækker medlemstal i idrætsforeninger op
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Over 2.000 børn og voksne er meldt ind i idrætsforeninger, der beskæftiger sig med e-sport.
Computerspil foregår ikke længere kun i de private hjem rundt omkring. Et stigende antal danskere spiller nu computerspil i landets idrætsklubber.
Det viser Danske Gymnastik- og Idrætsforeningers (DGI) årlige medlemsopgørelse, hvor antallet af e-sportsmedlemmer for første gang er registreret.
I alt spiller 2.105 børn, unge og voksne over hele Danmark Counter-Strike, Fifa og andre computerspil i foreningsregi.
Michelle trodser fordomme: Piger spiller også Counter-Strike
For fem år siden brugte Michelle Østergaard et program til at ændre sin stemme, så drenge ville spille med hende. I dag står hun ved, at hun er en kvinde, der gamer.
- Dræb dig selv.
- Gå tilbage til køkkenet.
Sådan lyder nogle af kommentarerne fra andre gamere, når 22-årige Michelle Østergaard fra Odense bevæger sig ind i computerspillene Counter-Strike og League of Legends.
- Det er hårdt at høre på, og jeg har været rigtig ked af de beskeder, jeg har fået, fortæller Michelle Østergaard.
Ifølge Michelle Østergaard selv kommer kommentarerne, fordi gaming er en mandsdomineret verden.
Gaming med fætrene
Michelle Østergaard, der i gamer-verdenen går under navnet ’M1chelle’, har altid været en af drengene. Når hun som barn besøgte sine tre fætre, havde hun valget mellem at sidde alene og lege med dukker eller sætte sig ved den fjerde, ledige computer.
Valget var nemt. Hun ville spille computer ligesom drengene.
Interessen for computerspil steg, og siden dengang har hun været aktiv gamer.
Voice changer og falsk identitet
Men at være pige eller kvinde i en gamer-verden er ikke uden forhindringer. Michelle Østergaard mødte konstant fordomme som: ”Du er en pige, så derfor er du dårlig”, og derfor tog hun kreative redskaber i brug.
- Der var ingen, der gad at spille med mig, fordi jeg var en pige. Derfor downloadede jeg et program, der kunne ændre min stemme. Jeg skiftede også mit navn og profilbillede inde i spillet, så folk troede, at jeg var en dreng, forklarer Michelle Østergaard.
Slut med at gemme sig
I dag tager Michelle kampen op mod fordommene om kvindelige gamere. Hun vil ikke længere gemme sig bag en falsk identitet, men er stolt af at være en pige, der spiller Counter-Strike.
I påsken deltog hun i E-Sport-eventet Copenhagen Games, hvor hun var på hold med fem andre piger. Holdet har kun spillet sammen én måned, og derfor gik holdet ikke videre fra de indledende runder.
Mens pokalen må vente, så har oplevelsen været god.
- Man får en masse opmærksomhed som pigehold. Det er fedt, men også nervepirrende, fordi alle kigger og vil se, hvordan vi klarer os. Stemningen var god omkring os, så det var fedt at være afsted, siger Michelle Østergaard.
Et tal, der er kraftigt stigende, og det glæder Søren Brixen, administrerende direktør i DGI.
- Vi har set en meget fin vækst i e-sport i idrætsforeningerne, og vi er rigtig glade for, at vi på den måde kan tiltrække en ny gruppe unge, som ser en stor fornøjelse i at blive en del af det fællesskab og det samvær, som man har i en idrætsforening, siger han.
Ved udgangen af 2017 var der ifølge DGI 68 registrerede e-sports-foreninger i landet.
Opstarten af nye foreninger vokser med sådan en fart, at DGI forventer det dobbelte antal i 2018. Særligt stigende tv-omtale af sporten og store danske hold som "Astralis" er med til at øje opmærksomheden omkring sporten.
Søren Brixen forventer dog ikke, at sporten vokser så meget, at den kan en stor sportsgren som fodbold og håndbold, når det kommer til foreningslivet.
- Vi er helt sikker på, at det her bliver et fint supplement til mange af de andre forskellige idrætsgrene, som man kan deltage i.
- Vi kan se, at der i flere flerstrengede idrætsforeninger, hvor man har taget e-sport op, at der prøver e-sportsspillerne også nogle af de aktiviteter, hvor der måske er mere fysisk aktivitet, siger Søren Bendixen.
E-sport er langt fra det eneste område, der oplever fremgang. Det samlede medlemstal for DGI og Danmarks Idrætsforbund (DIF) viser en fremgang på 9095 unikke medlemmer, så der i alt er 2.230.856 medlemmer fordelt på 11.479 foreninger.