Efter 12 dage med sommervejr: Regn i weekenden
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En tør og varm fredag bliver afløst af en weekend med lidt dryp fra den ellers skyfrie himmel.
Det er efterhånden ved at være hverdag for fynboerne, at vejret viser sig fra sin sommerlige side. Og fredag bliver ingen undtagelse.
Alt tyder nemlig på, at årets 12. sommerdag kan komme til at falde fredag, hvor temperaturerne lokalt kan blive helt op omkring de 25 grader.
- Vi er vågnet op til endnu en smuk dag med fuld sol, der nærmest blænder i øjnene. Som det ser ud nu, vil der flere steder i landet komme temperaturer omkring de 25 grader, som er den meteorologiske grænse til sommer, siger Mette Wagner til Ritzau.
Se video: Larver gør busk levende
Tusindvis af små sorte larver har invaderet en busk på Midtfyn. Larverne har skabt et kæmpe hvidt spind og gjort busken levende.
De tusindvis af små sorte larver har tilsyneladende kun invaderet en enkelt busk i Gamle Allested ved Allested-Vejle. Busken blev spottet af Karina Inga Baumbach fra Allested-Vejle på Midtfyn i mandags.
- Jeg har aldrig nogensinde set noget lignende før. Man føler, at man er med i en gyserfilm, siger Karina Inga Baumbach.
De tusindvis af små sorte larver har invaderet busken, så den er fuldstændig indhyllet i et imponerende hvidt spind.
- Vi kæmper jo meget for at få nye beboere til Allested-Vejle, men det er så uhyggeligt, at det nærmere skræmmer folk væk. Det ligner jo noget fra halloween, fortæller Karina Inga Baumbach.
Spindemøl nyder varmen
Larve-invationen på Midtfyn er dog ikke enestående. I Nordjylland er en busk ramt af samme fænomen. Og ifølge en naturvejleder er der altså hverken tale om halloween eller en gyserfilm.
- Det er et meget specielt syn. Hverken jeg eller mine kollegaer har set det i sådan en grad før, siger naturvejleder Karin Winther fra Vesthimmerland til TV 2/Nord.
Hun fortæller, at busken er angrebet af spindemøl, hvilket er årsagen til det hvide spind og de mange larver.
Det er det usædvanlige varme forårsvejr, der har givet larverne særligt gode betingelser i år.
- Der er nok ikke så mange, der er gået til, og det gode vejr har også givet fuglene rigeligt andet at spise, så spindemøllene har gode betingelser lige nu, forklarer Karin Winther til TV 2/Nord.
Men det bliver ikke hele fredag, der byder på blå himmel og sommervarme. Faktisk kommer der i løbet af eftermiddagen flere skyer på himlen, som vil sætte en dæmper på solens stråler.
Dryp i weekenden
Fredagen kommer ikke til at afspejle, hvordan vejret i weekenden kommer til at arte sig.
Weekenden kan nemlig komme til at byde på regn- og tordenbyger fra en himmel med skyer. Det vil derfor også komme til at være lidt koldere, end det ellers har været de seneste dage.
Der er altså et spinkelt håb for de haveejere og landmænd, for hvem regnen ville være utrolig kærkommen efter mere end to uger uden nedbør.
Klar til mere lummert vejr? Så varmt bliver det de næste dage
Du kan ligeså godt vænne dig til klipklapper og solcreme. Varmen fortsætter på Fyn de kommende dage, lover meteorologerne.
Det er som om, at vejrguderne har glemt, at maj måned egentlig hører til foråret. For vi har allerede haft flere sommerdage med over 25 grader i dette forår, end vi havde hele sidste sommer i de officielle sommermåneder.
Og ifølge TV 2 Vejret fortsætter solen med at bage og give os temperaturer mellem 20 og 25 grader.
Det er et højtryk, der præger vejret i Danmark lige nu. Det betyder, at temperaturen alle dage kommer over 20 grader, og ifølge TV 2 Vejret kan vi komme op omkring 25 grader, fordi temperaturerne ofte bliver lunere, end modelberegningerne viser på grafikken.
Flere sommerdage nu end sidste sommer
En meteorologisk sommerdag er defineret ved, at der måles over 25 grader ved mindst én af de officielle danske målestationer. Det er allerede sket ni gange i dette forår. Sommeren 2017 (juni til august) bød på sølle otte sommerdage.
Fredag bliver ifølge prognoserne den solfattigste og koldeste dag - endda med risiko for byger.
Weekendvejret er endnu usikkert, men TV 2 Vejret skriver, at tendensen med, at et nyt højtryk med sol og varme tager over efter fredagens køligere vejr fortsætter.
Maj kan slå rekorden fra 1889
Maj 2018 kan faktisk blive den varmeste siden 1889. Her lå gennemsnitstemperaturen på 13,8 grader.
Dét år nåede temperaturen i maj helt op på 30 grader nær Hundstrup på Sydfyn på månedens varmeste dag.
DMI's klimatolog Mikael Scharling spår, at gennemsnitstemperaturen for maj 2018 kan ramme 13,9 grader - og dermed blive den varmeste siden 1889.
Et område med lidt koldere luft i de højere luftlag trækker ind over Sydskandinavien, og det er det, der giver fynboerne dryp fra foroven. Det skriver TV 2 Vejret.
Det gør luften ustabil og kan give regn rundt omkring i landet navnlig i løbet af eftermiddagen både lørdag, søndag og mandag.
Varme og tørke vender tilbage
Bare fordi der kommer lidt regn i weekenden, så er det ikke ensbetydende med, at varmen og tørken bliver væk fra det fynske.
Faktisk så vender det sommerlige vejr tilbage efter weekenden. Temperaturerne kan allerede fra tirsdag blive over 25 grader igen.