Efter stålskandalen: Schaldemose kræver svar fra EU
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Den danske EU-parlamentariker Christel Schaldemose vil nu afkræve EU-Kommissionen svar omkring det skandaleramte stålværk, der leverede 80.000 ton stål til Storebæltsbroen.
Det satte for alvor gang i tankerne hos det socialdemokratiske medlem af Europa-Parlamentet, Christel Schaldemose, da Avisen Danmark og TV 2/Fyn i september afdækkede historien om massive problemer på det italienske stålværk Ilva. Et stålværk, som tilbage i 1990’erne leverede 80.000 ton stål til Storebæltsbroen.
Sygdom og død bag Storebæltsbroens stål
Mindst 400 italienere er døde som følge af produktionen på det stålværk, der leverede 80.000 ton stål til opførelsen af Storebæltsbroen.
Læs hele fortællingen om Storebæltsbroen og det italienske stål
Tusindvis af italienere er blevet syge, og mindst 400 er døde, som konsekvens af forureningen fra det stålværk, der leverede cirka 80.000 ton stål til byggeriet af Storebæltsbroen.
Det skriver Avisen Danmark og Tv 2/Fyn.
Broen åbnede i 1998, og stålet ligger i dag som brofag under asfalten på Østbroen.
Stålet blev produceret i årene 1992-1996 på stålværket i Ilva i den syditalienske havneby Taranto, hvor man i dag kan se konsekvenserne af stålproduktionen gennem de sidste to-tre årtier.
Indbyggerne i byen bliver i unormalt omfang syge af kræft samt hjerte- og lungesygdomme.
De danske medlemmer af Europa-Parlamentet Margrethe Auken og Christel Schaldemose, der har fulgt problemerne med produktionen på Ilva, kalder den danske forbindelse “pinlig” og “ærgerlig”.
Ilva har konsekvent undladt at leve op til miljølovgivningen og sparet store summer på det. Stålet til Storebæltsbroen var en del af en opgave til 2,9 milliarder kroner, og den italienske entreprenør bag arbejdet var over en halv milliard kroner billigere end nærmeste konkurrent.
Flere gange i 1990'erne advarede de italienske myndigheder om en truende miljøkatastrofe i Taranto. Ilva blev udråbt som den største trussel mod miljøet i området, uden at der blev rettet op på forholdene.
Det fik heller ingen konsekvenser for Ilvas status som stålleverandør til Storebæltsbroen.
Selv om selskabet bag broen havde et tilsynskontor i Taranto, som danske nøglemedarbejdere besøgte, optræder problemerne ingen steder i de tilsynsrapporter, Avisen Danmark og Tv 2/Fyn har fået aktindsigt i. Der fremgår heller ingen direkte krav til miljø og arbejdsmiljø hos underleverandører i kontraktmaterialet for opgaven.
Til gengæld var der i Danmark krav om, at opførelsen af broen samt driften ikke måtte øge forureningen i Storebælt.
Den daværende direktør for selskabet bag broen, Mogens Bundgaard-Nielsen, ønsker ikke at stille op til interview, men afviser at have kendt til forureningen hos broens underleverandør.
Også den nuværende direktør for Sund & Bælt, Mikkel Hemmingsen, har afvist at udtale sig, men ifølge kommunikationschef Lene Gebauer Thomsen kender den nuværende ledelse heller intet til sagen. Hun mener, at selskabet altid har taget sit samfundsansvar alvorligt.
Ilva er stadig Europas største og nu tredjemest producerende stålværk. Verdens største stålproducent, ArcelorMittal er ved at overtage værket, der stadig ikke lever op til miljølovgivningen. Den nye ejer har fået frem til 2023 til at bringe alle forhold i orden. Ilvas ledelse har afslået Avisen Danmark og Tv 2/Fyns forespørgsel på interview.
Derfor vil Christel Schaldemose nu afkræve EU svar på, hvordan stålværket hurtigst muligt får styr på forureningen.
Ilva har i årtier ikke levet op til EU's miljølovgivning. Selvom politikerne ad flere omgange er blevet informeret om problemerne, blev historierne i den danske presse alligevel en øjenåbner for Schaldemose.
- Sagen har for os været kendt i en del år, men dækningen satte kød og blod på de pinsler, som lokalbefolkningen kæmper med, siger Christel Schaldemose.
Stålværkets forurening var fra 1998 til 2010 skyld i 386 menneskers død. Samtidig bliver lokalbefolkningen i et unormalt højt omfang ramt af hjertekarsygdomme, luftvejsproblemer og forskellige former for kræft. På reportagen fra Italien kunne man blandt andet se, hvordan området tættest på Ilva i dag stadig er præget af det røde støv og den kræftfremkaldende produktion fra Ilva.
- At se billederne og høre, hvordan de mennesker har oplevet forureningen og har det tæt inde på livet i hverdagen tydeliggjorde problemerne for mig, siger Christel Schaldemose.
Nye ejere har fået fem år
Allerede i 1990’erne var det offentligt kendt, at Ilva ikke levede op til de gældende miljøkrav. Siden er miljøkravene til stålværket flere gange blevet strammet. Men Ilva er fortsat med at bryde miljølovgivningen.
EU har ad flere omgange forsøgt at lægge pres på de italienske myndigheder for at få dem til at tage affære. I 2011 blev Italien også fordømt af EU-Domstolen for ikke at pålægge sine største produktionsvirksomheder EU’s gældende miljøkrav.
For nyligt har Ilva fået nye ejere, den belgiske stålgigant Arcelormittal. Den har fået indtil 2023 til at få rettet op på forureningen fra stålværket, og det er faldet Schaldemose for brystet. Hun har nu stillet spørgsmål til EU-kommissionen:
- Jeg håber på at få en forklaring på, hvorfor EU-Kommissionen mener, at der skal gå yderligere fem år, inden det her stålværk skal efterleve EU’s miljøregler. Det gør de jo ikke nu og har ikke gjort det i minimum 28 år, og konsekvenserne har været kolossale for lokalbefolkningen. Hundredvis af mennesker er døde, og yderligere mange mennesker er blevet syge, siger Schaldemose.
Hun har samtidig spurgt, om EU-Kommissionen gør noget for at advare Ilvas kunder om problemerne med stålværket.
Skolerne lukker
Sidste gang EU var på besøg hos Ilva var i sommeren 2017. Efterfølgende blev det slået fast, at Ilva fortsat ikke overholder miljølovgivningen. I henstillingerne efter besøget blev det beskrevet, at ”…indgreb, som er fundamentale for beskyttelsen af den menneskelige sundhed, ikke er blevet overholdt.”
Det skyldes blandt andet, at kæmpe områder med kræftfremkaldende råstoffer stadig ligger frit. Vinden bærer støv fra markerne ind over boligområderne tættest på stålværket. Forureningen på disse dage er anerkendt af de lokale myndigheder, og skoler i området lukker ned, imens produktionen kan fortsætte.
Alligevel har Europas største stålværk nu fået fem år til at rette op på forholdene. Christel Schaldemose forventer ikke, at hendes spørgsmål kan rokke ved den beslutning.
- Men jeg håber, at der fra EU-Kommissionens side vil være et øget fokus på at sikre, at genopretningen af stålværket rent faktisk sker denne gang. Det har borgerne i området fortjent, siger Schaldemose.
EU-Kommissionen har tre uger til at svare Schaldemose spørgsmål.