Det satte for alvor gang i tankerne hos det socialdemokratiske medlem af Europa-Parlamentet, Christel Schaldemose, da Avisen Danmark og TV 2/Fyn i september afdækkede historien om massive problemer på det italienske stålværk Ilva. Et stålværk, som tilbage i 1990’erne leverede 80.000 ton stål til Storebæltsbroen.
Derfor vil Christel Schaldemose nu afkræve EU svar på, hvordan stålværket hurtigst muligt får styr på forureningen.
Ilva har i årtier ikke levet op til EU's miljølovgivning. Selvom politikerne ad flere omgange er blevet informeret om problemerne, blev historierne i den danske presse alligevel en øjenåbner for Schaldemose.
- Sagen har for os været kendt i en del år, men dækningen satte kød og blod på de pinsler, som lokalbefolkningen kæmper med, siger Christel Schaldemose.
Stålværkets forurening var fra 1998 til 2010 skyld i 386 menneskers død. Samtidig bliver lokalbefolkningen i et unormalt højt omfang ramt af hjertekarsygdomme, luftvejsproblemer og forskellige former for kræft. På reportagen fra Italien kunne man blandt andet se, hvordan området tættest på Ilva i dag stadig er præget af det røde støv og den kræftfremkaldende produktion fra Ilva.
- At se billederne og høre, hvordan de mennesker har oplevet forureningen og har det tæt inde på livet i hverdagen tydeliggjorde problemerne for mig, siger Christel Schaldemose.
Nye ejere har fået fem år
Allerede i 1990’erne var det offentligt kendt, at Ilva ikke levede op til de gældende miljøkrav. Siden er miljøkravene til stålværket flere gange blevet strammet. Men Ilva er fortsat med at bryde miljølovgivningen.
EU har ad flere omgange forsøgt at lægge pres på de italienske myndigheder for at få dem til at tage affære. I 2011 blev Italien også fordømt af EU-Domstolen for ikke at pålægge sine største produktionsvirksomheder EU’s gældende miljøkrav.
For nyligt har Ilva fået nye ejere, den belgiske stålgigant Arcelormittal. Den har fået indtil 2023 til at få rettet op på forureningen fra stålværket, og det er faldet Schaldemose for brystet. Hun har nu stillet spørgsmål til EU-kommissionen:
- Jeg håber på at få en forklaring på, hvorfor EU-Kommissionen mener, at der skal gå yderligere fem år, inden det her stålværk skal efterleve EU’s miljøregler. Det gør de jo ikke nu og har ikke gjort det i minimum 28 år, og konsekvenserne har været kolossale for lokalbefolkningen. Hundredvis af mennesker er døde, og yderligere mange mennesker er blevet syge, siger Schaldemose.
Hun har samtidig spurgt, om EU-Kommissionen gør noget for at advare Ilvas kunder om problemerne med stålværket.
Skolerne lukker
Sidste gang EU var på besøg hos Ilva var i sommeren 2017. Efterfølgende blev det slået fast, at Ilva fortsat ikke overholder miljølovgivningen. I henstillingerne efter besøget blev det beskrevet, at ”…indgreb, som er fundamentale for beskyttelsen af den menneskelige sundhed, ikke er blevet overholdt.”
Det skyldes blandt andet, at kæmpe områder med kræftfremkaldende råstoffer stadig ligger frit. Vinden bærer støv fra markerne ind over boligområderne tættest på stålværket. Forureningen på disse dage er anerkendt af de lokale myndigheder, og skoler i området lukker ned, imens produktionen kan fortsætte.
Alligevel har Europas største stålværk nu fået fem år til at rette op på forholdene. Christel Schaldemose forventer ikke, at hendes spørgsmål kan rokke ved den beslutning.
- Men jeg håber, at der fra EU-Kommissionens side vil være et øget fokus på at sikre, at genopretningen af stålværket rent faktisk sker denne gang. Det har borgerne i området fortjent, siger Schaldemose.
EU-Kommissionen har tre uger til at svare Schaldemose spørgsmål.