Elite Teater topscorer ved Musical Awards

Foreningen Elite Teater løb med hovedparten af priserne, da første uddeling af fynske Musical Awards lørdag aften fandt sted på Odense Teater.

Elite Teater vandt prisen for årets bedste forestilling for stykket, Catch Me If You Can.

Juryen begrundede valget med, at forestillingen skabte en medrivende og magisk helhed, så man i lange passager glemte, at man overværede en amatøropsætning.

Derudover gik flere af de individuelle priser også til Catch Me If You Can.

 

Her er alle vinderne

 

Foto: Reza Sahraei
Foto: Reza Sahraei

 

Det er de seks store musicalforeninger på Fyn, der gennem Forenede Fynske Teaterforeninger står bag prisuddelingen: Nordfynsspillene, Frøbjerg Festspil, Elite Teatret, Nyborg Voldspil, Fjordagerscenen og H.C. Andersen Festspillene. Sidstnævnte har dog valgt at være en del af samarbejdet uden at deltage i selve konkurrencen.

 

Foto: Reza Sahraei
Foto: Reza Sahraei

 

Juryen består af musicalperformer Stig Rossen, danser Thomas Evert Poulsen, skuespiller Vicki Berlin, skuespiller Anders Gjellerup Koch og kulturjournalist og kunstnerisk teaterleder Marianne Kjær.

 

 

Det var første gang, at Musical Awards blev afholdt, og formand Allan Glue er sikker på, at det heller ikke var sidste gang.

- Det giver helt sikkert mening at afholde sådan en årlig begivenhed, hvor vi får alle de gode musicaloplevelser frem i lyset. Jeg glæder mig allerede til næste år, siger han.

Mere om Musical Awards på Facebook her

Oversigt

    Oversigt