Filmfondsdirektør: Vi går ind i en usikker periode
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Genåbningen af biograferne er kompliceret for både filmskabere og biograferne selv, mener direktør i FilmFyn.
Biograferne må snart åbne igen, men hvilke film, der skal vises, er usikkert.
For at forhindre spredning af det ny coronavirus må biograferne kun have gæster på hvert andet sæde, og der må maksimalt være 500 mennesker i en enkelt biografsal.
Det giver grublerier hos både biografer og filmproducenter.
- Vi går ind i en usikker periode, siger Klaus Hansen, der er direktør i filmfonden FilmFyn, som støtter filmprojekter, der foregår på Fyn.
Biograf usikker på genåbning: Der kan blive mangel på nye film
Biograferne må snart åbne igen, men hvilke film der bliver vist ligger hen i det uvisse, og det giver udfordringer i blandt andet Nørre Aaby.
I en gammel gruekedel i et afsides rum i Nørre Aaby Biograf står op mod 20 sammerullede filmplakater. Egentlig skulle de have prydet den væg, hvor biografen reklamerer for sine film, men det kom en coronakrise i vejen for.
- Det er det, der skulle have været tre måneders filmhistorie, som nu bare er blevet til tre måneders ophobet papir, siger Tine Veng Basse.
Hun er formand i den forening, der driver biografen.
Ligesom landets øvrige biografer lukkede Nørre Aaby Bio ned 12. marts, men fra 8. juni kan biograferne igen få lov at åbne. En glædelig melding for biografen i Nørre Aaby.
På sin hjemmeside har biografen meldt ud, at man tidligst åbner 8. juni, men det er dog slet ikke sikkert, man åbner lige foreløbig.
- Det kommer an på, hvad for nogle film der kommer. Hvis der ikke er gode film, så kommer folk jo ikke i biografen, siger formanden.
Film gemmes til efteråret
I juni kommer der traditionelt ikke mange mennesker i biografen, og det kan betyde, at filmselskaberne holder deres film tilbage indtil efteråret. For eksempel skulle den femogtyvende James Bond-film "No Time to Die" have haft premiere i april, men på grund af coronasituationen er den rykke til november.
- Hvis man sidder som filmejer, så kan man have en interesse i at sidde med en film og sige "vi gemmer den til september", hvor folk ikke gider at sidde på terrassen længere, og hvor de hungrer efter at komme i biografen. Det er jo helt menneskeligt, men det sætter os i en svær situation, siger Tine Veng Basse, der også står for at booke kommende film til biografen i Nørre Aaby.
Samtidig lurer en risiko for, at filmselskaberne vælger at sende deres film direkte til streamingtjenester.
Da biografen er drevet af frivillige, plejer den at holde lukket i juli, så medarbejderne kan holde ferie, så afhængigt af filmsituationen, kan det ende med, man først åbner i august.
- Det er en rigtig, rigtig svær afvejning, og jeg tror omvendt også, at vi vil gøre rigtig meget for at tage hensyn til vores gæster, siger formanden.
Hun fortæller, at biografen har film klar, som man ville kunne vise i løbet af et par dage, men hvilke film der kommer er afgørende.
Nye retningslinjer
Et andet hensyn, biografen skal tage til sine gæster, er smittehensyn. Fredag kom retningslinjerne for, hvordan teatre og biografer skal sørge for at forhindre smitte med coronavirus.
De nye retningslinjer betyder blandt andet, at hvert andet sæde skal være tomt, og hver person i salen skal have minimum to kvadratmeters gulvplads. Biograferne er til gengæld undtaget forbuddet mod at forsamle sig mere end ti personer. Her må der maksimalt være 500 personer samlet i enkelte sale.
Det tal kommer man dog ikke i nærheden af i Nørre Aaby Biograf, hvor der under normale omstændigheder er plads til 206 gæster i salen.
- Vi er heldige, fordi vi har en rigtig stor sal, men der vil være nogle biografer med små sale, hvor man vil blive rigtig udfordret, siger Tine Veng Basse.
50 gæster
Præcis hvor mange man vil tillade under de nye retningslinjer ligger endnu ikke fast, fordi salen ikke er blevet mål op endnu.
- Inde i mit eget hoved har jeg en følelse af, at 50 gæster er et godt antal, for der har vi som frivillige et godt overblik over dem, siger hun.
Tine Veng Basse og de øvrige medarbejdere i Nørre Aaby Biograf er allesammen frivillige. Derfor er man også meget opmærksom på ikke at åbne for tidligt eller at åbne for et for stort antal mennesker.
- I og med vores biograf er drevet kun af frivillige, så føler vi et rigtig stort ansvar for dem, der passer biografen. Og vi har valgt at sige, at hvis vi kan opfylde, at de er sikre her, så er vores gæster også sikre. Det går virkelig hånd i hånd for os, siger hun.
De danske biografer lukkede ned 12. marts, men som en del af fase tre i genåbningen af Danmark, kan de fra 8. juni igen slå dørene op, givet, at de følger sundhedsmyndighedernes retningslinjer.
Genåbningseksperiment
Men kombinationen af retningslinjer og små tre måneder uden film i biografen gør, at der ikke nødvendigvis er rift mellem filmskaberne om at få premiere først.
- Der kan være nogen, der synes, det vil være rigtig godt at være den allerførste danske film, der får premiere, men der er også nogen, der siger "det skal absolut ikke være min film, der skal eksperimenteres med i den her genåbning", siger Klaus Hansen.
- Hvis du har plads til 500 og der kun kan komme 250 ind, så er det ikke bare synd for biografoplevelsen. Det er også synd for dem, der skal tjene pengene på billetsalget, siger han.
Biografer skal vise film for halvtomme sale trods genåbning
Krav om god plads per person i biografsalene gør, at ikke alle biografer kan åbne helt, siger direktør.
Når folk igen tager i biografen for at nyde film på store lærreder, bliver der i mange tilfælde god plads til sidemanden.
Retningslinjer fra Kulturministeriet viser, at der skal være en meters afstand fra midten af et sæde til midten af det næste. Desuden skal der være to kvadratmeters plads til hver biografgænger målt i forhold til hele lokalet.
Men det er til at overskue, vurderer Lars Werge, der er direktør i brancheforeningen Danske Biografer.
- Jeg tænker, at retningslinjerne giver nogle gode rammer for at genåbne på betryggende vis. Det er klart, at det ikke er en fuld genåbning, når der er restriktioner i forhold til kvadratmeter.
- Men hvis vi kan håndtere dem i biograferne, må vi til gengæld lukke temmelig mange ind i salene, siger han.
Der er forskel på, hvordan landets biografsale er indrettet. Dermed vil nogle måske kunne fylde salen som normalt, mens andre må sætte en øvre grænse.
Lars Werge vurderer, at generelt mellem 50 og 70 procent af pladserne i biografsalene vil blive fyldt, mens resten skal stå tomme.
Personer, der i forvejen har tæt kontakt til hinanden i hverdagen, må gerne sidde sammen. Det kan eksempelvis være folk i samme husstand eller kærestepar.
Ifølge Lars Werge bliver det ikke et problem for biograferne at skulle håndtere, at nogle må sidde sammen, mens andre ikke må.
- Biografernes billetsystemer er et redskab i denne sammenhæng. Man køber som udgangspunkt billetter på forhånd i langt de fleste tilfælde, og derfor er det til at håndtere i den del af det, siger han.
Sådan åbner biograferne på Fyn
- Cafe Biografen: Før den 8. juni. Måske allerede førstkommende weekend
- Cinemaxx: Arbejder på en åbningsdato. Melder ud på hjemmesiden
- Haarby Bio: Åbner den 8. juni
- Panorama Middelfart: Melder ud på hjemmesiden
- Aarup Bio: Melder ud på hjemmesiden
- Bio Andelen: Åbner den 8. juni
- Bio Langeland: Melder ud på hjemmesiden
- Heliosteatret: Melder ud på hjemmesiden
- Kerteminde Bio: Melder ud på hjemmesiden
- Korinth Kino: Melder ud på hjemmesiden
- Nordisk Film Biografer: Melder ud på hjemmesiden
- Nørre Aaby Bio: Forventer at åbne 8. juni
- Ringe Bio: Forventer at åbne 8. juni
- Scala Svendborg: Melder ud på hjemmesiden
- Assens Bio: Åbner 11. juni
Da biograferne risikerer at vise film for halvtomme sale på grund af retningslinjerne, ser Danske Biografer et behov for nye statslige støtteordninger.
- Vi er blevet holdt hånden under fra Folketinget, og det er vi super taknemmelige for. Det har gjort, at biograferne stadig eksisterer.
- Men vi har et ønske om, at så længe der er restriktioner, så vil der være kompensationsordninger for det, siger han.
Direktøren kan ikke sige, hvornår biograferne præcis genåbner. Det skal drøftes internt i bestyrelsen og afhænger blandt andet af, hvornår de fleste biografer kan genåbne.
To produktioner på Fyn udskudt
En kommende film af Christian Tafdrup, der blandt andet står bag filmen "En frygtelig kvinde", nåede lige nøjagtig at blive færdige med optagelserne på Fyn, inden coronakrisen gjorde, at Danmark lukkede ned.
Alligevel blev filmen sat på pause, fordi de resterende optagelser, der skulle foregå i Holland, ikke længere var mulige.
Den Oscarvindende instruktør Bille August skulle i april have lavet optagelser på Fyn til sin kommende film "Pagten". Det er i stedet udskudt til juni.
Både film, der var ved at blive optaget, da krisen brød ud, og film der er klar til at udkomme er blevet påvirket.
Og der er mange penge på spil for både biografer, filmproducenter. I følge Klaus Hansen er det netop derfor, at filmproducenterne ikke nødvendigvis melder sig til at komme først i køen.
- Jeg synes, vi snakker rigtig meget om vigtigheden af at få åbnet biograferne. Der er det vigtigt, synes jeg, at påpege, at biograferne er det første sted, at filmene tjener penge.
Se interviewet med Klaus Hansen, Direktør for FilmFyn, fra gårsdagens udsendelse kl. 19:30.
Tarveligt indbrud kort før jul - flere gaver stjålet fra pakkeshop
kopieret!
Julestressen er formentlig ikke blevet mindre for en lang række borgere, der har fået deres pakker leveret til Flügger Farver på Enebærvej i Odense.
Fem minutter over 21 onsdag aften gik alarmen i butikken, og da butikkens chef ankom ti minutter senere stod det klart, at ubudne gæster havde været på besøg.
På butikkens Facebookside fremgår det, at der har været indbrud, og at tyvene er sluppet af med flere pakker.
Malermester Bjørn Andersen, der er indehaver af butikken, fortæller til TV 2 Fyn, at tyvene er kommet ind via kælderen, men at det ser ud til, at de er blevet forstyrret midt i deres ugerning.
Stjal op mod 50 pakker
For tyvene var heldigvis ikke sluppet afsted med alle pakker og måtte blandt andet efterlade to sække fyldt med pakker.
- Men der er forsvundet et sted mellem 45 og 50 pakker, fortæller Bjørn Andersen.
Torsdag har der indtil videre været en person, som personalet i butikken måtte overlevere den kedelige nyhed, at kundens pakke var blevet stjålet.
Kunden tog det heldigvis pænt, fortæller Bjørn Andersen.
Butikken har på sin Facebookside også beklaget de gener, som indbruddet medfører og understreger, at de arbejder på højtryk for at få et overblik over situationen.
Det indebærer blandt andet et besøg af GLS, som scanner de tilbageværende pakker for at finde ud af, hvilke pakker der er stjålet. Herefter vil de berørte kunder blive kontaktet, fortæller Bjørn Andersen.
Har man bestilt pakke til levering i butikken, så er det stadig her, man skal afhente den, når den er leveret, og Bjørn Andersen siger - uden at afsløre for meget - at han har gjort ekstra for at gardere butikken mod et nyt indbrud.
Fynboer ramt af inflation - bortset fra her
kopieret!
I 2023 svandt købekraften ind for den typiske borger i størstedelen af landets kommuner, viser analyse på baggrund af nye indkomstdata. Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Kun i 19 kommuner oplevede medianborgeren en fremgang i sin indkomst. Bortset fra Odense Kommune og Bornholm Regionskommune ligger alle kommunerne med positiv udvikling i hovedstadsområdet.
Opgørelsen er korrigeret for inflation, så indkomsttallene i analysen er den reale udvikling i indkomsterne – altså hvor langt indkomsten rækker sammenlignet med året forinden.
Kommune | Vækst |
---|---|
Assens | -0,8 pct. |
Faaborg-Midtfyn | -1,5 pct. |
Kerteminde | -0,8 pct. |
Langeland | -0,8 pct. |
Middelfart | -1,1 pct. |
Nordfyns | -1,6 pct. |
Nyborg | -0,4 pct. |
Odense | 1,1 pct. |
Assens | -1,5 pct. |
Ærø | -1,6 pct. |
Tungt regnvejr giver problemer - politi kommer med opfordring
kopieret!
Himlen har åbnet sig torsdag morgen, og der forventes at falde op mod 11 millimeter regn på Fyn.
TV 2 Fyn giver dig herunder et overblik over vejrets udvikling.
Vejret 19. december
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Bekymrede børn får hjælp: - De er ekstra på vagt i julen
kopieret!
I julen bliver der skålet en del i procenter. En klingende lyd som, gør børn i familier med alkoholproblemer særligt bekymrede, fortæller Helle Theede, leder af Barnets Blå Hus i Svendborg.
- Julen er forbundet med et ekstra forbrug af alkohol, og det betyder, at børnene er på vagt.
Barnets Blå Hus er et tilbud for børn med forældre, der har et misbrug. Nogle af børnene bliver henvist, og andre kommer af sig selv. Tilbuddet fra Blå Kors indebærer terapi som behandling for mistrivsel, men stedet tilbyder også børnene oplevelser og pakker til jul.
Barnets Blå Hus findes syv steder i landet.
GOG-fans udsat for ”voldsom og ubehagelig” hændelse efter pokalbrag
kopieret!
Pokalbraget tirsdag aften mellem Bjerringbro-Silkeborg (BSH) og GOG havde håndbold i topklasse og fantastisk stemning.
Men det sidste ændrede sig efter opgøret, da fans fra de to klubber kom i konfrontation med hinanden. BSH bekræfter til TV 2 Sport, at der foregik en "kedelig" hændelse uden for hallen.
I centrum for det hele var et særligt banner, som GOG-fansene medbragte, henvendt til klubbens tidligere profil Morten Olsen, der spillede kampen for silkeborgenserne. På banneret stod skrevet, "Morten O har ik’ niveau til mere end Silkeborg!".
I pausen skiftede banneret hænder – tilsyneladende i al fordragelighed –, fordi hjemmeholdets fans fik fingrene i det, men forløbet fik et større efterspil.
TV 2 Sport har snakket med flere kilder, som fortæller, at der opstod ballade, da GOG-fansene skulle hjem i busser.
GOG's fangruppe ’Det Gule Hjørne’ bekræfter ligeledes til TV 2 Sport, at der her foregik "en meget voldsom og ubehagelig hændelse".
Brændende banner startede konfrontation
Det hele startede, da der blev sat ild til det omtalte banner. Herfra udviklede situationen sig, og det endte med at gå ud over den 61-årige buschauffør Kim Nielsen.
I forbindelse med pokalkampen dagen forinden havde han ansvaret for at fragte unge gymnasieelever frem og tilbage til Oure. Efter kampen opsøgte en gruppe maskerede mænd, som virkede truende og konfrontatoriske, bussen.
- Da de gik forbi dobbeltdækkeren, som jeg holdt i, slog de på vinduerne. Det gjorde, at jeg holdt øje med, hvad der skete, for det er ikke så tit, det sker til en håndboldkamp. Det plejer at foregå stille og roligt, siger Kim Nielsen.
I sit sidespejl fik buschaufføren hurtigt øje på, at en person pillede ved bussen, og det fik ham til at reagere.
- Jeg løb ud ad min fordør og kunne se, at han rodede med min nødhane. Hvis den gik i stykker, kunne jeg ikke køre nogen steder, forklarer han.
- Jeg råbte til ham, at han skulle få fingrene væk og flytte sig fra bagdøren. Der var ingen reaktion, selvom jeg sagde det to gange mere. Han fortsatte bare, som om han skulle ind i bussen. Da jeg kom derhen, skubbede jeg ham væk.
Maskerede mænd trængte sig ind i fanbus
I første omgang fortrak de maskerede mænd sig, men de vendte tilbage i en større flok, inden Kim Nielsen havde fyldt bussen med gymnasieelever.
Det lykkedes personerne at komme ind i bussen via bagdøren, og Kim Nielsen gik igen ud for at understrege, at de ikke havde noget at gøre i bussen.
- Jeg ved ikke, om jeg fik et slag eller et ordentligt skub, men jeg har gået med et ømt kraveben og taget Panodiler, siger han og begrunder tvivlen med, at adrenalinen pumpede i kroppen.
Kim Nielsen satte sig ind i bussen, nulstillede nødhanerne, som blokerede for kørsel, og startede bussen, mens dørene stadig var åbne. Herefter kunne de forlade parkeringspladsen, mens det lød som om, at grene og kæppe blev kastet på bussen, fortæller den chokerede buschauffør.
TV 2 Sport har snakket med flere andre kilder, som uafhængigt af hinanden bekræfter Kim Nielsens udlægning, og at en gruppe personer trængte sig ind i bussen.
Direktør tager afstand fra episoden
Jesper Schou, der er direktør i BSH, er ærgerlig over, at "en fantastisk kamp i en fantastisk kulisse" skal overskygges af "et par kedelige episoder".
Direktøren vil gerne gøre det klart, at det ikke er en adfærd, som han før har stiftet bekendtskab med blandt håndboldfans.
Jesper Schou fortæller, at han har rakt ud til de forurettede parter for at undskylde på klubbens vegne.
BSH-direktøren varsler dog, at episoden kan få konsekvenser for, hvordan klubben vil afvikle kampe fremover.
Flere kommuner vurderes i potentiel væsentlig risiko for stormflod
kopieret!
Antallet af kommuner med områder, der vurderes i potentiel væsentlig risiko for oversvømmelser, stiger fra 27 til 51, oplyser Miljø- og Ligestillingsministeriet torsdag morgen.
Det viser en ny risikokortlægning over oversvømmelsestruede områder, som netop er offentliggjort.
På Fyn er Odense Fjord, som Odense-, Nordfyns- og Kerteminde Kommune ligger ud til, og Nyborg udpeget som områder, der kan risikere oftere at være udsat for de såkaldte 100 eller 1.000 årshændelser. Det er for så vidt ikke nyt, da de blev udpeget i henholdsvis 2011 og 2018.
Men de udpegede kommuner skal nu udarbejde konkrete risikostyringsplaner til at håndtere fremtidige oversvømmelser, lyder det i pressemeddelelsen.
Jesper vinder igen over letbaneentreprenør – men venter stadig på sine millioner
kopieret!
Konkurs, skilsmisse og stress. Det har været nogle af konsekvenserne for Jesper Clemen efter en årelang strid med letbanens hovedentreprenør.
- Jeg kan ikke låne penge, lease en bil, kan kun bo til leje og har lånt penge af mine forældre. Det har været et kæmpe hårdt slag og jeg tænker på det hver dag, siger Jesper Clemen.
Hans firma Clemen Montage og Byg blev i 2019 opsagt af Odense Letbanes hovedentreprenør, mens de var i gang med at opbygge letbanens kontrolcenter.
Årsagen var en strid om sociale klausuler. Entreprenøren mente, at Jesper Clemen aflønnede sine medarbejdere i strid med kommunens sociale klausuler. Det afviste Jesper Clemen, og en afgørelse i Voldgiftsnævnet gav ham ret, blandt andet fordi der aldrig var indgået en kontrakt mellem parterne.
I sidste uge - fem år efter, at sagen begyndte - afgjorde Københavns Byret, at fynske Munck skal betale 6,7 millioner kroner plus renter og sagsomkostninger til den fynske iværksætter. I alt løber det op i et samlet beløb i nærheden af 12 millioner kroner.
- Det er den helt rigtige dom. Det har vi vist fra starten af, siger Jesper Clemen.
For fem år siden betød den pludselige fyring, at Jesper Clemen pludselig stod med et krav fra Comsa-Munck på i alt 20 millioner kroner.
- Jeg gik ned med stress og sad bare hjemme i tre måneder. Det var hårdt, lyder det fra Jesper Clemen.
Først i december 2022, fik Jesper Clemen oprejsning. Voldgiftsnævnet gav ham ret i, at Comsa-Munck skulle betale 6,7 millioner kroner for det arbejde, han havde udført for Odense Letbane.
I mellemtiden var samarbejdet mellem spanske Comsa og fynske Munck dog gået i stykker. Ingen af parterne ville betale Jesper Clemen, og derfor lagde han sag an mod Munck.
- Det forkasteligt er, at Munch prøver at snyde sig uden om at betale. Har du været en del af interessentskabet så har du bare at betale. Reglerne er klokkeklare, mener Jesper Clemen.
Sejr i byretten
Munck Gruppen mener, at det burde være Comsa, der skal betale.
- Kurator i Clemens konkursbo har indgået en aftale med Comsa, om at sagsøge Munck via de danske domstole, men for Comsa´s regning og risiko, som vi finder meget usædvanlig. Den aftale har derfor trukket sagen unødigt ud, lyder det fra Hans Christian Munck, der er administrerende direktør i Munck Gruppen.
At det spanske selskab Comsa skulle stå bag og betale sagen mod deres tidligere fynske samarbejdspartner afviser kuratoren for Clemen Montage og Byg.
- Vi er ikke betalt af Comsa, men vi har fået en såkaldt tabskautionering fra Comsa, der betyder, at hvis vi ikke via retten får pengene fra Munck, så vil de betale. Vi fik et lignende tilbud fra Munck, hvis vi ville anlægge sag mod Comsa, lyder forklaringen fra kurator Jan Bruun Jørgensen.
Fare for mere ventetid
Dommen i Københavns Byret giver Jesper Clemen ret i, at det er Munck, der skal betale det skyldige beløb.
- Jesper er blevet en brik i et økonomisk spil mellem to store byggekoncerner, og det kan ingen af parterne være bekendt. Men en dag får han sine penge, siger Jan Bruun Jørgensen.
Selvom Jesper Clemen nu har rettens ord for, at Munck Gruppen skylder ham 6,7 millioner kroner plus renter, så kan Munck Gruppen anke sagen til landsretten.
- Vi er ved at sætte os ind i dommen sammen med vores advokat og kan derfor ikke udtale os om dette på nuværende tidspunkt, skriver Munck.
Udsigten til mere ventetid gør Jesper Clemen frustreret.
- Jeg kan ikke forstå det danske retssystem, at det skal tage så lang tid, siger Jesper Clemen.
TV 2 Fyn har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Comsa.
Morgenen byder på masser af regn - men så kommer vejrskifte
kopieret!
Kraftig regn præger torsdag morgen, men omkring middagstid vil det klare op.
Temperaturerne vil ligge på mellem fem og ti grader dagen igennem, og vinden vil være let til frisk fra vest.
Det oplyser TV 2 Vejret.
I aften og i nat falder temperaturerne et par grader, men til gengæld holder det tørt. Vinden aftager en anelse torsdag aften, men tiltager igen natten til fredag.
Bedste resultat nogensinde: Asfaltkonge præsenterer gigantoverskud
kopieret!
Som 20-årig ingeniørstuderende drømte Hans Chr. Munck fra Nyborg om at starte noget selv.
Han købte et par asfaltmaskiner.
Det er 36 år siden.
I dag afleverede Munck Gruppen med hovedsæde ved Nyborg sit 2023/24-regnskab. Det viser en omsætning på 4,1 milliarder kroner og et overskud på 490 millioner kroner.
Asfalten er i dag blevet til en hypermoderne entreprenørvirksomhed med ekspertise i store anlægsprojekter inden for en bred vifte af opgaver.
Ny lufthavn i Nuuk
I årets løb har medarbejderne i Munck været med til opførelse af en ny containerterminal i København, udvidelser af flere strækninger af E45-motorvejen mellem Vejle og Århus og etablering og renovering af fjernvarme- og elforsyningen.
Med mange store rammeaftaler for forsyningsselskaberne i hele landet forventes flere nye opgaver inden for sektoren.
I Grønland nåede Munck Civil Engineering en milepæl, da Nuuk internationale lufthavn blev afleveret i efteråret 2024.
Munck Asfalt har i året investeret betydeligt i at sikre en mere klimavenlig asfaltproduktion med fokus på genanvendelse af materialer.
Endnu mere gang i hjulene
Til trods for fortsat hård konkurrence i markedet kommer selskabet ud med et væsentligt bedre resultat end de foregående år, og man forventer at styrke aktivitetsniveauet yderligere i det kommende år.
Årets resultat er det bedste i selskabets historie, og omsætningen for 24/25 forventes ligeledes at vokse betydeligt.
Munck Gruppen beskæftiger cirka 1.700 medarbejdere.
Så meget bruger din kommune på fratrædelsesaftaler
kopieret!
Ifølge aktindsigter fra TV 2 er der stor forskel på, hvor mange penge de fynske kommuner har brugt de seneste tre år på fratrædelsesaftaler til chefer.
Tre kommuner har eksempelvis ikke brugt en krone, mens Odense og Nyborg ligger sig i spidsen med over 10 millioner hver til aftalerne.
De seneste tre år har Odense afskediget ni chefer, mens Nyborg har afskediget fem. Alligevel har Nyborg det største forbrug på aftalerne blandt de fynske kommuner.