Flertal enig om at forlænge forbud om minkhold i et år
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Regeringen og dens støttepartier agter at forlænge forbud mod hold af mink til og med 2022.
Regeringen vil foreslå, at forbuddet mod at holde mink i Danmark forlænges med et år til og med 2022, og den beslutning har opbakning fra et flertal i Folketinget.
Det oplyser minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S) tirsdag. Det gør han ovenpå et møde, hvor han har drøftet sagen med ordførere fra Folketingets partier.
Lad vandet løbe: Fyn hårdt ramt af legionella-bakterie
Fyn har været hårdt ramt af legionella-bakterien det seneste år.
De seneste år har der været rekordmange tilfælde af legionærsygdom i Danmark. Værst står det til på Fyn, hvor især Nordfyn er hårdest ramt.
Det skriver Ingeniøren.
I 2020 blev 278 danskere smittet med legionella, som er en bakterie, der kan give legionærsygdom, der er en lungebetændelse.
44 af de smittede var fra Fyn.
- De smitter forskelligt, alt efter hvilken stamme af legionella, det er. Den type, der er på Fyn, er mellemsmitsom, siger Søren Uldum, der er fagchef ved afdeling for bakterier, parasitter og svampe ved Statens Serum Institut (SSI).
Hvad er Legionella?
Legionærsygdom er en lungebetændelse, der forårsages af bakterien Legionella pneumophila og i sjældne tilfælde af andre legionellaarter. Smitten kan ske ved, at man indånder forstøvet vand (aerosoler), der er forurenet med legionella.
Brusebadning antages at være den hyppigste smittevej herhjemme, men smitten kan også ske gennem aerosoler fra spabade, springvand og andre steder, hvor vand bliver forstøvet.
Legionærsyge rammer specielt ældre og svækkede personer. Af de 278 smittetilfælde i 2020 var 165 mænd og 113 kvinder. 39 patienter afgik ved døden. Heraf 23 mænd i alderen 53-90 år (median 77 år) og 16 kvinder i alderen 59-94 år (median 79 år).
Kilde: Sundhed.dk
Det fynske mysterium
Gennem årene har Fyn været særligt eksponeret for smitte, men det er ifølge Søren Uldum svært at pege på en bestemt årsag til de mange legionalla-tilfælde.
Den viser sig som en influenzalingende sygdom med feber, ømhed og muskelsmerter og kan give luftvejsudfordringer, der kan ende i en lungebetændelse.
- Det kan være en kombination af mange faktorer. At det er en type, der er meget smitsom, og at der er mange varmvandsanlæg på Fyn, fortæller Søren Uldum.
Fra 2000 til 2019 ligger Nordfyns Kommune i top med 55-152 tilfælde per 100.000 indbyggere. Alle andre fynske kommuner ligger mellem 35 og 50 tilfælde, hvilket er væsentligt højere end i resten af Danmark.
Lad vandet løbe
Der er mange sygemeldinger for tiden, men Søren Uldum afviser, at det har noget at gøre med legionella-bakterien.
- Selvom der er en høj incidens på Fyn, så er det en relativt sjælden sygdom.
Alligevel anbefaler han, at man tager sine forholdsregler for at undgå at blive smittet.
- Det er vigtigt, at man har et godt forbrug, så man sørger for, at vandet får lov at løbe på eksempelvis gæstebadeværelset, der ikke bliver brugt så tid, siger Søren Uldum.
Det vil sige minimum 50 grader ved varmt vand og maksimalt 20 grader ved koldt vand. Der kan legionella-bakterien ikke overleve.
På forhånd havde regeringens støttepartier givet udtryk for, at de bakkede op om et permanent forbud eller en forlængelse af forbuddet.
Det gjorde de blandt andet med henvisning til input fra Statens Serum Institut (SSI).
Tidligere tirsdag kunne Ritzau og andre medier erfare, at SSI fastholder sin vurdering fra juni. Her vurderes det, at hold af mink i Danmark efter 2021 kan medføre en sundhedsrisiko af "ukendt størrelse".
- Vi har haft et rigtig godt møde, hvor SSI har gennemgået den risikovurdering, siger Rasmus Prehn efter mødet.
- Det eneste rigtige er at forlænge det forbud, der har været i år, med et år, så det gælder ind i 2022.
- Det, vi hører fra SSI, er også, at der vil være nye erfaringer i løbet af 2022, der gør, at vi på et mere kvalificeret grundlag kan tage stilling til, hvad der skal ske med mink-avl på længere sigt.
Risiko for kø og længere rejsetid: Asfaltarbejde ved motorvejen
Vejdirektoratet skal lægge ny asfalt på ramper til motorvejsnettet. De advarer mod risiko for kø og forlænget rejsetid.
Endnu et projekt omkring udvidelsen af Fynske Motorvej skal nu udføres. Denne gang er det to frakørselsramper til det fynske motorvejsnet, der skal have ny asfalt.
Og i den forbindelse advarer Vejdirektoratet om risiko for kødannelse og opfordrer derfor trafikanter til at regne med længere rejsetid.
Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.
Fra mandag den 27. september og tre dage frem bliver den slidte asfalt på to ramper ved motorvejskrydset i Odense udskiftet.
Det drejer sig om frakørselsrampen i østgående retning fra Fynske Motorvej til Svendborgmotorvejen i sydgående retning samt frakørselsrampen fra Svendborgmotorvejen i nordgående retning til Fynske motorvej i østgående retning.
Arbejdet udføres om aftenen og natten mellem klokken 17.30 - 06.00 for at genere trafikken mindst muligt. Ramperne vil periodevis være spærret, mens Vejdirektoratet arbejder på dem. Når der er spærret, vil der være omkørsel.
Når der ikke arbejdes på frakørselsramperne, vil alle spor og ramper være åbne for normal trafik.
Han siger, at forbuddet forlænges "af hensyn til vores alle sammens liv og helbred."
Rasmus Prehn siger også, at regeringen har sonderet holdningen hos Folketingets partier, og at et flertal i Folketinget i vil stemme for en forlængelse af forbuddet.
For nuværende er det bestemt ved lov, at hold af mink i Danmark er forbudt til og med 2021. En forlængelse skal i så fald vedtages som en lovændring, der ændrer datoen for, hvor længe forbuddet løber.
Med støttepartiernes opbakning kan regeringen få vedtaget en lovændring, der forlænger det nuværende forbud, da de tilsammen udgør et flertal i Folketinget.
Fyns Politi: Det var en meget stor bombe, der dræbte 24-årig
kopieret!
Der var tale om en meget stor krysantemumbombe, som slog en 24-årig mand ihjel nytårsnat på Nyborgvej i Odense. Det kan Fyns Politi konkludere ud fra billede-materiale af fyrværkeriet, som det har set.
Tre mænd på henholdsvis 22, 26 og 29 år er i dag blevet sigtet for uagtsomt manddrab efter dødsfaldet. I den sammenhæng lægger Fyns Politi vægt på, at man ikke kan være uvidende om, at en sådan bombe kan være dødbringende.
- Man burde have vidst, at der ville kunne være liv på spil. Derfor har vi sigtet de tre personer, siger politikommissær Morten Ravn.
Bomben har været anskaffet ulovligt, og uden tilladelse til affyring i Danmark for privatpersoner. Denne type krysantemumbombe er kun for professionelle, fortæller Morten Ravn.
Efterforskningen fortsætter
Det er Fyns Politis opfattelse, at den afdøde og de sigtede var gået sammen om at anskaffe det ulovlige fyrværkeri.
Det er dog stadig uklart, hvor og hvordan de har købt den ulovlige bombe, siger Morten Ravn.
- Vi skal forsøge at klarlægge, hvor bomben kommer fra, og om der stadig er nogle lignende derude. En del af efterforskningen er også, at vi skal have fyrværkeri-eksperter ind over.
Morten Ravn understreger farligheden af denne type fyrværkeri og kommer med en kraftig opfordring.
- Der er en grund til at det er ulovligt, det er hamrende farligt. Det er kun professionelle, der skal håndtere den slags, siger han.
Der venter endnu tekniske undersøgelser, vidneafhøringer og udtalelser fra eksperter omkring typen af sprængstof.
- Vi har lavet det indledende, og nu sigter vi, fordi vi har et grundlag for det. Vi mangler stadig det konkrete hændelsesforløb, siger Morten Ravn.
Tre mænd sigtet for uagtsomt manddrab efter nytårstragedie
kopieret!
Tre mænd på henholdsvis 22, 26 og 29 år er blevet sigtet for uagtsomt manddrab efter dødsfald med fyrværkeri på Nyborgvej i Odense. Alle tre mænd er fra Fyn, oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
- Det er vores opfattelse, at afdøde og de sigtede var gået sammen om at anskaffe det ulovlige fyrværkeri, hvorfor vi sigter dem for uagtsomt manddrab, oplyser politikommissær ved Fyns Politi Morten Ravn.
Fyns Politi oplyser, at de i efterforskningen har fået adgang til billeder af det fyrværkeri, som blev antændt nytårsnat. ifølge politiet er der tale om “særdeles kraftigt” fyrværkeri.
- Vi vil samtidig på det kraftigste advare mod denne form for fyrværkeri, for hændelsen nytårsnat viser med alt tragisk tydelighed, hvor galt det kan gå, siger Morten Ravn.
Efterforsker stadig
Fyns Politi er stadig ved at efterforske de nærmere omstændigheder omkring ulykken og har derfor ikke yderligere at tilføje.
Politiet fik anmeldelsen om ulykken på Nyborgvej kort efter midnat klokken 00.06.
En 24-årig mand døde kort efter midnat i en voldsom fyrværkeriulykke på Nyborgvej i Odense. Manden afgik ved døden, kort efter han ankom til OUH, skriver TV 2.
- Vi formoder, at han har antændt noget hjemmelavet fyrværkeri. Fyrværkeriet er så eksploderet lige op i hovedet på ham. Han fik meget alvorlige skader i hovedet, sagde overlæge Morten Schultz Larsen fra Odense Universitetshospital, dengang til TV 2.
Fyrværkeriulykken påvirkede både naboer, jævnaldrende og holdkammeraterne i den fodboldklub, som den 24-årige, Tobias Lund, var medlem af.
- Nyborg G&IF Fodbold er berørt af nyheden og sender vores varmeste tanker og kondolence til Tobias' venner og familie, lyder det i opslaget.
Stormvejr rammer Fyn - vandet er forsvundet i Svendborg
kopieret!
Mandag aften er der officielt målt storm over Danmark med vindstød op til orkanstyrke. Det kraftige blæsevejr ventes at kunne give udfordringer det kommende døgn.
Du kan følge med i TV 2 Fyns liveblog herunder, hvor vi løbende hold jer opdateret om vejrsituationen.
Du kan dele dine billeder med os på "Den fynske redaktion" på Facebook.
Kraftigt blæsevejr 7. januar
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Kæmpe overraskelse - Axelsen slået ud i første runde af stor turnering
kopieret!
Badmintonspilleren Viktor Axelsen taber i første runde ved Super 1000-turneringen i Malaysia. Axelsen taber til Lee Yiu Lee med cifrene 17-21, 13-21.
Opdateres…
H.C Andersen statue har revet sig løs - flyder i vandet
kopieret!
Der venter folk et besynderligt syn ved i havnebadet i Odense, hvor H.C. Andersen ligger og flyder i vandet.
Tilsyneladende er statuen knækket midtover. Hvad den præcise årsag er, kan hverken By- og Kulturforvaltningen eller kunstneren bag statuen, Jens Galschiøt, umiddelbart svare på. Men sidstnævnte har alligevel en teori:
- Jeg tror, at den kæde, der holder statuen til bunden, er røget af. Det er en almindelig galvaniseret kæde, så den kan være rustet, lyder hans vurdering til TV 2 Fyn.
Når statuen så flyder i havnebadet, så er årsagen ganske simpel. Overkroppen er nemlig lavet med skum i, så den opfører sig som en bøje.
By- og Kulturforvaltningen er ved at undersøge sagen nærmere.
Arla skærer udvalg af plantedrikke ned efter skuffende salg
kopieret!
Salget af plantedrikke til danske forbrugere er ikke vokset i samme tempo, som mejerikoncernen Arla havde forudset.
Det tager man ifølge Jyllands-Posten nu konsekvensen af og skærer ned i det sortiment, som tilbydes supermarkedskunder i flere lande, herunder Danmark.
Helt konkret betyder det, at man fra og med næste uge kun vil kunne købe to varianter af Arla-plantedrikke i supermarkederne.
Uheld på motorvej
kopieret!
Opdateret 10.07: Der kan nu færdes i begge spor.
Tirsdag formiddag er der sket et uheld på Svendborgmotorvejen. Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort.
Her fremgår det også, at uheldsstedet endnu ikke er sikret. Uheldet er sket i retning fra Odense mod Svendborg mellem 11 Årslev og 12 Ringe N.
Der er ingen melding om, at politi eller beredskab er tilkaldt, dog er venstre spor spærret, og det efterlader kun et enkelt spor farbart.
TV 2 Fyn forsøger at få en kommentar fra Fyns Politi.
Region Syddanmark anker millionbøde
kopieret!
Lillejuleaftensdag fik Region Syddanmark en dom af Retten i Kolding i form af to bøder i størrelsen 500.000 kroner hver.
Det gjorde de, fordi uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Men tirsdag oplyser Region Syddanmark, at de har valgt at anke dommen.
- Vi mener, der er nogle principielle spørgsmål i sagen, der er behov for at få belyst. Når vi ser på Datatilsynets afgørelser i lignende sager, mangler der en rød tråd i forhold til sanktioner. Her har sagerne ofte medført kritik, men intet bødeforlæg, og det er denne afgørelse, vi mener, der bør kigges på igen, siger IT-direktør i Region Syddanmark Morten Lundgaard.
Sagen skal nu i Vestre Landsret.
Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk
Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.
Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.
Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.
- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.
Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.
To sager
Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.
Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.
15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.
- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.
Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.
Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.
Overlæge vil have flere til at indsende afføringsprøver - kan være livsvigtig
kopieret!
Alle borgere mellem 50 og 74 år tilbydes gratis tarmkræftscreening i Danmark. Men alt for få indsender afføringsprøver, mener overlæge Anders Høgh.
- Der er kun 60 procent, der deltager og indsender afføringsprøven. Der, hvor jeg gerne vil hen, det er, at vi i Danmark, og også på Fyn, bliver bedre til at indsende afføringsprøven, siger Anders Høgh, endoskopiansvarlig overlæge ved kirurgisk afdeling A i OUH.
Anders Høghs afdeling på OUH er blevet kåret som danmarksmestre i at finde og fjerne mulige forstadier til tarmkræft. Det viser en ny kvalitetsrapport fra regionerne.
Om tarmkræftscreening
- Alle borgere mellem 50 og 74 år tilbydes at deltage i tarmkræftscreeningsprogrammet.
- Som første skridt indsendes en afføringsprøve, som undersøges for, om der er skjult blod i prøven.
- Er der blod i den indsendte afføringsprøve, får man tilbudt en kikkertundersøgelse af tyk- og endetarm.
- I knap fire procent af kikkertundersøgelserne finder man kræft.
- I 72 procent af kikkertundersøgelserne på OUH finder man forstadier til kræft (godartede polypper), som kan fjernes.
- I resten af undersøgelserne finder man hverken kræft eller forstadier til kræft.
- I Danmark er der cirka 4000 nye tilfælde af tarmkræft årligt.
Axelsen med atypisk melding inden stor turnering
kopieret!
Det er sjældent, Viktor Axelsen stiller op til en turnering uden tårnhøje ambitioner, men sådan er det nu engang, når Malaysia Open begynder tirsdag.
Det skyldes hans egen beslutning om at deltage i Sport 2024 i Herning lørdag. Dermed prioriterede han med egne ord prisuddelingsshowet over sine forberedelser til den store turnering i Asien.
- Jeg skal være helt ærlig at sige, at jeg ikke rigtig har nogen ambitioner andet end at fokusere på at blive klar og spille på et højt niveau. Og når jeg kommer på banen i første runde, mærker jeg lynhurtigt, hvad det kan blive til, siger Viktor Axelsen til TV 2 Sport.
Den ultimative målsætning er dog, som den plejer:
- Jeg går efter at vinde, som jeg altid gør, men jeg er også lidt mere afventende og fokuserer bare fuldt ud på at blive klar til første runde, siger han.
Fortryder ikke beslutning
Ved Sport 2024 blev Viktor Axelsen hyldet for sit fornemme år, hvor han modtog prisen Årets Sportsnavn.
Han fortryder på ingen måde beslutningen om at være til stede i Herning. Den betød, at han først landede i Malaysia mandag morgen – dagen inden sin kamp i første runde.
- Jeg er rigtig glad for, at jeg tog til Herning og var del af arrangementet. Det var stort.
- Selvom det ikke er helt optimalt set med badmintonbriller, er det måske en mulighed for at lære noget – en udfordring i at blive klar hurtigere end normalt. Den udfordring vil jeg tage med opløftet pande og med mod på tingene, fortæller han.
Axelsen har vundet Super 1000-turneringen Malaysia Open to gange tidligere. Det var i 2022 og 2023. Sidste år nåede han semifinalen.
Karsten Hønge undrer sig over "hovsaløsning" i fynsk vandkantsprojekt
kopieret!
Slå koldt vand i blodet og vent på en ny planlov.
Sådan lyder opfordringen fra folketingsmedlem Karsten Hønge (SF) til politikerne i Nyborg, hvor et byrådsflertal vil bygge 75 nye lejligheder tæt ved de tidligere færgelejer i byen.
- Alle ved, at vandstanden stiger, og at der kommer flere stormfloder, men vi er nødt til at have en overordnet plan. I Nyborg vælger man noget, der ligner en hovsaløsning, siger Karsten Hønge.
Udfordringer i Nyborg
- I SF har vi jo talt om det her i årevis. Så jeg synes, det vil være oplagt, at man også i Nyborg venter på, at vi får en planlov, som sørger for, at vi har et overblik over, hvilke kommuner og hvilke områder, der kan være udfordret. Herefter bygger vi efter det i stedet for nærmest at insistere på at bygge, hvor vi har nogle kæmpe udfordringer i for eksempel Nyborg, siger Karsten Hønge.
På teknik- og miljøudvalgsmødet i Nyborg mandag benyttede SF sig af sin standsningsret til at få sagen behandlet i byrådet.
Et enkelt medlem af Venstre undlod at stemme, da der var afstemning om at fremme sagens videre forløb.
Ifølge TV 2 Fyns oplysninger vil det samlede forløb, inden spaden eventuelt kan stikkes i jorden til det nye byggeri, varer halvandet til to år.
Forinden er der stor sandsynlighed for, at der Folketinget kan være vedtaget en ny planlov.
Gymnasie indfører kortere skoledage: Andre kalder det et 'reklameudtryk'
kopieret!
Det kan virke tillokkende for mange med en arbejds- eller skoledag fra 09.00 til 14.30.
Men selvom det bliver virkeligheden for gymnasieeleverne på Mulernes Legatskole fra næste skoleår, følger Fyns øvrige gymnasier ikke umiddelbart trop.
Tværtimod mener flere rektorer, at mere tid med underviserne på skolerne er at foretrække.
- På Sct. Knuds Gymnasium har vi ikke planer om at indføre kortere skoledage. Vi oplever, at eleverne får det bedste læringsudbytte, når de er sammen med kvalificerede undervisere så meget som overhovedet muligt, siger Susan Mose, der er rektor på det ene af fire odenseanske gymnasier, Sct. Knuds Gymnasium.
Nej tak
TV 2 Fyn har lavet en rundringning til samtlige 11 fynske gymnasier. Kun Mulernes Legatskole svarede ja til at ville indføre kortere skoledage, mens ét andet gymnasium svarede måske.
Fra resten blev det et nej tak.
- Hvis man har frihed til selv at placere det (skolearbejde, red.), har man det med at placere det på dårlige tidspunkter. Det er det samme som mobiltelefoner. Man kan have en drøm om, at vi alle er bedre til at styre det, men det er vi ikke.
- Vi vil ikke have kortere skoledage, men bruge tiden så meget som muligt på skolen og hjælpe eleverne så meget som muligt, siger rektor på Vestfyns Gymnasium, Søren Hjelholt Hansen.
Et reklameudtryk
Efter sommerferien ser skemaet på Mulernes Legatskole nyt ud. Hvor eleverne før kunne have undervisning fra 08.10 til 15.10, bliver undervisningen nu kun obligatorisk i tidsrummet fra klokken 09.00 til 14.30.
Derudover vil der være undervisere på skolen allerede fra 08.10 og frem til 16.30, der kan hjælpe med lektier og afleveringer.
Se deres skema: Elever bestemmer selv, hvornår de møder i skole - og de var ikke i tvivl
Hvor længe vil I gå i skole?
Så kort tid som muligt.
Så tydeligt var svaret, da Mulernes Legatskole i Odense som det første gymnasium i landet har ladet det være op til eleverne selv, hvor længe de skal være i skole.
- Det er megafedt, at eleverne kan møde klokken 09.00 og have fri klokken 14.30. Det øger virkelig koncentrationen, siger Malak Itani, der går i 3. yz på Mulernes Legatskole.
I stedet for at møde klokken 08.10 vil undervisningen fra næste skoleår først begynde klokken 09.00, og før og efter den lovpligtige undervisning kan man møde på skolen og få hjælp til skolearbejdet.
Hjælp til lektier
Man kan også lade være.
- Før og efter skole kan man sidde med sine venner og få hjælp af lærere og studievejledere med lektier og afleveringer. Hvis man har lyst til at tage hjem, må man det, men man kan også blive færdig med sine lektier inden klokken 16, forklarer Malak Itani.
Herunder kan du se eksempler på et skema med de gamle og nye regler:
Ifølge rektor Jeppe Kragelund begrænser man med det nye initiativ tiden, hvor eleverne sidder i et fyldt klasselokale, i håb om at skabe en bedre balance mellem de unges skolearbejde og deres privatliv.
- Vi kan se, at unge har svært ved at få deres hverdag til at hænge sammen. De skal nå mange ting, de er stressede, og der er mistrivsel, siger Jeppe Kragelund.
- Der er for meget spildtid i undervisningen, og vi ser unge, der ikke kan koncentrere sig sidst på eftermiddagen, forklarer han.
Undersøgelser fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at det går den forkerte vej med trivsel, især blandt unge.
20 procent styres af eleverne
Med det nye skema gøres 20 procent af skoletiden mere frivillig og fleksibel med den enkelte elev i fokus.
Den nye ordning er resultatet af en undersøgelse af elevernes ønsker. Det er Mulernes Legatskole, der har foretaget undersøgelsen.
Med ordningen holder gymnasiet sig inden for Undervisningsministeriets retningslinjer om, at man kan omlægge 20 procent af undervisningen.
Selv om eleverne fortsat vil have et bestemt antal lovpligtsmæssige timer, får de i højere grad mulighed for selv at planlægge opgaveskrivning og lektielæsning.
Er der evidens for, at modellen virker?
- Nej, det er der ikke. Der er ikke lavet undersøgelser. Det er et forsøgsprojekt. Vi har erfaring med at omgås en masse unge mennesker, siger Jeppe Kragelund.
Gør I det for at gøre Mulernes Legatskole mere attraktiv for elever, når de skal søge gymnasium?
- Vi får tildelt elever fra regionen, og eleverne, der bliver tildelt os, laver vi den bedst mulige undervisning for. Vi gør det her, fordi der er nogle problemer i klasselokalerne. Der er for meget spildtid og for stor forskel på, hvad eleverne kan, siger Jeppe Kragelund.
Eleverne glæder sig ekstremt meget
TV 2 Fyn har talt med en lang række nuværende elever på tværs af årgange på Mulernes Legatskole, og de er alle positivt indstillet over for det nye skoleskema, hvor eleverne først skal møde i skole klokken 09.00.
- Jeg glæder mig ekstremt meget til at prøve det af, siger Andreas Kronborg Markussen, der læser musik og engelsk i 2. ac.
- Jeg sidder lidt og halvsover og er ikke særlig motiveret til at deltage eller lære. Det er først op ad formiddagen, at jeg begynder at vågne, forklarer han.
Samme følelse sidder hans klassekammerat med.
- Jeg vil ikke sige nej til at få en time længere om natten, siger William Calasahan Arvad, der også håber på et fagligt output.
- Jeg tror også, jeg får en bedre studentereksamen, fastslår han.
Det er efter sommerferien, at det nye skoleskema træder i kraft, og resultaterne vil senere blive evalueret.
Hvor længe kører forsøget?
- Jeg håber, det kører de næste 100 år, siger Jeppe Kragelund.
Når eleverne har fri klokken 14.30, er der indtil klokken 16.30 mulighed for at få hjælp, råd og vejledning af deres lærere. Men de kan altså også vælge at tage hjem og lave deres opgaver hjemme.
På Svendborg Gymnasium bliver der ikke ændret ved ringetiderne. Her har eleverne op mod fire moduler om dagen fra 08.00 til 15.30 - nogle dage kortere end andre.
- Kortere skoledage er et reklameudtryk. Det er fastsat ved lov, hvor meget undervisning eleverne skal have. Det er bare et spørgsmål om, læreren er der.
- Det er vældig interessant, hvad Mulernes gør. I den ene ende har man kraftig styring og i den anden frivillighed, og de bevæger sig helt ud i den ene side. Hvis du spørger mig, bevæger jeg mig pædagogisk den anden vej, fortæller rektor Jesper Hasager Jensen.
Rektor på Mulernes Legatskole Jeppe Kragelund afviser over for TV 2 Fyn, at gymnasiet gør det for reklame eller for at tiltrække flere elever.
- Vi får tildelt elever fra regionen, og eleverne, der bliver tildelt os, laver vi den bedst mulige undervisning for. Vi gør det her, fordi der er nogle problemer i klasselokalerne. Der er for meget spildtid og for stor forskel på, hvad eleverne kan, siger Jeppe Kragelund.
Med ordningen holder Mulernes Legatskole sig inden for Undervisningsministeriets retningslinjer om, at man kan omlægge 20 procent af undervisningen.
Samtidig vil eleverne fortsat have de lovpligtige undervisningstimer, forsikrer skolen.
Voldsomt vejr præger morgenen - her stilner det af
kopieret!
Den kraftige vind fra mandag aften og natten til i dag aftager først fra middagstid, og derfra vil vinden være frisk fra sydvest resten af dagen.
Der vil være overskyet, men til gengæld holder det tørt. Temperaturerne vil befinde sig på mellem fire og fem grader i løbet af dagen, oplyser TV 2 Vejret.
I aften og i nat falder temperaturerne med en enkelt grad, og omkring midnat vil der falde en anelse regn.