Forsker om fynsk togflugt: Der findes billigere transportmuligheder
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det er forkert, hvis man tror, at togene altid er den bedste kollektive transportform, mener trafikforsker.
Selv om antallet af togpassagerer i Jylland og Fyn er faldet med 15 procent de senere år, behøver det ikke nødvendigvis være skidt.
Det mener trafikforsker Harry Lahrmann, der er lektor ved Aalborg Universitet.
Fynske kunder flygter fra toget
På fire år har knap hver sjette passager i Jylland og på Fyn opgivet toget. Det vækker bekymring.
Næsten fire millioner togrejser vest for Storebælt er siden 2013 forsvundet. Det svarer ifølge tal fra Danmarks Statistik til, at mere end 15 procent af alle togpassagerer i Jylland og på Fyn har valgt toget fra.
Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten søndag.
Udviklingen er fortsat i 2018, hvor DSB har mistet yderligere tusindvis af kunder.
På Sjælland, hvor trængslen på vejene vokser kraftigt, holder togene til gengæld nogenlunde på kunderne. Her har S-togene siden 2016 imidlertid også mistet passagerer.
Udviklingen bekræftes af underdirektør Aske Wieth-Knudsen fra DSB.
Han peger på en øget konkurrence fra billige biler, nye og billige fjernbusser samt problemer med sporarbejder, nye togsignaler, forsinkelser og aflysninger som hovedårsager.
- Toget er kommet i en helt anden konkurrencesituation. Derfor oplever vi tilbagegang, siger han.
Aske Wieth-Knudsen tror dog på, at kunderne kan vindes tilbage - blandt andet via lavere billetpriser.
Jyllands-Posten har talt med flere pendlere, som bekræfter Aske Wieth-Knudsens vurdering af årsagerne til kundeflugten.
Hos Dansk Industri kalder direktør for DI Transport Michael Svane situationen "kritisk" og "en konsekvens af rigtig mange års dårlig varetagelse af jernbanen".
Han ærgrer sig over, at flere og flere medarbejder kommer til at spilde tid på at holde i bilkøer rundt omkring i stedet for at bruge mere klimavenlige toge - hvor de også kunne have mulighed for at arbejde,
- Det her er ikke kun kritisk med arbejdsgiverøjne, men også for samfundet. Det er det simpelthen, fordi vi kommer til at hænge mere og mere i kø ude på motorvejene, siger han til Ritzau.
Mogens Fosgerau, professor i transportøkonomi ved Københavns Universitet, er ikke overrasket over udviklingen:
- Folk er blevet rigere, og flere kører derfor mere i bil, siger han.
Transportminister Ole Birk Olesen (LA) ærgrer sig.
- Toget har nogle fordele frem for biler og busser. Men lige nu taber toget markedsandele, fordi vi i en årrække ikke har truffet de rigtige beslutninger om at modernisere jernbanen, siger han.
- Nu skal vi gennem nogle år, hvor jernbanenettet bliver moderniseret, og så skal vi herefter til at genopbygge togets positive image.
Han minder om, at togene ikke er den eneste transportform, der fungerer i den kollektive trafik.
- Helt objektivt er togene gode i storbyer, hvor der er massetransport, som vi kender det fra S-togene og Metroen. Og de er også gode til at klare transporten mellem de største byer.
- Busserne er til gengælde langt mere fleksible og billigere på visse mindre strækninger, siger han.
Efterlyser debat
Han efterlyser en mere grundlæggende debat om togenes rolle i den offentlige transport.
- Banerne bliver opfattet som noget fantastisk, og det er som om, at enhver økonomisk fornuft forsvinder, når der er jernhjul under, siger han.
Han er enig med Aske Wieth-Knudsen, der er underdirektør i DSB, når det gælder årsagerne til det faldende passagertal vest for Storebælt.
Toget får konkurrence fra busserne
Wieth-Knudsen siger til Jyllands-Posten, at det blandt andet er de mange nye langtursbusser, hyppige sporarbejder og billigere biler, der har drevet jyder og fynboer over i andre transportformer.
Og så har det formentlig også spillet ind, at der har været et efterslæb i investeringerne i tog og spor de seneste mange år.
- Lavede du et bedre togtilbud, vil der helt naturligt være flere, der rejser med toget.
- Der er en meget kraftig dynamik i, at man åbner for flere og bedre transportmuligheder. Spørgsmålet er så, hvordan man bruger pengene bedst, siger Harry Lahrmann.