Frostglatte veje: Fynboerne står op til isnende kulde
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Fynboerne vågner op til en meget kold morgen. Enkelte steder er det helt ned til minus fire grader.
Det sidste, at mange har brug for på en mandag morgen, er, at det er isnende koldt uden for. Og det er lige nøjagtig, hvad det er denne morgen sidst i november.
Mandag morgen er det nemlig meget kold luft og frost, der møder mange af fynboerne, når de går uden for deres dør mandag morgen. Enkelte steder er det helt ned til minus fire grader.
I flere dage har kold luft befundet sig lige over Danmark, men et tæt skydække har forhindret, at vi har fået udbredt nattefrost og isnende kolde morgentimer. Det skyldes, at skyerne har den effekt, at de tilbageholder den langbølgede udstråling fra jorden, og derfor falder temperaturen på en skyet nat ikke nær så meget, som hvis der var skyfrit.
Det skriver TV 2 VEJRET.
Det har dog ikke være tilfældet i nat.
Kirstine: - Jeg følte retten sagde det var i orden at voldtage mig
Ny lov om voldtægt. Det var kravet fra de demonstranter der søndag gik på gaden i blandt andet Odense. 5.000 kvinder udsættes hvert år for tvangssamleje eller forsøg på det.
Hvis man ikke har givet sit samtykke til sex - så er det voldtægt.
Sådan skal loven være i fremtiden lyder det fra flere organisationer, der søndag gik på gaden med demonstrationer i landets fire største byer.
Loven skal laves om, lød det blandt andet i Odense, hvor også Kirstine Holst var mødt op for at demonstrere.
Hun fortalte til TV 2/Fyn, at hun har været igennem en retssag, hvor gerningsmanden blev frikendt, mens hun blandt andet skulle svare på, hvilken form hendes trusser havde, og om hun otte år tidligere havde kendt andre mænd, da hun blev separeret fra sin mand.
- I min sag var der dokumenteret vold, jeg havde blå mærker og alligevel blev han frifundet.
- Jeg følte faktisk at retten havde sagt, at det var i orden at begå vold mod Kirstine.
5.000 udsættes for tvangssamleje eller forsøg på det
Ifølge Ritzau anslår Amnesty Danmark, at mellem 900 og 1.000 personer demonstrerede for en ny voldtægtslov i Odense, København, Aarhus og Aalborg.
Kravet fra de demonstrerende er, at voldtægtsofre skal beskyttes bedre - og det skal ske ved at indføre en ny voldtægtslov, som bygger på samtykke.
Det skønnes, at flere end 5.000 kvinder hvert år udsættes for tvangssamleje eller forsøg på det. Men kun en mindre del af sagerne politianmeldes, og et fåtal fører til domfældelse.
Arrangører: Lovgivning vil gøre en forskellen
I alt 12 organisationer stod bag dementrationerne, som fandt sted på FN's internationale dag for bekæmpelse af vold mod kvinder, og arrangørerne mener, at det vil ændre sig, hvis man indfører en lovgivning, som tydeliggør, at sex skal være frivilligt fra begge parters side.
Otte andre lande i Europa, herunder Sverige, Tyskland og Storbritannien, har indført lovgivning om samtykke ved sex.
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har nedsat en ekspertgruppe, der skal se på voldtægtslovgivningen.
Pas på de glatte veje
En opklaring har bredt sig fra nord og nordøst ned over landet i løbet af søndag eftermiddag, og den har gjort, at temperaturerne hurtigt er faldet til under frysepunktet - og de er fortsat med at falde hele natten.
Mandag morgen kan derfor byde på helt ned til fire frostgrader enkelte steder på Fyn.
Det kan give meget glatte veje for morgentrafikanterne. Lige nu gælder det blandt andet Nyborg Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor Vejdirektoratet advarer mod glatføre.
Fire graders frost i november er dog ikke unormalt. Normalt er den laveste temperatur i november ifølge TV 2 VEJRET -9,2 grader, og den laveste temperatur, der overhovedet er målt i årets elvte måned, er hele -21,3 grader. Det blev målt ved Tarm den 30. november 1973.
Bosniere siger tak for modtagelse:
- Det var første gang, jeg følte mig velkommen
Bosniske danskere siger tak for modtagelsen for 25 år siden. Det gør de med en mindesten i Odense.
- Vi ønsker at takke Danmark og danskerne for den støtte og omsorg, som de bosniske flygtninge blev mødt med, da de kom til Danmark.
Sådan lød det lørdag formiddag i Sct. Jørgens Park i Odense.
“Det er en stor ting for os. Det er simpelthen måden, at vi kan vise vores taknemmelighed til Danmark”
Der er mange måder at sige tak på. Man kan vælge at sige det, sende et takkekort, eller man kan gå en helt anden mere utraditionel vej.
De danske bosniere har valgt at vise deres taknemmelighed med en 7,5 ton tung betydningsfuld sten - en STEĆAK. Med stenen siger de tak til Danmark for at have modtaget de bosniske krigsflygtninge med åbne arme for 25 år siden.
- Stenen har stor betydning for os. Det er en sten, der symbolisere varme, kærlighed, omsorg, taknemmelighed, mangfoldighed blandt os bosniere. Det er en gave til Danmark og danskerne for, at vi har kunnet få lov til at komme og bo her i Danmark, siger Almira Vojnikovic, der er er medarrangør og aktiv i det bosniske samfund.
Mødt med glæde og åbne arme
Almira Vojnikovic kom selv til landet som flygtning i november 1995 sammen med sine forældre og små søskende. På det tidspunkt var hun kun 14 år.
“På stenen er der en hånd, der er rakt ud. Det er dét, som danskerne betyder for os.”
Og det er netop den velkomst, som hun fik den gang, at hun og andre bosniere i Danmark er taknemmelige for.
- Da dørene i bussen åbnede sig, kunne jeg se nogle mennesker, der var glade. Der var nogle, der glædede sig til at se os og tage imod os. Det var første gang i mange år, at jeg oplevede glæde og at være velkommen, fortæller hun til TV 2/Fyn.
Almira Vojnikovics familie flyttede til Rudkøbing på Langeland i 1997, hvor hun stadig bor den dag i dag.
Lidt om den fynske STEĆAK
En STEĆAK er en bosnisk gravsten, der stammer fra Middelalderen.
Den mindesten, der nu er at finde i Odense, er en replika af sådan én og dermed en del af den bosniske kulturarv.
På stenen er der flere forskellige tekster og motiver. Blandt andet manden med den udrakte hånd.
Den vejer 7,5 tons, og er kun et andet sted i verden udenfor Bosnien. Den anden står foran den australske parlamentsbygning i Canberra i Australien.
En stor tak
Almira Vojnikovic håber på, at stenen vil vise danskerne og ikke mindst fynboerne, hvor taknemmelige bosnierne er for velkomsten de blandt andet fik for 25 år siden.
- Det er en stor ting for os. Det er simpelthen måden, at vi kan vise vores taknemmelighed til Danmark, siger hun og fortsætter:
- På stenen er der en hånd, der er rakt ud. Det er dét, som danskerne betyder for os. Det er den varme omsorg. Vi (danskerne, red.) rækker hånden ud mod jer (bosnierne, red.).
Solen varmer Fyn
Mandag vil byde på nogen eller en del sol, og derfor vil temperaturerne også stige i løbet af morgenen og formiddag i det fynske. Faktisk kan temperaturerne komme helt op på to til fem grader trods den kolde start på dagen.
Der vil være svag til jævn vind fra nordøst, og dagen vil faktisk bare være en flot vinterdag på Fyn med kig til solen.
Selvom ugen starter med sol, så betyder det ikke, at fynboerne kommer til at se meget til den skinnende stjerne resten af ugen.
Selvom temperaturerne bliver varmere sidst på ugen end først, så vil solen være svær at finde på himlen. Fra onsdag vil dagene nemlig være præget af gråt og vådt vejr med en del vind.
Ung kvinde mistede livet - anklager går efter bødestraf til 19-årig bilist
kopieret!
En 19-årig mand er tiltalt for uagtsomt manddrab, efter en yngre kvinde i sommer mistede livet i en trafikulykke.
Retssagen begynder fredag. Her vil anklageren gå efter en bødestraf til sigtede, fremgår det af anklageskriftet.
Ulykken skete på Skebyvej den 7. juni omkring klokken 19.30. Der var tale om en soloulykke, hvor i alt fire personer kom til skade - herunder den yngre kvinde, der var passager i bilen. Hun døde af sine kvæstelser få dage senere.
Måtte undvige modkørende
Anklageren mener at kunne bevise, at den 19-årige ikke tilpassede farten efter de mange skarpe vejsving, ligesom han undlod at holde så langt til højre som muligt. Ulykken skete, fordi tiltalte måtte undvige en modkørende bil, hvorefter han mistede herredømmet over bilen og forulykkede.
Foruden bøden risikerer den 19-årige en betinget frakendelse af kørekortet.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra tiltaltes forsvarer.
Drømmer om et job: - Jeg har ikke så meget at byde på, men jeg er god til at bruge min egen sårbarhed
Der kan meget vel være flere drømmejobs på vej på det fynske jobmarked for psykisk sårbare.
Sådan lyder det fra flere kommuner, efter Ida Truelsen torsdag fortalte sin historie til TV 2 Fyn.
Og det vil ikke kun gøre en forskel for 27-årig Ida Truelsen, der har kæmpet i størstedelen af sit liv med blandt andet paranoid skizofreni.
Flere har brug for hjælp
Også Dennis Olsen, der lider af skizotypi - en lettere form for skizofreni uden hallucinationer - drømmer om at kunne bruge sin psykisk sårbarhed til at hjælpe andre unge i hans situation.
- Det vil betyde alt for mig, for jeg har ikke nogen uddannelse, så jeg har ikke så meget andet at byde på. Men jeg er virkelig god til at bruge min egen sårbarhed, siger han.
Bare i Odense er stigningen i unge med psykiske problemer steget så meget, at gennemsnitsalderen på dem, der har brug for hjælp og støtte fra kommunens handicapforvaltning, er faldet med fire år over de sidste fire år - fra 44 år til 40 år.
Og blandt andet derfor mener rådmanden for Ældre- og Handicapforvaltningen, Brian Dybro (SF), også, at der bør lyttes til Dennis’ og Idas ønske om flere såkaldte peer-peer stillinger i kommunen.
- Jeg forstår virkelig godt Idas og Dennis’ ønske, og jeg deler det fuldstændigt. Jeg håber, vi kommer til at se mange flere, der er ansat som peer-peer, fordi det er med til at supplere den indsats alle vores mange dygtige fagfolk yder, siger Brian Dybro.
Ida blev fornærmet, da kommunen gav op på hende - nu er der ét job, hun drømmer om
Mens andre tog en uddannelse og formede sin fremtid, lå Ida Truelsen i fosterstilling bag nedrullede gardiner derhjemme.
Alt imens hendes forældre og sundhedsvæsnet mandsopdækkede hende.
Hun led blandt andet af paranoid skizofreni, spiseforstyrrelse og angst.
- Jeg var rigtig syg, da jeg var yngre, og da jeg var 18 år tilbød kommunen mig en førtidspension.
- Men der blev jeg fornærmet og sagde nej tak.
- Det kan ikke være rigtig, at de ikke tror mere på mig, tænkte jeg dengang.
Godt et årti senere er Ida Truelsen så rask, at hun kan have et fleksjob og arbejder frivilligt. Nu er problemet bare, at hendes CV er tomt.
Lige bortset fra på ét punkt.
Kommuner udnytter ikke sårbare
Ida Truelsen er nemlig ekspert i at kæmpe mod psykisk sygdom, og derfor drømmer hun om et job, hvor hun kan bruge netop den spidskompetence.
Sådan et job findes, men der eksisterer tæt på nul af dem på Fyn.
Peer-peer medarbejder er Ida Truelsens drømmetitel. Et job hvor det er ens sygdomshistorisk og ikke faglige kvalifikationer, der er adgangsgivende for jobbet.
- Ida på 13 inde på børne- ungdomspsykiatriske afdeling, hun ville ønske, at der var en ældre, der kom og sagde ‘jeg har stået i dit sted, men det bliver bedre.’ Det ville jeg ønske, at der var en der havde sagt.
Hvad er peer-peer?
Peer betyder ligestillet eller ligemand.
Måske kender du allerede udtrykket fra forskningsverdenen, hvor udtrykket peer reviewed dækker over den kvalitetskontrol, som en forskningsartikel som regel er udsat for hos forskningskollegaere inden udgivelse.
Peer-peer stillinger er dermed betegnelsen for stillinger, hvor medarbejdere har samme baggrund eller erfaringer, som modtagerne af støtten.
Og det er netop kernen i peer-peer tankegangen. At levede erfaringer med sygdom skal give håb og et lys for enden af tunnelen for dem med alvorlige psykiske problemer.
Og det kan betale sig at lønne psykisk sårbare for deres erfaring med sygdom, ifølge Camilla Hviid, der er leder af værestedet Stoppestedet i Odense. Et af de eneste steder på Fyn, hvor de har ansat psykisk sårbare i peer-peer stillinger.
- Det er væsentligt for de mennesker, der kommer her på værestedet, at det giver håb, og de kan kigge på andre og sige: ‘Gud, er du nu ansat‘. ‘Gad vide, hvad jeg kunne drømme om?’, siger Camilla Hviid.
Det er kun regionen og den selvejende institution Stoppestedet, der i dag udnytter psykisk sårbares erfaringer på Fyn - og betaler for dem.
En rundspørge som TV 2 Fyn har fortaget viser, at der kun eksisterer én stilling i de fynske kommuner. Den hører hjemme i Kerteminde Kommune.
- De forstår mig
Ida Truelsen får dog tilfredsstillet sin lyst til at hjælpe andre sårbare. Hver mandag og fredag bager hun nemlig boller og snakker med psykisk sårbare på Stoppestedet som frivillig.
Du arbejder selv om frivillig peer-peer lige nu. Hvorfor kan du ikke bare fortsætte som frivillig og få et andet job?
- Ved at jeg får det lønnet, så kan jeg gøre det bedre. Jeg kan give mere af mig selv, hvis ikke jeg har brugt al min energi på noget andet. Så kan jeg støtte og hjælpe mere, end hvis jeg kommer træt og udkørt.
Kommunen har tildelt Ida Truelsen fleksjob, hvilket betyder at hun skal arbejde 10-15 timer om ugen.
For Ole Falk, som er bruger på Stoppestedet, er Ida Truelsens erfaring guld værd.
- Det er rigtig godt, at dem der er frivillig her har oplevet det på deres egen krop. De ved nøjagtig, hvordan man har det. Og de kan forstå, hvad man siger. De siger ikke: ‘det er da noget mærkeligt noget’, og ‘hvorfor tager du dig ikke bare sammen.’
- Step op
Derfor lyder opfordringen nu fra Ida Truelsen, at de fynske kommuner skal få investeret i flere stillinger til psykisk sårbare, der kan hjælpe andre psykisk sårbare videre.
Og lederen af Stoppestedet stemmer i.
- Det er økonomi og det er mod, der mangler. Og det forsøger jeg at skubbe til, siger Camilla Hviid.
- Jeg synes de fynske kommuner skal steppe op og komme i gang med arbejde sammen med fynske peers.
For Ida Truelsen er der ingen tvivl.
- De dage jeg er nede på Stoppestedet, er jeg glad og føler det giver mening, men det er jo bare ærgerligt, at det er frivilligt.
Hvad siger du til dem, der synes det er en lidt forkælet indstilling, at du kun vil have det her arbejde, men ikke andet?
- Der vil jeg sige, at det ikke er så forkælet. Det er jo lige så meget for andres skyld som min egen. Og så tror jeg det vil være spildt at bruge min ressourcer på noget andet.
Rådmand er positiv
På ældre- handicaprådmand Brian Dybros (SF) kontor bliver Idas opfordring taget imod med kyshånd.
- Jeg forstår virkelig godt Idas ønske om at have sådan nogle stillinger. Jeg deler det fuldstændig, siger han.
- Det er simpelthen så godt, både for de unge som har en sindslidelse, og så skaber det håb for andre unge mennesker, som det også hjælper, siger Brian Dybro, der håber at peer-peer stillinger kan blive en del af næste års budgetaftale.
Det vurderes, at der eksister lidt over 200 peer-peer stillinger på landsplan, hvor størstedelen findes i regionen. I Region Syddanmarks psykiatri eksisterer der 38 stillinger.
Positive erfaringer
Lige nu findes der kun én lønnet peer-peer stilling i alt i de 10 fynske kommuner. Stillingen, der har været i Kerteminde Kommune i to år, er så stor en succes, at lederen af kommunens psykiatriske område overvejer at ansætte flere.
- I løbet af de kommende år kunne vi godt se for os, at der kom flere peer-peer stillinger, men hvor og hvordan ved vi ikke endnu, siger Minna Vig.
I Nyborg Kommune er der også aktuelt overvejelser, om kommunen skal benytte sig af peer-peer.
Økonomisk pres og en stigning i antallet af odenseanere, der har brug for hjælp, er desuden årsagen til, at politikerne i Odenses ældre- og handicapudvalg netop har taget hul på drøftelser om kommunens rolle i sårbare borgeres liv.
Og det er rådmandens håb, at peer-peer stillinger kan være en del af samtalen.
Men der er rift om midlerne på det her område, vil det så ikke være mere fornuftigt at bruge ressourcerne på fagligt personale?
- Peer-peer er et supplement, skal vi huske på, og det er noget, men det giver håb for de unge mennesker, der har brug for hjælp, og så giver det bare god mening, siger Brian Dybro.
Midaldrende røver truede personale med stor kokkekniv
kopieret!
Med en 20 centimeter stor kokkekniv i hånden truede en dansk mand personalet i Superbrugsen i Næsby torsdag aften.
Manden gik ind i butikken på Karlavej klokken 19.40. Han gik direkte til kassen og tvang medarbejderen til at udlevere pengene, hvorefter han løb der fra i ukendt retning.
Vagtchef ved Fyns Politi Kenneth Taanquist fortæller, at ingen kom til skade under røveriet, men at personalet naturligvis er chokerede.
Han kan ikke oplyse, om der var kunder til stede i butikken.
- Hvis nogen har set noget, hører vi meget gerne om det, fortæller han til TV 2 Fyn.
Røveren beskrives som en dansk mand i alderen 50-60 år, gråt hår, blå øjne og iført mørkt tøj.
Nul sol og milde temperaturer - her er dagens vejr
kopieret!
Fredag bliver så grå og overskyet, at solglade sjæle må kigge langt efter strålerne.
Til gengæld holder det tørt, vinden vil være jævn fra vest, og temperaturerne vil ligge på mellem fire og fem grader dagen igennem.
Det oplyser TV Vejret.
I aften og i nat vil vejret ikke forandre sig meget. Temperaturerne vil ligge stabilt, men vinden vil aftage en anelse og blive let fra vest.
Odense vinder 10-0 uden kamp
kopieret!
Der bliver ikke nogen kamp mellem Odense Håndbold og Vipers Kristiansand i kvindernes Champions League.
Den norske klub er nemlig gået konkurs og bliver taberdømt i de resterende kampe. Klubben er således ikke længere at finde i det prestigefyldte Champions League-selskab.
Det oplyser Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) torsdag på sin hjemmeside.
På grund af udelukkelsen vinder Odense Håndbold 10-0 og får to point uden kamp. Sidst de to klubber tørnede sammen var i oktober. Her trak nordmændene sig sejrrigt ud af opgøret med 26-24.
EHF oplyser, at beslutningen kun vedrører det sportslige omkring afviklingen af Champions League-turneringen.
Afgørelsen kan appelleres inden for syv dage.
Vilde planer afsløret til møde om ny kæmpehavn
kopieret!
Der er brændende interesse for, hvad der skal ske i Nyborg Fjord de kommende år.
Og interessen rækker helt til Baltic Pipe, Meta og Fermern-forbindelsen, der allerede har brugt havnen i den igangværende anlægsfase.
Snart forventes Novo Nordisk også at bruge havnen til den nye fabrik i Odense, fortalte Morten Højrup, direktør hos Associated Danish Ports, torsdag eftermiddag på et borgermøde på Hotel Nyborg Strand,
Og der er i det hele taget stor interesse for at bruge havnen i Nyborg, der har pæn havnedybde.
Associated Danish Port (ADP), der ejer industrihavnen i Nyborg, har planer om en udvidelse af havnen i Nyborg med 130.000 kvadratmeter.
Massiv interesse
Et par hundrede nyborgensere var mødt op for at høre om de store planer.
ADP har allerede haft formøder med nogle af de græsrødder, naturfredningsfolk, naboer, erhvervslivet og andre stakeholders, som har en interesse i havnens og fjordens udvikling.
En af de ideer, der er kommet på bordet er en fugleø, plantning af ålegræs, anvendelse til opfyldning af udvidelsen med overskudsjord, stensætninger til dyreliv og ynglepladser, vindmøller, forureningsbekæmpelse, øget vandskifte, men også mere erhverv.
Havneselskabet overvejer blandt andet at bruge forurenet jord fra Avernakke-området, der også skal udvides, med en pier, rense og indkapsle og isolere det i den nyanlagte industrihavn.
Ifølge ADP-direktøren skal selskabet selv rejse de 60 procent af finansieringen til havneudvidelsen, og det vil ikke komme til at belaste kommunekassen i Nyborg.
En beskæftigelsesanalyse fra ADP omtaler en forventning om 400 arbejdspladser og 30 millioner kroner i skatteindtægter.
For at kystsikre havnen hæves den 1,5 meter i forhold til de to meter fra kajkant til havoverfladen i dag.
Til borgermødet blev der spurgt ind til, om havneudvidelsen går ud over ålegræsset i området og fladfisk-ynglen. Desuden var der frygt for, at en kunstig ø ville fremme skarvens tilstedeværelse.
På mødet blev lystfiskerne inviteret til en tættere dialog med havneselskabet.
Anlæggelsen af havnen har dog forholdsvis lange udsigter. Først i 2030-2032 forventes den nye storhavn at kunne tages i brug, hvis alt går efter planen.
I mellemtiden skal der blandt andet afholdes en høring og udarbejdes miljøredegørelse - en såkaldt VVM-undersøgelse - for projektet.
Nu skal borgmester stå skoleret overfor utilfreds minister
kopieret!
Der er nu sat dato på, hvornår Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF), skal stå skoleret på social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersens (S) kontor.
Mødet finder sted mandag 20. januar og handler om "samarbejdet mellem kommuner om sager på børneområdet", skriver DR.
Sophie Hæstorp Andersen gjorde det i december klart, at hun "bestemt ikke er tilfreds" med udviklingen i Langeland Kommune, når det blandt andet kommer til tvangsfjernelser af børn.
Et notat fra en task force, der siden slutningen af 2022 skulle have hjulpet kommunens familieafdeling til at blive bedre til at overholde loven, viser nemlig, at kommunen stadig ikke overholder loven, hvilket kommunen erkender.
Bunker af skrald hober sig op i populær bydel: - Forfærdeligt svineri
kopieret!
Synet af skrald, der ligger og flyder, er næppe en fryd for øjet. Lugten er nok heller ikke til stor behag.
Men for beboere i Gartnerbyen er det mere eller mindre hverdag.
Mere ofte end sjældent står der skraldeposer, pap og ting, der hører genbrugspladsen til, rundt omkring i bydelen, der kan huse mere end 3.000 beboere.
- Det var ikke det, jeg regnede med, da jeg flyttede herind, siger Lise Marie Jensen.
- Jeg synes, det er noget forfærdeligt svineri. Og viceværten har også haft det oppe at vende, for det er tit, det ser sådan ud, siger Lise Marie Jensen, der er pensionist og har boet i Gartnerbyen i fire år.
Skrald er - og har længe været - et stort problem i Gartnerbyen. Men hverken mails fra udlejer, initiativer til fællesoprydning eller opslag i beboernes egen Facebookgruppe har kunnet sætte en stopper for “svineriet”.
Attraktivt kvarter behandles som losseplads
Det er beboerne selv, der roder.
I bydelen er der fælles molokker. Sommetider er de fyldt til randen, så man skal bevæge sig til en anden container for at komme af med sit affald. Andre gange er affaldet for stort til at komme i molokkerne.
- De smider det bare ved siden af, hvis der ikke er plads, siger Lise Marie Jensen om de beboere, der efterlader deres skrald.
Og det er, selvom genbrugsstationen Odense Renovation er nabo til Gartnerbyen.
En beboer har undersøgt, hvor lang tid det tager at gå hen til genbrugsstationen med sit affald. I Facebookgruppen “Beboere i Gartnerbyen” har hun delt sine erfaringer - for venligt at oplyse de, der måske ikke vidste, at der lå en genbrugsstation lige ved siden af.
Det tog hende 10 minutter at gå de 800 meter til genbrugsstationen med en flyttekasse i armene.
TV 2 Fyn er i besiddelse af en mail fra KD Selskaberne, der er et af udlejningsselskaberne i Gartnerbyen. I den står, at selskabet har oplevet mange henvendelser vedrørende affald og storskrald omkring molokkerne. Selskabet skriver videre, at det ikke er meningen, at man som beboer efterlader blandt andet flyttepap og ødelagte møbler.
En kæmpesten er fundet på Fyn - og nu kan du navngive den
kopieret!
En kæmpesten er blevet opdaget i Dalum i Odense.
Egentlig har den ligget der de seneste godt 16.000 år, altså siden sidste istid, men den har været gemt bag et hegn i nonnernes have på Dalum Kloster. Der har ikke været adgang til stedet i flere århundreder.
Og sammen med TV 2 Fyn kan du nu være med til at navngive stenen, der bliver den niende af sin slags på Fyn.
Danmarks største sten er fynsk
Nu er det ikke ligefrem sådan, at Fyn mangler store sten.
Danmarks største - Damestenen, et par kilometer fra Hesselager - er med sine næsten 1.000 tons landets største. Og kigger man ud over Fyn og øerne, er der i alt ni sten, der opfylder kravet om at være kæmpesten.
De otte har navne som Rødjyde, Kjellestenen og Grydestenen. Men stenen fra Dalum er ikke døbt endnu.
Skriv dit forslag i boksen herunder, så samler vi alle forslag og giver dem videre. Og hvem ved? Måske er det dig, der navngiver Danmarks (næsten) 150. kæmpesten.
I mange år lå den gemt i lukket have, men nu har ægtepar fundet en af Fyns største sten
kopieret!
Cirka 20 ton.
Det er, hvad en nyopdaget, men meget gammel kæmpesten vejer.
Den røde sten ligger i Dalum Klosterhave, som indtil for nylig har været lukket for offentligheden. På den måde har den kunnet ligge uforstyrret og ubemærket nærmest midt inde i byen.
Opdagelsen har fået geolog hos GEUS Henrik Granat, der også driver siden kæmpesten.dk under GEUS, til at lægge vejen forbi Odense for med egne øjne at se og med målebånd at registrere, hvor stor stenen egentlig er.
Syv store
På det længste led er den 4,3 meter lang, og i omkredsen måler den 10,6 meter. Det betyder, at den opfylder kravene for at være en såkaldt ”kæmpesten” på kæmpesten.dk. Dem er der nu syv af på Fyn og omkring 150 af i hele Danmark.
- Hold kæft en flot rød sten, siger Henrik Granat, da han ser den.
Det var ægteparret Anita og Peder Pedersen, der så stenen og i første omgang blev overrasket over dens størrelse. Anita Pedersen tænkte også, at den var så stor, at der måske kunne være yderligere interesse for den.
Og det var der.
- Der går mellem et halvt og et helt år, i mellem at der dukker sådan en sten op. Og den her historie er ekstra sjov med en klosterhav,e og den har ligget gemt herinde. Så der er ikke nogen, der har opdaget den før, siger Henrik Granat.
Men hvad skal den hedde?
Danmarks største sten ligger også på Fyn. Ved Hesselager finder man Dammestenen, som vejer omkring 1.200 ton. Den er så stor, at Christian den 8. i 1845 fik dens nordøstlige side gravet fri for at finde ud af, om den var en del af grundfjeldet.
Den nyfundne sten ved Dalum Kloster skriver sig ind som den syvende største sten på Fyn. Men hvad den skal hedde, er endnu ikke besluttet. Du kan komme med dit bud her:
Risikerer at gå fra hus og hjem - nu skal initiativ løse samfundsproblem
kopieret!
Nu kan borgere i og omkring Vollsmose tage forbi det lokale bibliotek og få hjælp til digitalisering.
Et nyt samarbejde mellem borgerservice, Vollsmose Bibliotek og Den Frie Rådgivning skal hjælpe borgere med at få MitID, tjekke sin e-Boks, komme i kontakt med det offentlige og meget andet.
- Digitaliseringen er steget enormt hurtigt, men der er bare rigtig mange, vi ikke har fået med på det her tog. Og det er efterhånden alt, der foregår digitalt, siger Kirstine Busk Folkmann, der er sekretariatsleder i Den Frie Rådgivning.
- Der er et kæmpe behov. Vi oplever, at mange bliver tabt, fordi de ikke får søgt de ting, de har brug for hjælp til, og de får ikke svaret på de breve, de får, siger Kirstine Busk Folkmann.
Hun fortæller, at de har borgere, der bliver udsættelsestruet - altså truet med at blive sat ud af deres lejlighed, fordi der er ting, de ikke får svaret på.
Ingen tidsbestilling
Der er ingen tidsbestilling - man kan bare droppe ind.
Mandag fra klokken 15-18 vil frivillige fra Den Frie Rådgivning være til stede - de kan også hjælpe de, der oplever sprogbarrierer.
Torsdag fra klokken 10-13 er både Den Frie Rådgivning og borgerservice til stede.
- Alle borgere skal have samme muligheder, så der har vi en forpligtigelse til at hjælpe hele vejen rundt, og jeg føler projektet her kan være med til at skubbe i den rigtige retning, siger borgerservicemedarbejder Jan Larsen.
Uheld på motorvej skaber kø og forlænget rejsetid
kopieret!
Opdatering klokken 17.33
Uheldsstedet er nu ryddet, og trafikken glider normalt igen.
Der er sket et færdselsuheld på E20 Fynske Motorvej ved afkørsel 51 Odense S i vestgående retning, hvilket forårsager kødannelse
Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort, og Fyns Politi uddyber over for TV 2 Fyn.
- To biler er kørt sammen, med var i stand til at køre over i nødsporet, siger vagtchef Johni Müller og tilføjer, at der udelukkende er tale om materiel skade. Ifølge vagtchefen er der kødannelse i begge retninger.
Sammen med redningsmandskab har Fyns Politi en indsatsleder på stedet.
Bilister på strækningen kan forvente forlænget rejsetid på mellem 10 og 30 minutter.
Der vil blive ryddet op i løbet af torsdag eftermiddag, og normal trafikafvikling forventes efter myldretiden.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her