Fynsk læge vil have mere teknologi i hverdagen
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I en ny bog argumenterer læge Michael Hejmadi-Pedersen for, at de praktiserende læger skal bruge mere teknologi i hverdagen. Idéen præseneteres for Region Syddanmark tirsdag.
- Hvis vi går 30 år frem, og vi bliver ved med at lave præcis de samme ting, som vi gør i dag, så bliver meget af vores job overflødigt.
Sådan siger Michael Hejmadi-Pedersen, der er praktiserende læge i Ferritslev. Han er samtidig den ene af to forfattere bag bogen "Doktor Hansen har set sin sidste patient".
Fyn her og nu: Liveblog flytter
Her kan du få et overblik de seneste nyheder fra Fyn.
Her og nu:
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
I den argumenterer han sammen med en kollega for, at de praktiserende læger skal tage teknologiens muligheder til sig. Og hellere før end siden.
- Den (teknologien red.) kan betyde meget mere nærvær. Meget mere kontakt. Og den kan betyde, at vi gør tingene meget hurtigere og mere effektivt, siger han.
På linje med stetoskopet
Michael Hejmadi-Pedersen mener, at lægeverdenen er 15-20 år efter resten af samfundet i forhold til at kommunikere via teknologi. Når en patient henvender sig til sin læge gennem appen "Min Læge" er det for eksempel ikke muligt at sende et billede. Det bliver der dog snart lavet om.
- Det er jo noget, man har kunnet i sin e-mail siden 1990'erne, men det er først nu, det kommer til os, siger han.
Han mener, der er mange lavthængende frugter, lægeverdenen kan plukke allerede nu. Det er særligt i forhold til kommunikationen mellem patient og læge, at der kan forbedres.
For eksempel peger han på, at man med bedre brug af teknologien kan guide patienten i, hvordan de skal gribe det an, hvis man skal måle blodtryk.
- Eller efter en knæskade kan man fortælle via sms, hvornår man skal forvente, det går bedre
- Det bliver et værktøj på linje med vores stetoskop, siger han.
Bogen, der blev udgivet i slutningen af april, er baseret på Michael Hejmadi-Pedersen og hans kollega Andreas Pihls erfaringer fra egne lægepraksis.
Patientforeningen er enig
Navnet på den nye bog er taget fra karakteren Doktor Hansen i Matador.
- Det er i virkeligheden ham, mange af os gerne vil være. Det er lægen, der formår at kigge sine patienter lige i øjnene, siger Michael Hejmadi-Pedersen.
Men det er der sjældent tid til, som det er nu, mener Michael Hejmadi-Pedersen. Og årsagen er, at teknologien ifølge ham bliver brugt forkert. I stedet for at skabe en bedre kontakt mellem patient og læge, betyder den, at han skal sidde og skrive på sit tastatur og kigge på sin skærm under en konsultation.
- Hvis vi udnytter teknologien rigtigt, kan vi flytte mange af opgaverne ud til patienten, og så kan patienten få en bedre hverdag, og vi har mere tid sammen, hvor vi kan snakke om ting, der er meget alvorlige i stedet, siger han.
Klinik for sex og sundhed i Vollsmose møder kritik
Odense Kommunes egen kontaktperson for unge i Vollsmose mener, at en klinik for seksuel sundhed i Vollsmose vil stigmatisere en hel befolkningsgruppe.
“Jeg ved ikke, hvad det er for en gruppe af kvinder de taler om”
Det er ikke nogen god idé at åbne en klinik for seksuel sundhed i Vollsmose.
Sådan lyder kritikken efter, at TV 2/Fyn fredag kunne fortælle, at Odense Kommune og Region Syddanmark ikke kun vil åbne en klinik i centrum af Odense, men også vil åbne en klinik i Vollsmose.
Klinikken får til opgave, at "... håndtere de problemstillinger, der forbundet med varierende kulturelle og sproglige problemstillinger, der knytter an til seksualitet" ved for eksempel at hjælpe "... kvinder, der lever med konsekvenserne af omskæring af kønsdelene".
Men klinikken risikerer at stigmatisere kvinder i Vollsmose, mener Mette Severin. Hun har i årevis arbejdet med borgere, som klinikken skal hjælpe.
Efter at have set TV 2/Fyns indslag om seksualklinikken, hvor Roya Moore, som tidligere har arbejdet med målgruppen i Vollsmose, blandt andet siger, at "mange (i Vollsmose, red.) ikke aner noget om kroppen fra navlen og nedefter".
- Man mener, at en pige skal bløde på brullypsnatten, og hvis hun ikke gør det, har hun været uren. Det vil gøre at hun bliver udstødt, og nogle steder vil hele familien blive udstødt, siger Roya Moore.
Roya Moore var som sygeplejerske for 15 år siden selv en del af lignende tiltag, og hun har selv boet i Vollsmose. På den baggrund siger hun også, at kvinderne i målgruppen ikke snakker om sexualitet.
- De taler da frit frem
Det overrasker Mette Severin. Hun har 29 års erfaring som kontaktperson for unge i Odense Kommune - blandt andet unge i Vollsmose.
- De kvinder jeg møder, de taler da frit frem, siger Mette Severin.
- Jeg er meget overrasket. Det er ikke samme indtryk jeg har. Det kan være jeg har sovet i timen. Jeg skal ikke kunne sige det.
Roya Moore fortæller også, at kvinderne i Vollsmose tit siger, at de ikke kan snakke med deres læge. Heller ikke her oplever Mette Severin det samme:
- Ja, det gør de i 2020. Der er mange, mange kvinder. Jeg ved ikke, hvad det er for en gruppe af kvinder de taler om, siger Mette Severin.
Mette Severin mener, at Roya Moores argumentation ville være gældende for 15-20 år siden, men mener ikke, at det gør sig gældende i dag.
- Jeg mangler evidens for, hvor stort er det her problem er. Og hvorfor dukker det lige pludselig op nu?
- Og så undres jeg også over, at man politisk de sidste mange år har hørt om, at der i det kære område skal rives ned, beboersammensætningen skal være anderledes. Vollsmose skal åbnes op.
- Og så giver Region Syddanmark 1,2 millioner om året til, at åbne noget der bliver stigmatiseret. Og det er kun en bestemt befolkningsgruppe, siger Mette Severin.
- Jeg forstår godt bekymringen
Rådmand Susanne Crawley (R) deler ikke mette Severins synspunkt om en stigmatisering af en specifik befolkningsgruppe.
Hun pointerer, at det er et offentligt tilbud, som regionen og kommunen driver sammen i et område, hvor der bor alle mulige slags mennesker:
- Jeg forstår godt bekymringen i forhold til den måde det er blevet beskrevet, men det er ikke det, der er meningen fra min side, siger Susanne Crawley.
Kommunen baserer behovet på fagpersoners vurderinger, og ud fra det vil Region Syddanmark årligt altså tilføje 1,2 millioner kroner til projektet.
- Der er ikke en tung evidens som siger, at vi kan fange målgruppen. Til gengæld sætter vi en evaluering ind, som skal afklare om vi får de rigtige ind i klinikkerne, siger Bo Libergren (V). Han er formand for Udvalget for det nære sundhedsvæsen.
Mette Severin så hellere, at man fik åbnet en almen lægepraksis i Vollsmose.
- En læge kan jo så henvise til andre, siger Mette Severin.
Den nye klinik for seksuel sundhed i Vollsmose ventes vedtaget i regionen i næste uge og bliver i første omgang på prøve. Afprøvningsperioden løber fra 1. september i år og tre år frem.
TV 2/Fyn har forsøgt at få kvinder fra Vollsmose i tale. Kvinderne anerkender behovet, men vil ikke stille op.
En bedre udnyttelse af teknologien møder også opbakning hos Patientforeningen.
- Hvis man nu skal snakke med lægen i fem minutter på skype, så får man det gjort. Hvorimod hvis man skal sætte sig ind i bilen, op og vente i venteværelset og tilbage igen - måske have en til at køre sig, fordi man er dårligt gående - så er det meget mere kompliceret. Så jeg tror, det vil betyde, at flere kommer lettere og hurtigere afsted, og dermed får vi stoppet tingene tidligere, siger Niels Jørgen Langkilde, der er landssekretær i Patientforeningen.
Præsenteres for regionen tirsdag
Tirsdag bliver idéen om bedre brug af teknologi præsenteret for politikerne i sundhedsudvalget i Region Syddanmark.
- Jeg tænker, det er en del af en bred inspiration i forhold til, hvor vores sundhedsvæsen bevæger sig hen ad. Også i forhold til at diskutere, hvad det er for nogle udviklinger, vi ønsker at presse på for at få til at ske, siger Bo Libergren (V), der er formand for sundhedsudvalget i Region Syddanmark.
