Fynsk museum i spidsen for udredning om statsligt svigt
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg skal undersøge de mørke kapitler dansk historie på sær- og åndssvageforsorgens institutioner. Det kan føre til undskyldning for statsligt svigt.
Svigt, overgreb og de generelle forhold under det, der indtil 1980 blev kaldt sær- og åndssvageforsorgen, skal nu kulegraves.
Det har regeringen besluttet i samarbejde med Enhedslisten, Radikale Venstre og SF.
Derfor igangsættes en udredning, som Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg skal lave i samarbejde med Syddansk Universitet frem til august næste år. Til det får de fire millioner kroner.
- Vi ved, der er forgået nogle ting, som med nutidige øjne er forfærdelige, og vi mener, at det tjener os bedst som samfund at stå ved de mørke kapitler, at få dem frem i lyset, sagde social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) på et pressemøde tirsdag.
Museumsdirektør svarer på kritik: Brandts er ikke et tegneseriemuseum
Kunstanmeldere mener, at Brandts er ved at blive et tegneseriemuseum. Men det har ikke noget på sig, siger museets midlertidige direktør.
Ud af de seneste 54 udstillinger på Kunstmuseum Brandts har fire handlet om animationsfilm eller tegneserier.
Derfor mener museets midlertidige direktør, at Politikens kunstanmelder og en lokal kunstkritiker skyder ved siden af, når de beskylder museet for at være et tegneseriemuseum, som er ved at miste sin kunsteriske identitet.
- Det med at sige, at vi er et tegneseriemuseum, synes jeg ikke er korrekt, siger Ellen Drost, midlertidig direktør for Kunstmuseum Brandts.
Hun forklarer, at ambitionen med udstillinger om Disney eller Pixar er at vise den lange kreative proces, der ligger bag moderne animationsfilm. Dét er noget, der har bred appel, og knap 2.000 personer besøgte museet til åbningen af Pixar-udstillingen torsdag.
- Det viser, at der er et stort publikum, der har veneration for lige netop Pixars animationsfilm. Dét synes jeg også, et kunstmuseum skal. Vi skal også kunne tiltrække de folk, som kom i går, siger Ellen Drost.
Kritik af integritet
Politikens kunstanmelder Mathias Kryger kritiserede i avisen Brandts for at være ved at miste sit kunstneriske etos. Til TV 2/Fyn forklarer han, at især de forproducerede udstillinger med mediehus i stedet for museum som afsender udgør problemet.
- Det er måske bare det, jeg synes, er lidt kedeligt ved de her udstillinger. Det er, at det fuldstændig er underholdningsmaskiner uden kritisk afstand, siger han.
Men den midlertidige direktør står inde for udstillingen om Pixar.
- Det er en fantastisk proces, kunstnerisk proces, farvemæssig proces, man har været igennem for at lave Pixar, siger Ellen Drost.
Nok er hun uenig i den kritik, der er blevet rejst, men debatten om kunsten sætter hun pris på:
- Jeg synes, at det er meget, meget værdifuldt, at man begynder at diskutere kunst.
Kunst i fem etager
Brandts er i besiddelse af en stor mængde kunst, som blandt andet indeholder samlinger af fotokunst og malerier.
“Vi skal vise andet kunst, som er oppe i tiden. Det kan vi sagtens gøre ved siden af de her tegneserieudstillinger, der har været igennem en årrække”
Det er blandt andet det, museet vil fokusere mere på i den kommende tid.
- Nu går vi ind i en ny periode, hvor vores fokus nok i større omfang vil vende sig mod vores permanente samlinger, siger Ellen Drost.
For der er ingen tvivl om, at man også skal lave det mere smalle og moderne. Det ligger i Brandts DNA, forklarer Ellen Drost.
- Vi skal vise andet kunst, som er oppe i tiden. Det kan vi sagtens gøre ved siden af de her tegneserieudstillinger, der har været igennem en årrække, siger hun.
Udredningen med forsorgsmuseet i spidsen kommer efter, at statsminister Mette Frederiksen (S) 13. august sidste år gav en officiel undskyldning til Godhavsdrengene og andre børnehjemsbørn, som blev udsat for svigt under deres anbringelse.
- Vi vil i forlængelse af udredningen tage stilling til, om der også her skal gives en undskyldning, sagde Astrid Krag på pressemødet.
Konkret er det forholdene perioden fra 1933 til 1980, der skal kortlægges. Her havde staten ansvaret for sær- og åndssvageforsorgen.
Kaster lys på mørk historie
Udover Danmarks Forsorgsmuseum skal professor Klaus Petersen fra Center for Velfærdsstatsforskning på Syddansk Universitet og et hold af eksperter og fagfolk stå for udredningen.
“En dokumentation af vilkårene for denne gruppe af sårbare borgere er af stor betydning for både det enkelte menneske og for vores fælles historie”
At et museum skal stå i spidsen, er parterne bag aftalen helt rolige ved.
- Jeg synes, vi skylder, at arbejdet bliver gjort ordentligt og grundigt. Og at vi får de kilder i spil, de mennesker, der kan være med til at fortælle den her historie ordentligt. Det er noget af det, de har stor erfaring med på forsorgsmuseet, siger social- og indenrigsminister Astrid Krag.
Fynske museer kan ånde lettet op – får eftergivet lån for millioner
Fynske museer slipper for at betale millioner tilbage i lån fra Arbejdsmarkedets Feriefond.
Rundt om på en række fynske museer kan man i dag ånde lettet op.
Det står klart, da Beskæftigelsesministeriet nu har besluttet at eftergive eller delvist eftergive en række gamle lån til seks fynske museer.
Det oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.
På listen over fynske museer, der har fået penge, finder man blandt andre Dansk Forsorgsmuseum og Naturama. De to museer har fået henholdsvis 4,9 millioner og 2,2 millioner kroner fra Arbejdsmarkedets Feriefond fra midten af 90'erne og frem til 2012.
Arbejdsmarkedets Feriefond yder støtte til humanitære/almennyttige organisationers arbejde med at arrangere ferieophold for børn og familier, der midlertidigt er ude af stand til at forsørge sig selv.
De har lånt penge
- Dansk Forsorgsmuseum – 4,9 millioner
- Fyrtøjet – 8,9 millioner fordelt over to lån
- Øhavets Smakke- og Naturcenter – 5 millioner
- Naturama – 2,2 millioner
- Søbygaard – 3 millioner
- Odense Bys Museer – 5,8 millioner
Det er disse lån, som de i alt 30 danske museer helt eller delvist har fået eftergivet.
- Jeg synes, at sagen nu er landet rigtig fint. Det er lykkedes at lande en løsningsmodel, hvor vi både tilgodeser låntagerne, samtidig med at der også er penge til at hjælpe udsatte familier til at få nogle gode ferieoplevelser, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).
Den nye aftale vækker også glæde hos kulturminister Joy Mogensen (S):
- Nu er der endelig sat et punktum for et meget langt forløb. Jeg er glad for, at der er fundet den bedst mulige løsning, så kulturinstitutionerne kan få den afklaring, de har ventet på, siger kulturministeren.
- Det er et helt klart aftalebrud
På Forsorgsmuseet i Svendborg har man i lang tid ventet på afgørelsen fra Beskæftigelsesministeriet. Museet skal tilbagebetale 10 procent af lånet, hvilket svarer til knap 500.000 kroner. Men det var langt fra det resultat, som man havde håbet på.
“Det er helt klart aftalebrud, fordi man laver det med tilbagevirkende kraft”
- Det er et aftalebrud, der er lavet, mener Poul Weber, der er formand i bestyrelsen ved Svendborg Museum, der driver Forsorgsmuseet.
Ifølge ham var den mundtlige aftale, at museet ikke skulle tilbagebetale nogle penge. Derfor valgte man i 2009 at ombygge museet for nogle af pengene. Dermed blev museet mere handicapvenligt.
- Det er helt klart aftalebrud, fordi man laver det med tilbagevirkende kraft, understreger bestyrelsesformanden.
Efter planen skal museet betale pengene tilbage i 2032. Mandagens aftale er blandt andet et resultat af EU-regler, oplyser beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.
- Det er ikke et beløb, der er svimlende højt, forklarer Poul Weber.
Derfor vil man begynde at lægge penge til side.
- Det er ikke beløbet størrelse, jeg anker over. Jeg anker over, at man laver en opstramning med tilbagevirkende kraft.
Arbejdsmarkedets Feriefond yder støtte til humanitære/almennyttige organisationers arbejde med at arrangere ferieophold for børn og familier, der midlertidigt er ude af stand til at forsørge sig selv.
Forståelse på Ærø
På Ærø møder holdningen på Svendborg Museum forståelse.
- Grundlæggende har ministeriet selvfølgelig ret i, at der formelt er tale om lån, men reelt har det altid været betraget som donationer, forklarer museumsleder på Ærø Museum Kim Furdal.
Ærø Museum har ikke selv modtaget nogle penge fra Arbejdsmarkedets Feriefond.
- Hvis man havde vidst, at der var tale om lån, så var der nok ikke mange, der havde taget imod, mener Kim Furdal.
Handicap- og kulturinstitutioner, der med den nye model fortsat har en restgæld efter afskrivning, har to valgmuligheder.
Enten kan man betale den resterende hovedstol fuldt ud, eller også kan man vælge at overgå til et nyt lån over 25 år med to procent rente, oplyser Beskæftigelsesministeriet.
På Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg ser man frem til at belyse et vigtigt kapitel i dansk socialhistorie:
- Titusindvis af mennesker har gennem årene været anbragt under det, som blev benævnt åndssvage- og særforsorgen – ofte i livslange anbringelser. En dokumentation af vilkårene for denne gruppe af sårbare borgere er af stor betydning for både det enkelte menneske og for vores fælles historie, siger museumsleder Sarah Smed i en pressemeddelelse.
Handler om frihed
I forbindelse med udredningen får de personer, som har været anbragt under sær- og åndssvageforsorgen i perioden, adgang til de dokumenter i Risarkivet, der beviser deres historie. Det er en ændring af arkivloven, da det indtil nu har krævet dispensation.
Det forklarede kulturminister Joy Mogensen (S) på pressemødet.
Kassetænkning: Container med fynsk historie skal på toårigt roadtrip
Ti steder skal en ombygget skibscontainer fyldes med lokalhistorie. Og fynboerne får selv indflydelse på indholdet.
Næsten lige så blødt, som når en kat betræder en våd græsplæne, sættes den blå skibscontainer på jorden i Svendborgs nordlige udkant. De fire kæder, som containeren har dinglet i, bliver slappe via kommandoer fra kranførerens fjernkontrol.
Første del af operation "Kulturarvboxen" er på plads.
- Vi har købt den ubeset, men den er faktisk i rigtig flot stand. Den har blot sejlet en enkelt tur mellem Kina og og Danmark, lyder det begejstret fra Morten Nielsen, der er tekniker på Svendborg Museum.
Han skal rent fysisk sørge for, at containeren til maj åbner ståldørene til den første udstilling. Montrer, tv-skærme og plancher skal være færdige til premieren. Måske i Odense. Måske et andet sted.
Lokalhistorie fortalt i nærområdet
- Ideen er, vi rigtig gerne vil fortælle en masse fynsk lokalhistorie. En masse historie om hvor Fyn kommer fra, forklarer Troels Malthe Borch, der er bestyrelsesmedlem i Kulturarv Fyn.
“I øjeblikket er der mange historier, som af den ene eller anden grund ikke bliver fortalt på museerne. Det er dem, vi skal ud til fynboerne med”
Kulturarv Fyn, der består af lokalarkiver, museer og biblioteker, rækker ud til borgerne, så de kan byde ind med, hvad der skal udstilles og hvor. For at kunne få styring på det hele de kommende to år er det netop ansat en projektleder. Det kan ske takket være en donation på 1,6 millioner kroner fra Albani Fonden.
- I øjeblikket er der mange historier, som af den ene eller anden grund ikke bliver fortalt på museerne. Det er dem, vi skal ud til fynboerne med. Til der hvor de bor, slår Troels Malthe Borch fast.
Koncept udviklet i Svendborg
Konceptet med en container er opfundet og brugt i Svendborg. Svendborg Museum har siden 2018 flyttet en sort container rundt i den sydfynske kommune. Simpelthen for at få fortalt nogle af de lokale historier, som museet på grund af manglende udstillingsmuligheder ikke har kunnet fortælle. Det gav 10.000 gæster det første år og 18.000 i 2019. Det viser Svendborgs container, der går under navnet "Den Sorte Boks", fordi den er udstyret med publikumstæller.
- Det er da fedt, at mine kolleger synes, det er en god ide, at konceptet nu skal rundt på hele Fyn, erkender Esben Hedegaard, museumschef på Svendborg Museum.
Han var selv med til at prøve konceptet af i 2018.
Før den nyindkøbte container er klar til at udfylde sin formidlingsrolle, skal den bygges om. Der skal være udstillingsrum med montrer, skærm, selvåbnende døre, alarmer, belysning og meget mere. Det styres via automatik og solceller på taget. Og så er det gratis at kigge indenfor.
Gode ideer er velkomne
- Vi skal have historien derud, hvor den skete. Og til der hvor fynboerne er, håber Troels Malthe Borch inden han sammen med Morten Nielsen inspicerer den blå container og begynder at planlægge.
Har man ideer til, hvad containeren skal indeholde af lokalhistorie, og hvor der skal stilles op, så kan man komme med forslag til Kulturarv Fyn på deres facebookside.
Hun mener, at loven handler om, at man som samfund også bliver målt på at sikre hver enkelt så meget frihed som muligt.
- Her gælder det altså friheden til at kende sin egen historie, sagde hun og fortsatte:
- Der er mange, der måske har villet glemme det, men så hen ad vejen får behov for at vide, hvad der skete.
Museumsleder Sarah Smed opfordrer personer, som gerne vil bidrage til udredningen, og som har været anbragt, ansat eller pårørende, til at kontakte hende på sarah@svendborgmuseum.dk.
Det skal forsorgsmuseet undersøge
- Den historiske kontekst for beslutning om nedsættelse af sær- og åndssvageforsorgen.
- De generelle forhold på de tilknyttede institutioner for tidsperioden 1933-1980 – her med særligt fokus på perioden 1950-1980.
- Livsforholdene for de anbragte børn, unge og voksne under deres ophold på en af sær- og åndssvageforsorgens institutioner.
- En kortlægning af de målgrupper, som var omfattet af sær- og åndssvageforsorgen.
- Et særligt fokus på svigt og overgreb, som f.eks. fysiske/seksuelle overgreb, psykisk vold, alvorlige mangler ved den lægelige, praktiske eller følelsesmæssig omsorg.
- Statens tilsynsforpligtigelse og praksis.
- En kortlægning af de oplevelser, traumer og sekundære traumer og dermed konsekvenser for de berørte børn, unge og voksne. Herunder også konsekvenser for de berørte af de fysiske indgreb, som blev udøvet inden for rammerne af datidens lovgivning.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.
Gymnasie indfører kortere skoledage
kopieret!
Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.
Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.
Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.
Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget
kopieret!
Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.
Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.
Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.
- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."
Ikke værdigt
Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.
Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.
- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.
For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.
Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.
- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:
- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.
Serien om de fynske bostedsbosser:
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.
På Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.
På bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".
Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.
I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.
19 bosteder lukket på fire år
Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.
Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.
Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.
Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.
Statsministeren skal gribe ind
Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.
- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.
Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.
Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.
- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.
Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder
Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel
Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.
Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:
- Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:
"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.
Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"
Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.
Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.
Søndag byder på mulighed for både sne og sol
kopieret!
Det ustadige vejr fortsætter frem mod jul med en blanding af byger og flere fronter.
Søndag er ingen undtagelse, og det bliver en dag med lidt sol og spredte byger.
Temperaturen lander et sted mellem fire og seks graders varme med en let til frisk sydvestlig vind. Ved kysterne kan man vinden blæse op til hård vind.
De lave temperaturer gør, at det ikke kan udelukkes, at der kommer en byge forbi med noget hvidt i form af sne eller slud.
Den mulighed bliver ikke mindre som aftenen skrider frem og temperaturerne daler.
Aryan skabte fodboldfest for flere hundrede piger
kopieret!
Hundredevis af unge piger får lørdag rørt benene i Odense idrætshal.
Her har et stort fodboldpigestævne været i gang hele dagen. Stævnet er kun for pigehold, og over 500 piger har valgt at bruge de sidste dage inden jul på at få rørt bentøjet.
Bag stævnet står Aryan Abdel Rahman fra B1909's ungdomsafdeling. Han mener, der mangler flere stævner til piger.
Derfor har han sammen med sin søster søsat Domina Cup, som gerne skulle inspirere endnu flere piger til at spille fodbold.
Trafikken er delvist spærret på Lillebæltsbroen
kopieret!
Opdateret klokken 19.25: Lillebæltsbroen er genåbnet efter uheldet.
Lillebæltsbroen er lørdag aften spærret i vestgående retning, fordi et køretøj med anhænger er væltet.
Det skriver Vejdirektoratet på det sociale medie X uden at konkretisere hændelsen.
Vejdirektoratet kan kort før klokken 19 ikke sige noget om, hvornår trafikken kan genoptages.
- Trafik i retning mod Jylland kan med fordel benytte den gamle Lillebæltsbro, opfordres det.
Fyns Politi oplyser på samme medie, at der ikke er kommet nogen til skade i forbindelse med uheldet, og at der er tale om en væltet trailer.
- Vi arbejder sammen med øvrige beredskaber på at få åbnet motorvejen så hurtigt som muligt, skriver politikredsen.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her