Fynske attraktioner åbner: - Vi glæder os enormt meget
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I løbet af næste uge slår mange fynske attraktioner igen dørene op for gæster. Det vil ikke være helt som før, men fælles er, at man glæder sig.
Mange fynske attraktioner var i første omgang kede af at skulle vente helt til 8. juni, før end der kunne åbnes som en del af regeringens fase tre for genåbningen af landet. Onsdag aften kunne regeringen dog melde ud af at den igangværende fase to udvides, så den nu omfatter kulturaktiviteter som akvarier, museer og zoologiske haver.
Efter 64 dages nedlukning – Zoo sætter ny dato på åbning
Odense Zoo turde ikke bestille mad og kalde personale ind, inden genåbningen var sikker. Derfor kræver det nogle dages forberedelse.
Zoologiske haver er blandt de institutioner, der sent onsdag aften fik lov til at blive en del af den yderligere genåbning af fase 2.
Det betyder dermed også, at Odense Zoo må åbne med det sammen, og det glæder direktør Bjarne Klausen.
- Det er selvfølgelig enormt rart, og vi er meget spændte. Det er vigtigt, at vi kommer i gang så hurtigt som overhovedet muligt, fordi om vinteren lever vi af det, vi har tjent om sommeren, siger han.
Men selvom den zoologiske have længe har trippet for at slå dørene op for gæster, så må de dyreglade fynboer væbne sig med lidt tålmodighed. Den nye åbningsdato er sat til den 27. maj, fordi der lige er nogle ting, der skal ordnes først, fortæller direktøren.
Turde ikke tro på det
Odense Zoo har ikke helt turde tro på, at den nu endelig blev en del af genåbningens fase 2.
Derfor har haven været lidt tilbageholden med at bestille mad og hente hjemsendte medarbejdere ind. Og det betyder, at det hele først er på plads på onsdag, den 27. maj.
- Vi vil gerne tilbyde det hele. Nu har vi ventet så længe, så venter vi lige de tre-fire dage. Så får vi også vasket skiltene og fejet gangene en ekstra gang, inden der kommer gæster, siger Bjarne Klausen.
Ny huntiger skal vænne sig til gæster
I de 64 dage, der er gået siden den zoologiske have lukkede ned, er det kun personalet, der har bevæget sig rundt på gangene mellem dyrene.
- Nogle af dyrene skal lige vænne sig til, at der kommer mange gæster igen, mens andre er ret ligeglade. De ved, hvilken del af deres anlæg de har for sig selv, siger zoo-direktøren.
Men der vil alligevel blive taget ekstra hensyn til den nye huntiger Rosie, der endnu ikke har oplevet en åben zoologisk have. Og så er der dem, der har glædet sig lige så meget som gæsterne:
- Nogle af aberne vil synes, det er fantastisk. De bruger nok mindst lige så meget tid på at kigge på os, som vi bruger på at kigge på dem.
Denne udmelding skaber glæde ved Naturama i Svendborg og Fjord&Bælt i Kerteminde.
- Vi glæder os enormt meget. I den periode, hvor vi har haft lukket, har vi planlagt premierer på udstillinger, som så ikke var mulige, da landet lukkede, fortæller Mads Dirckinck-Holmfeld, som er kommunkationsleder ved de to museer og tilføjer:
- Vi åbner med nyheder og planlagte udstillinger.
Ensrettede oplevelser
Fjord&Bælt åbner dørene op tirsdag 26. maj for de første gæster i næsten tre måneder, og det har krævet forberedelser at kunne opfylde opfordringerne fra Sundhedsstyrelsen. Indendørs vil der blive en ensrettet rute blandt akvarier og udstilinger.
- Flere af broerne åbnes udendørs til fodringer af sælerne og marsvinene, og kommer der mange gæster, åbner vi en udgang mere, så ind- og udgang skilles, så man undgår flaskehalse, fortæller Mads Dirckinck-Holmfeld.
Torsdag 28. maj åbner Naturama, og her er man også klar til at tage imod gæster. I følge Mads Dirckinck-Holmfeld er der ved Naturama ikke de samme pladsmæssige udfordringer som i Fjord&Bælt.
- Naturama har mange kvadratmeter, så vi nemt kan skabe god plads mellem gæsterne. Stole og borde kan skilles ad, så det lever op til standardopfordringerne fra Sundhedstyrelsen, fortæller han.
Fodringer droppes
Terrariet i Vissenbjerg åbner onsdag den 27. maj, og her er man i gang med at lægge sidste hånd på udstillinger, som skulle have stået færdige i påsken.
- En sydøstasiatisk udstilling med ekstremt truede skildpadder og snogarter, skulle have været færdigt. Men da vi var hjemsendt, har vi ikke kunne færdiggøre det før nu, fortæller Jonas Caspersen, som er dyrepasser i terrariet.
Gæsterne vil bevæge sig mellem de mange krybdyr og insekter på en ensrettet rute med opmærkninger på gulvene. Nogle af oplevelserne må man dog undvære som gæst. Blandt andet vil terrariets interaktive touchskærme være slukket grundet smittefare.
- Det vil ikke blive, som det normalt plejer. Vi kan heller ikke lave fodringer og fremvisninger af dyrene på den måde, som vi gjorde før, da det samler folk, forklarer Jonas Caspersen.
Biografer skal vise film for halvtomme sale trods genåbning
Krav om god plads per person i biografsalene gør, at ikke alle biografer kan åbne helt, siger direktør.
Når folk igen tager i biografen for at nyde film på store lærreder, bliver der i mange tilfælde god plads til sidemanden.
Retningslinjer fra Kulturministeriet viser, at der skal være en meters afstand fra midten af et sæde til midten af det næste. Desuden skal der være to kvadratmeters plads til hver biografgænger målt i forhold til hele lokalet.
Men det er til at overskue, vurderer Lars Werge, der er direktør i brancheforeningen Danske Biografer.
- Jeg tænker, at retningslinjerne giver nogle gode rammer for at genåbne på betryggende vis. Det er klart, at det ikke er en fuld genåbning, når der er restriktioner i forhold til kvadratmeter.
- Men hvis vi kan håndtere dem i biograferne, må vi til gengæld lukke temmelig mange ind i salene, siger han.
Der er forskel på, hvordan landets biografsale er indrettet. Dermed vil nogle måske kunne fylde salen som normalt, mens andre må sætte en øvre grænse.
Lars Werge vurderer, at generelt mellem 50 og 70 procent af pladserne i biografsalene vil blive fyldt, mens resten skal stå tomme.
Personer, der i forvejen har tæt kontakt til hinanden i hverdagen, må gerne sidde sammen. Det kan eksempelvis være folk i samme husstand eller kærestepar.
Ifølge Lars Werge bliver det ikke et problem for biograferne at skulle håndtere, at nogle må sidde sammen, mens andre ikke må.
- Biografernes billetsystemer er et redskab i denne sammenhæng. Man køber som udgangspunkt billetter på forhånd i langt de fleste tilfælde, og derfor er det til at håndtere i den del af det, siger han.
Sådan åbner biograferne på Fyn
- Cafe Biografen: Før den 8. juni. Måske allerede førstkommende weekend
- Cinemaxx: Arbejder på en åbningsdato. Melder ud på hjemmesiden
- Haarby Bio: Åbner den 8. juni
- Panorama Middelfart: Melder ud på hjemmesiden
- Aarup Bio: Melder ud på hjemmesiden
- Bio Andelen: Åbner den 8. juni
- Bio Langeland: Melder ud på hjemmesiden
- Heliosteatret: Melder ud på hjemmesiden
- Kerteminde Bio: Melder ud på hjemmesiden
- Korinth Kino: Melder ud på hjemmesiden
- Nordisk Film Biografer: Melder ud på hjemmesiden
- Nørre Aaby Bio: Forventer at åbne 8. juni
- Ringe Bio: Forventer at åbne 8. juni
- Scala Svendborg: Melder ud på hjemmesiden
- Assens Bio: Åbner 11. juni
Da biograferne risikerer at vise film for halvtomme sale på grund af retningslinjerne, ser Danske Biografer et behov for nye statslige støtteordninger.
- Vi er blevet holdt hånden under fra Folketinget, og det er vi super taknemmelige for. Det har gjort, at biograferne stadig eksisterer.
- Men vi har et ønske om, at så længe der er restriktioner, så vil der være kompensationsordninger for det, siger han.
Direktøren kan ikke sige, hvornår biograferne præcis genåbner. Det skal drøftes internt i bestyrelsen og afhænger blandt andet af, hvornår de fleste biografer kan genåbne.
Klar til besøg igen
De manglende gæster har givet dyrene mere ro i terrariet i Vissenbjerg og uden de mange nysgerrig blikke, har terrariets beboere brugt tiden på mere naturlige ting.
- Med den øgede ro har nogle dyr parret sig mere, og frøerne kvækker mere, end man har kunnet høre før, fortæller Jonas Caspersen
Også ved Fjord&Bælt er nogle af dyrene klar til besøg, men det er hverken sæler, marsvin eller fisk. Det er nemlig centrets stamgæst mågen Andy, som plejede at blive fodret, når publikum har set træning af marsvinene.
- Andy har ændret lidt adfærd grundet de manglende gæster. Han er blevet fodret hver dag i 12 år, når der har været gæster. Han er blevet mere sky nu, siger Mads Dirckinck-Holmfeld.
Udover mågen Andy så glæder personalet sig til at byde gæster indenfor igen til nye udstillinger. En af udstillingerne, som også kører i Naturama, handler om invasive arter i Danmark - både på land og i vand. Denne suppleres i følge Mads Dirckinck-Holmfeld med en ny invasiv art:
- Nemlig coronavirus, hvor vi laver nogle modeller og plancher, som fortæller, hvordan denne virus breder sig i verden.
Tarveligt indbrud kort før jul - flere gaver stjålet fra pakkeshop
kopieret!
Julestressen er formentlig ikke blevet mindre for en lang række borgere, der har fået deres pakker leveret til Flügger Farver på Enebærvej i Odense.
Fem minutter over 21 onsdag aften gik alarmen i butikken, og da butikkens chef ankom ti minutter senere stod det klart, at ubudne gæster havde været på besøg.
På butikkens Facebookside fremgår det, at der har været indbrud, og at tyvene er sluppet af med flere pakker.
Malermester Bjørn Andersen, der er indehaver af butikken, fortæller til TV 2 Fyn, at tyvene er kommet ind via kælderen, men at det ser ud til, at de er blevet forstyrret midt i deres ugerning.
Stjal op mod 50 pakker
For tyvene var heldigvis ikke sluppet afsted med alle pakker og måtte blandt andet efterlade to sække fyldt med pakker.
- Men der er forsvundet et sted mellem 45 og 50 pakker, fortæller Bjørn Andersen.
Torsdag har der indtil videre været en person, som personalet i butikken måtte overlevere den kedelige nyhed, at kundens pakke var blevet stjålet.
Kunden tog det heldigvis pænt, fortæller Bjørn Andersen.
Butikken har på sin Facebookside også beklaget de gener, som indbruddet medfører og understreger, at de arbejder på højtryk for at få et overblik over situationen.
Det indebærer blandt andet et besøg af GLS, som scanner de tilbageværende pakker for at finde ud af, hvilke pakker der er stjålet. Herefter vil de berørte kunder blive kontaktet, fortæller Bjørn Andersen.
Har man bestilt pakke til levering i butikken, så er det stadig her, man skal afhente den, når den er leveret, og Bjørn Andersen siger - uden at afsløre for meget - at han har gjort ekstra for at gardere butikken mod et nyt indbrud.
Fynboer ramt af inflation - bortset fra her
kopieret!
I 2023 svandt købekraften ind for den typiske borger i størstedelen af landets kommuner, viser analyse på baggrund af nye indkomstdata. Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Kun i 19 kommuner oplevede medianborgeren en fremgang i sin indkomst. Bortset fra Odense Kommune og Bornholm Regionskommune ligger alle kommunerne med positiv udvikling i hovedstadsområdet.
Opgørelsen er korrigeret for inflation, så indkomsttallene i analysen er den reale udvikling i indkomsterne – altså hvor langt indkomsten rækker sammenlignet med året forinden.
Kommune | Vækst |
---|---|
Assens | -0,8 pct. |
Faaborg-Midtfyn | -1,5 pct. |
Kerteminde | -0,8 pct. |
Langeland | -0,8 pct. |
Middelfart | -1,1 pct. |
Nordfyns | -1,6 pct. |
Nyborg | -0,4 pct. |
Odense | 1,1 pct. |
Assens | -1,5 pct. |
Ærø | -1,6 pct. |
Tungt regnvejr giver problemer - politi kommer med opfordring
kopieret!
Himlen har åbnet sig torsdag morgen, og der forventes at falde op mod 11 millimeter regn på Fyn.
TV 2 Fyn giver dig herunder et overblik over vejrets udvikling.
Vejret 19. december
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Bekymrede børn får hjælp: - De er ekstra på vagt i julen
kopieret!
I julen bliver der skålet en del i procenter. En klingende lyd som, gør børn i familier med alkoholproblemer særligt bekymrede, fortæller Helle Theede, leder af Barnets Blå Hus i Svendborg.
- Julen er forbundet med et ekstra forbrug af alkohol, og det betyder, at børnene er på vagt.
Barnets Blå Hus er et tilbud for børn med forældre, der har et misbrug. Nogle af børnene bliver henvist, og andre kommer af sig selv. Tilbuddet fra Blå Kors indebærer terapi som behandling for mistrivsel, men stedet tilbyder også børnene oplevelser og pakker til jul.
Barnets Blå Hus findes syv steder i landet.
GOG-fans udsat for ”voldsom og ubehagelig” hændelse efter pokalbrag
kopieret!
Pokalbraget tirsdag aften mellem Bjerringbro-Silkeborg (BSH) og GOG havde håndbold i topklasse og fantastisk stemning.
Men det sidste ændrede sig efter opgøret, da fans fra de to klubber kom i konfrontation med hinanden. BSH bekræfter til TV 2 Sport, at der foregik en "kedelig" hændelse uden for hallen.
I centrum for det hele var et særligt banner, som GOG-fansene medbragte, henvendt til klubbens tidligere profil Morten Olsen, der spillede kampen for silkeborgenserne. På banneret stod skrevet, "Morten O har ik’ niveau til mere end Silkeborg!".
I pausen skiftede banneret hænder – tilsyneladende i al fordragelighed –, fordi hjemmeholdets fans fik fingrene i det, men forløbet fik et større efterspil.
TV 2 Sport har snakket med flere kilder, som fortæller, at der opstod ballade, da GOG-fansene skulle hjem i busser.
GOG's fangruppe ’Det Gule Hjørne’ bekræfter ligeledes til TV 2 Sport, at der her foregik "en meget voldsom og ubehagelig hændelse".
Brændende banner startede konfrontation
Det hele startede, da der blev sat ild til det omtalte banner. Herfra udviklede situationen sig, og det endte med at gå ud over den 61-årige buschauffør Kim Nielsen.
I forbindelse med pokalkampen dagen forinden havde han ansvaret for at fragte unge gymnasieelever frem og tilbage til Oure. Efter kampen opsøgte en gruppe maskerede mænd, som virkede truende og konfrontatoriske, bussen.
- Da de gik forbi dobbeltdækkeren, som jeg holdt i, slog de på vinduerne. Det gjorde, at jeg holdt øje med, hvad der skete, for det er ikke så tit, det sker til en håndboldkamp. Det plejer at foregå stille og roligt, siger Kim Nielsen.
I sit sidespejl fik buschaufføren hurtigt øje på, at en person pillede ved bussen, og det fik ham til at reagere.
- Jeg løb ud ad min fordør og kunne se, at han rodede med min nødhane. Hvis den gik i stykker, kunne jeg ikke køre nogen steder, forklarer han.
- Jeg råbte til ham, at han skulle få fingrene væk og flytte sig fra bagdøren. Der var ingen reaktion, selvom jeg sagde det to gange mere. Han fortsatte bare, som om han skulle ind i bussen. Da jeg kom derhen, skubbede jeg ham væk.
Maskerede mænd trængte sig ind i fanbus
I første omgang fortrak de maskerede mænd sig, men de vendte tilbage i en større flok, inden Kim Nielsen havde fyldt bussen med gymnasieelever.
Det lykkedes personerne at komme ind i bussen via bagdøren, og Kim Nielsen gik igen ud for at understrege, at de ikke havde noget at gøre i bussen.
- Jeg ved ikke, om jeg fik et slag eller et ordentligt skub, men jeg har gået med et ømt kraveben og taget Panodiler, siger han og begrunder tvivlen med, at adrenalinen pumpede i kroppen.
Kim Nielsen satte sig ind i bussen, nulstillede nødhanerne, som blokerede for kørsel, og startede bussen, mens dørene stadig var åbne. Herefter kunne de forlade parkeringspladsen, mens det lød som om, at grene og kæppe blev kastet på bussen, fortæller den chokerede buschauffør.
TV 2 Sport har snakket med flere andre kilder, som uafhængigt af hinanden bekræfter Kim Nielsens udlægning, og at en gruppe personer trængte sig ind i bussen.
Direktør tager afstand fra episoden
Jesper Schou, der er direktør i BSH, er ærgerlig over, at "en fantastisk kamp i en fantastisk kulisse" skal overskygges af "et par kedelige episoder".
Direktøren vil gerne gøre det klart, at det ikke er en adfærd, som han før har stiftet bekendtskab med blandt håndboldfans.
Jesper Schou fortæller, at han har rakt ud til de forurettede parter for at undskylde på klubbens vegne.
BSH-direktøren varsler dog, at episoden kan få konsekvenser for, hvordan klubben vil afvikle kampe fremover.
Flere kommuner vurderes i potentiel væsentlig risiko for stormflod
kopieret!
Antallet af kommuner med områder, der vurderes i potentiel væsentlig risiko for oversvømmelser, stiger fra 27 til 51, oplyser Miljø- og Ligestillingsministeriet torsdag morgen.
Det viser en ny risikokortlægning over oversvømmelsestruede områder, som netop er offentliggjort.
På Fyn er Odense Fjord, som Odense-, Nordfyns- og Kerteminde Kommune ligger ud til, og Nyborg udpeget som områder, der kan risikere oftere at være udsat for de såkaldte 100 eller 1.000 årshændelser. Det er for så vidt ikke nyt, da de blev udpeget i henholdsvis 2011 og 2018.
Men de udpegede kommuner skal nu udarbejde konkrete risikostyringsplaner til at håndtere fremtidige oversvømmelser, lyder det i pressemeddelelsen.
Jesper vinder igen over letbaneentreprenør – men venter stadig på sine millioner
kopieret!
Konkurs, skilsmisse og stress. Det har været nogle af konsekvenserne for Jesper Clemen efter en årelang strid med letbanens hovedentreprenør.
- Jeg kan ikke låne penge, lease en bil, kan kun bo til leje og har lånt penge af mine forældre. Det har været et kæmpe hårdt slag og jeg tænker på det hver dag, siger Jesper Clemen.
Hans firma Clemen Montage og Byg blev i 2019 opsagt af Odense Letbanes hovedentreprenør, mens de var i gang med at opbygge letbanens kontrolcenter.
Årsagen var en strid om sociale klausuler. Entreprenøren mente, at Jesper Clemen aflønnede sine medarbejdere i strid med kommunens sociale klausuler. Det afviste Jesper Clemen, og en afgørelse i Voldgiftsnævnet gav ham ret, blandt andet fordi der aldrig var indgået en kontrakt mellem parterne.
I sidste uge - fem år efter, at sagen begyndte - afgjorde Københavns Byret, at fynske Munck skal betale 6,7 millioner kroner plus renter og sagsomkostninger til den fynske iværksætter. I alt løber det op i et samlet beløb i nærheden af 12 millioner kroner.
- Det er den helt rigtige dom. Det har vi vist fra starten af, siger Jesper Clemen.
For fem år siden betød den pludselige fyring, at Jesper Clemen pludselig stod med et krav fra Comsa-Munck på i alt 20 millioner kroner.
- Jeg gik ned med stress og sad bare hjemme i tre måneder. Det var hårdt, lyder det fra Jesper Clemen.
Først i december 2022, fik Jesper Clemen oprejsning. Voldgiftsnævnet gav ham ret i, at Comsa-Munck skulle betale 6,7 millioner kroner for det arbejde, han havde udført for Odense Letbane.
I mellemtiden var samarbejdet mellem spanske Comsa og fynske Munck dog gået i stykker. Ingen af parterne ville betale Jesper Clemen, og derfor lagde han sag an mod Munck.
- Det forkasteligt er, at Munch prøver at snyde sig uden om at betale. Har du været en del af interessentskabet så har du bare at betale. Reglerne er klokkeklare, mener Jesper Clemen.
Sejr i byretten
Munck Gruppen mener, at det burde være Comsa, der skal betale.
- Kurator i Clemens konkursbo har indgået en aftale med Comsa, om at sagsøge Munck via de danske domstole, men for Comsa´s regning og risiko, som vi finder meget usædvanlig. Den aftale har derfor trukket sagen unødigt ud, lyder det fra Hans Christian Munck, der er administrerende direktør i Munck Gruppen.
At det spanske selskab Comsa skulle stå bag og betale sagen mod deres tidligere fynske samarbejdspartner afviser kuratoren for Clemen Montage og Byg.
- Vi er ikke betalt af Comsa, men vi har fået en såkaldt tabskautionering fra Comsa, der betyder, at hvis vi ikke via retten får pengene fra Munck, så vil de betale. Vi fik et lignende tilbud fra Munck, hvis vi ville anlægge sag mod Comsa, lyder forklaringen fra kurator Jan Bruun Jørgensen.
Fare for mere ventetid
Dommen i Københavns Byret giver Jesper Clemen ret i, at det er Munck, der skal betale det skyldige beløb.
- Jesper er blevet en brik i et økonomisk spil mellem to store byggekoncerner, og det kan ingen af parterne være bekendt. Men en dag får han sine penge, siger Jan Bruun Jørgensen.
Selvom Jesper Clemen nu har rettens ord for, at Munck Gruppen skylder ham 6,7 millioner kroner plus renter, så kan Munck Gruppen anke sagen til landsretten.
- Vi er ved at sætte os ind i dommen sammen med vores advokat og kan derfor ikke udtale os om dette på nuværende tidspunkt, skriver Munck.
Udsigten til mere ventetid gør Jesper Clemen frustreret.
- Jeg kan ikke forstå det danske retssystem, at det skal tage så lang tid, siger Jesper Clemen.
TV 2 Fyn har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Comsa.
Morgenen byder på masser af regn - men så kommer vejrskifte
kopieret!
Kraftig regn præger torsdag morgen, men omkring middagstid vil det klare op.
Temperaturerne vil ligge på mellem fem og ti grader dagen igennem, og vinden vil være let til frisk fra vest.
Det oplyser TV 2 Vejret.
I aften og i nat falder temperaturerne et par grader, men til gengæld holder det tørt. Vinden aftager en anelse torsdag aften, men tiltager igen natten til fredag.
Bedste resultat nogensinde: Asfaltkonge præsenterer gigantoverskud
kopieret!
Som 20-årig ingeniørstuderende drømte Hans Chr. Munck fra Nyborg om at starte noget selv.
Han købte et par asfaltmaskiner.
Det er 36 år siden.
I dag afleverede Munck Gruppen med hovedsæde ved Nyborg sit 2023/24-regnskab. Det viser en omsætning på 4,1 milliarder kroner og et overskud på 490 millioner kroner.
Asfalten er i dag blevet til en hypermoderne entreprenørvirksomhed med ekspertise i store anlægsprojekter inden for en bred vifte af opgaver.
Ny lufthavn i Nuuk
I årets løb har medarbejderne i Munck været med til opførelse af en ny containerterminal i København, udvidelser af flere strækninger af E45-motorvejen mellem Vejle og Århus og etablering og renovering af fjernvarme- og elforsyningen.
Med mange store rammeaftaler for forsyningsselskaberne i hele landet forventes flere nye opgaver inden for sektoren.
I Grønland nåede Munck Civil Engineering en milepæl, da Nuuk internationale lufthavn blev afleveret i efteråret 2024.
Munck Asfalt har i året investeret betydeligt i at sikre en mere klimavenlig asfaltproduktion med fokus på genanvendelse af materialer.
Endnu mere gang i hjulene
Til trods for fortsat hård konkurrence i markedet kommer selskabet ud med et væsentligt bedre resultat end de foregående år, og man forventer at styrke aktivitetsniveauet yderligere i det kommende år.
Årets resultat er det bedste i selskabets historie, og omsætningen for 24/25 forventes ligeledes at vokse betydeligt.
Munck Gruppen beskæftiger cirka 1.700 medarbejdere.
Så meget bruger din kommune på fratrædelsesaftaler
kopieret!
Ifølge aktindsigter fra TV 2 er der stor forskel på, hvor mange penge de fynske kommuner har brugt de seneste tre år på fratrædelsesaftaler til chefer.
Tre kommuner har eksempelvis ikke brugt en krone, mens Odense og Nyborg ligger sig i spidsen med over 10 millioner hver til aftalerne.
De seneste tre år har Odense afskediget ni chefer, mens Nyborg har afskediget fem. Alligevel har Nyborg det største forbrug på aftalerne blandt de fynske kommuner.