Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Gasledningen Baltic Pipe, der skal sende norsk gas til Polen via Danmark, får tilladelse af Energistyrelsen.
Energistyrelsen har givet tilladelse til, at gasledningen Baltic Pipe kan gå gennem dansk havområde. Det oplyser Energistyrelsen i en pressemeddelelse.
Styrelsen vurderer, at gasledningen kan etableres til havs "uden uacceptable påvirkninger af miljøet og sikkerheden".
Efter endeligt forslag: Gasledningens placering får blandet modtagelse på Fyn
Reaktionerne var blandede, efter at Energinet fredag eftermiddag offentliggjorde det endelige forslag til, hvor gasledningen Baltic Pipe skal føres på Fyn.
Fredag eftermiddag blev der sat punktum i sagen om placeringen af gasledningen Baltic Pipe, da Energinet præsenterede det endelige forslag til placeringen henover Fyn - et forslag som har fået en meget blandet modtagelse af fynboerne.
I det endelige forslag er linjeføringen ændret to steder: ved Tommerup og Tommerup Stationsby og ved Odense Å ved Bellinge.
Borgmester i Assens Kommune, Søren Steen Andersen (V), føler, at Energinet er kommet frem til en udmærket løsning med ændringerne omkring Tommerup og Tommerup Stationsby.
- Vi havde helst set en anden linjeføring syd om byen. Men når det så er sagt, så fandt man jo en løsning i forhold til, at der lå en ledning i forvejen, der havde den beskyttelseszone til sig, som sådan en skal have.
- Og det udnytter man nu ved at lave den her ledning indenfor det samme, så vi spilder mindst muligt areal. Så vi faktisk kan bruge det som et grønt område en dag, vi vil lave en udstykning, der bevæger sig den vej ud af byen. Så vi får tænkt det nogenlunde sammen og lander på den næstbedste løsning, som ikke er så skidt endda, siger borgmester Søren Steen Andersen.
Føler sig overhørt
Mens linjeføringen altså er ændret ved Tommerup og Bellinge, så er der ikke ændret noget ved Middelfart. Her føler flere nu, at Energinet ikke har lyttet til dem.
Én af de borgere, som vil blive berørt af linjeføringen, er bundgarnsfisker Allan Buch fra Skrillinge Strand. Han frygter, at gasledningen, med den placering der er lagt op til i forslaget, vil tage livet af hans forretning.
- Det har sådan set ikke nogen betydning, det man rykker rundt på her. Noget af det sidste, jeg har talt med dem om, det er, at det skader mig mere, at jeg måske slet ikke kan få lov at lave en bro. Det vil sige, at vi ikke kan drive vores fiskeri længere.
- For det første, hvis ikke vi kan komme til vandet og ud på broen, og har en bro hvor vi kan køre ud med vores redskaber, så kan vi ikke fiske. Så kan vi heller ikke holde gang i vores lille fiskeforretning, hvor vi sælger vores fisk til forbrugerne. Det er jo det, man har ønsket fra EU’s side af, at man skulle prøve at komme tættere på fiskerne og historien, og det her, det er et stykke kystkultur, man er ved at ødelægge, siger Allan Buch.
Løber tværs gennem golfbanen
Jørgen Jæger Pedersen er formand for Golfklubben Lillebælt i Middelfart, som er placeret lige op ad Allan Buchs grund ved Skrillinge Strand. Med den linjeføring, som blev præsenteret fredag, vil gasledningen komme til at løbe tværs gennem golfbanen.
Derfor ærgrer Jørgen Jæger Pedersen sig over, at der ikke er blevet lyttet til golfklubbens høringssvar.
- Nu er det jo lidt nyt, for vi havde forestillet os, at det høringssvar vi indsendte for et års tid siden, at det havde man lyttet til. Så havde vi en forhåbning om, at det gav det resultat, at man fandt en vej udenom. Det har det så ikke gjort, så nu skal vi forholde os til den placering, som vi faktisk fik nys om lige fra starten af for godt et år siden.
- Nu kommer der en høringsperiode, hvor vi i otte uger har mulighed for at klage, og der skal vi så vurdere, om det er noget, vi vil bruge energi på, eller om vi er nødt til at erkende, at vi er små i det her store spil, siger Jørgen Jæger Pedersen.
Bundgarnsfisker vil kæmpe videre
Mens Jørgen Jæger Pedersen og bestyrelsen i Golfklubben Lillebælt nu vil overveje, om de vil sende endnu et høringssvar, så er bundgarnsfisker Allan Buch klar til at fortsætte kampen for at få ændret linjeføringen af gasledningen Baltic Pipe.
- Jeg vil gå lige så langt, det overhovedet er muligt. Jeg vil ikke acceptere det, før end maskinerne står her, siger han.
Det endelige forslag til linjeføringen er nu sendt i høring i otte uger. Undervejs vil der være offentlige høringer i Odense og Middelfart.
Gasledningen skal efter planen gå fra Nordsøen til Houstrup Strand i Vestjylland. Derfra vil den gå over Fyn til Faxe på Sjælland, hvor den via Østersøen skal til Polen.
Gas fra Nordsøen over Fyn
Baltic Pipe skal sende gas fra gasfelter i den norske del af Nordsøen til Polen via Danmark. På dansk jord vil ledningen bliver omkring 210 kilometer lang og 80 centimeter tyk.
Ledningen skal gøre Polen mindre afhængig af gas fra Rusland og forventes desuden at sænke landets CO2-udledning.
Sidste år gav regeringerne i Polen og Danmark endeligt grønt lys til projektet. I juli gav Miljøstyrelsen godkendelse til at grave ledningen ned på land.
Hundredvis af berørte borgere inviteres til møde om gasledning
831 ejendomme risikerer at blive direkte berørt af Baltic Pipe-projektet, der går ind i ny høringsfase fredag.
Fredag lød startskuddet til en otte uger lang høring om gasprojektet Baltic Pipe, der skal gå fra Nordsøen gennem Danmark til Polen.
Det har fået Energinet til at invitere til syv borgermøder forskellige steder i landet for at imødekomme de flere hundrede danskere, der kan blive berørt af gasledningen. På Fyn afholdes der møde i Odense den 12. marts og i Middelfart den 14. marts.
Torben Bravo, der er administrerende direktør i Energinet TSO-gas, som står for projektet, håber på stort fremmøde. Ifølge ham er det i alles interesse, at de forskellige synspunkter bliver lagt frem.
- Røret er en fysisk infrastruktur, som vi kommer til at grave ned i jorden. De, der bliver direkte berørt, vil opleve, at vi kommer og graver i deres jord. De fleste af de lodsejere, som vi skal i kontakt med, det er landmænd, siger direktøren.
Høringsbreve sendt til 831 ejendomme
Miljøstyrelsen, Energistyrelsen og Erhvervsstyrelsen har sendt høringsbreve til 831 ejendomme, der risikerer at blive direkte berørt af projektet.
Derudover har 1203 ejendomme, der ligger i nærheden af det område, hvor projektet foregår, også modtaget et brev.
I november sidste år fik naturgasledningen med navnet Baltic Pipe grønt lys fra regeringerne i Danmark og Polen. Men projektet mangler fortsat en miljøgodkendelse, før det kan blive igangsat. Den proces indebærer to høringsrunder, hvor den anden netop er begyndt.
Berørte borgere kan se frem til erstatning
Det er selve etableringen af gasrøret, der kan irritere borgerne. Det kan eksempelvis være en mark, hvor der dyrkes afgrøder, som påvirkes, påpeger Torben Bravo.
- Det er jo desværre sådan, at med store statslige infrastrukturer uanset om det er metro, jernbane, veje, broer eller i det her tilfælde energiinfrastrukturer, så kommer det til at berøre nogle borgere, siger han.
Borgere og forretningsfolk, der bliver berørt økonomisk kan også se frem til erstatning. Projektet kommer ikke til at bidrage til det danske energiforbrug. Derimod er der en gevinst i, at Danmark bliver betalt for at føre gas gennem landet.
Ledningen skal kobles på Europipe II i Nordsøen og herfra skal den flytte naturgas fra Norske felter i Nordsøen. Gasledningens 210 kilometer lange rør skal gå igennem dele af Jylland, Lillebælt, Fyn samt Vest- og Sydsjælland.
Ledningen går igennem 13 kommuner, og omkring 550 danske lodsejere vil blive direkte berørt af ledningen, fordi den vil krydse deres jord.
Jorden skal i en eller anden grad eksproprieres - afstå retten over en del af grunden. Lodsejerne vil få en økonomisk erstatning. Processen med at fastsætte kompensationen er startet.
Bag Baltic-projektet står danske Energinet og polske Gaz-System. Arbejdet forventes at starte i 2020. Gasledningen forventes at være klar til at kunne tages i brug i slutningen 2022.
