Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Russisk gas skal udfases, og fagekspert i energirenovering og huseftersyn giver tre eksempler på alternative opvarmningskilder.
Energimarkedet er betydeligt påvirket af krigen i Ukraine.
På et pressemøde søndag aften fortalte statsminister Mette Frederiksen (S), at Danmark skal udfase importen af naturgas fra Rusland.
Prisen på gas i Europa steg med 80 procent mandag morgen.
Der findes dog flere alternativer til den russiske naturgas. Fagekspert i energirenovering og huseftersyn i Bolius Henrik Bisp giver tre eksempler.
Derfor er dit vand fra vandhanen grønt
Vandet fra vandhanen kan måske være grønt, men det er ganske ufarligt. Her er hvad du skal gøre.
Hvis du tænder vandhanen mandag morgen, og vandet er grønt, skal du ikke blive forskrækket.
Fjernvarme Fyn har nemlig tilsat et grønt farvestof til fjernvarmevandet, som skal gøre det muligt for fynboerne at opdage utætheder i sit varmeanlæg.
Det skriver Fjernvarme Fyn i en pressemeddelelse.
Den grønne farve er ufarligt for både mennesker, dyr og natur, og det er godkendt af myndighederne til brug, når man skal finde utætheder.
Det skal du gøre
Hvis du er en af dem, der får grønt vand fra vandhanen, så er det fordi fjernvarmevandet løber over i det varme brugsvand. Er det tilfældet skal man kontakte en VVS-installatør eller sin udlejer, hvis man bor til leje.
Det hjælper ikke at kontakte dit vandværk, da de ikke kan hjælpe.
Det er dog ikke kun i håndvasken, det grønne vand kan dukke op.
Der er også risiko for, at man ser det i naturen. Det kan for eksempel være vandløb, kloakker, søer og lignende. Hvis man ser grønt vand der, er det formentlig fordi, der er et brud på et fjernvarmerør.
Her opfordrer Fjernvame Fyn til at man kontakter dem, hvis man ser det grønne vand i naturen. Man skal kontakte dem på telefon 65 47 30 00.
Du kan spare penge
De fleste utætheder kan opdages med den grønne farve. Men en vandvarmer kan godt være utæt selvom vandet ikke bliver grønt.Derfor er det altid en god idé at kontrollere sin varmeinstallation. Det kan nemlig betyde, at du kan spare penge på både kort og langt sigt.
- Hvis der løber brugsvand over i fjernvarmevandet, betaler kunden her-og-nu for brugsvand til ingen nytte. Samtidig tilføjer almindeligt brugsvand både ilt og kalk til fjernvarmesystemet, hvilket er skadeligt. På længere sigt betyder det flere og dyre reparationer af varmerørene, forklarer Jakob Rasmussen, der er forsyningschef.
Der testet årligt for utætheder, og i 2019 blev en hel å farvet skriggrøn. Dengang var det dog sporfarve fra Vandcenter Syd, der flød ud i Bagåen i Odense. Synet var "temmelig usædvanligt".
Fjernvarme
Henrik Bisp nævner først og fremmest fjernvarme som det bedste alternativ til naturgas.
Fjernvarme er varmt vand fra et kraftværk, der bliver distribueret til boliger gennem et rørsystem i jorden. Når vandet har afgivet varmen, kommer det retur til kraftværket og varmes op igen.
Fjernvarme tilbydes kun i byerne, men ikke i alle bydele. Fjernvarme er energieffektivt og belaster ikke miljøet på samme måde som andre opvarmningskilder.
- Fjernvarme det bedste alternativ til naturgas, hvis det er muligt. Hvis det tilbydes i den by eller det område man bor i, siger Henrik Bisp.
Ifølge Henrik Bisp bør man undersøge priserne på fjernvarme, inden man vælger den løsning, fordi der er et stort spænd afhængigt af, hvilket fjernvarmeselskab man har.
DBU vil lægge nyt træningscenter til en halv milliard i Odense
Planerne er ved at være lagt for et nyt DBU-træningscenter. Det forventes, at prisen bliver mellem 300-500 millioner. DBU ønsker, at Odense skal være lokationen.
Ved EM sendte danske roligans landsholdet flot afsted til alle kampe fra deres træningslejr i Helsingør.
Men i fremtiden kan det være, at det bliver i Odense, man skal stå klar med flag og ansigtsmaling for at få et glimt af verdensstjernerne på landsholdet.
DBU kigger nemlig lige nu på at bygge et fælles træningscenter for både herrer, kvinder og ungdomslandsholdene, og lige nu ser det ud til, at Odense er byen, hvor det skal ligge. Selvom intet er besluttet endnu.
- Samtalerne mellem DBU, SDU, Divisionsforeningen og Odense kommune er meget tætte. Vi har løbende samtaler om, hvordan centeret kan etableres, fortæller Jens Troelsen, institutleder for Idræt og Biomekanik på SDU.
Det er nemlig i samarbejdet med SDU, at det er blevet relevant at kigge mod Odense i etableringen af det nye center.
Her kan man nemlig både finde pladsen og ekspertisen, der skaber grundlaget for den store investering. På SDU har man siden 2015 samlet forskere på området og opbygget en høj ekspertise på forskningsområdet.
- Det er cutting edge inden for fodbold udvikling, man vil etablere i Odense, siger Jens Troelsen, der ikke mener, at det før er set i international fodbold.
Fodbold og leg
Lige nu træner landsholdene i hele landet. Kvinderne har lejr i Viborg, og herrerne er i Helsingør. Ungdomsholdene træner forskellige steder i landet. Men det skal være slut, hvis man får bygget det nye træningscenter.
Centeret har været i støbeskeen siden 2018 og bliver ikke bare to 11-mands baner med omklædning.
- Der er brug for at skabe en helt ny flade for at binde leg og fodbold sammen med utraditionelle baner med nye miljøer, siger Jens Troelsen.
“Vi hælder til, at det kommer til at ske. Det er bare et spørgsmål om hvornår”
Derfor er det nødvendigt at etablere et helt nyt center fremfor at købe sig ind på et allerede eksisterende træningsanlæg.
- Hvis man skal have en hybridbane med mulighed for 3D-analyse af spillet, kan det ikke ske på en bane der allerede er etableret, siger Jens Troelsen.
300-500 millioner
Hjulpet afsted med indtægterne fra EM-slutrunden er der penge på kistebunden af DBU.
Til weekendens DBU-kongres i Silkeborg blev det offentliggjort, at DBU i 2021 havde et overskud på 85 millioner kroner. Det er dog langt fra nok til at dække de 300-500 millioner, det tænkes at koste at etablere træningscenteret i følge dr.dk.
- Det er et skalerbart projekt i et trecifret millionbeløb, siger Jens Troelsen.
Derfor er der også brug for eksterne donorer, og her kommer Odense Kommune på banen. I følge borgmester Peter Rahbæk Juel (S) er man nemlig klar til at gå ind og tage en del af det økonomiske slæb, men lovmæssigt er der elementer, man ikke må financiere kommunalt.
- Den melding, som DBU kommer med om, at de ser Odense som en god mulighed, det er jo en meget vigtig erklæring. DBU sætter hånden på kogepladen og siger: "Vi er klar til at investere." Det letter jo arbejdet med projektet, for næste fase handler også om at kunne få nogle fonde om bord, siger Peter Rahbek Juel.
- Hellere før end siden
Det er derfor heller ikke muligt at vide på nuværende tidspunkt, præcis hvordan træningscenteret ville komme til at se ud.
Men tidsperspektivet er i følge Jens Troelsen forholdsvis kort. Han er nemlig klar til at præsentere de spritnye faciliteter allerede inden for et par år, hvis aftalen og økonomien falder på plads.
- Vi hælder til, at det kommer til ske. Det er et spørgsmål om hvornår. Så det er forhåbentligt før end siden, siger Jens Troelsen.
Og weekendens melding har også bragt optimisme ind på borgmesterkontoret.
- Jeg tror bestemt på, at det kan lade sig gøre. Det kan jeg høre, det gør DBU også, med den melding de kommer med, og på den måde er det et vigtigt skridt på vej imod en realisering, siger Peter Rahbæk Juel.
En af de spillere, der måske kan komme til at træne der, er OB's ungdomstalent Jacob Breum. Han har spillet på U19-landsholdet i det forgangne år og er også nomineret til Årets Fynske Fund. Vinden af den konkurrence og mange andre bliver fundet til Sportslørdag den 12. marts.
Der er ofte tilslutningspligt i områder med fjernvarme, hvormed forbrugere ikke kan vælge andre opvarmningskilder.
- Der er stadig nogle fjernvarmeselskaber, der bruger gas som opvarmningskilde, og de er også hårdt ramt af gaspriserne, hvilket medfører prisstigninger hos forbrugeren, siger fageksperten.
Varmepumpe
Henrik Bisp peger på varmepumpen som alternativ, såfremt fjernvarme ikke er en mulighed.
Mulighed for tilskud
Indtil 1. april har du mulighed for at få håndværkerfradrag på energioptimerende løsninger i hjemmet. Det er muligt at få fradrag på op til 12.900 kroner.
Alternativt kan du fra 16. marts klokken 10 søge tilskud via statens bygningspulje. Der er 300 millioner kroner i denne runde, og pengene fordeles efter først til mølle.
En varmepumpe er et varmeanlæg, der udnytter varmen i jorden eller luften til opvarmning af boligen.
En varmepumpe udgør et bæredygtigt og økonomisk alternativ til fjernvarme.
Ifølge fageksperten er der mange penge at spare i længden, hvis man udskrifter sit gasfyr med en varmepumpe.
- Hvis man oplever at skulle bruge 20.000-30.000 kroner eller mere på at opvarme ens bolig med naturgas årligt, kan man se det beløb som en del af udbetalingen til en varmepumpe, hvor man fremadrettet på én sæson potentielt kan spare beløbet, siger Henrik Bisp.
Der findes tre forskellige typer varmepumper. Det billigste er luft-til-luft-varmepumpe, som koster mellem 15.000-25.000 kroner, men afgiver kun varme til et mindre areal og ikke til vand fra vandhanen.
En varmepumpe kræver nærmest ingen vedligeholdelse udover et servicetjek årligt.
Pillefyr
Henrik Bisp nævner desuden pillefyret, men anbefaler ikke opvarmningskilden frem for de ovenstående.
Et pillefyr er et anlæg, der opvarmer ens bolig og vandet ved brug af træpiller. Et pillefyr kan kobles til det vandbårne system.
Ifølge fageksperten kan man potentielt blive fristet af prisen for et træpillefyr sammenlignet med prisen på en varmepumpe, men man skal forvente, at der ligger en del arbejde i vedligeholdelse og rensning af pillefyret.
- I forhold til den grønne omstilling, er et pillefyr ikke den bedste løsning, siger Henrik Bisp.
- Ved at afbrænde træpiller, bliver CO2, der er lagret i træet, sluppet fri. Det er bedst at skære ned på afbrænding af træ i energiforbrug.
Benzinpriserne stiger voldsomt:
- Det er fuldstændig sindssygt
Rusland er blandt de største eksportører af olie i verden og kan derfor ende med at vinde på stigende priser.
Peter Rasmussen er brændstofdirektør hos Circle K og har sjældent set noget lignende.
For to år siden skulle han regne på, hvor langt ned benzinpriserne i teorien kunne komme. Mandag er situationen den stik modsatte.
Den såkaldte listepris på en liter benzin starter således ugen omkring 16 kroner og 49 øre per liter, og selvom forbrugerne reelt ikke betaler helt så meget, er priserne historisk høje.
- Det er fuldstændig sindssygt. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, at prisen kunne komme så højt op. Det er helt uden for skala og historisk højt, siger Peter Rasmussen til TV 2.
Usikkerhed og sanktioner
Årsagen til den hastigt stigende benzinpris er først og fremmest krigen i Ukraine.
Siden russiske tropper kørte over grænsen til nabolandet, er listeprisen hos Circle K steget med en krone og 70 øre per liter benzin. For en bil, der kan rumme 40 liter benzin, betyder det groft sagt, at én tankfuld er blevet næsten 70 kroner dyrere på halvanden uge.
- Gearskifte i prisen, som vi ser nu, skyldes det, der sker i Ukraine, og det kan ikke diskuteres, siger Peter Rasmussen.
Fakta: Pumpe- og listepris
Listeprisen: Den såkaldte officielle pris, som benzinselskaberne udregner hver dag. Listeprisen sættes til midnat, og er udregnet på baggrund af dollarkursen samt prisen på benzin og diesel på det internationale oliemarked.
Pumpeprisen: Den pris, som du til enhver tid kan se ude på stationerne. Den kan variere fra tank til tank i løbet af dagen og afhænger blandt andet af den lokale konkurrence.
Kilde: Statoil & Circle K
Han peger på flere årsager til, at krigen i Ukraine kan mærkes på benzinstanderne i Danmark:
Når den globale usikkerhed stiger, vokser prisen som regel også. I dette tilfælde er usikkerheden blevet større både på grund af muligheden for sanktioner, men også fordi risikoen for, at situationen bliver endnu værre, er vokset.
Derudover spiller sanktioner og selvsanktioner også allerede en rolle.
Der er indført sanktioner, der mere eller mindre direkte rammer den russiske olie, og derudover er der nogle, der forsøger at købe deres olie fra andre steder, fordi de ikke ønsker at handle med russerne. Det betyder, at efterspørgslen i bestemte dele af markedet bliver højere, og dermed skubbes prisen op.
Ydermere åbnede den amerikanske udenrigsminister Anthony Blinken i weekenden for, at Vesten kunne indføre et importforbud på russisk olie.
- Vi har set købere af russisk olie selv indføre sanktioner, fordi de ikke ved, hvad der sker i morgen, eller om der kommer nye sanktioner, der gør, at de ikke kan sælge den olie, de har købt fra Rusland, videre, sagde Ole Sloth Hansen, der er råvarestrateg hos Saxo Bank, fredag til TV 2.
Sanktioner mod det finansielle system, der gør det svært at handle med russiske virksomheder, har heller ikke ligefrem presset prisen ned, tilføjer Peter Rasmussen fra Circle K.
Yderpunkterne
Allerede inden konflikten i Ukraine blev til en regulær krig, var olie- og benzinpriserne gennem flere måneder kravlet opad.
I begyndelsen af coronakrisen for to år siden var olien ellers historisk billig, fordi restriktioner, nedlukkede samfund og parkerede fly betød, at verden brugte langt mindre olie fra den ene dag til den anden.
Men i takt med, at den globale produktion er kommet tilbage – og i mange tilfælde har overgået – til niveauet inden coronakrisens start, er efterspørgslen på olie vokset. Det har fået prisen til at stige.
Samtidig står den amerikanske dollar i dag stærkere over for den danske krone, hvilket betyder, at man får færre dollars for den samme mængde danske kroner.
Det har betydning for folk, der tager på ferie i USA, men det har også betydning, når man betaler en vare som olie i amerikanske dollars.
Hvad kan en liter benzin koste?
Spørgsmålet er nu, hvor højt op prisen kan komme.
I et nyhedsbrev mandag skrev Per Hansen, investeringsøkonom hos Nordnet, at visse tegn talte for en benzinpris på helt op mod 20 kroner per liter. Også Louise Aggerstrøm, der er chefanalytiker i Danske Bank, har tirsdag omtalt samme mulighed:
For bare et par uger siden virkede 16,4 kr. per liter benzin fuldstændigt på månen. Nu er en benzinpris oppe omkring de 20 kroner ikke urealistisk #dkøko pic.twitter.com/rwXEpOtZyF
— Louise Aggerstrøm (@LAggerstroem) March 7, 2022
Som udgangspunkt forventer Peter Rasmussen fra Circle K ikke, at benzin bliver helt så høj. Hvis det sker, vil man se en ændring i forbruget hos eksempelvis vognmænd og andre virksomheder, hvor udgiften til brændstof spiller en stor rolle i den samlede økonomi.
- Hvor høj prisen kan blive, er svært at sige. Men på et tidspunkt kan det måske bedre betale sig at lade bilerne holde parkeret. Det samme kan gælde for private. På et tidspunkt kan det gøre så ondt, at man fravælger forbrug, og det vil lægge en dæmper på prisen igen, siger Peter Rasmussen. Han tror derfor ikke på, at en benzinpris på 20 kroner per liter er lige rundt om hjørnet.
- Man skal aldrig sige aldrig, men 20 kroner er meget, meget højt, tilføjer han.
Rusland kan vinde på prisstigningen
Derudover kan der opstå en international omfordeling af olien, mener han. Da Vesten indførte sanktioner mod iransk olie, købte kineserne for eksempel olie fra landet i Mellemøsten mod at få en rabat.
Det gjorde, at den olie, Kina ellers ville have købt andre steder, pludselig var mindre efterspurgt, hvilket var med til at sænke prisen.
Og trods omfattende sanktioner fra Vesten er der fortsat en stor del af verdens lande, der ikke har indført økonomiske straffe mod Rusland. Det drejer sig dels om en række lande i Afrika, men også Brasilien, Indien og Kina er på listen.
- På den måde bliver ting roteret rundt. Rusland er blandt verdens største olieeksportører, og tragisk nok kan de ende som vindere på prisstigningen, siger Peter Rasmussen.
I alt bor der omkring 3,2 milliarder mennesker - cirka 40 procent af verdens befolkning - i lande, der fortsat ikke har indført sanktioner mod Rusland, skrev Jyllands-Posten i weekenden.
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.
Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.
Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.
Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic
Onsdag var TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i Retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.
Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
TV 2 Fyn var til stede og livedækkede retsmødet. Du kan nu læse alt der skete i kronologisk rækkefølge.
Amira Smajic i retten
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Derfor nævner vi navn
TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.
Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.
Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.
Amira Smajic i retten - dag 2
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
kopieret!
Det var meningen, at det hele skulle blive meget nemmere, men faktisk bliver det hele tæt på umuligt.
Sådan lyder det fra flere sider i Odense Byråd, efter at Transportministeriet har sendt et lovforslag i høring, der skal gøre det lettere at ensrette og lukke veje ude i kommunerne.
- Det er et meget stort indgreb, og det er totalt ødelæggende for det, vi vil med den grønne mobilitetsplan, forklarer Tim Vermund (S), der er miljø- og klimarådmand.
Flere projekter risikerer at ryge
Tirsdag lød det i et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen, at hvis loven bliver vedtaget uden ændringer, bliver det tæt på umuligt for Odense Kommune at gennemfører den meget omtalte grønne mobilitetsplan, der skal gøre kommunen klimaneutral i 2030.
- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget.
Det skyldes, at for at tiltag som ensretning af Jernbanegade og trafikøer i Skibhuskvarteret kan lade sig gøre, må årsdøgntrafikken ikke overstige 1.000.
Heller ikke byrådets ønske om at sænke hastigheden flere steder i byen til 20, 30, og 40 kilometer i timen kommer til at lade sig gøre, da årsdøgnstrafikken her ikke må overstige 4.000.
- Vi er frustrerede fordi vi har brugt rigtig meget tid på mange konkrete projekter, men problemet er dybest set, at hele vores byudvikling bliver sat i stå, siger Tim Vermund og uddyber:
- Det er en stor hindring for at blive klimaneutral, fordi en tredjedel af vores CO2-udledning kommer fra transport.
Lille håb i mørket
Alt er dog ikke afgjort, fortæller rådmanden, der sætter sin lid til partikollegaerne på Christiansborg.
Tim Vermund fortæller, at man er i gang med at hviske socialdemokraterne på Christiansborg i ørerne om, hvorvidt det her nu også er den rigtige løsning.
- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Socialdemokratiet på Christiansborg kan bakke op om det her, når vi får forklaret dem, hvor stort et indgreb det her er på det kommunale selvstyre, siger han.
Det har den odenseanske rådmand fuldstændig ret i.
Næstformanden for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen, kalder Tim Vermunds kritik for fair. Hun undrer sig over, at transportministeriet ikke har været opmærksom på uhensigtsmæssighederne i lovforslaget.
- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.
Hun understreger dog, at høringsfasen netop er til for at samle input fra de relevante aktører, så lovforslaget kan tilpasses, hvis det ministeriet ønsker det.
TV 2 Fyn har foreholdt transportministeren, Thomas Danielsen (V), kritikken, der i et skriftligt svar skriver:
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet.
- Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende. Forslaget er i offentlig høring for at få input fra kommunerne, og jeg ser frem til at læse høringssvarene..
Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget til marts.
Amira Smajic er onsdag for retten i Odense, hvor hun er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
Forud er gået en retsdag sidste onsdag, og det forventes, at der bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom senere onsdag eftermiddag.
Senioranklager ved Fyns Politis anklagemyndighed Karina Winther Juhlin har nu haft mulighed for at argumentere for, hvilken straf Amira Smajic bør have på baggrund af det fremlagte bevismateriale og de afhørte vidner.
Og det er ikke småting, som Amira Smajic skal dømmes for, hvis det står til anklageren, der argumenterer for straf for bedrageri, underslæb, brugstyveri og dokumentfalsk.
Tiltalepunkterne mod Amira Smajic
Hun er tiltalt for at have vildledt en unavngiven person til at overføre 200.000 kroner til sin private konto. Det skete ifølge anklageskriftet under påskud af, at pengene ville gå til oprettelse af et aktieselskab. Amira Smajic nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for forsøg på bedrageri ved at have forsøgt at franarre et firma 225.000 kroner for advokatarbejde, der angiveligt ikke var udført. Hun nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for dokumentfalsk ved at have fremstillet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som påstod, at styrelsen havde bevilliget et stort milliontilskud til et projekt. Hun har tidligere erkendt, at brevet var falsk.
Hun er tiltalt for bedrageri og dokumentfalsk ved at have ladet som om, at hun var advokat og repræsenteret en unavngiven person i pressenævnet. Hun fakturerede efterfølgende 56.000 kroner for arbejdet, der altså aldrig blev udført. Hun har tidligere erkendt sig skyldig.
Hun er tiltalt for bedrageri i forbindelse med at have fået en klient til at betale de fulde omkostninger for en sag hos Skattestyrelsen, hvorefter hun søgte omkostningsgodtgørelse og beholdte den del selv. Hun nægter sig skyldig.
Hun er ligeledes tiltalt for bedrageri i en anden sag om omkostningsgodtgørelse. Igen beholdte hun pengene selv frem for at sende dem videre til sin klient, fremgår det af anklageskriftet. Hun nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, idet hun ifølge tiltalen skulle have snydt en forening for lidt over 1,2 millioner kroner. Hun har tidligere erkendt sig skyldig og forklaret sig med, at hun stjal pengene, fordi hun var presset af en rockergæld.
Hun er tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger til en værdi af 2400 kroner. Hun nægter sig skyldig og har tidligere forklaret, at det ikke var hendes hensigt at beholde bøgerne, og at hun ikke ved, hvor de er blevet af.
Hun er tiltalt for dokumentfalsk i forbindelse med en lejekontrakt. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og hævdet, at hun ikke har lavet en falsk underskrift.
Hun er tiltalt for brugstyveri af en Audi A5. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og fortalt, at hun havde lejet bilen lovligt.
Summen af det hele får anklageren til at kræve en straf på ikke under et år og seks måneders, lyder det i hendes procedure.
Med andre ord, så går anklageren efter, at Amira Smajic skal i fængsel i halvandet år, hvis dommeren er enig i anklagerens udlægning.
Anklageren mener, at det samlede bedrageribeløbs størrelse på 1,8 millioner kroner - og den kendsgerning, at Amira har misbrugt andres tillid ved at kalde sig advokat - er skærpende.
Derudover mener anklageren også, at Amira Smajic bør frakendes retten til virke som erhvervsjurist, da der ifølge anklageren er stor risiko for, at hun vil fortsætte med at begå kriminalitet.
Opdatering klokken 13.11: Fyns Politi skriver på X, at det har fundet frem til kvindens identitet og takker for hjælpen. TV 2 Fyn har slettet billedet af kvinden.
Fyns Politi beder om hjælp til at identificere en kvinde, der er samlet op af en patrulje i Middelfart tidligt onsdag eftermiddag.
Det skriver politiet på X.
- Vi har brug for lidt hjælp, til at finde ud af hvem hun er. Hun blev fundet ved T. Hansen i Middelfart, og er iført sort heldragt. Hun kan ikke selv huske hendes navn eller bopæl. Kan du hjælpe, så ring til Fyns Politi.
Nummeret til politiet er 114.
Odense Håndbold henter den norske fløjspiller Tina Abdulla til Danmark.
Den 27-årige spiller kommer til Odense til sommer på en treårig aftale, skriver Odense i en pressemeddelelse.
Tina Abdulla spiller i dag i den norske klub Storhamar Håndbal, hvor hun har været siden 2022.
Den danske klub fremhæver, at fløjspilleren har været med til at bringe Storhamar frem til gruppespillet i Champions League to gange.
For det norske hold har hun også været med til at vinde klubbens første pokaltitel. Forinden var hun i tyske Borussia Dortmund.
kopieret!
Naboerne til en 52-årig kvinde på Sandkæret i Odense S havde fået nok af hendes høje musik og vidtåbne døre. To gange samme dag blev der ringet til politiet.
Da politiet ankom, kunne betjentene med egne øre konstatere problemet, der i døgnrapporten er beskrevet som at være “af væsentlig ulempe for de omkringboende eller forbipasserende”.
Politiet konfiskerede derfor to forstærkere fra kvinden. I samme omgang blev der fundet euforiserende stoffer i lejligheden.
En patruljebil fra Fyns Politi er kørt sammen med letbanen. Det bekræfter vagtchef Christoffer Jacobsen over for TV 2 Fyn.
- Der er sket et sammenstød. Jeg kan ikke sige, hvordan det er sket. Der er sendt kolleger fra en anden afdeling ud for at undersøge det, fortæller han.
Der er ikke sket personskade, dog har politibilen fået mindre skader.
Letbanen kører ikke mellem Odense Banegård og Odense Idrætspark på grund af uheldet.
Der indsættes ikke erstatningsbusser, da letbanen forventes at køre igen inden for en time. Odense Letbane skriver, at der vil være forsinkelser i flere timer herefter.
kopieret!
Journalist Peter Vesterlund arbejdede sammen med Amira Smajic til dokumentaren Den sorte svane. Onsdag er han til stede i retten, hvor hun forventes at blive dømt for bedrageri.
Hun er tiltalt for ti sager i perioden 2016-2021.
- Det er ting, der er foregået, før jeg har kendt Amira Smajic og samarbejdet med hende. Det, der skal ske i dag, er muligvis, at Amira Smajic bliver indhentet af sin fortid, hvis hun bliver kendt skyldig. Det er forventningen, at hun vil blive det, eftersom hun allerede har erkendt i hvert fald tre ud af de ti forhold, hun er anklaget i, siger Peter Vesterlund til TV 2 Fyn.
Passagerer på Svendborgbanen må onsdag morgen vente længere på deres togafgange.
Flere tog er blevet aflyst på grund af “materielforhold”, skriver operatøren GoCollective på sin hjemmeside.
Det drejer sig om tog 2829 mellem Odense og Svendborg klokken 09.31 og tog 2828 mellem Svendborg og Odense med afgang klokken 10.22.
Tidligere onsdag morgen var tog 4614 mellem Svendborg og Stenstrup klokken 07.53 ligeledes aflyst.
Turbokyllinger er ikke længere velkomne i Svendborg Kommune. Fremover skal alt kyllingekød, kommunen køber, minimum have ét dyrevelfærdshjerte.
Derfor vil prisen på kylling fremover stige mellem 15 og 300 procent afhængigt af antallet af hjerter på emballagen, vurderes det.
Beslutningen blev taget på et Økonomiudvalgsmøde tirsdag aften. Enhedslisten, Socialdemokratiet, SF og Konservative stemte for, mens Venstre og De Radikale stemte imod.
Kylling for 700.000 kroner
Forslaget var stillet af Enhedslistens Jesper Kiel.
- Vi er glade for, at Svendborg Kommune nu tager stilling til dyrevelfærd. Vi ville gerne have haft krav om to dyrevelfærdshjerter, men med krav om ét hjerte opnår vi målet om at droppe turbokyllinger, så det er et godt første skridt, fortæller han.
Turbokyllinger
Turbokyllingen er et andet navn for kyllingeracen Ross 308.
Den er fremavlet til at tage meget hurtigt på i løbet af kort tid og kan derfor vokse fra 50 gram til hele 2.000 gram på kun 33 dage, hvorefter den slagtes.
Netop den hurtige vækst kan give turbokyllingen mange velfærdsproblemer i dens alt for korte liv, og bliver af flere betragtet som dyremishandling.
Kilde: Dyrenes Beskyttelse.
Hvert år indkøber kommunen på cirka 30 ton kyllingekød. Det svarer til omkring 700.000 kroner.
Holder man sig til et enkelt hjerte, forventer man en meromkostning på op til 130.000 kroner årligt, mens det vil koste 2.100.000 kroner, hvis man vælger at købe kyllingekød med tre velfærdshjerter.
Samtidig er der risiko for, at kommunens samlede CO2-aftryk stiger, hvis kyllingekød i stedet erstattes af andre kødprodukter som svine- eller oksekød.
I Odense Kommune skal man onsdag aften drøfte, om man skal følge Svendborgs eksempel og droppe brugen af turbokyllinger.
kopieret!
Camilla Lykke Møller er på vej ned i kælderen i hendes forældres hus i Jelling. I dag er det lavet om til et hjemmekontor, men i mange år var det hendes ungdomsværelse.
- Hvad tror du, væggene ville sige, hvis de kunne tale?
- Jeg tror faktisk, at væggene ville græde lidt, fordi det har været nogle svære år. Især at være teenager.
For 25 år siden begyndte Camilla Lykke Møller at skade sig selv. Det var sådan, hun kunne vise, at hun havde det dårligt.
- De værste episoder i mit liv foregik faktisk - jeg dirrer helt i stemmen - de foregik faktisk her, hvor jeg sad i min seng og prøvede at tage mit eget liv, fortæller hun og peger over mod den væg, hvor hendes gamle seng stod.
- Jeg var i fuld kaos. Jeg kunne ikke mestre mine følelser, jeg kunne ikke mestre mine tanker, fordi jeg ikke vidste, hvordan man gjorde. Og så blev selvskaden en måde at håndtere smerten indeni på.
Har du tanker om selvmord?
Så kan du alle årets dage ringe til Livslinien på 70 20 12 01 og få hjælp.
Den tidligere selvskadende datter er - og var dengang - perfektionist. Alt skal gøres ordentligt. Derfor var hendes far, Frits Lykke Pedersen, også overbevist om, at selvskaden en dag ville slutte hans datters liv.
- Når jeg har kørt på landevejen i forbindelse med mit arbejde, så har jeg holdt begravelsestaler i bilen. Og jeg har faktisk tre begravelsestaler, jeg kunne tage frem, hvis nu, fortæller han.
Den tidligere selvskadende datter er - og var dengang - perfektionist. Alt skal gøres ordentligt. Derfor var hendes far, Frits Lykke Pedersen, også overbevist om, at selvskaden en dag ville slutte hans datters liv.
- Når jeg har kørt på landevejen i forbindelse med mit arbejde, har jeg holdt begravelsestaler i bilen. Og jeg har faktisk tre begravelsestaler, jeg kunne tage frem, hvis nu, fortæller han.
- Du kan jo godt lide smerte
Da Camilla Lykke Møller for mere end 15 år siden havde det sværest og derfor skar i sig selv, kørte familien til sygehuset for at få behandling.
- Da jeg skulle syes, sagde de: ''Du kan jo godt lide smerte, så vi lader lige være med at bedøve dig''. Selvfølgelig kan jeg ikke lide smerte. Det var jo ikke derfor, jeg gjorde det - det var et udtryk for en indre smerte.
Hjælp patienter som Camilla Lykke Møller via Et Sundere Syddanmark
Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.
Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.
Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.
De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.
Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.
Se de fem forskningsprojekter på tv2fyn.dk/ess.
En episode, som har sat sig dybt i hende - og som dengang havde den stik modsatte effekt af at reparere.
Derfor savner hun, at der kommer større fokus på den psykiske behandling, når man kommer som selvskadende patient i akutmodtagelsen. For det vil ifølge hende gøre en kæmpe forskel for patienternes helbred.
- Jeg ville ønske, jeg blev mødt med noget mere anerkendelse, for jeg ved, de kan. Jeg ville ønske, jeg blev mødt med noget mere kærlighed og noget mere ro, selvom det er et sted, hvor der er svært at skabe ro.
Samarbejde er nøglen
Christina Østervang, der er læge på Fælles Akutmodtagelse, er helt bevidst om den manglende indsats, der målretter psykisk behandling hos selvskadende patienter.
- Det er ofte den psykiske mistrivsel, der gør, at du fysisk gør skade. Det gør også, at personalet føler sig magtesløse, fordi de kan se, at patienter har brug for hjælp til deres psykiske del, siger hun.
Sammen med Mette Valdersdorf Jensen fra Center for Selvmordsforskning har de udarbejdet to løsningsforslag til en fremtid på de danske akutmodtagelser, hvor selvskadende patienter får et mere målrettet forløb.
- I det første koncept er en psykiatrisk sygeplejerske tilknyttet Fælles Akutmodtagelse. Hun sørger for, at der bliver lagt en behandlingsplan, og hun følger op med patienten, efter de er blevet udskrevet, fortæller Mette Valdersdorf Jensen og fortsætter:
- Det andet koncept er en tilsynsfunktion, hvor en psykiatrisk sygeplejerske fra psykiatrisk akutmodtagelse kan blive tilkaldt og se en patient på akutmodtagelsen.
I dag bliver selvskadende patienter hverken fulgt op på eller holdt øje med, når de har været forbi akutmodtagelsen. Men de nye initiativer vil ifølge forskerne have en enorm positiv effekt.
- Patienterne vil opleve at modtage en bedre behandling, hvor de ikke føler, at de falder ned mellem to stole og ikke modtager behandling for det, der er deres primære problem.
Stem på din favorit
Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.
Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.
Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.
Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.
Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.
Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.
Det koster almindelig sms-takst.
I dag er Camilla Lykke Møller og hendes far blevet 'En af os'-ambassadører for Psykiatrisygehuset, hvor de tager rundt i landet og deler deres fortælling om selvskade i familien - og det betyder meget for Camilla Lykke Møller at give noget videre.
- Bare det at få lov til at sprede lidt håb og få lov til at vise, at det godt kan være, vi ikke bliver raske, men vi lærer at håndtere livet, uanset hvor mange udfordringer der er i det, fortæller hun.
Stjålne patientdata fra Alles Lægehus er blevet lækket. Patienter og tidligere patienter hos Alles Lægehus skal derfor være ekstra opmærksomme på svindel efter datalæk.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
- De lækkede oplysninger er som udgangspunkt ikke farlige i sig selv, men de kan potentielt blive brugt som baggrundsinformation i et svindelnummer, siger vicepolitiinspektør Karsten Hulmose i meddelelsen.
Det drejer sig om flere forskellige typer personlige oplysninger som eksempelvis CPR-numre og telefonnumre, der er lækket.
Der findes tre Alles Lægehus på Fyn.
En fynsk pelsavler er sigtet for hvidvask i millionklassen. Det forventes, at han tilstår, når sagen kommer for retten.
Det skriver TV Midtvest og TV 2 Østjylland , der har fået aktindsigt i en retmødebegæring.
Ifølge National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har fynboen sammen med to eller tre andre solgt 4.613 minkskind og modtaget mere end 1,1 millioner kroner i kontanter.
Anklagemyndigheden mener derfor, at han har gjort sig skyldig i hvidvask af særlig grov beskaffenhed. Strafferammen er op til otte års fængsel.
TV Midtvest har været i kontakt med den fynske pelsavler, der ikke har nogle kommentarer til sagen. Han ønsker heller ikke at oplyse, om han rent faktisk tilstår, selvom det fremgår sådan i retmødebegæringen.
NSK vil nedlægge påstand om konfiskation af knap 700.000 kroner fra fynboen.
Flere sigtede
Den fynske pelsavler er dog langt fra den eneste sigtede i sagen, der har vist sig at være ganske omsiggribende.
I alt er 18 sigtet i sager, hvor narkopenge har været brugt til at købe minkskind for millioner i kontanter.
NSK ønsker af hensyn til efterforskningen ikke at oplyse status på de enkelte sager.
Dog har den omfattende sag taget en drejning ved, at en 59-årig mand fra Jylland, der er en af sagens hovedpersoner, ventes at erkende sin skyld.
Man mener, at han 15 gange har medvirket til hvidvask og hæleri af særlig grov beskaffenhed ved at agere mellemmand fra december 2020 til august 2024.
Det vurderes, at han har været med til at begå hvidvask for 6,8 millioner kroner.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her