Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Rusland er blandt de største eksportører af olie i verden og kan derfor ende med at vinde på stigende priser.
Peter Rasmussen er brændstofdirektør hos Circle K og har sjældent set noget lignende.
For to år siden skulle han regne på, hvor langt ned benzinpriserne i teorien kunne komme. Mandag er situationen den stik modsatte.
Den såkaldte listepris på en liter benzin starter således ugen omkring 16 kroner og 49 øre per liter, og selvom forbrugerne reelt ikke betaler helt så meget, er priserne historisk høje.
Sadler om: Fjernvarme Fyn vil ikke sende gas-millioner til Rusland
Den planlagte konvertering fra kul til gas udskydes foreløbigt tre måneder. Årsagen er høje gaspriser og en frygt for at kanalisere penge til Rusland.
Situationen efter Ruslands invasion af Ukraine sætter nu endnu et spor på Fyn.
Som følge af situationen udskydes den planlagte konvertering fra kul til gas nemlig hos Fjernvarme Fyn. Det var planen, at afskeden med kul skulle ske i løbet af 2022.
Udskydningen betyder nu, at det tidligste bliver i 2023.
“Man kan sige, at fornuften har sejret over ideologien.”
Doorstep torsdag
Udviklingen blev meldt ud til et såkaldt "doorstep" torsdag på Flakhaven i Odense. Her mente By- og Kulturrådmand Søren Windell, at det var en logisk konsekvens af udviklingen.
- Vi så ind i at vi skulle sende en masse penge til Rusland, fordi vi skulle have gas derfra i forbindelse med den grønne omstilling, sagde han og tilføjede:
- Der var en plan om at udfase kul, som vi så skubber lidt nu. Man kan sige, at fornuften har sejret over ideologien. Vi så ind i en regning på op imod en halv milliard mere, som skulle sendes ud til fjernvarmeforbrugerne. Det har vi forhindret nu ved at købe noget ekstra kul.
Vil ikke sende penge til Rusland
Også Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) betonede vigtigheden af, ikke at støtte Rusland.
- Vi er et enigt økonomiudvalg, der ikke ønsker, at skulle kanalisere penge til Putins Rusland. Den udfasningsplan af kul, vi har vedtaget i Odense før vi vidste, at Rusland ville blive det geopolitiske problem, de er nu, har det i sig, at vi har brug for rigtig meget gas i starten af 2023 indtil vi har et nyt system oppe at køre, sagde han han og fortsatte.
- Med de stigende gaspriser og leveranceproblematikker der er, forstået på den måde, at man i dag ikke kan købe gas, uden at sende penge til Rusland, har vi besluttet at lade Fjernvarme Fyn indkøbe ekstra kul, så vi kan komme over den spidsbelastning vi har i første kvartal af 2023. Dermed undgår vi at skulle sende et trecifret millionbeløb til Putins Rusland.
I forlængelse af den udskudte konvertering vil Fjernvarme Fyn frem mod 2023 gennemføre projekter, der skal kompensere for den ekstra udledning af CO2, det vil medføre, fremgår det af en pressemeddelelse.
- Det er fuldstændig sindssygt. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, at prisen kunne komme så højt op. Det er helt uden for skala og historisk højt, siger Peter Rasmussen til TV 2.
Usikkerhed og sanktioner
Årsagen til den hastigt stigende benzinpris er først og fremmest krigen i Ukraine.
Siden russiske tropper kørte over grænsen til nabolandet, er listeprisen hos Circle K steget med en krone og 70 øre per liter benzin. For en bil, der kan rumme 40 liter benzin, betyder det groft sagt, at én tankfuld er blevet næsten 70 kroner dyrere på halvanden uge.
- Gearskifte i prisen, som vi ser nu, skyldes det, der sker i Ukraine, og det kan ikke diskuteres, siger Peter Rasmussen.
Fakta: Pumpe- og listepris
Listeprisen: Den såkaldte officielle pris, som benzinselskaberne udregner hver dag. Listeprisen sættes til midnat, og er udregnet på baggrund af dollarkursen samt prisen på benzin og diesel på det internationale oliemarked.
Pumpeprisen: Den pris, som du til enhver tid kan se ude på stationerne. Den kan variere fra tank til tank i løbet af dagen og afhænger blandt andet af den lokale konkurrence.
Kilde: Statoil & Circle K
Han peger på flere årsager til, at krigen i Ukraine kan mærkes på benzinstanderne i Danmark:
Når den globale usikkerhed stiger, vokser prisen som regel også. I dette tilfælde er usikkerheden blevet større både på grund af muligheden for sanktioner, men også fordi risikoen for, at situationen bliver endnu værre, er vokset.
Derudover spiller sanktioner og selvsanktioner også allerede en rolle.
Der er indført sanktioner, der mere eller mindre direkte rammer den russiske olie, og derudover er der nogle, der forsøger at købe deres olie fra andre steder, fordi de ikke ønsker at handle med russerne. Det betyder, at efterspørgslen i bestemte dele af markedet bliver højere, og dermed skubbes prisen op.
Afhængig af gas fra Rusland: Disse fynske virksomheder risikerer at stå uden gas
En række fynske virksomheder risikerer at stå uden gas, hvis der lukkes for importen af gas fra Rusland. Status som ikke-beskyttet kunde er problemet.
Gas er en central del af produktion hos flere fynske virksomheder.
Ulykkeligvis risikerer flere af dem at stå uden netop gas, hvis importen af gas fra Rusland droppes.
De har nemlig status af "Ikke-beskyttede kunder" i en EU-forordning, og det betyder, at de ikke er garanteret at få dækket deres behov for gas, hvis der skulle opstå en forsyningskrise.
EU-forordningen har det i sig, at medlemslandende, herunder Danmark, skal fastsætte "ikke-beskyttede kunder".
Blandt dem er en række fynske virksomheder. Blandt andre Strøjer Tegl og Nordic Greens A/S.
Disse fynske virksomheder risikerer at stå uden gas
- Strøjer Tegl A/S
- Nordic Greens A/S
- Cremo Ingredients A/S
- Wienerberger A/S
- Glud & Marstrand A/S
- Emmelev A/S
Følger situationen tæt
Hos en af de berørte virksomheder, Nordic Greens i Odense, har de øjnene stift rettet mod udviklingen i Rusland. Det fortæller økonomichef Mads Clausen:
- Som så mange andre, følger vi selvfølgelig spændt med i, hvad der sker i Ukraine og hele gassituationen i Europa, siger han og tilføjer:
- Vi er afhængige af gas i de her måneder, hvor vi har plantet til i alle vores væksthuse. Derfor er det selvfølgelig ikke uvæsentlig for os, om vi bliver lukket ned som følge af, at vi er en ikke-beskyttet kunde.
Han fortæller endvidere, at man i tilfælde at et gasstop vil forsøge at tilpasse produktionen og benytte sig af fjernvarme i det omfang, det er muligt. Men den aktuelle udvikling er en bekostelig affære.
- Vi har regnet lidt løst på det, og som det ser ud lige nu, får vi øgede energiomkostninger for mellem en halv og en hel million kroner om måneden, siger Mads Clausen.
Afhængighed af gas på dagsordenen
Spørgsmålet om Danmarks afhængighed af russisk gas er blevet yderligere aktualiseret i takt med Ruslands ageren i Ukraine.
Fredag meddelte Odense Kommune, at Fjernvarme Fyns konvertering fra kul til gas bliver udskudt i foreløbigt tre måneder.
Bag beslutningen lå dels en overvejelse om de stigende gaspriser og dels et ønske om, ikke at kanalisere penge til Rusland.
- Vi så ind i, at vi skulle sende en masse penge til Rusland, fordi vi skulle have gas derfra i forbindelse med den grønne omstilling, sagde By- og Kulturrådmand Søren Windell (K) i den forbindelse og tilføjede:
- Der var en plan om at udfase kul, som vi så skubber lidt nu. Man kan sige, at fornuften har sejret over ideologien. Vi så ind i en regning på op imod en halv milliard mere, som skulle sendes ud til fjernvarmeforbrugerne. Det har vi forhindret nu ved at købe noget ekstra kul.
På listen over ikke-beskyttede kunder i Danmark er også virksomheder som Danish Crown og Arla.
Ydermere åbnede den amerikanske udenrigsminister Anthony Blinken i weekenden for, at Vesten kunne indføre et importforbud på russisk olie.
- Vi har set købere af russisk olie selv indføre sanktioner, fordi de ikke ved, hvad der sker i morgen, eller om der kommer nye sanktioner, der gør, at de ikke kan sælge den olie, de har købt fra Rusland, videre, sagde Ole Sloth Hansen, der er råvarestrateg hos Saxo Bank, fredag til TV 2.
Sanktioner mod det finansielle system, der gør det svært at handle med russiske virksomheder, har heller ikke ligefrem presset prisen ned, tilføjer Peter Rasmussen fra Circle K.
Yderpunkterne
Allerede inden konflikten i Ukraine blev til en regulær krig, var olie- og benzinpriserne gennem flere måneder kravlet opad.
I begyndelsen af coronakrisen for to år siden var olien ellers historisk billig, fordi restriktioner, nedlukkede samfund og parkerede fly betød, at verden brugte langt mindre olie fra den ene dag til den anden.
Huse, keramik og andre skatte: Arkæologer gør sig et overraskende fund
En udgravning ved Søbakkerne i Ollerup afslører efter fund af aftryk fra huse, keramik og potter efter al sandsynlighed en boplads fra ældre jernalder.
På en mark ved Søbakkerne i Ollerup har arkæologer den seneste tid gravet efter fortidens skatte.
Siden slutningen af januar har museumsinspektør Allan Dørup Knudsen i selskab med hans arkæologiske team fra Svendborg Museum været i gang med at undersøge jorden, inden at der skal bygges nye boliger på området.
Og her har man gjort sig et overraskende fund.
- Vi har fundet rester af nogle huse fra den ældste del af jernalderen. Det er altså de første femhundrede år før vores tidsregning, siger Allan Dørup Knudsen, der er arkæolog og museumsinspektør ved Svendborg Museum og fortsætter:
- Og der lå faktisk endnu mere, end vi egentlig havde regnet med, at der ville være.
“De kommende beboere herude vil ikke være de første til at bo på denne mark her. Der har allerede boet nogen her før langt tilbage i tiden”
Oldtidens mode
Under udgravningen har man fundet spor fra mindst syv huse, brønde, ovne og keramik. Det er fund som kan dateres helt tilbage til jernalderen og stenalderen.
Det er særligt keramikken, der har hjulpet i det arkæologiske arbejde. For datidens form for Kähler-vaser kan fortælle Svendborg Museum om, hvornår fundene er fra.
Fakta: Ældre jernalder
Ældre jernalder varede cirka fra år 500 før vores tidsregning frem til år 400 efter vores tidsregning.
Jernalderen er en del af den tid i Danmark, som vi kalder oldtiden.
I denne tid begyndte man at udvinde jern fra lokale jernforekomster heriblandt de danske moser, enge og vandløb. Man var derfor ikke længere afhængige af bronzen fra de fjerne egne af Europa, for jernen var billigere materiale og nemt at få fat i.
Bønderne i ældre jernalder levede sammen i små landsbyer med fælles hegn.
Kilde: Nationalmuseets hjemmeside
- Også tilbage i oldtiden var der mode inden for typer af potter, keramik og forskellig husgeråd. Det er jo den måde, at vi kan datere tingene på.
- Vi kan finde ud af, hvordan de forskellige rande er, og om hankene er forskellige, og den måde som keramikken er udformet og ornementeret. Alt det gør, at at vi ret sikkert kan sige, at det er jernalderbebyggelse, som vi har herude (ved Søbakkerne i Ollerup red.), uddyber han.
Indblik i fynsk jernaldersamfund
Da arkæologerne rømmede mulden på marken i Ollerup fandt de aftryk af husenes grundplan fra dengang, og det gør, at de kan se helt præcist, hvor husene har ligget, og hvordan husene var konstrueret.
Ifølge museumsinspektøren har fundet af blandt andet keramik og husene fra jernalderen givet et samlet "mini-indblik" af et lille jernaldersamfund på Fyn.
For udover husene har man også fundet resterne af nogle store affaldsgrupper, hvor datidens beboere har kastet alt deres affald hen. Flere af tidens rester er udgået i dag, men der er stadig keramikrester tilbage, uddyber Allan Dørup Knudsen og fortsætter:
- Vi har altså hele dagligdagen med affaldshuller, huse og deres produktion. Det har formentlig bestået af to-tre gårdenheder, hvor der dels har været et stort hovedhus med små bygninger knyttet til.
- De kommende beboere herude vil ikke være de første til at bo på denne mark her (ved Søbakkerne i Ollerup red.). Der har allerede boet nogen her før langt tilbage i tiden.
Onsdag slutter denne etape af udgravningsarbejdet i Ollerup. Herefter begynder et større bearbejdsningsarbejde for museet.
Svendborg Museum skal nemlig have udarbejdet en rapport af de pågældende fund til dokumentation for eftertiden, forklarer museumsinspektøren.
Denne udgravning udgør anden etape af i alt tre udgravningsetaper ved Søbakkerne i Ollerup. Første etape blev udgravet helt tilbage i 2010.Dengang blev der ifølge museet fundet blandt andet bopladsspor fra bronzealderen og fra ældre færromersk jernalder.
Men i takt med, at den globale produktion er kommet tilbage – og i mange tilfælde har overgået – til niveauet inden coronakrisens start, er efterspørgslen på olie vokset. Det har fået prisen til at stige.
Samtidig står den amerikanske dollar i dag stærkere over for den danske krone, hvilket betyder, at man får færre dollars for den samme mængde danske kroner.
Det har betydning for folk, der tager på ferie i USA, men det har også betydning, når man betaler en vare som olie i amerikanske dollars.
Hvad kan en liter benzin koste?
Spørgsmålet er nu, hvor højt op prisen kan komme.
I et nyhedsbrev mandag skrev Per Hansen, investeringsøkonom hos Nordnet, at visse tegn talte for en benzinpris på helt op mod 20 kroner per liter. Også Louise Aggerstrøm, der er chefanalytiker i Danske Bank, har tirsdag omtalt samme mulighed:
For bare et par uger siden virkede 16,4 kr. per liter benzin fuldstændigt på månen. Nu er en benzinpris oppe omkring de 20 kroner ikke urealistisk #dkøko pic.twitter.com/rwXEpOtZyF
— Louise Aggerstrøm (@LAggerstroem) March 7, 2022
Som udgangspunkt forventer Peter Rasmussen fra Circle K ikke, at benzin bliver helt så høj. Hvis det sker, vil man se en ændring i forbruget hos eksempelvis vognmænd og andre virksomheder, hvor udgiften til brændstof spiller en stor rolle i den samlede økonomi.
Kæledyr ramt af krigen: Agata fragter hundefoder og nødhjælp til Ukraine
Agata Hochnowska sender 34 paller med dyrefoder og nødhjælp med en lastbil til Ukraine og polske dyreinternater. Alt sammen doneret af private og virksomheder over hele landet.
I Dyrup på Lisas Allé pakker Agata Hochnowska syv tons af dyrefoder i en lastbil.
Krigen i Ukraine har skabt et stort behov for hjælp til hunde og andre kæledyr, der er blevet forladt, fordi deres ejere er flygtet ud af landet.
- Der er rigtig mange ukrainere som har måtte tage afsked med deres kæledyr for at flygte fra denne forfærdelige situation, siger Agata Hochnowska, der er stifter bag foreningen Santa Dog Foundation.
Agata Hochnowska skrev derfor et opslag på Facebook efter hjælp til donationer til de efterladte kæledyr i Ukraine og polske dyreinternater.
- Vi søgte derfor hjælp fra hele Danmark og ikke mindst frivillige til at hjælpe med pakke nødhjælpen til dyrene i lastbilen.
- Jeg er beæret og meget rørt over alt det, der er blevet doneret.
34 paller med foder og nødhjælp
På kun tre dage er det blevet til 34 paller med foder, transportbure, tæpper, medicin og andre fornødenheder til dyrene. Flere donationer er fortsat på vej til Agata.
Det er både fysiske og økonomiske donationer fra private og virksomheder over hele landet.
- Ukrainerne står jo i en situation, hvor de har måtte forlade deres dyr, og det er jo ikke kun husdyr. Det er også stutterier og zoologiske haver, forklarer hun.
Familie og frivillige hjælper derfor søndag med at gøre klar til at få alle donationerne lastet i en lastbil fra Sverige, der kommer for at køre nødhjælpen til Ukraine og Polen.
“Uanset om det er en hund eller tyve hunde, så er du stadig med til at gøre en forskel for dyrene i sidste ende”
- Lige nu er der hårdt brug for foder og medicin dernede. Det er svært at få fat i for dem, og det gælder både i Ukraine og Polen. Det er derfor vigtigt, at vi får nødmidler derned hurtigst muligt, så hundene ved grænsen kan få den rette hjælp.
Overfyldte internater i Polen
Ifølge Agata Hochnowska er især internaterne i Polen overfyldt med ukrainske kæledyr, der er kommet med fra flugten ud af Ukraine.
Men selvom både private og organisationer gerne vil hjælpe og tage ukrainske kæledyr med til Danmark, er det ikke en mulighed, forklarer hun.
- De (hundene red.) kan ikke komme til Danmark nu. De skal i gennem en karantæne, og de skal have en vaccine mod rabies samt have lavet et pas, siger hun og fortsætter:
Fyn hjælper Ukraine
Fyn hjælper Ukraine er et nyt samarbejde mellem TV 2 Fyn, Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis. De tre mediehuse vil i den kommende tid sammen fortælle, hvordan fynboerne allerede hjælper ukrainere, hvordan man kan bidrage med det, der er mest brug for, og så vil vi også stå for arrangementer om invasionen af Ukraine.
- For at aflaste internaterne i Polen, så bør vi tage de polske hunde på internaterne, som allerede er klar til at komme videre.
Santa Dog Foundation arbejder også på at få sat mobile veterinærklinikker op ved den polske grænse for at aflaste de overfyldte internater.
Her samarbejder de blandt andet med Fair Dog samt kolleger i Norge og Sverige.
- Uanset om det er en hund eller tyve hunde, så er du stadig med til at gøre en forskel for dyrene i sidste ende.
- Hvor høj prisen kan blive, er svært at sige. Men på et tidspunkt kan det måske bedre betale sig at lade bilerne holde parkeret. Det samme kan gælde for private. På et tidspunkt kan det gøre så ondt, at man fravælger forbrug, og det vil lægge en dæmper på prisen igen, siger Peter Rasmussen. Han tror derfor ikke på, at en benzinpris på 20 kroner per liter er lige rundt om hjørnet.
- Man skal aldrig sige aldrig, men 20 kroner er meget, meget højt, tilføjer han.
Rusland kan vinde på prisstigningen
Derudover kan der opstå en international omfordeling af olien, mener han. Da Vesten indførte sanktioner mod iransk olie, købte kineserne for eksempel olie fra landet i Mellemøsten mod at få en rabat.
Det gjorde, at den olie, Kina ellers ville have købt andre steder, pludselig var mindre efterspurgt, hvilket var med til at sænke prisen.
Broafgiften på Storebæltsbroen kan være nøglen til en fast forbindelse over Kattegat
Indtægter fra Storebæltsbroen kan komme i spil til at betale for en vej- og togforbindelse over Kattegat.
Netop som et borgerforslag har fået støtte nok til, at Folketinget igen skal diskutere, om Storebæltsbroen skal gøres gratis, viser en ny undersøgelse, at indtægter fra Storebæltsbroen kan få en fast forbindelse over Kattegat til at blive en realitet.
Undersøgelsen indeholder en helt ny model for det enorme byggeprojekt: nemlig at slå økonomien i Storebæltsbroen sammen med Kattegatforbindelsen, skriver Politiken fredag.
Overskuddet på Storebæltsbroen er nemlig så stort, at begge forbindelser vil kunne være betalt 25 år efter åbningen.
Med det greb vil en fast forbindelse over Kattegat ifølge undersøgelsen kunne bygges uden penge fra statskassen
Prisen for at bygge to broer over Kattegat fra henholdsvis Jylland og Sjælland til Samsø, en ny motorvej og jernbane på Samsø og i Østjylland samt en helt ny jernbane fra Ringsted til Kalundborg er på 110 milliarder kroner.
Det viser et notat, der er udleveret til Folketingets transportordførere, og som Politiken har fået aktindsigt i.
Ifølge notatet, der sammenfatter de næsten færdige resultater af en forundersøgelse af projektet, vil en forbindelse over Kattegat på næsten alle måder være en bedre forretning for samfundet, end tidligere beregninger har vist.
Den forventede byggepris vurderes således at være over ti milliarder lavere end beregnet i den seneste undersøgelse fra 2018.
Desuden viser nye prognoser, at langt flere togpassagerer og lidt flere bilister end tidligere vurderet vil benytte den nye forbindelse, som vil give en rejsetid med tog mellem København og Aarhus på én time og otte minutter.
En fast forbindelse over Kattegat kan tidligst stå klar i 2038, og vil kunne spare bilister næsten en times kørselstid mellem de to byer.
Undersøgelse viser halv pris
Samlet indebærer det ifølge Politiken, at en fast forbindelse vil kunne bygges med et statstilskud på 21 milliarder kroner. Det er halvt så meget, som tidligere estimeret.
At slå økonomien sammen med Storebælt løser ifølge Politiken den gordiske knude, som hidtil har gjort Kattegat-projektet urealistisk.
Det skyldes, at rød blok kræver, at der også kommer en jernbane, men det har hidtil været for dyrt for statskassen.
Transportminister Trine Bramsen (S) vil ikke udtale sig om regeringens holdning til at bygge en Kattegatbro med penge fra Storebælt.
De Konservative ser positivt på en sådan model, mens Venstre endnu ikke har taget stilling.
Og trods omfattende sanktioner fra Vesten er der fortsat en stor del af verdens lande, der ikke har indført økonomiske straffe mod Rusland. Det drejer sig dels om en række lande i Afrika, men også Brasilien, Indien og Kina er på listen.
- På den måde bliver ting roteret rundt. Rusland er blandt verdens største olieeksportører, og tragisk nok kan de ende som vindere på prisstigningen, siger Peter Rasmussen.
I alt bor der omkring 3,2 milliarder mennesker - cirka 40 procent af verdens befolkning - i lande, der fortsat ikke har indført sanktioner mod Rusland, skrev Jyllands-Posten i weekenden.
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.
Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.
Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.
Erkendte alvorlige forhold: Få alt fra første dag i sagen mod Amira Smajic
Onsdag var TV 2's muldvarp fra tv-dokumentaren ’Den sorte svane’, Amira Smajic, på anklagebænken i Retten i Odense. Sagen kan sende hende flere år i fængsel.
Amira Smajic er tiltalt for ti forskellige lovovertrædelser fra 2016 til 2021, blandt andet underslæb, dokumentfalsk og bedrageri af særlig grov beskaffenhed.
TV 2 Fyn var til stede og livedækkede retsmødet. Du kan nu læse alt der skete i kronologisk rækkefølge.
Amira Smajic i retten
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Derfor nævner vi navn
TV 2 Fyn bringer normalt ikke navn på en tiltalt, før en dom er afsagt, og dommen mindst lyder på mindst to års ubetinget fængsel.
Når TV 2 Fyn gør en undtagelse i denne sag, så skyldes det flere forhold. Amira Smajic har været en af landets mest omtalte personer og selv offentligt i TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane' erkendt at have medvirket til at begå økonomisk kriminalitet.
Desuden har hun tidligere har erkendt sig skyldig i flere af forholdene i forbindelse med den verserende sag.
Amira Smajic i retten - dag 2
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Hvis et salg af Grønland bliver gennemført, vil hver enkelt fynbo kunne indkassere 1,8 millioner kroner.
Det skriver Ekstra Bladet med afsæt i en samlet pris for omdiskuterede ø på svimlende 10.806 milliarder danske kroner. Det svarer til 1,8 millioner kroner til hver dansker.
En vært på Fox News nævnte den astronomiske pris, hvortil kongresmedlem hos Republikanerne i Repræsentanternes Hus Andy Ogles svarede:
- Præcis. Det er ligesom, når man taler om straftold. Det er et værktøj, så man kan få folk tilbage til forhandlingsbordet.
Landsstyreformand Múte B. Egede og statsminister Mette Frederiksen har dog flere gange sagt, at Grønland altså ikke er til salg.
kopieret!
Det var meningen, at det hele skulle blive meget nemmere, men faktisk bliver det hele tæt på umuligt.
Sådan lyder det fra flere sider i Odense Byråd, efter at Transportministeriet har sendt et lovforslag i høring, der skal gøre det lettere at ensrette og lukke veje ude i kommunerne.
- Det er et meget stort indgreb, og det er totalt ødelæggende for det, vi vil med den grønne mobilitetsplan, forklarer Tim Vermund (S), der er miljø- og klimarådmand.
Flere projekter risikerer at ryge
Tirsdag lød det i et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen, at hvis loven bliver vedtaget uden ændringer, bliver det tæt på umuligt for Odense Kommune at gennemfører den meget omtalte grønne mobilitetsplan, der skal gøre kommunen klimaneutral i 2030.
- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget.
Det skyldes, at for at tiltag som ensretning af Jernbanegade og trafikøer i Skibhuskvarteret kan lade sig gøre, må årsdøgntrafikken ikke overstige 1.000.
Heller ikke byrådets ønske om at sænke hastigheden flere steder i byen til 20, 30, og 40 kilometer i timen kommer til at lade sig gøre, da årsdøgnstrafikken her ikke må overstige 4.000.
- Vi er frustrerede fordi vi har brugt rigtig meget tid på mange konkrete projekter, men problemet er dybest set, at hele vores byudvikling bliver sat i stå, siger Tim Vermund og uddyber:
- Det er en stor hindring for at blive klimaneutral, fordi en tredjedel af vores CO2-udledning kommer fra transport.
Lille håb i mørket
Alt er dog ikke afgjort, fortæller rådmanden, der sætter sin lid til partikollegaerne på Christiansborg.
Tim Vermund fortæller, at man er i gang med at hviske socialdemokraterne på Christiansborg i ørerne om, hvorvidt det her nu også er den rigtige løsning.
- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Socialdemokratiet på Christiansborg kan bakke op om det her, når vi får forklaret dem, hvor stort et indgreb det her er på det kommunale selvstyre, siger han.
Det har den odenseanske rådmand fuldstændig ret i.
Næstformanden for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen, kalder Tim Vermunds kritik for fair. Hun undrer sig over, at transportministeriet ikke har været opmærksom på uhensigtsmæssighederne i lovforslaget.
- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.
Hun understreger dog, at høringsfasen netop er til for at samle input fra de relevante aktører, så lovforslaget kan tilpasses, hvis det ministeriet ønsker det.
TV 2 Fyn har foreholdt transportministeren, Thomas Danielsen (V), kritikken, der i et skriftligt svar skriver:
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet.
- Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende. Forslaget er i offentlig høring for at få input fra kommunerne, og jeg ser frem til at læse høringssvarene..
Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget til marts.
Opdatering klokken 13.11: Fyns Politi skriver på X, at det har fundet frem til kvindens identitet og takker for hjælpen. TV 2 Fyn har slettet billedet af kvinden.
Fyns Politi beder om hjælp til at identificere en kvinde, der er samlet op af en patrulje i Middelfart tidligt onsdag eftermiddag.
Det skriver politiet på X.
- Vi har brug for lidt hjælp, til at finde ud af hvem hun er. Hun blev fundet ved T. Hansen i Middelfart, og er iført sort heldragt. Hun kan ikke selv huske hendes navn eller bopæl. Kan du hjælpe, så ring til Fyns Politi.
Nummeret til politiet er 114.
Amira Smajic er onsdag for retten i Odense, hvor hun er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
Forud er gået en retsdag sidste onsdag, og det forventes, at der bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom senere onsdag eftermiddag.
Senioranklager ved Fyns Politis anklagemyndighed Karina Winther Juhlin har nu haft mulighed for at argumentere for, hvilken straf Amira Smajic bør have på baggrund af det fremlagte bevismateriale og de afhørte vidner.
Og det er ikke småting, som Amira Smajic skal dømmes for, hvis det står til anklageren, der argumenterer for straf for bedrageri, underslæb, brugstyveri og dokumentfalsk.
Tiltalepunkterne mod Amira Smajic
Hun er tiltalt for at have vildledt en unavngiven person til at overføre 200.000 kroner til sin private konto. Det skete ifølge anklageskriftet under påskud af, at pengene ville gå til oprettelse af et aktieselskab. Amira Smajic nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for forsøg på bedrageri ved at have forsøgt at franarre et firma 225.000 kroner for advokatarbejde, der angiveligt ikke var udført. Hun nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for dokumentfalsk ved at have fremstillet et falsk brev fra Socialstyrelsen, som påstod, at styrelsen havde bevilliget et stort milliontilskud til et projekt. Hun har tidligere erkendt, at brevet var falsk.
Hun er tiltalt for bedrageri og dokumentfalsk ved at have ladet som om, at hun var advokat og repræsenteret en unavngiven person i pressenævnet. Hun fakturerede efterfølgende 56.000 kroner for arbejdet, der altså aldrig blev udført. Hun har tidligere erkendt sig skyldig.
Hun er tiltalt for bedrageri i forbindelse med at have fået en klient til at betale de fulde omkostninger for en sag hos Skattestyrelsen, hvorefter hun søgte omkostningsgodtgørelse og beholdte den del selv. Hun nægter sig skyldig.
Hun er ligeledes tiltalt for bedrageri i en anden sag om omkostningsgodtgørelse. Igen beholdte hun pengene selv frem for at sende dem videre til sin klient, fremgår det af anklageskriftet. Hun nægter sig skyldig.
Hun er tiltalt for bedrageri af særlig grov beskaffenhed, idet hun ifølge tiltalen skulle have snydt en forening for lidt over 1,2 millioner kroner. Hun har tidligere erkendt sig skyldig og forklaret sig med, at hun stjal pengene, fordi hun var presset af en rockergæld.
Hun er tiltalt for tyveri af tre biblioteksbøger til en værdi af 2400 kroner. Hun nægter sig skyldig og har tidligere forklaret, at det ikke var hendes hensigt at beholde bøgerne, og at hun ikke ved, hvor de er blevet af.
Hun er tiltalt for dokumentfalsk i forbindelse med en lejekontrakt. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og hævdet, at hun ikke har lavet en falsk underskrift.
Hun er tiltalt for brugstyveri af en Audi A5. Hun har tidligere nægtet sig skyldig og fortalt, at hun havde lejet bilen lovligt.
Summen af det hele får anklageren til at kræve en straf på ikke under et år og seks måneders, lyder det i hendes procedure.
Med andre ord, så går anklageren efter, at Amira Smajic skal i fængsel i halvandet år, hvis dommeren er enig i anklagerens udlægning.
Anklageren mener, at det samlede bedrageribeløbs størrelse på 1,8 millioner kroner - og den kendsgerning, at Amira har misbrugt andres tillid ved at kalde sig advokat - er skærpende.
Derudover mener anklageren også, at Amira Smajic bør frakendes retten til virke som erhvervsjurist, da der ifølge anklageren er stor risiko for, at hun vil fortsætte med at begå kriminalitet.
Odense Håndbold henter den norske fløjspiller Tina Abdulla til Danmark.
Den 27-årige spiller kommer til Odense til sommer på en treårig aftale, skriver Odense i en pressemeddelelse.
Tina Abdulla spiller i dag i den norske klub Storhamar Håndbal, hvor hun har været siden 2022.
Den danske klub fremhæver, at fløjspilleren har været med til at bringe Storhamar frem til gruppespillet i Champions League to gange.
For det norske hold har hun også været med til at vinde klubbens første pokaltitel. Forinden var hun i tyske Borussia Dortmund.
kopieret!
Naboerne til en 52-årig kvinde på Sandkæret i Odense S havde fået nok af hendes høje musik og vidtåbne døre. To gange samme dag blev der ringet til politiet.
Da politiet ankom, kunne betjentene med egne øre konstatere problemet, der i døgnrapporten er beskrevet som at være “af væsentlig ulempe for de omkringboende eller forbipasserende”.
Politiet konfiskerede derfor to forstærkere fra kvinden. I samme omgang blev der fundet euforiserende stoffer i lejligheden.
En patruljebil fra Fyns Politi er kørt sammen med letbanen. Det bekræfter vagtchef Christoffer Jacobsen over for TV 2 Fyn.
- Der er sket et sammenstød. Jeg kan ikke sige, hvordan det er sket. Der er sendt kolleger fra en anden afdeling ud for at undersøge det, fortæller han.
Der er ikke sket personskade, dog har politibilen fået mindre skader.
Letbanen kører ikke mellem Odense Banegård og Odense Idrætspark på grund af uheldet.
Der indsættes ikke erstatningsbusser, da letbanen forventes at køre igen inden for en time. Odense Letbane skriver, at der vil være forsinkelser i flere timer herefter.
kopieret!
Journalist Peter Vesterlund arbejdede sammen med Amira Smajic til dokumentaren Den sorte svane. Onsdag er han til stede i retten, hvor hun forventes at blive dømt for bedrageri.
Hun er tiltalt for ti sager i perioden 2016-2021.
- Det er ting, der er foregået, før jeg har kendt Amira Smajic og samarbejdet med hende. Det, der skal ske i dag, er muligvis, at Amira Smajic bliver indhentet af sin fortid, hvis hun bliver kendt skyldig. Det er forventningen, at hun vil blive det, eftersom hun allerede har erkendt i hvert fald tre ud af de ti forhold, hun er anklaget i, siger Peter Vesterlund til TV 2 Fyn.
Passagerer på Svendborgbanen må onsdag morgen vente længere på deres togafgange.
Flere tog er blevet aflyst på grund af “materielforhold”, skriver operatøren GoCollective på sin hjemmeside.
Det drejer sig om tog 2829 mellem Odense og Svendborg klokken 09.31 og tog 2828 mellem Svendborg og Odense med afgang klokken 10.22.
Tidligere onsdag morgen var tog 4614 mellem Svendborg og Stenstrup klokken 07.53 ligeledes aflyst.
Turbokyllinger er ikke længere velkomne i Svendborg Kommune. Fremover skal alt kyllingekød, kommunen køber, minimum have ét dyrevelfærdshjerte.
Derfor vil prisen på kylling fremover stige mellem 15 og 300 procent afhængigt af antallet af hjerter på emballagen, vurderes det.
Beslutningen blev taget på et Økonomiudvalgsmøde tirsdag aften. Enhedslisten, Socialdemokratiet, SF og Konservative stemte for, mens Venstre og De Radikale stemte imod.
Kylling for 700.000 kroner
Forslaget var stillet af Enhedslistens Jesper Kiel.
- Vi er glade for, at Svendborg Kommune nu tager stilling til dyrevelfærd. Vi ville gerne have haft krav om to dyrevelfærdshjerter, men med krav om ét hjerte opnår vi målet om at droppe turbokyllinger, så det er et godt første skridt, fortæller han.
Turbokyllinger
Turbokyllingen er et andet navn for kyllingeracen Ross 308.
Den er fremavlet til at tage meget hurtigt på i løbet af kort tid og kan derfor vokse fra 50 gram til hele 2.000 gram på kun 33 dage, hvorefter den slagtes.
Netop den hurtige vækst kan give turbokyllingen mange velfærdsproblemer i dens alt for korte liv, og bliver af flere betragtet som dyremishandling.
Kilde: Dyrenes Beskyttelse.
Hvert år indkøber kommunen på cirka 30 ton kyllingekød. Det svarer til omkring 700.000 kroner.
Holder man sig til et enkelt hjerte, forventer man en meromkostning på op til 130.000 kroner årligt, mens det vil koste 2.100.000 kroner, hvis man vælger at købe kyllingekød med tre velfærdshjerter.
Samtidig er der risiko for, at kommunens samlede CO2-aftryk stiger, hvis kyllingekød i stedet erstattes af andre kødprodukter som svine- eller oksekød.
I Odense Kommune skal man onsdag aften drøfte, om man skal følge Svendborgs eksempel og droppe brugen af turbokyllinger.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her