Peter Rasmussen er brændstofdirektør hos Circle K og har sjældent set noget lignende.
For to år siden skulle han regne på, hvor langt ned benzinpriserne i teorien kunne komme. Mandag er situationen den stik modsatte.
Den såkaldte listepris på en liter benzin starter således ugen omkring 16 kroner og 49 øre per liter, og selvom forbrugerne reelt ikke betaler helt så meget, er priserne historisk høje.
- Det er fuldstændig sindssygt. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, at prisen kunne komme så højt op. Det er helt uden for skala og historisk højt, siger Peter Rasmussen til TV 2.
Usikkerhed og sanktioner
Årsagen til den hastigt stigende benzinpris er først og fremmest krigen i Ukraine.
Siden russiske tropper kørte over grænsen til nabolandet, er listeprisen hos Circle K steget med en krone og 70 øre per liter benzin. For en bil, der kan rumme 40 liter benzin, betyder det groft sagt, at én tankfuld er blevet næsten 70 kroner dyrere på halvanden uge.
- Gearskifte i prisen, som vi ser nu, skyldes det, der sker i Ukraine, og det kan ikke diskuteres, siger Peter Rasmussen.
Fakta: Pumpe- og listepris
Han peger på flere årsager til, at krigen i Ukraine kan mærkes på benzinstanderne i Danmark:
Når den globale usikkerhed stiger, vokser prisen som regel også. I dette tilfælde er usikkerheden blevet større både på grund af muligheden for sanktioner, men også fordi risikoen for, at situationen bliver endnu værre, er vokset.
Derudover spiller sanktioner og selvsanktioner også allerede en rolle.
Der er indført sanktioner, der mere eller mindre direkte rammer den russiske olie, og derudover er der nogle, der forsøger at købe deres olie fra andre steder, fordi de ikke ønsker at handle med russerne. Det betyder, at efterspørgslen i bestemte dele af markedet bliver højere, og dermed skubbes prisen op.
Ydermere åbnede den amerikanske udenrigsminister Anthony Blinken i weekenden for, at Vesten kunne indføre et importforbud på russisk olie.
- Vi har set købere af russisk olie selv indføre sanktioner, fordi de ikke ved, hvad der sker i morgen, eller om der kommer nye sanktioner, der gør, at de ikke kan sælge den olie, de har købt fra Rusland, videre, sagde Ole Sloth Hansen, der er råvarestrateg hos Saxo Bank, fredag til TV 2.
Sanktioner mod det finansielle system, der gør det svært at handle med russiske virksomheder, har heller ikke ligefrem presset prisen ned, tilføjer Peter Rasmussen fra Circle K.
Yderpunkterne
Allerede inden konflikten i Ukraine blev til en regulær krig, var olie- og benzinpriserne gennem flere måneder kravlet opad.
I begyndelsen af coronakrisen for to år siden var olien ellers historisk billig, fordi restriktioner, nedlukkede samfund og parkerede fly betød, at verden brugte langt mindre olie fra den ene dag til den anden.
Men i takt med, at den globale produktion er kommet tilbage – og i mange tilfælde har overgået – til niveauet inden coronakrisens start, er efterspørgslen på olie vokset. Det har fået prisen til at stige.
Samtidig står den amerikanske dollar i dag stærkere over for den danske krone, hvilket betyder, at man får færre dollars for den samme mængde danske kroner.
Det har betydning for folk, der tager på ferie i USA, men det har også betydning, når man betaler en vare som olie i amerikanske dollars.
Hvad kan en liter benzin koste?
Spørgsmålet er nu, hvor højt op prisen kan komme.
I et nyhedsbrev mandag skrev Per Hansen, investeringsøkonom hos Nordnet, at visse tegn talte for en benzinpris på helt op mod 20 kroner per liter. Også Louise Aggerstrøm, der er chefanalytiker i Danske Bank, har tirsdag omtalt samme mulighed:
Som udgangspunkt forventer Peter Rasmussen fra Circle K ikke, at benzin bliver helt så høj. Hvis det sker, vil man se en ændring i forbruget hos eksempelvis vognmænd og andre virksomheder, hvor udgiften til brændstof spiller en stor rolle i den samlede økonomi.
- Hvor høj prisen kan blive, er svært at sige. Men på et tidspunkt kan det måske bedre betale sig at lade bilerne holde parkeret. Det samme kan gælde for private. På et tidspunkt kan det gøre så ondt, at man fravælger forbrug, og det vil lægge en dæmper på prisen igen, siger Peter Rasmussen. Han tror derfor ikke på, at en benzinpris på 20 kroner per liter er lige rundt om hjørnet.
- Man skal aldrig sige aldrig, men 20 kroner er meget, meget højt, tilføjer han.
Rusland kan vinde på prisstigningen
Derudover kan der opstå en international omfordeling af olien, mener han. Da Vesten indførte sanktioner mod iransk olie, købte kineserne for eksempel olie fra landet i Mellemøsten mod at få en rabat.
Det gjorde, at den olie, Kina ellers ville have købt andre steder, pludselig var mindre efterspurgt, hvilket var med til at sænke prisen.
Og trods omfattende sanktioner fra Vesten er der fortsat en stor del af verdens lande, der ikke har indført økonomiske straffe mod Rusland. Det drejer sig dels om en række lande i Afrika, men også Brasilien, Indien og Kina er på listen.
- På den måde bliver ting roteret rundt. Rusland er blandt verdens største olieeksportører, og tragisk nok kan de ende som vindere på prisstigningen, siger Peter Rasmussen.
I alt bor der omkring 3,2 milliarder mennesker - cirka 40 procent af verdens befolkning - i lande, der fortsat ikke har indført sanktioner mod Rusland, skrev Jyllands-Posten i weekenden.