- Sent i aftes (onsdag aften, red.) ankom mormor, mor, far og ni børn her til Korinth Kro, fortæller Finn Kyhn, som er formand i foreningen Korinth Kro til TV2 Fyn. 

Familien, der har taget turen til Fyn i deres minibus, kommer fra Donetsk, hvor de har drevet et børnehjem. Da familien ankom var de tydeligt berørte, og synet af varm gullaschsuppe og værelser med redte senge overvældede familien. 

- Jeg oplevede en familie der nu turde tro på, at de nu kunne slappe af og samle sig. Den ene pige sagde "Jeg kan bare mærke, at det hele kribler i min krop og jeg er overvældet", fortæller Finn Kyhn. 

For Finn Kyhn, er det en stor glæde, at kunne hjælpe familien og samtidig mærke opbakningen fra lokalmiljøet. 

- Vi drukner i donationer af mad, legetøj og tøj. Så lige nu beder vi om, at folk ikke kommer med mere af det, siger han. 

Hvordan er det at opleve så stor opbakning? 

- Det er næsten ikke til at være i. Vi startede i søndags med et lille opslag på vores facebookside og siden er det bare gået stærkt, siger Finn Kyhn. 

- Vi venter og ser

Hvor længe familien kan blive på Korinth Kro er endnu uvist. Indtil videre rydder de vandrehjemmet og stiller værelserne til rådighed. 

- Vi tænker, det kun er én uge, men vi tager lige weekenden med, og så ser vi, hvordan situationen er i Danmark og EU. Det ændrer sig hele tiden, så vi venter og ser, siger Finn Kyhn. 

Skulle der komme flere ukrainske flygtninge til Korinth Kro, er de velkomne. 

- Lige nu har vi plads til 16 personer, men kommer der fire mere, så har vi nok også plads til dem, siger Finn Kyhn med et grin. 

Under mandagens 19.30-udsendelse spredte Foreningen Korinth Kro budskabet om, at de gerne ville hjælpe ukrainske flygtninge. Kun tre minutter efter udsendelsen blev foreningen kontaktet af en TV 2 Fyn-seer, der kunne sætte dem i kontakt med 16 ukrainske flygtninge. Sent onsdag ankom 12 af de 16 ukrainske flygtninge til kroen. Senere torsdag ankommer de sidste fire børn med toget. 

Det er væltet ind med støtte til de ukrainerne, der lige nu flygter fra krig, efter Rusland indledte en invasion af landet 24. februar. 

Nogle samler tøj og medicin ind, og andre har valgt at køre til Polen for at hente flygtninge med hjem til Danmark, og nogle afholder demonstrationer. 

Og selvom en demonstration i Danmark ikke ændrer meget på det geopolitiske verdensbillede, så har det stor betydning for herboende ukrainere at mærke støtten. Det fortæller Anzhelika Mashchenko, som er fra Ukraine, men bor i Middelfart. 

- Jeg har de seneste syv dage snakket med mange danskere, og jeg vil gerne sige tusind tak til alle sammen. De tilbyder alt, medicin, tøj, alt muligt. Jeg har aldrig oplevet den hjælp, som vi får nu. Jeg siger til de ukrainere, jeg snakker med, at danskerne hjælper rigtig meget lige nu. 

- Den værste uge i mit liv

Anzhelika Mashchenkos familie bor i Ukraine tæt ved den russiske grænse. Hun er blandt andet gået i gang med at hjælpe flygtningene, fordi hun lige nu ikke kan hjælpe sin egen familie. 

- Jeg tror, det har været den værste uge i mit liv, for mine forældre er i skudlinjen.

Torsdag snakkede hun i telefon med sin mor om situationen i det krigsramte land. 

- Hun sagde, hun ikke vidste, hvornår hun kunne ringe igen, fordi bomberne begyndte at falde. Hun fortalte også, at min mormors hus er jævnet med jorden, siger Anzhelika Mashchenko, der dog fortæller, at hendes mormor er i god behold. 

Et ønske om at kunne gøre noget har gjort, at hun har været med til at organisere hjælp til de krigsramte ukrainere, og til dem, der kommer til Danmark. Hun har været imponeret over villigheden til at hjælpe. Ifølge flere nødhjælpsforeninger er der blevet doneret så meget tøj til de ukrainske flygtninge, at der lige nu ikke er behov for mere.

Medicin er dog noget af det, der stadig bliver efterspurgt, og her er hjælpen også hurtig at finde, fortæller Anzhelika Mashchenko.

- Vi kan skrive inde i nogle af Facebook-grupperne, hvor hjælpen organiseres, at nu mangler vi den og den medicin akut, og så er der nogen, der tilbyder det inden for 20 minutter, siger hun. 

Har man selv noget, man ønsker at donere, kan man her se, hvor og hvad der bliver samlet ind til Ukraine.

Demonstration i Odense

Regeringen regner med, at 20.000 flygtninge vil komme til Danmark fra Ukraine. 

I skrivende stund kan ukrainere, der kommer til Danmark, opholde sig i landet op til 90 dage. Herefter skal man enten søge om at forlænge opholdet eller søge asyl. De, der søger asyl, vil som udgangspunkt skulle bo på et asylcenter, men de, der er her uden i første omgang at søge asyl, vil skulle bo for eksempel hos private. 

- Det er en god idé, men bare for en kort periode. De er meget trætte, og de vil gerne også have noget privatliv, siger Anzhelika Mashchenko.

- Det er jo okay, hvis det er en måned, men hvis man ikke ved, hvor lang tid det er, så er det noget andet.

TV 2 Fyn har modtaget flere henvendelser fra personer, der ønsker at huse nogle af de flygtninge, der kommer til Danmark. Hvis man selv overvejer at åbne sit hjem for flygtninge, kan man her læse, hvilke overvejelser man bør gøre sig inden. 

En af måderne, mange har valgt at vise sin støtte, er gennem demonstrationer. 

Fredag klokken 16 sender tv2fyn.dk live fra demonstrationen "Odense står sammen med Ukraine!", som bliver afholdt på Flakhaven i Odense. 

Netop som et borgerforslag har fået støtte nok til, at Folketinget igen skal diskutere, om Storebæltsbroen skal gøres gratis, viser en ny undersøgelse, at indtægter fra Storebæltsbroen kan få en fast forbindelse over Kattegat til at blive en realitet.

Undersøgelsen indeholder en helt ny model for det enorme byggeprojekt: nemlig at slå økonomien i Storebæltsbroen sammen med Kattegatforbindelsen, skriver Politiken fredag.

Overskuddet på Storebæltsbroen er nemlig så stort, at begge forbindelser vil kunne være betalt 25 år efter åbningen.

Med det greb vil en fast forbindelse over Kattegat ifølge undersøgelsen kunne bygges uden penge fra statskassen

Prisen for at bygge to broer over Kattegat fra henholdsvis Jylland og Sjælland til Samsø, en ny motorvej og jernbane på Samsø og i Østjylland samt en helt ny jernbane fra Ringsted til Kalundborg er på 110 milliarder kroner.

Det viser et notat, der er udleveret til Folketingets transportordførere, og som Politiken har fået aktindsigt i.

Ifølge notatet, der sammenfatter de næsten færdige resultater af en forundersøgelse af projektet, vil en forbindelse over Kattegat på næsten alle måder være en bedre forretning for samfundet, end tidligere beregninger har vist.

Den forventede byggepris vurderes således at være over ti milliarder lavere end beregnet i den seneste undersøgelse fra 2018.

Desuden viser nye prognoser, at langt flere togpassagerer og lidt flere bilister end tidligere vurderet vil benytte den nye forbindelse, som vil give en rejsetid med tog mellem København og Aarhus på én time og otte minutter.

En fast forbindelse over Kattegat kan tidligst stå klar i 2038, og vil kunne spare bilister næsten en times kørselstid mellem de to byer.

Undersøgelse viser halv pris

Samlet indebærer det ifølge Politiken, at en fast forbindelse vil kunne bygges med et statstilskud på 21 milliarder kroner. Det er halvt så meget, som tidligere estimeret.

At slå økonomien sammen med Storebælt løser ifølge Politiken den gordiske knude, som hidtil har gjort Kattegat-projektet urealistisk.

Det skyldes, at rød blok kræver, at der også kommer en jernbane, men det har hidtil været for dyrt for statskassen.

Transportminister Trine Bramsen (S) vil ikke udtale sig om regeringens holdning til at bygge en Kattegatbro med penge fra Storebælt.

De Konservative ser positivt på en sådan model, mens Venstre endnu ikke har taget stilling.