Afhængig af gas fra Rusland: Disse fynske virksomheder risikerer at stå uden gas
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En række fynske virksomheder risikerer at stå uden gas, hvis der lukkes for importen af gas fra Rusland. Status som ikke-beskyttet kunde er problemet.
Gas er en central del af produktion hos flere fynske virksomheder.
Ulykkeligvis risikerer flere af dem at stå uden netop gas, hvis importen af gas fra Rusland droppes.
De har nemlig status af "Ikke-beskyttede kunder" i en EU-forordning, og det betyder, at de ikke er garanteret at få dækket deres behov for gas, hvis der skulle opstå en forsyningskrise.
Ukrainske flygtninge ankommet til Korinth Kro:
- Det er næsten ikke til at være i
12 ukrainske flygtninge er ankommet til Korinth Kro, og senere torsdag kommer der flere.
- Sent i aftes (onsdag aften, red.) ankom mormor, mor, far og ni børn her til Korinth Kro, fortæller Finn Kyhn, som er formand i foreningen Korinth Kro til TV2 Fyn.
Familien, der har taget turen til Fyn i deres minibus, kommer fra Donetsk, hvor de har drevet et børnehjem. Da familien ankom var de tydeligt berørte, og synet af varm gullaschsuppe og værelser med redte senge overvældede familien.
- Jeg oplevede en familie der nu turde tro på, at de nu kunne slappe af og samle sig. Den ene pige sagde "Jeg kan bare mærke, at det hele kribler i min krop og jeg er overvældet", fortæller Finn Kyhn.
For Finn Kyhn, er det en stor glæde, at kunne hjælpe familien og samtidig mærke opbakningen fra lokalmiljøet.
- Vi drukner i donationer af mad, legetøj og tøj. Så lige nu beder vi om, at folk ikke kommer med mere af det, siger han.
Hvordan er det at opleve så stor opbakning?
- Det er næsten ikke til at være i. Vi startede i søndags med et lille opslag på vores facebookside og siden er det bare gået stærkt, siger Finn Kyhn.
Fyn hjælper Ukraine
Fyn hjælper Ukraine er et nyt samarbejde mellem TV 2 Fyn, Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis. De tre mediehuse vil i den kommende tid sammen fortælle, hvordan fynboerne allerede hjælper ukrainere, hvordan man kan bidrage med det, der er mest brug for, og så vil vi også stå for arrangementer om invasionen af Ukraine.
Første arrangement finder sted på Middelfart Rådhus torsdag, hvor et panel med politikere og hjælpeorganisationer snakker om, hvordan du egentlig bedst hjælper Ukraine.
- Vi venter og ser
Hvor længe familien kan blive på Korinth Kro er endnu uvist. Indtil videre rydder de vandrehjemmet og stiller værelserne til rådighed.
- Vi tænker, det kun er én uge, men vi tager lige weekenden med, og så ser vi, hvordan situationen er i Danmark og EU. Det ændrer sig hele tiden, så vi venter og ser, siger Finn Kyhn.
Skulle der komme flere ukrainske flygtninge til Korinth Kro, er de velkomne.
- Lige nu har vi plads til 16 personer, men kommer der fire mere, så har vi nok også plads til dem, siger Finn Kyhn med et grin.
Under mandagens 19.30-udsendelse spredte Foreningen Korinth Kro budskabet om, at de gerne ville hjælpe ukrainske flygtninge. Kun tre minutter efter udsendelsen blev foreningen kontaktet af en TV 2 Fyn-seer, der kunne sætte dem i kontakt med 16 ukrainske flygtninge. Sent onsdag ankom 12 af de 16 ukrainske flygtninge til kroen. Senere torsdag ankommer de sidste fire børn med toget.
Event 3. marts
Torsdag den 3. marts klokken 17 inviterer TV 2 Fyn Event til debat på Middelfart Rådhus om, hvordan vi fynboer bedst kan hjælpe ukrainere i Ukraine og lige her på Fyn. Stil dine spørgsmål til politikere, hjælpeorganisationer og herboende ukrainere. Du kan deltage helt gratis; book din billet ved at sende en mail til event@tv2fyn.dk.
Du kan også følge debatten hjemmefra på følgende platforme: tv2fyn.dk, fyens.dk, faa.dk, TV 2 Fyns Facebook og TV 2 Fyn Nyhedskanalen.
_
EU-forordningen har det i sig, at medlemslandende, herunder Danmark, skal fastsætte "ikke-beskyttede kunder".
Blandt dem er en række fynske virksomheder. Blandt andre Strøjer Tegl og Nordic Greens A/S.
Disse fynske virksomheder risikerer at stå uden gas
- Strøjer Tegl A/S
- Nordic Greens A/S
- Cremo Ingredients A/S
- Wienerberger A/S
- Glud & Marstrand A/S
- Emmelev A/S
Følger situationen tæt
Hos en af de berørte virksomheder, Nordic Greens i Odense, har de øjnene stift rettet mod udviklingen i Rusland. Det fortæller økonomichef Mads Clausen:
- Som så mange andre, følger vi selvfølgelig spændt med i, hvad der sker i Ukraine og hele gassituationen i Europa, siger han og tilføjer:
- Vi er afhængige af gas i de her måneder, hvor vi har plantet til i alle vores væksthuse. Derfor er det selvfølgelig ikke uvæsentlig for os, om vi bliver lukket ned som følge af, at vi er en ikke-beskyttet kunde.
Han fortæller endvidere, at man i tilfælde at et gasstop vil forsøge at tilpasse produktionen og benytte sig af fjernvarme i det omfang, det er muligt. Men den aktuelle udvikling er en bekostelig affære.
- Vi har regnet lidt løst på det, og som det ser ud lige nu, får vi øgede energiomkostninger for mellem en halv og en hel million kroner om måneden, siger Mads Clausen.
Afhængighed af gas på dagsordenen
Spørgsmålet om Danmarks afhængighed af russisk gas er blevet yderligere aktualiseret i takt med Ruslands ageren i Ukraine.
Fredag meddelte Odense Kommune, at Fjernvarme Fyns konvertering fra kul til gas bliver udskudt i foreløbigt tre måneder.
Ukrainer overvældet af støtte:
- Jeg vil gerne sige tak
Anzhelika Mashchenko, der bor i Middelfart, er overvældet over den støtte, danskerne har vist Ukraine, siden krigen begyndte. TV 2 Fyn sender fredag live fra en støttedemonstration for Ukraine.
Det er væltet ind med støtte til de ukrainerne, der lige nu flygter fra krig, efter Rusland indledte en invasion af landet 24. februar.
Nogle samler tøj og medicin ind, og andre har valgt at køre til Polen for at hente flygtninge med hjem til Danmark, og nogle afholder demonstrationer.
Og selvom en demonstration i Danmark ikke ændrer meget på det geopolitiske verdensbillede, så har det stor betydning for herboende ukrainere at mærke støtten. Det fortæller Anzhelika Mashchenko, som er fra Ukraine, men bor i Middelfart.
- Jeg har de seneste syv dage snakket med mange danskere, og jeg vil gerne sige tusind tak til alle sammen. De tilbyder alt, medicin, tøj, alt muligt. Jeg har aldrig oplevet den hjælp, som vi får nu. Jeg siger til de ukrainere, jeg snakker med, at danskerne hjælper rigtig meget lige nu.
- Den værste uge i mit liv
Anzhelika Mashchenkos familie bor i Ukraine tæt ved den russiske grænse. Hun er blandt andet gået i gang med at hjælpe flygtningene, fordi hun lige nu ikke kan hjælpe sin egen familie.
- Jeg tror, det har været den værste uge i mit liv, for mine forældre er i skudlinjen.
Torsdag snakkede hun i telefon med sin mor om situationen i det krigsramte land.
- Hun sagde, hun ikke vidste, hvornår hun kunne ringe igen, fordi bomberne begyndte at falde. Hun fortalte også, at min mormors hus er jævnet med jorden, siger Anzhelika Mashchenko, der dog fortæller, at hendes mormor er i god behold.
Et ønske om at kunne gøre noget har gjort, at hun har været med til at organisere hjælp til de krigsramte ukrainere, og til dem, der kommer til Danmark. Hun har været imponeret over villigheden til at hjælpe. Ifølge flere nødhjælpsforeninger er der blevet doneret så meget tøj til de ukrainske flygtninge, at der lige nu ikke er behov for mere.
Medicin er dog noget af det, der stadig bliver efterspurgt, og her er hjælpen også hurtig at finde, fortæller Anzhelika Mashchenko.
- Vi kan skrive inde i nogle af Facebook-grupperne, hvor hjælpen organiseres, at nu mangler vi den og den medicin akut, og så er der nogen, der tilbyder det inden for 20 minutter, siger hun.
Har man selv noget, man ønsker at donere, kan man her se, hvor og hvad der bliver samlet ind til Ukraine.
Demonstration i Odense
Regeringen regner med, at 20.000 flygtninge vil komme til Danmark fra Ukraine.
I skrivende stund kan ukrainere, der kommer til Danmark, opholde sig i landet op til 90 dage. Herefter skal man enten søge om at forlænge opholdet eller søge asyl. De, der søger asyl, vil som udgangspunkt skulle bo på et asylcenter, men de, der er her uden i første omgang at søge asyl, vil skulle bo for eksempel hos private.
- Det er en god idé, men bare for en kort periode. De er meget trætte, og de vil gerne også have noget privatliv, siger Anzhelika Mashchenko.
- Det er jo okay, hvis det er en måned, men hvis man ikke ved, hvor lang tid det er, så er det noget andet.
TV 2 Fyn har modtaget flere henvendelser fra personer, der ønsker at huse nogle af de flygtninge, der kommer til Danmark. Hvis man selv overvejer at åbne sit hjem for flygtninge, kan man her læse, hvilke overvejelser man bør gøre sig inden.
En af måderne, mange har valgt at vise sin støtte, er gennem demonstrationer.
Fredag klokken 16 sender tv2fyn.dk live fra demonstrationen "Odense står sammen med Ukraine!", som bliver afholdt på Flakhaven i Odense.
_
Bag beslutningen lå dels en overvejelse om de stigende gaspriser og dels et ønske om, ikke at kanalisere penge til Rusland.
- Vi så ind i, at vi skulle sende en masse penge til Rusland, fordi vi skulle have gas derfra i forbindelse med den grønne omstilling, sagde By- og Kulturrådmand Søren Windell (K) i den forbindelse og tilføjede:
- Der var en plan om at udfase kul, som vi så skubber lidt nu. Man kan sige, at fornuften har sejret over ideologien. Vi så ind i en regning på op imod en halv milliard mere, som skulle sendes ud til fjernvarmeforbrugerne. Det har vi forhindret nu ved at købe noget ekstra kul.
Broafgiften på Storebæltsbroen kan være nøglen til en fast forbindelse over Kattegat
Indtægter fra Storebæltsbroen kan komme i spil til at betale for en vej- og togforbindelse over Kattegat.
Netop som et borgerforslag har fået støtte nok til, at Folketinget igen skal diskutere, om Storebæltsbroen skal gøres gratis, viser en ny undersøgelse, at indtægter fra Storebæltsbroen kan få en fast forbindelse over Kattegat til at blive en realitet.
Undersøgelsen indeholder en helt ny model for det enorme byggeprojekt: nemlig at slå økonomien i Storebæltsbroen sammen med Kattegatforbindelsen, skriver Politiken fredag.
Overskuddet på Storebæltsbroen er nemlig så stort, at begge forbindelser vil kunne være betalt 25 år efter åbningen.
Med det greb vil en fast forbindelse over Kattegat ifølge undersøgelsen kunne bygges uden penge fra statskassen
Prisen for at bygge to broer over Kattegat fra henholdsvis Jylland og Sjælland til Samsø, en ny motorvej og jernbane på Samsø og i Østjylland samt en helt ny jernbane fra Ringsted til Kalundborg er på 110 milliarder kroner.
Det viser et notat, der er udleveret til Folketingets transportordførere, og som Politiken har fået aktindsigt i.
Ifølge notatet, der sammenfatter de næsten færdige resultater af en forundersøgelse af projektet, vil en forbindelse over Kattegat på næsten alle måder være en bedre forretning for samfundet, end tidligere beregninger har vist.
Den forventede byggepris vurderes således at være over ti milliarder lavere end beregnet i den seneste undersøgelse fra 2018.
Desuden viser nye prognoser, at langt flere togpassagerer og lidt flere bilister end tidligere vurderet vil benytte den nye forbindelse, som vil give en rejsetid med tog mellem København og Aarhus på én time og otte minutter.
En fast forbindelse over Kattegat kan tidligst stå klar i 2038, og vil kunne spare bilister næsten en times kørselstid mellem de to byer.
Undersøgelse viser halv pris
Samlet indebærer det ifølge Politiken, at en fast forbindelse vil kunne bygges med et statstilskud på 21 milliarder kroner. Det er halvt så meget, som tidligere estimeret.
At slå økonomien sammen med Storebælt løser ifølge Politiken den gordiske knude, som hidtil har gjort Kattegat-projektet urealistisk.
Det skyldes, at rød blok kræver, at der også kommer en jernbane, men det har hidtil været for dyrt for statskassen.
Transportminister Trine Bramsen (S) vil ikke udtale sig om regeringens holdning til at bygge en Kattegatbro med penge fra Storebælt.
De Konservative ser positivt på en sådan model, mens Venstre endnu ikke har taget stilling.
På listen over ikke-beskyttede kunder i Danmark er også virksomheder som Danish Crown og Arla.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.
Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.
Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.
En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.
Fulgtes ad hele kampen
Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.
TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.
Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.
Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.
Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.
Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.
Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her