Gavekort til Fætter BR og Toys"R"Us kan alligevel refunderes
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Kunder med gavekort, der er købt i december, kan få penge retur, meddeler konkursramte Top-Toy til B.T.
Nu kan personer, der har modtaget et gavekort til Fætter BR eller Toys"R"Us, som er købt efter den 30. november, alligevel få penge tilbage. Det meddeler selskabet bag de to butikker, det konkursramte Top-Toy, til avisen B.T.
Top-Toy konkurs: Flere fynske butikker står til at lukke
Fredag gik Top-Toy konkurs. Selskabet driver kæderne Fætter BR og Toys "R" Us. Seks butikker på Fyn skal lukke.
I starten af december kom det frem, at BR-butikken i Middelfart må lukke. Nu følger resten af Top-Toys butikker på Fyn formodentlig trop.
Det sker som følge af Top-Toys konkurs. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
I alt drejer det sig om fem Fætter BR-butikker og én Toys "R" Us-butik.
Hovedparten af butikkerne ligger i Odense, men også én Fætter BR-butik i Svendborg samt Fætter BR i Middelfart må sandsynligvis lukke.
Enkelte butikker holder åbent for bytning
Opdatering
-
Top Toy oplyser på sin hjemmeside, at BR i Rosengårdcentret og Toys "R" Us i Odense holder åbent til 31. december.
-
I en pressemeddelelse fortæller Top-Toy, at det er muligt at bytte til andre ting i Fætter BR og Toys "R" Us. Det er altså ikke muligt at få penge tilbage.
-
Top-Toy giver alligevel penge tilbage for gavekort hos BR og Toys'R'Us. Top-Toys pressetalsmand, Lars Bo Kirk, oplyser til B.T, at gavekort, som er købt i december, kan refunderes.
Ifølge pressemeddelsen vil nogle butikker holde åbent, så kunder kan bytter deres julegaver.
- Vi kan oplyse, at visse butikker vil holde åbent, så kunder kan bytte varer til andre varer til udgangen
af december, oplyser advokat Søren Aamann Jensen, der sammen med advokat John Sommer Schmidt er udpeget som kuratorer.
På sin hjemmeside oplyser Fætter BR, at konkursen har en række konsekvenser for kunder.
Det er ikke muligt at få penge tilbage for køb
Gavekort kan ikke benyttes
Man kan ikke bruge Club BR-sparemærker
Top-Toys konkurs skyldes ifølge koncernen øget digitalisering, flere konkurrenter og
ændrede legevaner hos børn.
Koncernen tabte i seneste regnskabsår 149 millioner kroner.
Kan du ikke se kortet over Top-Toy-butikker, så klik her.
Dermed har selskabet ændret procedure i forhold til meldingen fredag, hvor den sagde, at alle gavekort var gået tabt.
- Der var rygende travlt i går (fredag, red.), og ikke alt blev håndteret korrekt. Vi kan kun lægge os fladt ned og indrømme, at det ikke er godt nok, siger pressetalsmand for Top-Toy Lars Bo Kirk til B.T.
Gavekort, der er købt før december, er stadig værdiløse. Man kan dog gøre krav til kuratoren i konkursboet på et tilgodehavende.
Hvis man vil have penge tilbage for gavekort eller tilgodebeviser købt i julemåneden, så skal man ikke møde op i butikken. Det skriver Fætter BR i Kolding Storcenter på Facebook.
- Send en kopi af gavekort og kvittering for køb med datoangivelse (bon-kopi eller lignende) til mailadressen toptoy@gorrissenfederspiel.com. Angiv dit navn og bankkonto, og vi sørger for udbetaling hurtigst muligt, står der.
Ritzau har lørdag forgæves forsøgt at få en kommentar fra Lars Bo Kirk og kurator John Sommer Schmidt fra Gorrissen Federspiel.
Selskabet Top-Toy blev fredag erklæret konkurs efter et svigtende julesalg ikke længere gjorde det muligt at fortsætte en rekonstruktion af selskabet.
Fredag meddelte Top-Toy, at ti Fætter BR-butikker og 14 Toys"R"Us-butikker vil holde åbent året ud.
Der er derfor lørdag lange køer foran de åbne butikker, hvor børn med deres forældre i hånden venter på at få lov til at bytte julegaver, inden det er for sent.
Top-Toy driver 226 Fætter BR-butikker og 72 Toys"R"Us-varehuse i Norden.
Lars Bo Kirk oplyste fredag til Ritzau, at flere end 3000 medarbejdere i de to legetøjskæder fredag er blevet sagt op i forbindelse med konkursen.