Glæd dig: Nyt mikrobryg på Flakhaven hver uge
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Mikrobryggerier lægger ud med øl med birkeskud fra Fruens Bøge.
De fynske mikrobryggerier strutter af sundhed og idérigdom.
Mens øl-giganten Royal Unibrew er i fuld gang med at etablere Fyns største mikrobryggeri hos Albani, har sammenslutningen af de fynske mikrobryggerier gang i masser af nye planer og ideer.
Albani udvider øl-brygningen: Mikrobryggeri åbnes for besøg
Ifølge planen tages der hul på byggeriet af et mikrobryggeri til januar, mens der kommer tryk på kedlerne i løbet af foråret.
Albani udvider aktiviteterne i Odense med et mikrobryggeri. Bryggeriet er planlagt til at åbne i løbet af foråret 2017 og vil som moderbryggeriet ligge minutters gang fra centrum.
Royal Unibrew, som ejer Albani-bryggeriet, oplyser i en pressemeddelelse, at der investeres "et pænt tocifret millionbeløb i det nye bryggeri".
Og hvis man tror mikro i denne forbindelse betyder mindre end en smule, så tager man fejl. Mikrobryggeriet vil få kapacitet til at brygge alle Royal Unibrews specialøl - både til det danske marked og til eksport.
Åbent for publikum
Mikrobryggeriet vil blive åbent for publikum, som vil kunne se , hvor brygmestrene eksperimentere med nye brygmetoder og gøre forsøg på at skabe flere typer af specialøl.
- De seneste år har vi udviklet en række specialøl på Albani-bryggeriet, og det har været en lærerig og spændende ny retning både for vores brygmestre og alle os andre på Albani. Det er en udvikling, der er sket helt naturligt, i takt med at kunderne har fået smag for at prøve nye ølvarianter, siger Jesper Larsen, der er ansvarlig for specialøl og regionaløl hos Albani.
Ifølge planen tages der hul på byggeriet til januar, mens der kommer tryk på kedlerne i løbet af foråret.
Fakta
Albani har brygget øl siden 1859.
Mikrobryggeriet er en udvidelse af det nuværende bryggeri, der fortsat kommer til at brygge det samme store udvalg af øl.
Et mikrobryggeri er et bryggeri, som ved brygningen anvender håndværksmæssige traditioner baseret på den klassiske bryggeritradition.
De første idéer ser dagens lys torsdag aften, hvor H. C. Andersen Festivals præsenterer årets program. Samtidig lancerer bryggeriet på Flakhaven for første gang en ny festivaløl i samarbejde med Carlsbergs mikrobryggeri Husbryggeriet Jacobsen,
Og Carlsbergs folk bliver i Odense natten over.
For fredag morgen begynder brygmester Morten Ibsen fra Husbryggeriet Jacobsen sammen med brygmester Rico Brandt at skabe en øl med smag af forår fra fynske bøgeskud, der er indsamlet i Tusindårsskoven og omkring Humlepletten i Fruens Bøge.
Jubel hos øl-elskere og bryggerier: Albani bygger stort mikrobryggeri
Den 1. maj begynder Albani at brygge øl fra sit mikrobryggeri i Odense. Både de små bryggerier, professor og ølnydere tror, det vil styrke salget.
Albani Bryggerierne gemmer på en blodig ølhistorie.
Odense-bryggeriet, der selv blev købt op af Royal Unibrew for år tilbage, voksede sig stor på Fyn ved at købe alle bryggerier af betydning på øen for derefter at lukke dem.
Og nu udfordrer Odense-bryggeriet så igen de små fynske mikrobryggerier, der opstod i protest mod uniformeringen af den danske ølkultur.
Den 1. maj begynder Royal Unibrew at brygge craft-beer - mikroøl - fra Albani i Odense.
Mikrobryggeriet er 900 kvadratmeter stort, får 12 tanke med en samlet kapacitet på op til 10.000 liter pr. tank, og så har man hele øl-koncernens økonomiske muskelstyrke i baghånden - en egenkapital på tre milliarder og et overskud i 2016 på en milliard kroner.
Men faktisk tror både konkurrenter, ølnydere og eksperter med indsigt i branchen på, at alle de små mikrobryggerier vil nyde godt af storebrors indtog på markedet.
Det vil skabe endnu mere fokus på en tendens, der har præget markedet de seneste år, og som indebærer, at otte til ni procent af ølsalget nu udgøres af øl fra små bryggerier.
Det mener professor på SDU Dannie Kjeldgaard. Han fremhæver, at udviklingen i Danmark er brugerbåret.
Det er forbrugerne selv med Danske Ølentusiaster i spidsen, der har tvunget bryggerierne til at lytte til folkets krav om flere smagsnuancer i ølprodukterne.
Kravet har været så massivt, at både Carlsberg og nu også Royal Unibrew har åbnet mikrobryggerier, der beviser, at de kan mestre øllets kunst helt ud i de yderste smagsnoter.
Mikrobryggeriet i Odense får 25 til 30 forskellige ølprodukter, som man kan smage i bryggeriet, der også får et showroom.
Fantastisk nyhed
Indehaver af Midtfyns Bryghus, Eddie Szweda, kalder det for en fantastisk nyhed, at Royal Unibrew nu kaster sig over en trend, som de mindre bryggerier har banet vejen for.
- Selvfølgelig er de en konkurrent. De har flere ressourcer til marketing og logistik, men de er også med i samarbejdet med de øvrige fynske mikrobryggerier. Det bliver er en fordel for hele ølbranchen på Fyn, siger Eddie Szweda.
Formanden for Danske Ølentusiatser i Odense, Klaus Rehkopff, er også begejstret.
- Jo mere øl, desto bedre. Vi vil have mangfoldighed og noget overraskende. Mikrobryggerierne opstod i 1990'erne som modtræk mod det fattige udvalg af øl. Nu er de store også vågnet op, siger Klaus Rehkopff, og Eddie Szweda er enig.
- Jeg skal ikke sælge millioner af øl for at have min forretning kørende. Ligesom inden for vin er der "bag in box" på den ene side og barolo og brunello på den anden side.
Ifølge Klaus Rehkoppf er der masser af potentiale for at sælge endnu flere specialøl fra supermarkedets hylder.
Eddie Szweda forventer i højere grad, at Albani kommer til at konkurrere med Carlsberg og Vestfyen på specialølsområdet.
- Det bliver ligesom inden for vin. Forbrugerne udvikler deres smag, og nogen gange vil man gerne have den billige vare, når man holder fest, men så kommer den dyre vin på bordet, når man skal forkæle smagsløgene. I Danmark bliver der generelt set lavet rigtigt godt øl inden for begge kategorier, siger Eddie Szweda.
- Vores første samarbejdsbryg vil være inspireret af de bayerske festbier og brygget på fynsk malt, tjekkisk humle og ikke mindst fynske bøgeskud, nyindsamlede i foråret, og så har jeg gær med, som forskerne har fundet til os i Carlsberg Laboratoriets store gærbank, siger Morten Ibsen, brygmester på Husbryggeriet Jacobsen i Valby.
Ifølge formanden for de fynske mikrobryggere Michael Sandal er fællesprojektet blot startskuddet på større visioner blandt de fynske mikrobryggere.
- Målet er at skabe et ”gastro-bryggeri”, hvor der brygges nyt øl hver uge. Bryggeriet Flakhaven danner rammen for samarbejdet med de gode fynske bryggerier, producenter, øl smagninger mv. Vi vil skabe et lokalt økosystem der med lokale råvarer skaber lokalt gourmet øl i tæt samarbejdet med de lokale producenter, uddannelses- institutioner med videre, siger Michael Sandal.
Hensigten er at producere de øl-produktioner, der falder i kundernes smag, i større kvanta med detailsalg for øje.
De 18 mikrobryggerier har blandt andet etableret eget malteri i Refsvindinge. De sidste to år har man eksperimenteret og lavet prøvebryg med fire fynske humlesorter, som nu plantes ud ved Kold College.
Stativerne til humlen laves af tømrerlærlinge hos Syddansk Erhvervsskole, mens Erhvervsakademiet Lillebælt etablerer laboratoriefaciliteter.
Fredagens brygge-program afsluttes ved 15.30-tiden, hvor Carlsberg byder på smagning af årets prisvindende ølnyhed: Jacobsen Porter med røgmalt fra Stauning.
Vanvittig biljagt: Narkohandler bragede gennem vejarbejde i høj fart
kopieret!
En biljagt på omtrent en halv time pressede betjente til det yderste i kørekundskaber, mens flere personer blev udsat for alvorlig fare natten til den 12. august i år.
Et anklageskrift fra Fyns Politi indeholder 19 punkter, hvor den 21-årige flugtbilist har tilsidesat færdselssikkerheden og i grov kådhed har sat andres liv og førlighed på spil.
Meget af biljagten blev optaget fra en drone. Videoen kan du se øverst i artiklen.
Desuden afslører anklageskriftet, at den 21-årige var påvirket af amfetamin, ketamin og THC, uden at have recept på de bevidsthedspåvirkende stoffer. Desuden lå han inde med et flere euforiserende stoffer og kontanter, så det formodes han har handlet med narkoen.
Farlig jagt
Mindst ti gange overtrådte narkohandleren sin ubetingede vigepligt, mens han to gange kørte modsat ensretningen i små gader i Rudkøbing.
To politibiler havde han efter sig i den farlige færd, og nær biljagtens afslutning forulykkede den ene politibil nær Ørstedsparkens legeplads, hvorved en betjent kom til skade.
Men flere måtte redde sig selv fra den farlige bilist i Rudkøbings gader. Eksempelvis beskriver anklageskriftet en episode, hvor den 21-årige kørte med 90 kilometer i timen frem mod arbejdere på vejen, mens han kørte mod færdselsretningen.
Her var han tæt på at påkøre en af arbejderne, men nåede at undvige i sidste øjeblik.
I et andet tilfælde måtte en bilist kaste sit køretøj ind på fortovet, for at undgå en kollision, da flugtbilisten igen kom kørende med høj fart mod færdselsretningen.
Slutteligt beskriver anklagerne, at manden udsatte en passager i sin egen bil for livsfare, da han tog passageren med ud i sine farefulde handlinger.
Dronevideo er bevis
Fyns Politi har den private dronefotografs optagelser med i bevis-mappen, bekræfter politiet.
Overfor TV 2 Fyn beskrev dronefotograf Lasse Rømhild, hvordan både flugtbilist og politibiler kørte forbi ham i byhuset i Rudkøbing natten til den 12. august.
- Jeg synes, det var voldsomt, fordi det foregik jo ned gennem alle de små gader og stræder, sagde han dagen efter biljagten.
Anklageskriftet afslører ikke om politiet vil kræve fængsel eller bødestraf. Anklageren vil dog have den 21-årige frataget sin førerret ubetinget, mens politiet vil konfiskere 8,24 gram kokain, 0,54 gram methamfetamin, 8,83 gram hash og 0,94 gram MDMA.
Også 4.650 kroner i kontanter kræves konfiskeret, da politiet mener de stammer fra handel med hash.
Sagen skal afgøres af en dommer og to domsmænd ved Retten i Svendborg i sommeren 2025.
Asylcenter sat i bero: Syriske Shiyar så sin far dø
kopieret!
Syriens diktator Bashar al-Assad er ude - og den omvæltning har sat alle asylsager på asylcentret Holmegaard på Langeland i bero.
Lige nu befinder cirka 100 syriske flygtninge sig på det fynske center. En af dem er 31-årige Shiyar Mohamad Hesso. Han flygtede til Europa i 2015 efter nogle voldsomme oplevelser i Syrien, hvor han blandt andet så sin egen far blive dræbt.
Men selvom den syriske præsident er blevet væltet, vil Shiyar ikke tilbage til Syrien. I stedet håber han på en fremtid i Danmark.
- De dårlige mennesker er væk, men nu kommer der nogle andre til magten, som jeg kan se er islamistiske og det bryder jeg mig ikke om, fortæller han.
Politiet deler tips til at holde tyven væk i julen
kopieret!
Det er godt gammeldags træls, at komme hjem til en husstand, som er gennemrodet af indbrudstyve. Det ved Fyns Politi, som hvert år modtager anmeldelser om indbrud i julen.
Derfor deler politikredsen nu en række tips til at holde tyven på afstand - også selvom man ikke er hjemme.
Trickene er blevet delt i et opslag på Facebook, og lyder sådan:
Hold tyven væk
Sørg for, at det ser ud som om der er nogen hjemme i dit hus fx ved timerstyret indendørslys og sensorstyret udendørslys.
Luk og lås døre og vinduer. Sørg for at have ordentlige låse på skurer, garager, værksteder m.m.
Sørg for at hæk, hegn og buskads ikke kan være et skjul for en tyv.
Opbevar/gem smykker og kontanter mindre synlige steder.
Tal jævnligt med din nabo. Hold øje med hinandens ejendomme og hold dig orienteret om, hvad der sker i dit lokalområde.
Tilmeld dig nabohjælp
DSB melder om god stemning og mange tog til tiden
kopieret!
Den 23. december er ifølge DSB selv forløbet rigtig godt, selvom det er en af årets helt store jule-rejsedage.
Togene er kørt til tiden - i hvert fald mange af dem. 85 procent af passagerer er kommet frem indenfor 3 minutter af planlagt ankomsttid.
DSB fortæller også at de rejsende har sørget for god stemning i togvognene hele dagen igennem.
Det koster 8,25 kroner i strøm at stege juleanden
kopieret!
Det kommer til at koste cirka 8,25 kroner i strøm at stege juleanden, viser en beregning fra energisektorens brancheorganisation, Green Power Denmark.
Sidst på eftermiddagen juleaftensdag ligger elpriserne på cirka 3,30 kroner for en kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.
Hvis anden steger i cirka tre timer i en A-mærket ovn, der kræver cirka 2,5 kilowatt-timer, vil prisen lande på cirka 8,25 kroner.
- Det er nok det, jeg vil kalde en blød mellemvare rent elprismæssigt, siger energianalytiker Kristian Rune Poulsen til Ritzau.
Sidste år kostede det ifølge brancheorganisationens såkaldte andestegsindeks 7 kroner at stege juleanden.
Men i 2021 var prisen helt oppe på 13 kroner.
Over en million julelys pryder lige nu Odense ZOO
kopieret!
I morgen aften er det juleaften, der er længe, længe til.
Og hvis du kender nogen, som synes, der er lidt for længe til, så er det heldigvis ikke alle, der er gået på ferie endnu.
For Odense ZOO har fyldt haven op med mere end en million julelys, juleboder og selveste julemanden.
Og også i morgen holder de åbent, hvor børn som voksne kan hilse på Rudolf og hans venner, inden de skal ud med gaver til verdens børn om aftenen.
Haven holder åbent fra kl. 9-14.
DSB klarer rejsedagen med pebernødder og julestemning
kopieret!
DSB har været godt forberedt på de rekordmange rejsende danskere denne jul.
Så godt, at personalet har kunne bruge deres tid på at sprede julestemning i togvognene.
- Folk taler mere med hinanden og med os. Det er skønt, siger perronmanager Irene Boesen fra DSB.
Hun fortæller, at DSB hidtil har kørt efter planen - og vil man stadig med toget i dag eller i morgen d. 24 december, så er der stadig billetter tilgængelige.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
Krige, kriser og klassikere - hvad fylder i årets juleprædikener?
Flere af landets præster lægger lige nu sidste hånd på deres prædikener til, hvad der på mange måder kan beskrives som den største dag for folkekirken. Spørgsmålet er dog, hvad der bliver årets store temaer. TV 2 Fyn har fået en gruppe fynboer til at gætte på dette, og for dem var den helt store fællesnævner krige og kriser. Enkelte andre pegede på, at prædikerne ville holde sig til klassikere.
LYD
DEL
LYD
DEL
Flere julegaver købes i genbrugsbutikker
kopieret!
Hos Røde Kors Odense oplever man, at flere fynboer køber deres julegaver i genbrugsbutikker.
Det glæder formand for Røde Kors Odense, Lone Hedemand.
- Vi kan tydeligt mærke, at der er en øget omsætning i november og december, så det er vi glade for, fortæller hun til TV 2 Fyn.
Og selvom det kan være alt muligt forskelligt, der sælges i juletiden, så fremhæver hun, at det især er julepakkekalendergaver, der købes hos dem.
Røde Kors omsatte i 2023 for omkring 300 millioner kroner. Omsætningen går blandt andet til katastrofehjælp og lokale aktiviteter.
Millionbøde til Region Syddanmark efter data-sjusk
kopieret!
Retten i Kolding har 23. december 2024 idømt Region Syddanmark to bøder på hver 500.000 kr. for brud på GDPR-reglerne. Det er ifølge Ritzau den hidtil højeste straf til en offentlig institution for denne type forseelser.
Uvedkommende kunne få adgang til tusindvis af borgeres personfølsomme data. Retssagen drejede sig om to brud, som fandt sted på forskellige tidspunkter mellem 2011 og 2020.
Begge sager kalder regionen selv for menneskelige fejl.
- Jeg ærgrer mig over, at vi taber de to sager. Der eksisterer en lignende sag, hvor 20 gange så meget data har været eksponeret, som blev lukket med en kritik, siger Morten Lundgaard som er IT-direktør i Region Syddanmark.
Han mener der mangler en rød tråd, i forhold til hvordan denne type sager afgøres.
To sager
Den første sag omhandler en database med spørgeskemasvar, der blev brugt af Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense. Der indgik ikke CPR-numre i databasen, men blandt andet navn og fødselsdato.
Region Syddanmarks undersøgelser viste efterfølgende, at sårbarheden kun er blevet anvendt af den borger, der anmeldte sårbarheden, skriver regionen i en pressemeddelelse.
Den anden sag omhandler en PowerPoint-præsentation udarbejdet af en af regionens læger til undervisningsformål. Præsentationen, der lå på regionens hjemmeside, indeholdt fortrolige og følsomme personoplysninger.
15 gange er præsentationen blevet åbnet på hjemmesiden. Det krævede angiveligt stor teknisk snilde at komme helt ind til de fleste af personnumrene i præsentationen.
- Vi tager dommen til efterretning, og vi har siden hændelserne iværksat mange initiativer, der skal medvirke til, at lignende datasikkerhedsbrud ikke sker igen, siger IT-direktøren.
Han understreger, at der i sagen ikke er sket et egentligt data-læk, hvilket vil sige at informationerne ikke er blevet misbrugt.
Regionen har ikke besluttet sig for, om de vil anke sagen til landsretten endnu.
Novo-aktien gør comeback efter nedtur
kopieret!
Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.
Aktien handles mandag morgen omkring kurs 648, hvilket er ti procent højere end fredag.
Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 200 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt.
Fredagens kursfald blev udløst af forskningsresultater for Novos næste store håb inden for fedmebehandling, Cagrisema.
Et forsøg, hvor en række testpersoner modtog behandling med Cagrisema i 68 uger, viste et gennemsnit på 22,7 procents vægttab.
Markedet og Novo Nordisk selv havde håbet på mindst 25 procent, og investorerne reagerede på skuffelsen ved at sende kursen nedad.