Gode fynske erfaringer: Større fokus på at støtte udsendte soldaters familier
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
En ny familieenhed skal i højere grad hjælpe familier og pårørende til udsendte danske soldater. Noget af det, som de allerede er rigtig gode til på veteranhjemmet i Odense.
En ny indsats skal sætte større fokus på at hjælpe de pårørende til de danske soldater, som Folketinget sender ud i verdens brændprunkter.
Det fortalte den fynskvalgte forsvarsminister Trine Bramsen (S), da hun mandag formiddag besøgte veteranhjemmet i Odense.
Krigsveteraner får større fokus:
- Vigtigt med anerkendelse
Byrådet i Faaborg-Midtfyn Kommune vedtog tirsdag aften en egentlig strategi for støtte til kommunens 247 krigsveteraner.
Byrådet i Faaborg-Midtfyn Kommune vedtog tirsdag en egentlig strategi for de 247 krigsveteraner med adresse i kommunen.
100 af dem vurderes af kommunen til at have alvorlige eller komplekse problemer, og strategien går ud på at sikre veteranerne og deres pårørende et så godt liv som muligt.
- Nu skal vi finde ud, hvordan vi implementerer det på den rigtige måde, siger borgmester Hans Stavnsager (S).
Der følger hverken penge eller ansættelser med strategien, men der skal i tre udvalg fokuseres mere på gruppen af borgere.
Organisationen skal desuden hele vejen rundt skal være opmærksom på, at der nogle mennesker, som skal have hjælp.
- Og som vi nogen gange også kan hjæpe på en lidt anderledes måde end andre der kunne have tilsvarende problemer, siger borgmesteren.
Artiklen fortsætter under videoen ...
Samme som andre grupper
De tre udvalg, Sundhed og Omsorg-, Opvækst og Læring- samt Arbejdsmarkedsudvalget, bliver således vigtige værktøjer i et fremadrettet fokus på nyttiggørelse af veteranernes kompetencer, støtte til socialt udsatte veteraner (herunder veteraner med PTSD) og veteranernes pårørende.
- Nogle af de udfordringer vores veteraner har, er de samme som andre grupper, som kan have sociale problemer eller have svært ved, at bide sig på arbejdsmarkedet.
- Men det at være veteran er en særlig udfordring. Man tager nogle oplevelser med hjem, som man har brug for at bearbejde. Derfor synes vi, som mange andre kommuner, at der er behov for en strategi for lige præcis den målgruppe, siger Hans Stavnsager.
Forsigtig tilfredshed
Søren Isaksen, som i privat regi blandt andet har været udsendt til Afghanistan, har på eget initiativ startet fællesskabet Camp Pol i aktivitetshuset Polymeren i Årslev.
Han er forsigtig tilfreds med kommunens veteran-strategi, og siger, at det er svært at lave en politik som tilgodser alle. Men han ser gode signaler i strategien.
- Det betyder meget for dem, at blive anerkendt. Specielt for dem som har nogle udfordringer, at de kan blive hjulpet og søge noget rigtig hjælp til dem.
- Vi har haft en veteranpolitik i ti år. Den har meget været rettet mod veteranerne, men der er altså behov for, at vi retter det mod familierne. Både når vi sender soldater ud i verden, skal vi have et større fokus på familierne, men også når de kommer hjem. Vi ser ofte, at veteranernes børn lider, og derfor skal vi have fokus på dem, siger den fynske forsvarsminister til TV 2/Fyn.
Som et nyt initiativ oprettes derfor med opstart 1. marts en ny landsdækkende familieenhed ved Veterancenteret. Veteraner er ikke ene om at blive påvirket af en udsendelse, og en væsentlig del af formålet med den nye familieenhed er at flytte en del af fokus fra selve soldaten og over på familierne til veteranen.
- Vi skal også have fokus på, hvad der er for et netværk omkring soldaten. Er der nogle børn, som kan få nogle mén af far eller mors udsendelse. Det, tror jeg, er vigtigt for at løfte veteranindsatsen videre, siger Trine Bramsen.
Og derfor omfatter den nye veteranindsats også en række tilbud om støtte og rådgivning til veteranens pårørende. Familieenhedens medarbejdere vil være lokalt forankrede og kan yde hurtig og direkte støtte til de pårørende, forklarer forsvarsministeren.
Netop veteranhjemmet i Odense har været med til at bekræfte det rigtige i den kommende familieenhed, mener Trine Bramsen.
- Det er faktisk noget af det, der er en kæmpe styrke ved veteranhjemmet i Odense, at man inviterer familierne indenfor, og at man har aktiviteter, som retter sig mod familierne, siger Trine Bramsen.
Veteran: På tide
Initiativet bliver taget rigtig godt imod af flere af de fynske veteraner, som TV 2/Fyn talte med mandag formiddag.
Dog mener Jon Reinecke Printzlau, der som soldat har været udsendt til både Kosovo og Afghanistan, at initiativet burde have kommet for lang tid siden.
- Det er på tide. Familien og baglandet har også brug for nogen at sparre med. De gennemgår lige så meget, som vi gør - bare på en anden måde, siger Jon Reinecke Printzlau.
Vejen til det civile liv: Nyt samarbejde mellem Forsvaret og kommunen skal hjælpe veteraner
Det kan være svært at vende tilbage til et civilt liv efter en udstationering som soldat. En aftale mellem Forsvarets Veterancenter og Nyborg Kommune skal hjælpe veteraner som Andreas Bloch-Boas med at komme ud på arbejdsmarkedet igen.
- Skal vi starte med lige at underskrive den her, så kan vi underskrive den anden bagefter?, siger Susanne Kiholm Lund og peger på papiret foran hende.
- Ja, det synes jeg, svarer Kenneth Muhs (V).
På skift sætter Susanne Kiholm Lund, der er chef for Forsvarets Veterancenter, og Nyborgs borgmester, Kenneth Muhs, en krusedulle på samarbejdsaftalen mellem Forsvarets Veterancenter og Nyborg Kommune. Aftalen skal hjælpe veteraner ud på arbejdsmarkedet igen.
Andreas Bloch-Boas er en af de veteraner. 12 år i militæret knækkede ham, da han startede i et civilt job i Danmark.
En mistet identitet
Andreas Bloch-Boas tænker tilbage på sin tid i militæret. I 12 år var han ved militærpolitiet, hvor han var udsendt til både Balkan og Irak. I 2010 forlod han forsvaret og fik en civil stilling, som han havde i cirka halvandet år. Og så knækkede filmen.
- Pludselig stod jeg i det sociale system, som jeg hverken forstod eller kendte. Det havde jeg slet ikke nogen forudsætning for, forklarer Andreas Bloch-Boas, der siden har kæmpet med posttraumatisk stress (PTSD).
Han blev kastet ind i det sociale system, som skulle finde ud af, hvad han kunne.
- Det var enormt svært. Jeg tabte min identitet som soldat og kunne spørge mig selv: Hvad kan jeg? For nu kunne jeg ikke engang passe et normalt arbejde, siger Andreas Bloch-Boas.
I 2010 var hans oplevelse, at mange ikke rigtig vidste, hvad en veteran var, kunne og skulle. Det er nu ved at ændre sig med den samarbejdsaftale, der netop er underskrevet.
Forståelse af veteranerne
195 veteraner er registreret i Nyborg Kommune. Det er langt fra alle, der knækker i et civilt job efter udstationering, men for dem, det sker for, betyder den nye aftale meget. Også for Forsvarets Veterancenter er det stort at få underskrevet aftalen.
“Veteraner har som regel en tendens til at tænke som en soldat. Så hvis jeg får en ordre, knalder jeg hælene sammen og siger javel”
- Der kommer politisk fokus på veteranerne. Mine medarbejdere har fat i mange veteraner, kommunen har fat i mange veteraner, og nu har vi forpligtet os til sammen at forbedre det sprog, der er imellem Forsvarets ansatte og de lokale kommuner, forklarer chef for Forsvarets Veterancenter, Susanne Kiholm Lund.
Kommunikationen skal blandt andet forbedres ved, at de tager ud og underviser, ligesom et samarbejde mellem kommunens veterankoordinator og Veterancenterets medarbejdere skal hjælpe med at oversætte det sprog, en veteran skal bruge for at bede om støtte i en kommune.
- At der nu indgås det her officielle samarbejde gør, at man kan trække på nogle kompetencer, som Forsvaret ligger inde med for at få en bredere forståelse af, hvad en veteran er, og hvad der kan være af kompetencer og uddannelse, som veteranen har, fortæller Andreas Bloch-Boas.
37 timers arbejde
Fra Andreas Bloch-Boas i 2010 forlod Forsvaret til i dag, oplever han, at der er sket meget i forståelsen af veteraner og de udfordringer, man har taget med hjem fra konfliktfyldte steder rundt omkring i verden. Samtidig fornemmer han også, at der er en større forståelse af de kompetencer, man kan have med fra en militæruddannelse.
- Det hjælper rigtig mange veteraner til, at man hurtigt kan komme ind i en afklaring eller en regulær beskæftigelse, siger Andreas Bloch-Boas.
Efter 12 år i militæret var det svært at lægge soldatertankegangen væk.
- Veteraner har som regel en tendens til at tænke som en soldat. Så hvis jeg får en ordre, knalder jeg hælene sammen og siger javel, forklarer han.
Hvad er militærpolitiet?
Militærpolitiet er værnsfælles og støtter således både Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet i deres opgaveløsning. Derfor deltager militærpolitiet ofte i Forsvarets nationale samt internationale opgaveløsninger/missioner, hvor vi altid skal kunne stille med et bidrag, uanset om det er til vands, til lands eller i luften.
Kilde: Forsvaret.dk
Han endte derfor i en fuldtidsstilling, efter han havde forladt militæret, noget som mange veteraner oplever.
- Så sender man en veteran ud og siger: Nu skal du arbejde 37 timer. Så siger veteranerne: Ja, det skal jeg. Og så knækker de, siger Andres Bloch-Boas.
Samarbejde skal støtte
Forsvarets Veterancenter forventer, at ca. ti procent af veteranerne i kommunen får en psykisk efterreaktion efter en udsendelse.
- Den samarbejdsaftale, vi har lavet, er at de veteraner, som må få nogle psykiske efterreaktioner og får behov for støtte fra kommunen, kan være linket op på Forsvarets Veterancenter, så vi sammen kan bringe veteranerne godt videre i livet i et samarbejde, forklarer Susanne Kiholm Lund.
For Andreas Bloch-Boas var det svært at navigere rundt i et ukendt system kombineret med en PTSD-diagnose. Men han oplevede også, at det var svært for dem, der skulle kunne hjælpe ham.
“Mine medarbejdere har fat i mange veteraner, kommunen har fat i mange veteraner, og nu har vi forpligtet os til sammen at forbedre det sprog, der er imellem Forsvarets ansatte og de lokale kommuner.”
- Det kan være enormt svært for en sagsbehandler i en kommune at forstå, når der kommer en veteran og siger, at han er god tung maskingeværskytte. Det kan være svært at finde en virksomhed, der tænker: Det kan jeg bruge en til en, fortæller han.
Det tror han, at et samarbejde mellem Forsvaret og kommunerne kan afhjælpe.
- Ved at man går i et samarbejde og får oversat det til noget konkret og siger: Jamen du har nogle kompetencer inden for farligt gods eller andet. Den oversættelse vil være nemmere, og det, tror jeg, vil kunne støtte kommunen rigtig meget til hurtigere at få fundet ud af, hvor vi skal kigge hen.
Tilbage i lokalet, hvor Susanne Kiholm Lund og Kenneth Muhs netop har underskrevet aftalen, er smilene store. De giver hinanden hånden på at få samarbejdet til at fungere, så veteraner som Andreas Bloch-Boas kan finde sig til rette i det civile liv.
Den fynske veteran forklarer, at han på mange måder føler, at familierne og netværket til de udsendte soldater lidt er blevet overladt til sig selv.
Det har dog ikke været ensbetydende med, at de pårørerende så bare har siddet med hænderne i skødet. I stedet har de selv gjort noget for at finde ligesindede.
- Der er opstået mange støttenetværk ved siden af. Men efter Veteranhjemsfonden er begyndt at gå mere ind i det - og har fokus på at det her er et fristed for både veteraner og pårørerende - så er der blevet skabt flere små netværk. Vores børn får nogen at lege med, der også har en far eller mor med nogle problemer. Min kone har også fået rigtig mange at sparre med og snakke med privat, og det har givet hende nogle værktøjer og erfaringer fra andre, siger Jon Reinecke Printzlau.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?
kopieret!
Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.
Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.
Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.
Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.
Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.
Hilser debatten velkommen
Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.
Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.
- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.
Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.
Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:
- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.
Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.
Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag
kopieret!
Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.
Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.
Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.
- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.
- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.
Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.
DSB forventer julens travleste dag
kopieret!
Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.
Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.
- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.
Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.