I den kommende weekend optræder Lilian Pars på Fyns store litteraturfestival Word i Odense. At hun får muligheden for at brede sit budskab ud til masser af mennesker, stod ikke i stjernerne for bare et år siden. Men det giver drøngod mening, for det er faktisk forfatterens pointe i en nøddeskal:

- Vi skal blive bedre til at dele vores erfaringer med overgangsalderen. Ganske vist oplever vi kvinder overgangsalderen forskelligt, men vi skal alle igennem den, så den er et fælles vilkår for os alle. Og jo mere vi deler, jo mere er der for andre at spejle sig i, siger Lilian Pars.

Revet væk

Selvom historien ender smukt med en bog, krævede det mod at gå i gang:

- Jeg var nervøs. Kunne jeg nu finde ud af det og havde nogen overhovedet lyst til at bidrage, når jeg var ukendt og aldrig havde prøvet det før? Men jeg fik det vendt til, at jeg havde et stort behov for at dele det her lige fra hjertet. Og om det så skulle ende i skuffen, havde jeg i hvert fald gjort noget, som var spændende og interessant.

Frygten var ubegrundet, for mange ville gerne bidrage til bogen med deres erfaringer med overgangsalderen på godt og ondt. Blandt andet Carolyne Kaddu Rasmussen, Tine Høgh Petersen og Sussi Nielsen. Også læserne stod i kø, og første oplag blev lynhurtigt udsolgt og andet oplag er på vej i trykken.

Modgang blev til medgang

Alle kvinder oplever at gennemleve overgangsalderen. Nogle har få symptomer, andre lider voldsomt i årevis. Og hvis man, som Lilian Pars, i forvejen lider af kronisk sygdom og smerter, kan overgangsalderen blive endnu en nedtur på vejen. Men Lilian Pars nægter at tage de negative briller på:

- Jeg synes, at der er for mange historier i medier om alt det negative ved overgangsalderen. Jeg vil gerne bidrage til at tale den op og ikke ned, for selvom der kan være mange udfordringer forbundet med den, så er det også en tid med nye muligheder, for vores børn er flyttet hjemmefra, og vi har tid til at rette fokus på, hvad vi selv har lyst til og drømmer om. Jeg selv har faktisk aldrig haft det bedre og nyder, at jeg ikke oplever det samme pres om karriere, som da jeg var 30.

Mød Lilian Pars på litteraturfestivalen Word lørdag den 1. februar.

På gravpladsen fandt mand 57 grave, herunder 47 jordfæstegrave og 10 brandgrave. Ifølge Museum Odense, der stod for udgravningen, viser det, at Åsum har haft en stor betydning i vikingetiden, og at bebyggelsen har været én af de helt centrale i det opland, der senere skulle blive til Odense.

Flere af skeletterne var usædvanligt godt bevaret, og blandt dem fandt man personlige genstand og udstyr, som kunne identificere, hvornår gravpladsen er fra.

Genstandene afslørede også, hvem der lå begravet. Og det er alt fra bønner til kvinder i det bedre borgerskab.

Ikke nok med det får et andet arkæologisk fund også opmærksomhed fra Slots- og Kulturstyrelsen.

På en lille gravplads øst for Odense fandt man i forbindelse med udvidelse af et erhvervsområde i Tietgenbyen Nord en næsten 2.000 år gammel kniv.

Og kniven viste sig at bære på noget helt unikt. På knivsbladet på den lille bronzekniv var indridset seks runer, der vurderes at være Danmarks ældste runeindskrift.

Med runer står der skrevet hirila, som på urnordisk betyder ”Lille Sværd”.

Et problem for mennesker og dyr

Både mennesker og dyr kan blive ramt, hvis de kommer i kontakt med larvens fimrehår, der kan sprede sig med vinden i de områder, hvor larven har reder.

- Først og fremmest er det et problem for mennesker. Parkgæster, hundeluftere og haveejere kan også blive udsat, lyder fra Sebastian Hopwood.

Ifølge Hans Peter Ravn, der er lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, så kan mennesker og dyr blive udsat for giften, hvis de rører larven, men også hvis hårene bliver båret med vinden.

Det sidste er især farligt, da man kan få giften i luftvejene, når man trækker vejret.

- Det kan give en allergisk reaktion i luftvejene og lungerne, så man ikke kan trække vejret, og i værste tilfælde kan man dø af det, har Hans Peter Ravn tidligere udtalt til TV 2.

Larverne gemmer sig i reder om vinteren i træet og i jorden, og når de kravler op i træerne om foråret, er der risiko for at komme i kontakt med deres giftige hår.

Udbredt i Europa

Egeprocessionsspinderen har været kendt i Sydeuropa og Tyskland i flere år, hvor den bliver betragtet som et skadedyr. Den er formentlig kommet til Danmark med importerede egetræer fra Tyskland.

I Tyskland har man sat advarselsskilte op og afspærret områder, hvor egeprocessionsspinderen har reder.

- Jeg har mødt nogle, der sagde, at kolleger lå i sengen i tre uger, siger Sebastian Hopwood.

I 2019 blev ni tyske børn indlagt, da de havde svært ved at trække vejret, fordi de havde indåndet hårene fra larverne. Og i byen Münster blev seks personer opereret i øjnene, efter at have fået de giftige hår i dem.

- Det er særligt luftvejene, man skal være opmærksom på, fordi de små fimrehår kan indåndes. Man skal være meget forsigtig. Det er forskelligt, hvordan folk reagerer, men det virker ikke til, at man opbygger resistens. Tværtimod bliver man mere sårbar. Jeg har kolleger, der ikke længere kan gå ind i en park, hvor larven er, siger han.

Svær bekæmpelse

Bekæmpelsen af larven er vanskelig, og nogle steder i Europa er kampen opgivet. Bekæmpelsen sker med sprøjtning og fjernelser af reder. Sebastian Hopwood har selv arbejdet med fjernelse af reder i London gennem et halvt år.

- Selv hvis man fjerner dem, kan man ikke forhindre det. De er kommet for at blive. Man kan mindske mængden, men ikke bekæmpe det. Det er vigtigt at få inspiceret og undersøgt rederne og tælle, hvor mange der er, så man kan vurdere næste år, hvor mange der er overvintret, og om det er blevet værre, forklarer Sebastian Hopwood.

I sensommeren forvandler laverne sig til uskadelige natsværmere.