- Vi sidder alle sammen klar ved computeren og venter på, at retningslinjerne bliver opdateret.

Sådan lyder det fra Tom Viberg, der er forstander på Rågelund Efterskole i Odense.

Der er fire dage tilbage, før efterskoleelever landet over må vende tilbage til undervisningen og vennerne. Men spørger man Tom Viberg, er der stadig meget, der mangler at falde på plads.

- Vi skal træffe forholdsregler i forhold til, hvordan eleverne må bo. Der bliver også snakket meget om små "familier" eleverne i blandt, hvor der godt må være tættere kontakt. Det er nogle af de ting, der stadig er uklare. Hvor store må de familier for eksempel være?, siger han til TV 2/Fyn.

De fynske efterskoler huser tilsammen årligt mellem 4.000 og 5.000 elever.

En ny hverdag venter

Tom Viberg savner en afklaring.

- Vi vil gerne i gang på mandag, så jo længere tid, der går, jo sværere bliver det at være klar. Vi skal have en genåbningsplan, som holder, når vi går i gang, siger han.

Under alle omstændigheder bliver hverdagen anderledes end den, eleverne forlod, da regeringen lukkede efterskolerne sammen med resten af landets undervisningsinstitutioner for at begrænse spredningen af coronavirus.

- Jeg er ikke i tvivl om, at eleverne glæder sig til at komme tilbage, men jeg tænker også over, om de mon er klar over, hvad det er, de kommer tilbage til, siger Tom Viberg og tilføjer:

- Det er jo ikke den samme måde at være sammen på. Der vil være mange restriktioner.

Rågelund Efterskole huser i år 94 elever.

Udendørs samlinger med højtaleranlæg

På Svendborg Efterskole ser man også frem til at modtage de endelige retningslinjer. I mellemtiden har efterskolen gjort sig tanker om, hvordan de vil imødekomme den nye virkelighed.

- Vores samlinger kommer til at foregå udendørs med et højtaleranlæg. Den, der taler, kommer til at stå på en balkon, og så er eleverne samlet udenfor på vores plæne, siger konstitueret forstander Lars Luplau.

- Vi regner også med at spise med en meters afstand, så vi udvider spisesalen til også at omfatte vores gårdmiljø, hvor vi har indkøbt partytelte. Og så vil vi begrænse kontaktflader, så eleverne for eksempel skal bruge toiletter på værelserne i stedet for de fælles toiletter.

De fynske efterskoler, der ikke kan nå at tilpasse sig de nye retningslinjer, er ikke tvunget til at åbne.

Regeringen har meldt ud, at disse efterskoler ikke vil miste deres tilskud, men at de skal opretholde fjernundervisning som hidtil, indtil de nødvendige forholdsregler er truffet.

4.025.

Det er det antal af fynboer, der i perioden mellem 8. marts og 12. maj er blevet ledige på arbejdsmarkedet, viser nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Det betyder, at i alt 16.018 fynboer går ledige fra 12. maj i år. Tallet ligger omkring 60 procent højere, end det i gennemsnit har gjort i samme periode de seneste fem år.

På den positive side set fra Fyn, er ledighedskøen ikke vokset helt så hurtigt som andre steder i landet.

Situationen er dog stadig alvorlig, mener Jytte Reinholdt, der er direktør i Fynsk Erhverv.

- Man kan ikke konkludere, at Fyn er mindre hårdt ramt ud fra de tal. Det har også indflydelse, hvordan fordelingen af offentlige og private arbejdspladser er. På Fyn er der en forholdsvis høj andel af offentlige arbejdspladser, og de bliver jo ikke ramt på samme måde af det her, siger hun.

Væsentlig stigning

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering sammenligner tallet for nye ledige med et gennemsnit af tallet for de seneste fem år. Ud fra det udregner man en såkaldt ratio, der viser, hvordan udviklingen ser ud i forhold til tidligere år.

På Fyn er ratioen 1,6, hvilket betyder, at antallet af nytilmeldte er 60 procent højere, end det var sidste år. Selvom det er en stor stigning, så er Fyn og Sjælland faktisk de to steder, hvor det ligger lavest. En ratio på 1 ville betyde, at tallet var det samme som sidste år.

Ledighedstallene bliver opgjort for områderne Hovedstaden, Vestjylland, Sjælland, Sydjylland, Østjylland, Nordjylland og Fyn.

Værst ser det ud på Bornholm, hvor ratioen ligger på 2,5.

Fire ud af fem mærker krisen på omsætningen

Fynsk Erhverv foretog i april en såkaldt temperaturmåling på det fynske ervhvervsliv. Den viste, at næsten fire ud af fem af de adspurgte fynske virksomheder har kunnet mærke, coronakrisen påvirke deres omsætning.

- Vi har endnu ikke nok indsigt i, hvordan det vil ramme på længere sigt. For eksempel er der eksportvirksomheder har haft god ordrebog under krisen, men vi hører fra dem, at det kan begynde at ændre sig efter sommer, fordi ordrer bliver udskudt eller aflyst, siger Jytte Reinholdt.

Dykker man ned i tallene, viser det sig, at det særligt er i Odense, at de ledige findes. Ud af de godt 16.000 ledige er 7.159 af dem i Odense Kommune.

Ærø Kommune tegner sig for den mindste andel med 139 ledige.

Ifølge Jytte Reinholdt er der især to ting, der er afgørende for, at udviklingen på arbejdsmarkedet igen begynder at gå den rigtige retning.

- Det er vigtigt, at der kommer noget klarhed om, hvad kommer der efter hjælpepakkerne, fordi hvis virksomhederne ikke får klarhed om, hvad der sker på den anden side af 8. juni, kan nogle være nødt til at fyre. På den måde kan usikkerhed være med til at fremprovokere flere ledige, siger hun.

Brug for lokal handel

Direktøren peger samtidig på, at der er brug for at skrue op for forbruget lokalt.

- Vi skal have genskabt forbrugertilliden. Det handler om, at fynboerne køber lokalt og gerne lidt ekstra. Det er nu, vi som forbrugere selv har mulighed for at sætte gang i hjulene igen, siger hun.

Fynsk Erhverv har blandt andet foreslået, at det muligt at trække besøg på restauranter, hoteller og attraktioner fra i skat.

- Det skulle gerne være en "driver" til at fynske familier får planlagt sommerferien og tillader sig lidt luksus og tillader sig at opsøge attraktioner. Det håber vi også kan gøre dem bevidste om at handle lokalt. Hver gang du handler lokalt, er du med til at sætte gang i hjulene, siger hun.

Siden coronakrisen brød ud, har ledighedstallene taget en himmelflugt i hele landet. I alt er der kommet 48.390 nye ledige siden 9. marts.