Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Selvom samtykkeloven trådte i kraft for et år siden, så er det stadig svært og forvirrende at navigere rundt i for de fynske unge.
En aften var Rasmus Lau Mortensen fra Odense taget i byen med vennerne for at drikke et par øl. Her mødte han en pige, og de tog sidst på aftenen hjem sammen.
Om morgenen var der stemning under dynen. Men Rasmus kunne ikke tyde signalet fra pigen, så han spurgte:
- Vil du gerne?
Når den 22-årige fynske fyr tænker på episoden for år tilbage, så husker han, at hun vidst nok nikkede.
Men han var usikker på, om hun havde lyst, og derfor lod han være med at tage den videre fra kys.
Graviditet, kondomer og kønssygdomme:
- Undervisningen skal revolutioneres
Mere end halvdelen af de adspurgte unge i ny undersøgelse svarer, at de aldrig har fået eller har fået mangelfuld seksualundervisning i skolen. Det er et problem, mener organisation.
- Jeg har virkelig manglet det, siger 17-årige Frederikke Keld fra Nordfyn om seksualundervisningen i sin skoletid.
- Vi fik bare lov til at se et kondom, og så lagde han det tilbage igen. Vi fik ikke lov til at røre ved det eller gøre noget med det, vi så det bare, siger Frida Ropass, som er 17 år og går, Nordfyns Gymnasium til daglig.
- Jeg tror også, at mange bruger porno som en slags "seksualundervisning", og det er jo bare lidt et forkert billede af sex, siger Frederikke Keld.
Det kendetegner rigtig manges introduktion til sex i folkeskolen, hvor der er undervisningspligt på området, men hvor det ofte foregår lidt hurtigt med en ganske kort introduktion til dét, der bliver så stor en del af stort set alles liv.
“Jeg kunne godt tænke mig, at undervisningen blev revolutioneret.”
Vi har spurgt mere end 1.200 unge mellem 16 og 20 år på Fyn om deres seksualundervisning. Lidt over halvdelen svarer, at de enten ikke har fået eller har fået mangelfuld undervisning i prævention, samleje, grænser og samtykke.
Undervisningen skal revolutioneres
18-årige Thilde Storm fra Odense har også oplevet en mangelfuld seksualundervisning, og derfor har hun taget teten i egen hånd. Hun har været ude på skoler og med sit eget materiale og sin egne erfaringer for at undervise andre unge.
- Jeg synes, at min egen seksualundervisning har været meget mangelfuld, så jeg kunne godt tænke mig, at undervisningen blev revolutioneret og kigget på med nye øjne.
En undersøgelse fra 2018 lavet af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter indikerer, at netop en god undervisning for unge i sexual adfærd er en god idé. Rigtig mange har nemlig haft seksuelle erfaringer og seksuel debut, når de fylder 18 år. Godt en fjerdedel har relativ meget seksuel erfaring med typisk mere end syv partnere og seksuel debut, før de fyldte 15.
Knap halvdelen har moderat erfaring med sex. Det vil sige, at de typisk har haft 1-2 partnere og er begyndt at have sex, efter de fyldte 15 år. Og den sidste fjerdedel er endnu ikke debuteret seksuelt.
Gør undervisningen relaterbar
Noget af det, som Thilde Storm gerne vil lave om på, er undervisningen i kønsroller og kønsidentitet, så det ikke kun handler om reproduktion og prævention.
- Det er et tema, der fylder enormt meget lige nu for rigtig mange.
Derudover ser hun også gerne, at man som underviser er uddannet til at undervise i emnet. Det ville ifølge hende gøre læreren mere tryg, men også gøre eleverne mere trygge i, at de kunne stille alle spørgsmål.
- Men det ville være bedst at have en anden faglig person ude for at undervise i det.
- Men viden er heller ikke alt. Undervisningen skal også være relaterbar og noget, man kan spejle sig i. Så hvis man kunne få et ungepanel ude på skolerne ville det være givende, siger Thilde Storm.
Mangelfuld viden
I Sex og Samfund er man enig med Thilde Storm. Undervisningen er mangelfuld, og det er et problem, fordi det er vigtigt at vide, at sex ikke kun er dejligt og en nydelse mellem to eller flere mennesker.
- Der er mange, der ikke får seksualundervisning, og det er rigtig ærgerligt, fordi det jo kan ende med, at de unge ikke har viden om for eksempel prævention og sexsygdomme, som kan give nogle følger.
- Der er mange børn og unge, som ikke ved, hvordan man skal aflæse kropssprog og ikke ved, hvordan man skal begå sig online, og det er et problem, lyder det fra Pernille Ane Egebæk, som er projektleder i Sex og Samfund.
Mangelfuld seksualundervisning i folkeskolen
Blandt 1.200 adspurgte svarer:
- 55,56% er enten lidt eller meget uenig i, at de har fået fyldestgørende seksualundervisning i skolen
- 46,74% angiver, at de har manglet undervisning i samtykke
- 45,11% angiver, at de har manglet undervisning i grænser
Kilde: Bemærks rundspørge blandt unge på ungdomsuddannelser på Fyn, januar 2022.
Hvilken forskel gør Samtykkeloven?
Kom med, når TV 2 Fyn Event og Bemærk debatterer samtykke på Odense Katedralskole torsdag den 10. februar klokken 17-18. Det er helt gratis at deltage som publikum. Send en mail til event@tv2fyn.dk og reserver din plads.
Knap 60% af 1200 fynske unge siger, de ikke ved nok om Samtykkeloven. Det viser en undersøgelse, som Bemærk for nyligt foretog blandt elever på fynske ungdomsuddannelser. Og hvornår er et samtykke egentlig et samtykke? Det debatterer vi torsdag eftermiddag. Kom og vær med eller følg debatten og stil spørgsmål til panelet på tv2fyn.dk, Facebook og TV 2 Fyn Nyhedskanalen. Læs mere om eventet her: https://www.tv2fyn.dk/odense/torsdag-hvilken-forskel-goer-samtykkeloven
Skal kuglepennen med i sengen?
For hvornår er samtykke egentlig et samtykke?
Torsdag den 10. februar inviterer TV 2 Fyn Event og Bemærk til debat på Odense Katedralskole. Her vil et panel debattere, hvilken forskel samtykkeloven gør for de unge i forbindelse med sex.
Her vil Rasmus Lau Mortensen være at finde blandt publikum til torsdagens debat.
For selvom samtykkeloven trådte i kraft for et år siden, så er det stadig svært og ikke mindst forvirrende at navigere rundt i for de fynske unge som Rasmus Lau Mortensen.
- Den er tvetydig. For skal man have et mundtligt eller skriftligt samtykke? Det kan også generelt være tvetydigt, hvornår man siger ja og nej, siger Rasmus Lau Mortensen.
Se med direkte fra Heartland: Nu er der igen musikfestival på Fyn
Efter to år med corona-nedlukning er der nu igen gang i de fynske musikfestivaler. Se med, når vi sender direkte fra årets første fynske festival, Heartland.
Efter to år uden musikfestivaler på grund af coronaviruspandemien, kan Heartland som den første fynske festival i denne uge byde tusindvis af gæster velkommen til tre dage med til talks, samtidskunst, madoplevelser og livemusik.
Festivalen blev aflyst i både 2020 og 2021, så mange gæster vil have et stort og opsparet behov for at holde fest og fejre fællesskabet, når Heartland kan slå dørene op ved Egeskov Slot.
Du kan møde en række af hovedpersonerne, når TV 2 Fyn sender 30 minutters liveudsendelse fra festivalen torsdag eftermiddag fra 16.30-17.00.
Du kan blandt andet møde greve Michael Ahlefeldt-Laurvig-Bille, som siden begyndelsen af 1990'erne har drevet Egeskov Slot ved Kværndrup. Slottet har siden 2016 lagt omgivelser til Heartland og vil gøre det igen i år.
Derudover kan du møde festivalens ledelse og en række fynske frivillige og aktører på festivalen.
Se med og stil spørgsmål hjemmefra
TV 2 Fyn sender direkte fra åbningsdagen af Heartland. Det hele bliver bliver sendt live på TV 2 Fyns hjemmeside, Facebook og TV 2 Fyns nyhedskanal fra klokken 16.30 til 17.00.
Ser du med på Facebook, kan du stille dine spørgsmål til panelet direkte i kommentarsporet.
Debat hver torsdag
Hvordan er livet egentlig her på Fyn? Hvad går vi op i, og hvad er vigtigt for os fynboer? Det forsøger vi her på TV 2 Fyn hele tiden at blive klogere på.
Hver torsdag inviterer TV 2 Fyn Event til debat om et aktuelt emne et sted på Fyn. Debatterne udspringer af de problemer og emner, som optager fynboerne.
Hver uge inviterer vi dig med som publikum. Det er gratis, og du tilmelder dig ved at skrive en mail til os på redaktionen på event@tv2fyn.dk.
Kan du ikke tage med os rundt på Fyn, kan du altid se med og stille spørgsmål på TV 2 Fyns facebookside eller se med på tv2fyn.dk eller vores nyhedskanal.
Vil du i kontakt med redaktionen, kan du skrive til os på event@tv2fyn.dk.
Knap 60 procent af 1.200 fynske unge siger, de ikke ved nok om samtykkeloven. Det viser en undersøgelse, som TV 2 Fyns ungdomsredaktion, Bemærk, for nyligt har foretaget blandt elever på de fynske ungdomsuddannelser.
Her følger Rasmus Lau Mortensen trop. Han er sågar overrasket over, at tallet ikke er højere blandt de fynske unge, for han synes ikke, at samtykkeloven helt er til at forstå.
- Det er sårbart og svært at få den samtykkelov til at fungere i praksis. Det kan eksempelvis være svært at tage den snak med en fremmed med alkohol indover, siger han.
“Det bliver fortalt i et sprog der er svært at forstå. Ordet 'samtykkelov' lyder enormt farligt og fremmede på en eller anden måde. Det kan de unge ikke overskue”
Farligt og fremmede
I 2020 vedtog Folketinget en ny samtykkebaseret voldtægtslov. Den er i dag også nærmere kendt som samtykkeloven.
Den betyder overordnet set, der fremover vil være tale om voldtægt, hvis begge personer ikke samtykker til samleje. Dette kan ifølge Sexlinien udtrykkes direkte gennem ens sprog eller kropssprog.
22-årige Julie Nielsen er sexualist hos Ungdomsringen ved siden af sin uddannelse. Hun taler derfor jævnligt med andre fynske unge på efterskoler og ungdomsklubber om blandt andet samtykke, grænser og sex i øjenhøjde.
Hvilken forskel gør samtykkeloven?
Kom med, når TV 2 Fyn Event og Bemærk debatterer samtykke på Odense Katedralskole torsdag den 10. februar klokken 17-18. Det er helt gratis at deltage som publikum. Send en mail til event@tv2fyn.dk og reserver din plads.
Knap 60 procent af 1.200 fynske unge siger, de ikke ved nok om samtykkeloven. Det viser en undersøgelse, som Bemærk for nyligt foretog blandt elever på fynske ungdomsuddannelser. Og hvornår er et samtykke egentlig et samtykke? Det debatterer vi torsdag eftermiddag. Kom og vær med eller følg debatten og stil spørgsmål til panelet på tv2fyn.dk, Facebook og TV 2 Fyn Nyhedskanalen.
Læs mere om eventet her: https://www.tv2fyn.dk/odense/torsdag-hvilken-forskel-goer-samtykkeloven
Hun er glad for samtykkeloven, men hun forstår godt, at de unge ikke føler, at de ved nok om det. For det samtykkeloven bliver ofte talt i et sprog, som er svært konkret at forstå, forklarer hun.
- Ordet 'samtykkelov' lyder enormt farligt og fremmede på en eller anden måde. Det kan de unge ikke overskue, siger Julie Nielsen.
Og det gør de unge nervøse, fordi der netop er tale om en lovgivning. Det er derfor et emne, som hun ofte taler med de unge om.
- Du behøver ikke at skrive under på en kontrakt eller vise NemID. Det handler om kropssprog, øjenkontakt og om at aflæse hinandens signaler.
Forskellige opfattelser
Hvis man ser det fra et retsmæssigt perspektiv, så oplever forsvarsadvokat Camilla K. Puggaard, at sager om netop samtykke i forbindelse med samleje oftere kommer i retten end tidligere, fordi de to parter har opfattet samtykket forskelligt.
For en forsvarsadvokat kan det til en vis grad være svært at svare på, hvad der reelt opfattes som samtykke set med lovens øjne.
Sexolog og underviser ser positivt på højt klamydiatal i Svendborg
På Fyn er antallet af klamydiatilfælde særligt højt i Svendborg Kommune. Men det er glædeligt, mener sexolog og seksualunderviser i Svendborg.
Afstandskravet blev pludselig hverdag under coronapandemiens indtog i Danmark.
Men det har dog ikke holdt de danske unge tilbage fra at være tæt.
Klamydiasmitten nåede nemlig nye højder med knap 30.000 tilfælde i 2020 blandt de 15 til 29-årige, viser seneste tal fra Sex og Samfund.
På Fyn følger de unge resten af landsdelen. Her har flere af de fynske kommuner generelt oplevet en stigning i antallet af klamydiatilfælde.
Tallene er baseret på laboratoriepåviste klamydiatilfælde ved eksempelvis tests hos lægen. Dette reelle antal smittede i Danmark kendes ifølge rapporten dog ikke.
Flere lader sig teste
I Svendborg Kommune er antallet af klamydiatilfælde højest af de i alt ti kommuner. Her fik 27 unge per 1000 indbyggere konstateret klamydia.
Hos drengene var det 21 per 1000 indbyggere, mens det hos de unge sydfynske kvinder lå på omkring 34 tilfælde.
Det er en mindre stigning i kommunen fra sidste opgørelse i 2018.
“Det er glædeligt, at vi opdager flere tilfælde”
Rikke Thor er uddannet sexolog og daglig leder på Sex Sund Skolen i Svendborg, der er et gratis seksualundervisningstilbud under sundhedsplejen i kommunen.
Hun har det ambivalent med ovenstående fremlagte tal, for hun mener ikke nødvendigvis, at de skal betragtes som negativt for kommunen.
- Jeg ser det mere som, at der er mange der lader sig teste, siger Rikke Thor.
- Og det er jo positivt, at det (klamydia red.) bliver opdaget, for så sker der jo ikke noget for de unge. Der sker derimod noget, hvis det ikke bliver opdaget i tide.
I Danmark er klamydia en udbredt sexsygdom. Hvis den ikke bliver behandlet, så kan det i sidste ende medføre blandt andet nedsat fertilitet og ufrivillig barnløshed.
Derudover kan mænd få betændelse i deres bitestikler, mens kvinder kan få kroniske smerter i underlivet.
- Det er glædeligt, at vi opdager flere tilfælde, siger Rikke Thor.
Sex og Samfund anser også øget testning som løsningen til at forebygge den stigende klamydiasmitte i landet.
Fakta om klamydia
- Klamydia er den mest udbredte sexsygdom i Danmark. Sundhedsstyrelsen vurderer, at ca. 50.000 danskere årligt smittes med klamydia.
- Klamydia er infektion i urinrøret, livmoderhalsen eller endetarmen. Symptomerne kan være udflåd eller svie, når man tisser, men klamydia optræder ofte uden symptomer.
- Ubehandlet klamydia kan medføre nedsat fertilitet og ufrivillig barnløshed, graviditet uden for livmoderen, kroniske underlivssmerter hos kvinder og betændelse i bitestikler blandt mænd.
- Klamydia er let at behandle. Det sker med antibiotika.
- Sex & Samfund tilbyder en gratis og sikker klamydiahjemmetest til unge i en række kommuner.
Kilde: Sex og samfund
Mere åbenhed blandt de unge
Sex Sund Skolen skal hjælpe med at bryde barrieren og lade talen om sex flyde nemmere blandt de sydfynske unge.
Efter at have været i faget i en længere årrække oplever Rikke Thor dog ikke, at de unge er blevet mere uansvarlige med tiden.
- Jeg tror ikke, at de unge er dårligere til at bruge kondom end tidligere. Der har altid været et slags barriere for nogle, og det vil der altid være. Men jeg synes generelt, at de unge er gode til at passe på sig selv.
Der er skabt en større åbenhed blandt de unge, mener Rikke Thor, der oplever, at de unge hurtigt lærer at tale om tingene uden at se sexsygdomme som værende et tabu.
Stort fald i Kerteminde
Hvis man ser i de andre kommuner eksempelvis længere nordpå i Kerteminde Kommune, så falder incidenstallet for antallet af klamydiatilfælde betragteligt.
Den falder med over 10 sammenlignet med sidste opgørelse. I 2020 var 19,8 unge per. 1000 indbyggere konstateret med klamydia.
Blandt de unge i Ærø Kommune er der dog ikke offenliggjort nogle tal. Ifølge Sex og Samfund er kommunen for lille til at udregne incidenstal.
Danske Regioner afsatte i 2021 ti millioner kroner til at forebygge klamydiasmitte. Her skal en aftale blandt andet gøre det muligt for alle landets kommuner at tilbyde gratis hjemmeprøvetesttagning for både klamydia og gonorré.
Se her, hvordan tallene ser ud i din kommune:
| Antal af klamydiatilfælde blandt de 15-29 årige i 2018 og 2020 (incidenstal) | 2018 | 2020 | Forskel (incidenstal) |
|---|---|---|---|
| Assens<strong></strong> | 24,0 | 25,4 | 1,4 |
| Faaborg-Midtfyn | 20,6 | 21,1 | -0,7 |
| Kerteminde | 30,1 | 19,8 | -10,3 |
| Odense | 25,4 | 25,9 | 0,5 |
| Langeland | 16,7 | 19,4 | 2,7 |
| Middelfart | 26,2 | 25,1 | -1,1 |
| Nordfyns | 21,7 | 20,9 | -0,8 |
| Nyborg | 23,8 | 19,4 | -4,4 |
| Svendborg | 24,7 | 27,1 | 2,4 |
| Ærø | Ikke oplyst | ikke oplyst | Ikke oplyst |
- Det kan jeg ikke svare på, selvom jeg gerne ville. Det afhænger af den konkrete situation, og det er jo ikke at hive et stykke papir frem i sengen, siger forsvarsadvokat Camillia K. Puggaard hos Bjerregaard Advokatfirma.
Vil du gerne blive klogere på samtykkeloven og dens forskel i samfundet?
I uge seks eller "sex" sætter Bemærk og TV 2 Fyn sammen med organisationen Sex & Samfund fokus på grænser og samtykkeloven.
Torsdag den. 10. februar inviterer TV 2 Fyn til debat på Odense Katedralskole om netop dette samtykkeloven med fire paneldeltagere.
Du kan se debatten torsdag klokken 17.00 direkte på TV 2 Fyns facebookside, tv2fyn.dk og TV 2 Fyn Nyhedskanalen. Ser du med på Facebook, kan du stille dine egne spørgsmål direkte til panelet i kommentarfeltet.
Onsdag eftermiddag var hele byrådet i Kerteminde Kommune samlet til et orienteringsmøde.
Mødet kommer på baggrund af de seneste dages skærmydsler i kommunen, hvor borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) er blevet taget i flere løgne. Det førte til, at byråds- og partikollegaen Kristian Hald (S) opfordrede borgmesteren til at forlade sin post.
På grund af sagerne skulle Kasper Ejsing Olesen stå skoleret foran byrådet, som fik mulighed for at spørge ind til dem. Det endte med, at borgmesteren fik en advarsel, oplyser gruppeformand for konservative og byrådsmedlem, Michael Nielsen (K), til TV 2 Fyn.
- Vi har haft en borgmester, der har tilbageholdt oplysninger og dækket over dem med en usandhed eller to, så jeg synes i den grad, han har fortjent at få et gult kort, siger Michael Nielsen.
Sidste chance
Hvis borgmesteren tilbageholder oplysninger eller bliver taget i at lyve én gang til, forsvinder tilliden til ham, forklarer Michael Nielsen. Med andre ord er det altså sidste chance, lyder det.
Han fortæller videre, at der ikke kom noget nyt frem på dagens orienteringsmøde.
- Jeg kunne godt have savnet en mere ydmyg borgmester, der gav bedre svar, fordi der er stadig nogle ting, synes jeg, vi ikke helt får belyst. Det kan være, at vi aldrig får det, siger Michael Nielsen og tilføjer, at det blandt andet drejer sig om, hvordan en artikel med citater fra borgmesteren endte i medierne en halv time efter et byrådsmøde, selvom borgmesteren holder fast i, at han ikke har givet et interview.
- Men der må vi så konstatere, at det må være en artikel, der er opfundet ud af den fri fantasi, siger Michael Nielsen.
Artiklen omhandlede en mail, som var blevet tilbageholdt fra Kerteminde Byråd.
Taget i løgn
På et byrådsmøde i december fortalte borgmesteren nemlig, at en sag om Skovløkke Frilandsgrønts ret til at drive en vejbod ikke kunne komme på dagsordenen, fordi han kort tid inden havde modtaget mailen fra by- og landdistriktsministeren om sagen.
Men det viste sig, at mailen var blevet modtaget flere dage i forvejen.
Borgmesteren forklarede efterfølgende, at han først ville tale med ejerne af Skovløkke Frilandsgrønt. Men det fik han aldrig gjort. Og det har han efterfølgende indrømmet og undskyldt for.
Sagen fik partikollega og byrådsmedlem i Kerteminde Kommune Kristian Hald til at opfordre borgmesteren til at trække sig fra sin post.
Lørdag aften holdt den socialdemokratiske gruppe møde om sagen, hvor de afviste Kristian Halds opfordring til borgmesteren om at trække sig.
Endnu en usandhed
Søndag dukkede der en ny sag op, hvor byrådskolleger igen beskyldte borgmesteren for at tale usandt. Denne gang handlede sagen om Kerteminde Erhvervsforening, som borgmesteren sidder i bestyrelsen for.
I februar sidste år skrev foreningen en bekymringsmail til byrådsmedlemmerne.
De var nervøse for, at biogassagen om den tidligere borgmester Hans Luunbjerg tog for mange af kommunens ressourcer. Ressourcer, den ellers kunne have brugt på erhvervslivet i Kerteminde.
Det konservative byrådsmedlem Henrik Madsen (K) har efterfølgende spurgt borgmesteren, om han var medafsender på bekymringsbrevet og dermed spillede en dobbeltrolle. Det afviste borgmesteren.
Men nu er der dukket et referat fra det pågældende bestyrelsesmøde i Erhvervsforeningen. Her fremgår det, at det var borgmesteren selv, der tog initiativ til drøftelserne om kommunens håndtering af biogassagen.
Ifølge byrådsmedlemmer viser sagen, at borgmesteren igen har talt usandt.
- Jeg stopper måske
Al virakken omkring borgmester Kasper Ejsing Olesen fik ham søndag aften til at sige til TV 2 Fyn, at han måske stopper i politik.
- Jeg er ved at mærke efter, som jeg skriver, fordi hvis det her er den måde, at man er overfor hinanden i politik i Kerteminde Kommune - og skal være det i fremtiden - så er det ikke noget for mig, sagde borgmesteren.
Ifølge Michael Nielsen har borgmesteren nu én opgave, han bør fokusere på.
- Nu giver vi det gule kort til borgmesteren og giver ham én opgave: Han skal genvinde den mistede tillid, siger Michael Nielsen og påpeger, at byrådet nåede frem til, at sagerne ikke har en størrelse, der gør, at byrådet ville trække tæppet væk under borgmesteren.
- Det er tid til at se fremad, siger Michael Nielsen.
Borgmesteren har ifølge Michael Nielsen sagt undskyld til byrådet. TV 2 Fyn forsøger at få en kommentar fra Kasper Ejsing Olesen og Kristian Hald. Det har endnu ikke været muligt.
Turbokyllinger er ikke længere velkomne i Svendborg Kommune. Og det glæder de borgere, som TV 2 Fyn onsdag mødte i byen.
- Det burde have været forbudt altid, siger Birgit Madsen, der er pensionist.
Det er flere enige i.
- Der er for meget, vi ikke ved om de der genmodificerede dyr, og det vi spiser, så jeg synes, det er en rigtig god idé, siger Kirsten Havemann, der også er pensionist.
Et forslag, som Jesper Kiel (Ø) rejste, og i går blev det besluttet, at det betyder et stop af køb af turbokyllinger.
Mette Kristensen, der også er kommunalbestyrelsesmedlem (V), mener dog ikke, at forslaget vil gøre nogen forskel.
Lysa Tchaptchet var her, der og alle vegne, da hun med syv kasser blev Odense Håndbolds topscorer i 25-33-sejren over bundskraberen EH Aalborg onsdag aften.
Det blev aldrig for alvor spændende i kampen, hvor fynboerne var foran fra start til slut. Efter første halvleg lød stillingen 10-15.
I anden halvleg slap holdet fra Fyns hovedstad foden en anelse fra speederen, men der var marginen så tilpas stor, at sejren på intet tidspunkt var i fare.
Odense Håndbold ligger alene i spidsen med vanvittige 14 sejre ud af lige så mange mulige i kvindernes bedste håndboldliga.
Næste modstander er nuværende fjerdeplads, Nykøbing Falster, onsdag, hvor modstanden alt andet lige må forventes hårdere.
Roliganbussen var på de flestes læber, da den kørte Tyskland tyndt under fodbold-EM i sommer, hvor den nærmest blev et nationalsymbol.
Blandt andet kunne TV 2 Fyn beskrive, hvordan en hel fanmarch knælede foran bussen, der er ejet af fem venner fra Assens.
Nu tyder noget dog på, at vejrsituationen ikke er optimal for den berømte bus, for på Facebook har ejerne nu lagt en usædvanlig forespørgsel op.
- Hvis man har forbindelser i Odense og tæt omegn, søger vi stadig et sted, hvor vi kan få den i tørvejr, og hvor der også er lidt strøm, skriver ejerne i et opslag.
Siden EM har bussen været på en landskamptur yderligere. Næste eventyr for den berømte bus er ishockey-VM til foråret.
Her bryder EM-bus sammen på tysk motorvej: - Jeg synes, her lugter brændt
En fynsk EM-bus med fem voksne mænd jagtede danske sejre, fællesskab og gode fester til EM i fodbold i Tyskland. Vi var med på op- og nedture, og allerede i starten af turen gik det skævt for bussen.
Den er klædt i rødt og hvidt på dæk til top – indvendigt og udvendigt og har kørt 1,3 millioner kilometer i alt. Man er ikke i tvivl. Det er en ægte roliganbus med en stor passion for fodbold, det danske landshold og det fællesskab, der følges med, når man trækker den røde landsholdstrøje over hovedet.
- Vi synes bare, det er sjovt at være med på sådan en tur her, siger Kim Barløse fra Assens.
Udvendigt er den 31 år gamle børnehavebus malet i et stort dannebrog. Indvendigt er bussens gamle sæder beklædt i landsholdstrøjer, loftet er tapetseret med danske flag og det gamle varmeskab til børnehavebørnenes våde tøj er lavet om til et fadølsanlæg.
TV 2 Fyn har fulgt den utrolige fodboldrejse med bussen til EM i Tyskland på godt og ondt. Det sker i programmet "EM-bussen".
Danmark forlod lørdag slutrunden efter et nederlag til Tyskland på 2-0, og slutrunden bød på både op- og nedture for landsholdet, og det samme kan man sige om EM-bussen, som man kan se allerede i første afsnit.
- Det havde været 10 gange billigere for at os at tage en luksusrejse inklusiv billetter hver især. Men det er jo ikke sjovt, det er jo for nemt, siger en anden af bussens fem idémagere Jan Leth fra Assens.
Uheldet er ude
Og netop dét, at bussen har et par år på bagen og mere end 1,3 millioner kilometer i hjulene, skal vise sig at gå hen og blive en udfordring ret hurtigt på turen mod Danmarks første kamp i slutrunden. Kampen mod Slovenien i Stuttgart.
For selvom bussen har været testet af i flere sammenhænge, blandt andet til en landskamp i Parken mod Sverige, er der ting, man ikke altid kan forberede sig på.
- Vi er lige lidt syd for Hamborg, og vi har lige et lille uheld med en rem, der er gået under tanken, siger Kim Barløse fra førersædet langt ud på natten i det tyske.
Alle fem mand måtte i arbejde på en rasteplads for at lave en nødløsning, så bussen hurtigst muligt kunne komme videre på den tyske autobahn. Og problemet blev løst med en spændestrop, der fik det hele til at sidde fast igen. For en tid.
Røg i bussen
Nogle timer senere er den nemlig gal igen. Denne gang ved højlys dag, men midt på motorvejen mod Tyskland.
- Jeg synes, her lugter brændt, siger Jan Leth, inden han svinger bussen ind til siden.
Ganske rigtigt står der røg ud af et af bagagerummene under sæderne.
Det er bremserne, den er gal med.
- Det er absolut ikke planlagt, at bussen skulle gå i stykker. Det er helt åndsvagt, og jeg frygter da stadig, når vi kører afsted, siger Jan Leth, der dog kan glæde sig ved, at bussen for en tid igen er fikset.
Al uheldet på vejen vender dog i det sekund, bussen triller ind i Stuttgart, hvor det hele kulminerer. Folk vinker til bussen, tager billeder af bussen og byder den velkommen til byen, som var det en hjemvendt søn.
Skal Amira Smajic afsone tre måneders fængsel med fodlænke i hjemmet?
Det kunne hverken forsvarer eller anklager svare på, da de i dag fik spørgsmålet efter dommen, der gav Amira Smajic halvandet års fængsel - kun de tre måneder skal dog afsones.
Spørgsmålet er indlysende af den grund, at Amira Smajic ikke kunne møde i retten, fordi hendes sikkerhed kommer i første række.
Forsvarer og anklager tilfreds
Det stiller det åbenlyse spørgsmål, om hun så kan afsone i et fængsel - åbent eller lukket.
Thomas Brædder, Amiras forsvarsadvokat, gjorde efter dommen opmærksom på, at både Amira og han er glad for, at anklagemyndighedens krav om halvandet års ubetinget fængsel ikke blev fulgt.
Men hverken forsvarer eller anklager vil på nuværende tidspunkt oplyse, om de vil anke sagen. Også anklager Karina Winther Juhlin lød dog tilfreds med dommens udfald.
- Domsmændene fulgte mit krav om halvandet års fængsel. Når kun de tre måneder skal afsones, er det fordi retten lægger vægt på den lange tid, sagen har været undervejs og Amiras gode personlige forhold, siger hun.
De ældste anklagepunkter er næsten 10 år gamle, men corona, sygdom, omberammelse af møder, tilføjelser til anklageskriftet og skift af forsvarer har trukket sagen i langdrag.
Amira Smajic skal i fængsel
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Seks måneders ubetinget er grænsen
Skal Amira Smajic afsone med fodlænke, er reglerne ret enkle. Hun skal søge om det.
Personer idømt fængselsstraf i indtil seks måneder har mulighed for søge om afsoning med fodlænke. Udgangspunktet er, at dette gælder alle uanset hvilken kriminalitet, den pågældende er dømt for.
Det gælder også for kombinationsdomme, så længe den ubetingede del af straffen ikke overstiger seks måneder. Det er desuden et krav, at den dømte er på fri fod og ikke er varetægtsfængslet.
Fodlænkeordningen gælder dog ikke dømte, som har fået fængselsstraf på op til 14 dage for overtrædelse af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer.
Herudover er det afgørende, at den dømte inden dom ikke har erklæret sig uvillig til at udføre samfundstjeneste, da der så som udgangspunkt ikke kan gives tilladelse til afsoning i fodlænke.
Genlæs liveblog: Få alle detaljer fra dagens retsmøde med Amira Smajic
Retssagen mod Amira Smajic fortsætter.
Det forventes, at der både bliver afsagt skyldskendelse og eventuel dom onsdag eftermiddag. I så fald vil retssagen have varet i alt to dage, hvor der er afhørt vidner og taget stilling til i alt ti tiltaleforhold.
Amira Smajic er tiltalt efter flere paragraffer, der kan give op til otte års fængsel.
TV 2 Fyn liveblogger fra retssagen.
Amira Smajic i retten - dag 2
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Selvom Nyborg Kommune var klar over, at en mand var død, lå han i sit hjem i næsten en måned.
Kommunen fik ikke kontaktet mandens læge efter dødsfaldet, og derfor blev det påkrævede ligsyn ikke foretaget, ligesom der heller ikke blev lavet en dødsattest.
Ved en tilfældighed opdagede en aftenvagt, at et vindue til mandens lejlighed stod åbent. Aftenvagten undrede sig, fordi hun vidste, at manden var død og burde være blevet afhentet og begravet.
Da hun kiggede ind af ind ad vinduet, lå manden i sin seng. Han lå død i sit hjem i fire uger.
Sundheds- og ældrechef i kommunen, Solveig Christiansen, undskylder og siger til DR, at sagen er “en menneskelig fejl” og "en voldsom og uværdig hændelse".
Der venter en fire uger lang varetægtsfængsling for den mand, der ifølge politiet tirsdag formiddag i Svendborg stak en taxachauffør flere gange med en kniv.
Det blev slået fast i et grundlovsforhør onsdag eftermiddag. Et grundlovsforhør, som endte med at blive holdt for lukkede døre. Men inden pressen og den sigtedes familie blev bedt om at forlade retslokale to ved retten i Svendborg, læste anklageren sigtelsen højt.
Her kom det frem, at manden er sigtet for både legemsangreb af særlig grov eller farlig karakter under skærpende omstændigheder og for ulovlig besiddelse af kniv.
Han nægtede sig skyldig.
Flere knivstik
I sigtelsens kom det også frem, at manden, som er fra lokalområdet, klokken 9.46 tirsdag formiddag lige overfor stationen i Svendborg overfaldt en taxachauffør med flere knivstik.
En pulsåre i den forurettedes arm blev skåret over, lungen blev klappet sammen, og han blev snittet flere steder på kroppen, blandt andet i hovedet.
Godt fem timer senere blev den nu sigtede mand anholdt. Hvor det skete, og hvad der førte til overfaldet, kom ikke frem under højtlæsningen af sigtelsen, inden de tilhørende måtte forlade retslokalet.
Efter menneskejagt - mand anholdt for knivstik mod taxachauffør
Fyns Politi har anholdt en mand i midten af 30'erne fra Svendborg Kommune, der er mistænkt for tirsdag at have stukket en taxachauffør med en kniv på Klosterpladsen i Svendborg.
Overfaldet på chaufføren skete tirsdag formiddag klokken 09.45 på Klosterplads i det centrale Svendborg. Først på eftermiddagen kunne politiet oplyse, at taxachaufføren var tilskadekommen, men ikke i livsfare.
Manden blev anholdt cirka klokken 15, efter at han var blevet identificeret af det lokale politi. Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Anholdelsen sker efter det, Fyns Politi tidligere på dagen ledte “intensivt” efter manden.
Manden bliver fremstillet i grundlovsforhør onsdag ved Retten i Svendborg.
Dørene blev lukket
Der var ellers ikke lagt op til, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre. Men da den sigtedes familie mødte op, ville anklageren have, at to personer blev ført ud af retssalen, fordi de havde kørt manden til stationen og var blevet afhørt af politiet.
Anklagerens argument var således, at det ikke kunne udelukkes, at de skulle vidne i en eventuel kommende retssag.
Forsvareren var uenig. Blandet andet fordi det var vigtigt for hans klient at have familie tæt på i den her situation.
Det lykkedes ikke for anklageren at få de to familiemedlemmer ført ud, og dernæst mente hun så, at grundlovsforhøret skulle holdes for lukkede døre af den grund, at der stadig manglede noget efterforskning, og fordi nogle vidner stadig manglede at blive afhørt.
Dermed blev dørene lukket.
Erhvervsjuristen Amira Smajic idømmes tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel ved Retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.
Det oplyser retsformand Rasmus Damm onsdag eftermiddag.
Desuden frakendes Smajic retten til at yde juridisk rådgivning indtil videre.
Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.
Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".
Erkendte tre forhold
Smajic er uddannet jurist, men har ikke advokatbeskikkelse. Hun argumenterede tidligere i sagen for, at "lawyer" på engelsk kan betyde "jurist" og ikke nødvendigvis betyder "advokat".
Anklager Karina Winther Juhlin argumenterede for, at sagen skulle koste Amira Smajic halvandet års fængsel.
Advokat Thomas Brædder mente, at hun højst skulle idømmes et års fængsel, hvis hun blev kendt skyldig i alle forhold, og otte måneders fængsel, hvis hun kun blev dømt for de erkendte forhold.
Amira Smajic nægtede sig skyldig i syv ud af sagens ti anklagepunkter og erkendte sig skyldig i tre forhold.
Det ene af de tre forhold vedrørte bedrageri i forbindelse med en sag i Pressenævnet, hvor en klient - den kendte pornoskuespiller Denice Klarskov - betalte Smajic for at føre en sag, som Smajic tog penge for, men aldrig førte.
Begrunder dom
De to andre erkendte forhold handlede om forfalskning af et brev fra Socialstyrelsen og bedrageri begået mod en bosnisk forening i Danmark.
Forholdet om den bosniske forening var det beløbsmæssigt mest alvorlige i sagen. Her var Amira Smajic tiltalt for bedrageri for 1,2 millioner kroner.
Pengene skulle være overført til foreningen via to klientkonti, men de endte hos Amira Smajic.
Retsformand Rasmus Damm begrunder dommen med, at Amira Smajic på den ene side har begået alvorlig kriminalitet i form af bedrageri for store beløb, men også at sagen har været længe undervejs i retssystemet.
De forhold, som erhvervsjuristen er blevet dømt for onsdag eftermiddag, blev begået i perioden 2016 til 2021.
Sagens hovedperson var ikke selv til stede i Retten i Odense onsdag, og det er derfor uvist, om hun vil anke eller modtage dommen.
Hun deltog på et tidligere retsmøde via et videolink fra et lokale hos politiet.
Hvis et salg af Grønland bliver gennemført, vil hver enkelt fynbo kunne indkassere 1,8 millioner kroner.
Det skriver Ekstra Bladet med afsæt i en samlet pris for omdiskuterede ø på svimlende 10.806 milliarder danske kroner. Det svarer til 1,8 millioner kroner til hver dansker.
En vært på Fox News nævnte den astronomiske pris, hvortil kongresmedlem hos Republikanerne i Repræsentanternes Hus Andy Ogles svarede:
- Præcis. Det er ligesom, når man taler om straftold. Det er et værktøj, så man kan få folk tilbage til forhandlingsbordet.
Landsstyreformand Múte B. Egede og statsminister Mette Frederiksen har dog flere gange sagt, at Grønland altså ikke er til salg.
kopieret!
Det var meningen, at det hele skulle blive meget nemmere, men faktisk bliver det hele tæt på umuligt.
Sådan lyder det fra flere sider i Odense Byråd, efter at Transportministeriet har sendt et lovforslag i høring, der skal gøre det lettere at ensrette og lukke veje ude i kommunerne.
- Det er et meget stort indgreb, og det er totalt ødelæggende for det, vi vil med den grønne mobilitetsplan, forklarer Tim Vermund (S), der er miljø- og klimarådmand.
Flere projekter risikerer at ryge
Tirsdag lød det i et notat fra By- og Kulturforvaltningen og Klima- og Miljøforvaltningen, at hvis loven bliver vedtaget uden ændringer, bliver det tæt på umuligt for Odense Kommune at gennemfører den meget omtalte grønne mobilitetsplan, der skal gøre kommunen klimaneutral i 2030.
- Jeg har svært ved at nævne nogle tiltag, som kan gennemføres, fordi loven vil lægge et loft på, hvilke veje vi som kommune har indflydelse på. Det gør, at der hvor 90 procent af vores trafik er, kan vi ikke gøre noget.
Det skyldes, at for at tiltag som ensretning af Jernbanegade og trafikøer i Skibhuskvarteret kan lade sig gøre, må årsdøgntrafikken ikke overstige 1.000.
Heller ikke byrådets ønske om at sænke hastigheden flere steder i byen til 20, 30, og 40 kilometer i timen kommer til at lade sig gøre, da årsdøgnstrafikken her ikke må overstige 4.000.
- Vi er frustrerede fordi vi har brugt rigtig meget tid på mange konkrete projekter, men problemet er dybest set, at hele vores byudvikling bliver sat i stå, siger Tim Vermund og uddyber:
- Det er en stor hindring for at blive klimaneutral, fordi en tredjedel af vores CO2-udledning kommer fra transport.
Lille håb i mørket
Alt er dog ikke afgjort, fortæller rådmanden, der sætter sin lid til partikollegaerne på Christiansborg.
Tim Vermund fortæller, at man er i gang med at hviske socialdemokraterne på Christiansborg i ørerne om, hvorvidt det her nu også er den rigtige løsning.
- Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Socialdemokratiet på Christiansborg kan bakke op om det her, når vi får forklaret dem, hvor stort et indgreb det her er på det kommunale selvstyre, siger han.
Det har den odenseanske rådmand fuldstændig ret i.
Næstformanden for Socialdemokratiets folketingsgruppe, Trine Bramsen, kalder Tim Vermunds kritik for fair. Hun undrer sig over, at transportministeriet ikke har været opmærksom på uhensigtsmæssighederne i lovforslaget.
- Jeg håber, og det er det, jeg arbejder for, at lovforslaget bliver ændret som følge af de kommentarer, der er kommet fra kommunerne, siger hun til TV 2 Fyn.
Hun understreger dog, at høringsfasen netop er til for at samle input fra de relevante aktører, så lovforslaget kan tilpasses, hvis det ministeriet ønsker det.
TV 2 Fyn har foreholdt transportministeren, Thomas Danielsen (V), kritikken, der i et skriftligt svar skriver:
- Det har altid været en statslig opgave at fastsætte hastighedsgrænserne. Det gælder også betingelserne for, hvornår kommunerne kan afvige de generelle hastighedsgrænser. Med det her forslag fjerner vi en masse bureaukrati, og kommunerne får lov til selv at bestemme på en meget stor del af vejnettet.
- Forslaget omfatter desuden ikke anlægsprojekter, hvor kommunerne ved anlæg for eksempel fjerner en vej, fritlægger en å eller lignende. Forslaget er i offentlig høring for at få input fra kommunerne, og jeg ser frem til at læse høringssvarene..
Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget til marts.
Opdatering klokken 13.11: Fyns Politi skriver på X, at det har fundet frem til kvindens identitet og takker for hjælpen. TV 2 Fyn har slettet billedet af kvinden.
Fyns Politi beder om hjælp til at identificere en kvinde, der er samlet op af en patrulje i Middelfart tidligt onsdag eftermiddag.
Det skriver politiet på X.
- Vi har brug for lidt hjælp, til at finde ud af hvem hun er. Hun blev fundet ved T. Hansen i Middelfart, og er iført sort heldragt. Hun kan ikke selv huske sit navn eller bopæl. Kan du hjælpe, så ring til Fyns Politi.
Nummeret til politiet er 114.
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her